191de Beretning fra Forsøgslaboratoriet

191de Beretning fra Forsøgslaboratoriet

Forsøg, udført Vinteren 1938-39 med Midler til Mildnelse af Mund- og

Klovesygeangreb hos Malkekøer,

ved

L. Hansen Larsen og H. C. Bendixen.

Mit deutscher und englischer Zusammenfassung.

With summary in English and Germain.

U d g i v e t af D e n kgl. Veterinær- og Landbo- højskoles landøkonomiske Forsøgslaboratorium.

K ø b e n h a v n .

I Hovedkommission hos fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri, H o w i t z v e j 49,

1940.

Statens Husdyrbrugsudvalg

Forstander H. J. Rasmussen, København, Formand, Gaardejer M. K. Gram, Københoved, Skodborg,

valgte af De samvirkende danske Landboforeninger.

Gaardejer H. P. Nielsen, Danehøj, Store-Heddinge, Parcellist H. J. Hansen, Elborg, Tavlov,

valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger.

Gaardejer N. Nielsen, Højgaard, Ringsted, Næstformand, valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Gaardejer M. Byriel, Lyngby, Sporup,

valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse.

Statskonsulent W. A. Kock, Charlottenlund, København, valgt af Statens Fjerkræudvalg.

Udvalgets Sekretær: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen.

Landøkonomisk Forsøgslaboratorium

Dyrefysiologisk Afdeling Forstander: Professor Holger Møllgaard,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat, Dr. agro. Aage Lund,

— cand. polyt. A. K. A. Græsholm.

Husdyrbrugsafdelingerne F o r s ø g m e d K v æ g :

Forstander: Professor L. Hansen Larsen,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal,

— Landbrugskandidat V. Steensberg, Beregner: Landbrugskandidat P. S. Østergaard.

F o r s ø g m e d S v i n , F j e r k r æ o g H e s t e m. m.:

Forstander: Professor Johs. Jespersen,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen,

— Landbrugskandidat Dr. Hjalmar Clausen,

—• Landbrugskandidat J. Bælum.

Kemisk Afdeling (herunder Statens Foderstofkontrol;

Forstander: cand. polyt. A. C. Andersen, Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther;

Inspektør ved Foderstofkontrollen: cand. polyt. J. Gredsted Andersen.

K o n t o r o g S e k r e t a r i a t Leder: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen, Sekretær: Landbrugskandidat Holger Ærsøe.

Udvalgets, Forsøgslaboratoriets og Afdelingernes Adresse er:

Rolighedsvej 25, København V.

Statens Husdyrbrugsudvalg!

Hermed fremsendes med Forslag om Offentliggørelse en Beretning om Forsøg, udført i Vinteren 1938—39 med Midler til Mildnelse af Mund- og Klovesygeangreb hos Malkekøer.

Siden disse Forsøg blev gennemført er Vakcinen mod Mund- og Klovesyge fremkommet som et meget vigtigt Bekæmpelsesmiddel. Sam- tidig mistede disse Forsøgsresultater Aktualitet. Men Landet h a r dog ikke siden da p a a noget Tidspunkt været helt fri for Sygdommen, der endog i Vinteren 1939—40 hyppigt laa med ca. 100 til ca. 300 Ny- angreb ugentlig. Derfor turde det være betimeligt — trods de ændrede Forhold — at udsende nærværende Beretning.

København, April 1940.

L. Hansen Larsen.

Ovennævnte Beretning h a r været forelagt Statens Husdyrbrugs- udvalg og er godkendt til Offentliggørelse i Forsøgsvirksomhedens Publikationer.

København, August 1940.

H. J. Rasmussen, Formand.

Side I. F o r s ø g e n e s P l a n l æ g n i n g og Oversigt over t i d l i g e r e U n d e r s ø g e l s e r . . 5

I I . F o r s ø g e t p a a T r o l l e s m i n d e 11 A. F o d r i n g og Ydelse 11 B. De v e t e r i n æ r e U n d e r s ø g e l s e r 19

I I I . F o r s ø g e t p a a T o r b e n f e l d t 39 A. F o d r i n g og Ydelse ' 39

B. De v e t e r i n æ r e U n d e r s ø g e l s e r 44

IV, F o r s ø g e t p a a J u e l l i n g e 57 A. F o d r i n g og Ydelse 57 B. De v e t e r i n æ r e U n d e r s ø g e l s e r 59

V. Oversigt over S y g d o m s f o r l ø b e t i de t r e F o r s ø g s b e s æ t n i n g e r 69

S a m m e n d r a g 73 E n g e l s k R e s u m é ( S u m m a r y ) 79

Tysk R e s u m é ( Z u s a m m e n f a s s u n g ) 85

F a r v e t a v l e r F i g . 1—7 91

tidligere Undersøgelser.

I E f t e r s o m m e r e n og E f t e r a a r e t 1938 satte en M u n d - og Klovesyge- epidemi ind med stor Voldsomhed, og som altid ved tidligere Lejlig- heder manglede det ikke p a a m e r e eller m i n d r e u n d e r b y g g e d e R a a d og Midler dels til Undgaaelse af Sygdommen, dels til f o r m a a l s t j e n l i g B e h a n d l i n g af de a n g r e b n e Dyr.

I Oktober blev der til F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s K v æ g f o r s ø g s a f d e l i n g rettet Henvendelse dels m u n d t l i g f r a Konsulent A. Wulff-Pedersen, Odense, dels skriftlig f r a De s a m v i r k e n d e L a n d b o f o r e n i n g e r i F y n s Stift ved Sekretær N. Peter Poulsen. Disse Henvendelser blev drøftet i Møder p a a Forsøgslaboratoriet den 21. og 24. Oktober 1938, hvori deltog F o r s t a n d e r H. J. Rasmussen, F o r s t a n d e r A. C. Andersen og P r o f e s s o r e r n e M. Christiansen, H. C. Bendixen og L. Hansen Larsen.

Veterinærdirektøren v a r indbudt, m e n f o r h i n d r e t i at møde.

Der var p a a Møderne E n i g h e d om at iværksætte F o r s ø g med Midler til Mildnelse af M u n d - og Klovesygeangreb hos Kvæg s æ r l i g Malke- køer, og det blev overdraget P r o f e s s o r e r n e H. C. Bendixen og L.

Hansen Larsen at lede disse Forsøg. De skulde u d f ø r e s som store Holdforsøg med Malkekøer. Holdinddelingen skulde ske p a a G r u n d l a g af Ydelse og Vægt f ø r Sygdomsangrebet. F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t skulde kontrollere F o d r i n g og Ydelse, Legemsvægt og Fordøjelse, m e d e n s Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Afdeling for speciel Patologi skulde lede de veterinære Undersøgelser og B e h a n d l i n g e r . Ved Veterinær- direktør Gerhard Petersen f r e m s k a f f e d e s f r a L a n d b r u g s m i n i s t e r i e t en Bevilling, der sikrede Gennemførelsen af de veterinære Undersøgelser.

M a n tænkte sig at undersøge følgende tre H o v e d s p ø r g s m a a l eller G r u p - per af S p ø r g s m a a l :

1. Rekonvalescentserumets Betydning f o r Dyrene dels u n d e r selve M u n d - og Klovesygeangrebet og dels u n d e r Følgesygdommene.

2. Ben forskellige Fodrings Betydning under Sygdomsforløbet.

3. Ben forskellige Hygiejnes og Saarbehandlings B e t y d n i n g for Yver-, P a t t e - og Klovlidelser.

Resultatet blev dog, at man i første Omgang samlede sig om Under- søgelse af de to første Spørgsmaal.

P a a det Tidspunkt, sidst i Oktober 1938, da disse Forsøg blev for- beredt, havde de fleste Herregaardsbesætninger h a f t Sygdommen eller stod midt i Angrebet, hvilket ogsaa gjaldt Flertallet af Forsøgslabo- ratoriets faste Forsøgsgaarde. Men det lykkedes dog at f a a Forsøgene forberedt ved Udtagning af Køer og Holdinddelinger p a a de tre Gaarde, Trollesminde pr. Hillerød, Torbenfeldt pr. Mørkøv og Juellinge pr.

Karise.

Forsøgene blev da anlagt efter følgende Plan, idet man vilde under- søge dels fuld Fodring kontra Indstilling af Køerne paa saakaldt Feberkost med deraf følgende nedsat Ydelse, dels Serumbehandling kontra ingen Serumbehandling:

Hold A. 50 K ø e r n o r m a l f o d r e s i I n k u b a t i o n s t i d e n , A1 25 K ø e r h o l d e s u d e n s a a l æ n g e K ø e r n e h a r A p p e t i t p a a F o d e - S e r u m b e h a n d l i n g , ret, d e r e f t e r u n d e r hele S y g d o m s f o r l ø b e t A2 25 K ø e r b e h a n d l e s m e d godt Hø, f i n d e l t K r a f t f o d e r og f i n - m e d R e k o n v a l e s c e n t - delte Roer, s a a meget, K ø e r n e vil æde. s e r u m . Hold B. 50 K ø e r b e h a n d l e s s a a l e d e s : B1 25 K ø e r holdes u d e n

S a a s n a r t det f ø r s t e D y r i B e s æ t n i n g e n S e r u m b e h a n d l i n g , e r a n g r e b e t , t a g e s alt K r a f t f o d e r e t og B2 25 K ø e r b e h a n d l e s H a l v d e l e n af S t r a a f o d e r og R o e r f r a dette m e d R e k o n v a l e s c e n t - H o l d u a n s e t , om de e n d n u e r helt s u n d e , s e r u m , og u n d e r selve S y g d o m m e n f a a r de s t a d i g

i n t e t K r a f t f o d e r , og d e r g ø r e s intet s æ r - ligt f o r a t f a a d e m til a t æ d e a n d e t F o d e r . Forsøget opgøres saaledes:

100 Køer, fuldt Foder i Inkubationstiden og mest muligt Foder under Angrebet.

100 Køer, svagtfodret med Grovfoder og uden Kraftfoder i Inkubations- tid og under Angrebet.

100 Køer, ikke serumbehandlet.

100 Køer, behandlet med Rekonvalescentserum.

Forsøgsresultaterne konstateres gennem:

1. Køernes Vægt.

2. Køernes Mælkeydelse.

3. Beskrivelse af deres Ædelyst.

4. Beskrivelse af Sygdomsforløbet og Følgesygdommene.

F o r i n d e n de enkelte F o r s ø g beskrives, skal gives følgende Oversigt over tidligere I a g t t a g e l s e r over B r u g af Rekonvalescentserum.

Under de senere M u n d - og Klovesygeepizootier h a r Betydningen af B e h a n d l i n g med s a a k a l d t Rekonvalescentserum h v e r Gang været Genstand f o r Diskussion og forskellig Bedømmelse i n d e n for veteri- n æ r e Kredse. G r u n d e n e til dette er ikke vanskelige at f a a Øje p a a . Sygdommens vekslende Optræden i R e t n i n g af O n d a r t e t h e d n a v n l i g af Følgesygdommene f r a B e s æ t n i n g til B e s æ t n i n g gør det vanskeligt at d r a g e S a m m e n l i g n i n g e r f r a Sted til Sted. De ret forskellige F o r - hold, h v o r u n d e r S e r u m m e t anvendes, gør ogsaa S a m m e n l i g n i n g e r f r a B e s æ t n i n g til B e s æ t n i n g vanskelige, idet det i nogle B e s æ t n i n g e r f ø r s t kommer til Anvendelse, n a a r Flertallet af Dyrene allerede h a r Feber, m e n s det i a n d r e B e s æ t n i n g e r er muligt at f a a Dyrene s p r ø j t e t p a a et tidligt T i d s p u n k t i I n k u b a t i o n s t i d e n , idet U d b r u d d e t k a n være a n - meldt s a a tidligt, at k u n et enkelt Dyr er sygt. H e r t i l k o m m e r , at vor Viden om Rekonvalescentserums Virkning h a r været m a n g e l f u l d p a a en Række vigtige P u n k t e r .

Uden at k o m m e i n d p a a Detailler i Udviklingen af B e h a n d l i n g s - metoden med S e r u m eller med Blod af Dyr, som h a r h a f t M u n d - og Klovesyge, skal h e r f r e m h æ v e s nogle H o v e d p u n k t e r . I 1919—20 h e r - skede en u d b r e d t og meget ondartet M u n d - og Klovesygefarsot i I t a l i e n og forskellige mellemeuropæiske Lande, h v o r Dødeligheden blandt voksne Dyr ogsaa v a r meget stor. Det angives saaledes, at 1,8 pCt. af den samlede K v æ g b e s t a n d i B a y e r n og 4 pCt. af den i W i i r - temberg døde af Sygdommen.

Denne F a r s o t s Udløbere n a a e d e ogsaa N o r d t y s k l a n d og D a n m a r k , men i betydelig mildere F o r m . W. Ernst1), der h a v d e Ledelsen af Bekæmpelsen i B a y e r n , k o m p a a G r u n d l a g af ældre I a g t t a g e l s e r , der ligger helt tilbage til 90'erne i f o r r i g e A a r h u n d r e d e , p a a den T a n k e at anvende Blodet af helbredede Dyr til B e h a n d l i n g af e n d n u ikke syge Dyr. Dette blev sat i System i stor Stil, og ca. 350 000 Stk. K v æ g blev behandlede efter denne s a a k a l d t e »Schleissheimermetode«, me- dens 650 000 Dyr ikke blev behandlet. E r n s t r e g n e r , a t m a n reddede Livet p a a ca. 30 000 Dyr, idet Dødeligheden blandt de s e r u m b e h a n d l e d e var omtrent 8 Gange m i n d r e end blandt de ubehandlede. Omtrent s a m -

W. Ernst: Munch. Tierårztl. Wochenschr. Bd. 71, 1920, S. 585, 616 og B d . 72, 1921, S. 329.

tidig anvendte schweiziske Dyrlæger Blodbehandlingen med lignende 'gunstigt Resultat. Ludwig2), Baumgartner3) og Odermatt4). S i d s t - n æ v n t e f a n d t , a t 2,2 pCt. af s e r u m b e h a n d l e d e og 23,05 pCt. af K o n t r o l - dyrene døde. Tabet i Mælkeydelse blev ligeledes mindre. E f t e r s y g d o m m e u n d g i k m a n ikke, men de blev lettere.

I 1920 og 1921 meddelte B. Bang5) om F o r s ø g med den i Tyskland a n v e n d t e B e h a n d l i n g s m e t o d e med Blod eller S e r u m af Rekonvalescenter.

B a n g sluttede af sine Forsøg, at B e h a n d l i n g e n var u f a r l i g , n a a r den a n v e n d t e s med tilbørlig Omtanke og Forsigtighed, og h a n hævdede, at »det er berettiget at sige, at F o r s ø g e n e viser, at m a n ved B e h a n d - lingen f o r m a a r at mildne Sygdommens F o r l ø b — m a a s k e navnlig hos u n g e Dyr — i h ø j Grad«. B a n g i n d s k æ r p e d e , at m a n endelig m a a t t e sørge f o r at p a a f ø r e de s p r ø j t e d e Dyr Smitten s a a s n a r t som muligt, idet m a n ellers risikerede, at Dyrene f ø r s t smittedes p a a et s a a sent Tidspunkt, at Serumets Virkning var ophørt, og Dyrene derfor fik en almindeligt forløbende M u n d - og Klovesyge.

B l a n d t Dyrlæger k a n det som H e l h e d siges, at B e h a n d l i n g e n n a v n l i g overfor de u n g e Dyr, Kalve og Grise a n s a a s for at være af stor Betydning, medens Bedømmelsen af Virkningen over f o r voksne v a r i - erede mere, idet den af adskillige a n s a a s for at være af m i n d r e Betydning.

U n d e r den store M u n d - og Klovesygefarsot i A a r e n e 1924—26 blev der ifølge C. O. Jensen6) udleveret 35 000 1 Rekonvalescentserum f r a det v e t e r i n æ r e S e r u m l a b o r a t o r i u m . Resultatet af den gennemførte S e r u m b e h a n d l i n g k a r a k t e r i s e r e d e s som f u l d t tilfredsstillende for de ganske unge Dyrs Vedkommende.

I en Vejledning til B r u g af Rekonvalescentserum skrev C. 0. Jensen7) imidlertid i 1924: »Serumbehandling f o r m a a r ikke at h i n d r e E f t e r - sygdommes Opstaaen, og den h a r ingen Virkning p a a disses Forløb.

Da M u n d - og Klovesygen h a r et mildt Forløb, er der ingen Anledning til at b e h a n d l e voksent K v æ g eller større Grise, hverken p r o f y l a k t i s k

2) Ludvig, H.: Schweiz. A r c h . f. Tierheilk., Bd. 62, 1920, S. 327.

3) Baumgartner, A.: Ebenda, S. 332.

4) Oderwatt, E.: Ebenda, Bd. 63, 1921, S. 347.

5) Bang, B.: Medlemsbl. f. D. d. Dyrlægeforening, Bd. 3, 1920, S. 349 Bd. 4, 1921, S. 37 og 149.

6) Jensen, C. O.: M a a n e d s s k r . f. D y r l æ g e r , B d . 38, 1926—27, S. 692.

7) E b e n d a , B d . 36, 1924—25, S. 496.

eller kurativt; Serumbehandling af disse m a a tværtimod bestemt f r a - raades, da den kan forhale Sygdommens Forløb i Besætningen. Kun hvor Talen er om svære Tyre, der, hvis der indtræder alvorligere Klovlidelse, kan have Vanskelighed ved at staa, eller om højt drægtige Køer, kan der være Anledning til at foretage Serumbehandling«.

I den senere Meddelelse f r a 1925 iremhæves dette endnu stærkere8):

»en Del af de angrebne Dyr, der serumbehandles, vil, selvom de smittes, ikke angribes eller kun i meget let Grad, og hos saadanne Dyr kan Sygdommen bryde ud, n a a r Serumvirkningen er forbi, altsaa omtrent p a a det Tidspunkt, hvor Sygdommen normalt skulde være afsluttet i Besætningen. Der er allerede iagttaget flere af den Slags »Uheld« efter Serumbehandlingen under denne Epizooti; og der er derfor al Anled- ning til ikke at imødekomme Kreaturejernes Ønsker om Serumbehand- ling af de angrebne Besætningers samtlige Dyr«. Til Trods for dette vedblev mange Dyrlæger bestemt at hævde Værdien af Serumbehand- lingen.

I C. T. Hansens Oversigt9), der er udarbejdet dels p a a Grundlag af Spørgeskemaer, som han h a r faaet tilsendt i udfyldt Stand f r a forskellige Dyrlæger, og dels p a a egne Erfaringer, skrives: »Der er Enighed om, at Rekonvalescentserum anvendt til Kalve og Grise er af udmærket Virkning. Hos voksne Dyr er Virkningen mindre udtalt. — Kælvekøer og Tyre gennemgaaende godt Resultat«. Hansens personlige Mening er, at Serum ogsaa forebygger Eftersygdomme. — Som Ulempe fremhæves, at Sygdomsforløbet i Besætningen er langsommere. —

Hvis man ikke sørger for Smitte af de sprøjtede Dyr, ses Sygdoms- udbrud efter 2—3 Ugers Forløb. F a r e n for at de serumpodede Dyr skal vise en ringe Immunitet, og at der af den Grund skal komme Senudbrud i Besætningen, nævnes, idet der synes at have været et enkelt Tilfælde, hvor denne Mulighed forelaa. Nogen nærmere Omtale endsige Dokumentation af dette Tilfælde gives ikke. E j heller synes der at være offentliggjort noget om de »Uheld«, hvortil G. O. Jensen sigter i sin Meddelelse f r a 1925.

Den Divergens, der kan konstateres i Bedømmelse af Serumvirk- ningen, fortsætter med at bestaa, og der er hidtil ikke fremkommet Undersøgelser til Belysning af Serums Virkning p a a Malkekøer, hvor

8) Jensen, C. O.: M a a n e d s s k r . f. D y r l æ g e r , B d . 36, 1924—25, Side 620.

9) Hansen, C. T.: Medlemsbl. f. D. d. D y r l æ g e f o r e n i n g , B d . 8, 1925, S. 303.

m a n h a r raadet over det fornødne Kontrolmateriale, og hvor m a n ved en indgaaende Beskrivelse af de enkelte Dyr under Sygdomsperioden h a r kunnet f a a en tilstrækkelig sikker Bedømmelse af de enkelte Led i Sygdomsforløbet og deres Sammenhæng med eventuelle Følgesyg- domme.

iNTaar det besluttedes at tage Spørgsmaalet om »svag Fodring«

kontra »stærk Fodring« op til Undersøgelse, skyldtes det, at der h e r - skede forskellige Meninger p a a dette P u n k t . Talrige, praktiserende Dyrlæger saavel som praktiske Landmænd holdt saaledes paa, at Dyrene burde fodres svagt i Inkubationstiden, saa de havde nedsat Mælkeydelse, n a a r Sygdommen brød ud, medens andre holdt p a a det modsatte og var ængstelige for, at det bagefter ikke skulde lykkes saa godt at f a a Dyrene op i Ydelse, hvis m a n tog K r a f t f o d e r e t f r a dem, før de selv holdt op med at æde.

A. Fodring og Ydelse.

Af Besætningen fandtes 100 Malkekøer og et større Antal Stude i Kostalden, medens Kalve og det øvrige Ungkvæg stod i en særlig Ungkvægstald. Forsøgsholdene blev stillet i den ene Ende af Kostalden.

Malkningen foregik med Maskine, og da det var vanskeligt at finde trænede Haandmalkere, blev det bestemt, at Maskinmalkning skulde fortsættes under hele Sygdomsforløbet.

Der blev foretaget Holdinddeling af 60 til Forsøget anvendelige Køer (i Fodringsforsøget blev kun inddraget de malkende Køer, derfor i denne Afdeling et f æ r r e Antal Dyr end i de veterinære Undersøgelser).

Mund- og Klovesyge blev konstateret den 3. November 1938 i den isoleret beliggende Ungkvægstald, og der blev saaledes god Til til at sætte Forsøgskøerne p a a forskelligt Foder i Inkubationstiden.

I Inkubationstiden blev Køerne fodret efter følgende P l a n : Der anvendtes følgende Kraftfoderblanding:

200 kg Jordnødkager 100 » Bomuldsfrøkager 100 » Kokoskager 200 » Klidmelasse

~400 » K o r n s k r a a

ca. 100 F . E. pr. 100 kg ca. 17,6 pCt. ford. Renprotein

1000 kg

Af Tabellerne 2 og 3 og af Kurvetavle I k a n læses om Ydelse, Legemsvægt og F o d e r f o r b r u g i de ca. 5 Uger, Forsøget varede.

Tabel 1. Foderplan i Inkubationstiden og under Angrebet.

Ydelse 4 % Mm.

kg

Hold A. Hold B.

Ydelse 4 % Mm.

kg Roer

P . E . Hø

kg Halm

kg Kraftf.

kg Roer

F . E . Hø kg Halm

kg Kraftf.

kg

2,6— 5 , 0 3,5 3 3 — 4 1 2,0 2 2 0

5,1— 7,5 3,5 3 3 — 4 2 2,0 2 2 0

7,6—10,0 3,5 3 3 — 4 3 2,0 2 2 0

10,1—12,5 3,5 3 3 — 4 4 2,0 2 2 0

12,6—15,0 3,5 3 3 — 4 5 2,0 2 2 0

15,1—17,5 3,5 3 3 — 4 6 2,0 2 2 0

17,6—20,0 3,5 3 3 — 4 7 2,0 2 2 0

20,1—22,5 3,5 3 3 — 4 8 2,0 2 2 0

22,6—25,0 3,5 3 3 — 4 9 2,0 2 2 0

25,1—27,5 3,5 3 3 — 4 10 2,0 2 2 0

27,6—30,0 3,5 3 3 — 4 11 2,0 2 2 0

E n k e l t e B - K e e r f i k d o g l i d t K r a f t f o d e r — se T a b e l 2.

Tabel 2. Bagligt Foderforbrug og Ydelse samt Legemsvægten gennem- snitlig pr. Ko, Mund- og Klovesygeforsøget paa Trollesminde.

H o l d

I I n k u b a t i o n s t i d e n f r a 61 il t i l 11 h i 1938

I R e k o n v a l e s c e n s t i d e n f r a l 8/ i i t i l 10/i2 1 9 3 8

L e g e m s v æ g t i k g

H o l d F . E. 0

S _^

M bi

F . E. _S

g .o o

^ bo 00 cc

o CO OS

Ændring

H o l d

Kraftf. Roetop

K ® _Hal

m

« 0 S _^

M bi Kraftf J Roer

K s Halm i—i «

g S

.o o

^ bo 00 cc

o CO OS

Ændring

A I , u d e n S e r u m ,

f u l d t F o d e r . . 2,2 2,2 0,8 0,6 5,8 9,54 2,3 4,2 1,4 0,7 8,6 7,07 538 5 2 4 -T-14 A I I , s e r u m b e h a n d l e t ,

f u l d t F o d e r . . 3,1 3,7 1,0 0,7 8,5 9,01 2,5 4 , 3 1.4 0,7 8,9 8,84 522 526 + 4

B I , u d e n S e r u m ,

1,0

'/» F o d e r . . . . 0,6 2,0 0,6 0,5 3,7 8,52 2 , 3 4,1 1,4 0,7 8,5 7,32 505 4 9 0 - 1 5

B I I , s e r u m b e h a n d l e t ,

F o d e r . . . . 0,5 2,0 0,6 0,5 3,6 8,01 2,4 4,2 1,4 0,7 8,7 8,59 525 5 3 1 + 6

A-I-Holdet, som fik fuldt Foder i Inkubationstiden og ikke blev serumbehandlet, gik ret hurtigt ned i Fodermængde i Inkubations- tiden, men kom dog til at ligge p a a gennemsnitlig 5,8 F. E. p r . Ko daglig eller midt mellem A - I I p a a den ene Side og begge B-Holdene p a a den anden. Af Kurvetavle I fremgaar, at dette Hold gik meget stærkt ned i Mælkeydelse, men stærkt op i Fedtprocent; helt kunde

M æ l k kg

11 10 9 8 7 6 5 4

pCt Fedt 7,0 6,5 6,0 5.5 5.0 4.5 4.0 3,5

4%

Mm.

11

10 9 8 7 6

5 Dato

Kurvetavle I. Ydelsen under Mund- og Klovsygeangreb — Trollesminde 1938.

A I = Uden Serum, fuld Foder

s/i. ^l2/n

disse Udslag dog ikke ophæve hinanden, saa Holdet kom til at ligge ret lavt i 4 °/o Mm. Det laa imidlertid højest i Ydelse i Inkubations- tiden, men mod Slutningen af denne falder Ydelsen stærkt og brat, saa Holdet kommer ned p a a en lille Ydelse under Angrebet og navnlig i Rekonvalescenstiden. I dette Hold konstateredes de højeste Fedt- procenter; ved Slutningen af selve Sygdomsangrebet den 16. November

havde saaledes 12 af 15 Forsøgskøer over 7 pCt. Fedt, idet 7 laa mellem 7 og 8 pCt., 2 mellem 8 og 9 pCt., 2 mellem 9 og 10 pCt.

og 1 havde 12,40 pCt. Fedt. Men allerede en Uge senere var Fedt- procenten faldet stærkt til det normale, idet alle 15 Køer havde mellem 3,40 og 4,60 pCt. Fedt, og Holdet laa gennem hele Rekonvalescens- tiden fast p a a ca. 4 pCt. i Gennemsnit. Det gik ret medtaget ud af Forsøget:

1) med 1 Ko død,

2) med den laveste Gennemsnitsydelse pr. Ko og

3) med et ret stort Tab i Legemsvægt (14 kg), hvilket sidste fremgaar af Tabel 2.

A-II-Holdet, som fik fuldt Foder i Inkubationstiden og blev serum- behandlet, bevarede Ædelysten godt og tog det største Foder baade i Inkubationstid og i Rekonvalescenstid, nemlig henholdsvis 8,5 og 8,9 F. E. gennemsnitlig pr. Ko daglig. Holdet havde da ogsaa den mindste Ydelsesnedgang under Forsøget. I hele Forsøgstiden gav det omtrent 1000 kg Mælk mere end A-I; men da Fedtprocenten ikke steg saa stærkt for A-II som for A-I, skal dette Tal reduceres til ca.

700 kg 4 °/o Mm., som altsaa er i Serumbehandlingens Favør; fordelt p a a 15 Køer er det 47 kg 4°/oMm. gennemsnitlig pr. Ko for Serum- behandlingen i Tiden 6. November til 10. December 1938, og saa slutter A-I med gennemsnitlig 6,98 og A-II med gennemsnitlig 8,65 kg 4 °/o Mm.

pr. Ko i Dagsydelse, hvilket Tal yderligere viser Serumbehandlingens Evne til at reducere Mund- og Klovesygens skadelige Indflydelse paa malkende Køer. Holdet er i ret god Orden, da Forsøget ophører:

1) ingen Køer er døde,

2) det h a r den højeste Ydelse i Gennemsnit pr. Ko i hele Forsøgs- tiden,

3) slutter Forsøget med den højeste Dagsydelse gennemsnitlig pr. Ko og

4) h a r en ubetydelig h ø j e r e Legemsvægt ved Forsøgets S l u t n i n g end ved dettes Begyndelse, se Tabel 2.

B-I-Holdet, som fik V* Foder i Inkubationstiden og ikke blev serum- behandlet, led s t æ r k t u n d e r Angrebet. Det k o m i I n k u b a t i o n s t i d e n ned p a a 3,7 F . E. gennemsnitlig p r . Ko daglig, d. v. s. ca. F . E. u n d e r n o r m a l t Vedligeholdelsesfoder. Vel faldt Mælkeydelsen meget k r a f t i g t , m e n d a F e d t p r o c e n t e n samtidig steg stærkt, gav K ø e r n e dog f o r det lille F o d e r i I n k u b a t i o n s t i d e n (3,7 F . E.) 8,52 kg 4 % Mm. gennem- snitlig p r . Ko daglig. N e d g a n g e n i Ydelse f o r t s a t t e s , s a a Holdet kom til a t ligge:

1) med den laveste Mælkeydelse, 2) med en K o død,

3) med det største Tab i Vægt, ligesom 4) det gik s t æ r k t medtaget u d af Forsøget.

Bedømt e f t e r Ydelse og Vægt er der dog ikke stor F o r s k e l p a a A - I og B - I , h v o r f o r S e r u m b e h a n d l i n g e n a f g j o r t synes en større u d s l a g - givende F a k t o r end V* F o d e r i I n k u b a t i o n s t i d e n .

B-II-Holdet, som fik % Foder i Inkubationstiden og blev serum- behandlet, synes at være gaaet lettest gennem Angrebet og m i n d s t medtaget ud af Forsøget. Foderet kom i I n k u b a t i o n s t i d e n f u l d t s a a langt ned som f o r B - I , nemlig til 3,6 F . E. gennemsnitlig p r . Ko daglig eller K F . E. u n d e r n o r m a l t Vedligeholdelsesfoder; men efter Sygdoms-

angrebet kom Holdet meget hurtigt til Foderet igen s a m t i d i g med, at Ydelsen steg. I Rekonvalescenstiden kom d e r f o r saavel F o d e r f o r b r u g som Ydelseshøjde og Legemsvægt til at ligge p r a k t i s k talt ens for A - I I og B - I I . I n t e r e s s a n t er det, at p a a det meget lille F o d e r i I n k u b a - tionstiden, 3,6 F . E. gennemsnitlig p r . K o daglig, gav Holdet dog

gennemsnitlig 8,01 kg 4 %> Mm., hvilket k u n v a r 1 kg u n d e r A - I I . U n d e r selve Angrebet faldt Ydelsen yderligere, m e n kom dog ikke s a a langt ned som f o r A - I og B - I , og i I n k u b a t i o n s t i d e n steg Ydelsen og kom til at ligge p r a k t i s k talt p a a H ø j d e med A - I I saavel ved Forsøgets U d g a n g som i Gennemsnit af Rekonvalescenstiden.

Dels Serumbehandling kontra ingen Serumbehandling, dels Normalfodring i Inkubationstiden og saa meget K ~ e r n e vil æde under Angrebet, dels Nedsætning af K ~ e r n e paa halv Foderration, saa snart Angrebet blev konstateret.

. ^P-

A I = Uden Serum, fuldFoder AI1 = Seruinbeh., fuld Foder Mm

.

'

. .

Ialt og Gennemsnit . . . Sidste D a g . . . . . Under Angrebet: 1. Dag.

Ialt og Gennemsnit . . . Sidste D a g . .

. . .

. . .

L k o n i a G s g s t i d : l. Dag Jalt og Gennemsnit . . .

-

. .

1

B II = Seruaibeh., '/z Foder Dato Ialt ydet

/

Sidste D a g . . . .

. . . .

Ialt for 12 Koer pr. Hold 18111-21/12

.

. .

iiiii-16/12 . . .

.

.

Gennemsnit pr. Ko daglig

Notater om Dyrenes Ædelyst under Forsøget paa Trollesminde.

A I u d e n S e r u m , f u l d t F o d e r .

12. November 1 Uge efter Smitteoverførelse K ø e r n e h a r f o r m i n d -

s k e t Æ d e l y s t ; d e m e s t a n g r e b n e æ d e r k u n l i d t G r o v f o d e r og m i n d r e K r a f t f o - d e r .

19. November ved Sygdommens

Ophør D e f l e s t e K ø e r e r i g o d B e d r i n g ; 3 lev- n e r F o d e r , m e n d e ø v r i g e t a g e r h v e r 35 k g R o e r , 3 k g H ø og e n D e l K r a f t f o d e r . 1 K o e r d ø d .

3. December 1 Maaned efter Smitteoverførelse E n K o e r m e g e t d a a r l i g i B e n e n e , d e n l i g g e r n e d o g æ d e r sit F o d e r . H e l e H o l d e t g a a r s t æ r k t m e d t a g e t u d af F o r - søget. O v e r H a l v d e - l e n af K ø e r n e h a r l a v e r e M æ l k e y d e l s e e n d f ø r A n g r e b e t . A I I Alle K ø e r n e e r s y g e . K ø e r n e e r i god H o l d e t e r i r e t g o d s e r u m b e - De æ d e r n æ s t e n i n - B e d r i n g ; d e æ d e r O r d e n . De f l e s t e af h a n d l e t , f u l d t tet h v e r k e n K r a f t f o - h v e r 3 5 k g R o e r , 3 K ø e r n e l i g g e r p a a

F o d e r . d e r eller G r o v f o d e r , k g H ø s a m t K r a f t - s a m m e Y d e l s e s o m N o g l e K ø e r s a v l e r f o d e r e f t e r P l a n e n , f ø r A n g r e b e t . I n g e n

m e g e t . d ø d e . B I

u d e n S e r u m ,

% F o d e r .

Alle K ø e r n e e r s y g e , og d e æ d e r n æ s t e n i n t e t . M a n g e s a v l e r v o l d s o m t .

E n K o e r m e g e t s y g og æ d e r i k k e s y n - d e r l i g t , m e n f a a r 7 F l a s k e r s ø d M æ l k d a g l i g . F l e r e K ø e r l e v n e r K r a f t f o d e r , m e n i ø v r i g t l e v n e s i k k e s t o r t af 35 k g R o e r og 3 k g H ø p r . K o .

Æ d e l y s t e n e r r e t g o d , m e n H o l d e t g a a r s t æ r k t m e d t a - get u d af F o r s ø g e t , og H a l v d e l e n af K ø - e r n e l i g g e r v æ s e n t - lig l a v e r e i Y d e l s e e n d f ø r A n g r e b e t . 1 K o e r d ø d .

B I I , N o g l e K ø e r e r t e m - s e r u m b e - m e l i g syge, a n d r e

h a n d l e t , h a r v i s t i k k e v æ r e t Yi F o d e r . a n g r e b e t e n d n u . De s y g e k a n i k k e æ d e K r a f t f o d e r e t op, el- l e r s g a a r d e t n o g e n - l u n d e m e d Æ d e l y - s t e n .

M e d U n d t a g e l s e af 1 K o e r H o l d e t i O r d e n , K ø e r n e æ d e r

K r a f t f o d e r e f t e r P l a n e n , o g h v e r 35 k g R o e r og 3 k g H ø .

H o l d e t e r i O r d e n og s y n e s a t v æ r e g a a e t b e d s t u d af F o r s ø g e t , k u n 1 K o l i g g e r m e d l a v e r e M æ l k e y d e l s e e n d f ø r A n g r e b e t .

O v e n s t a a e n d e O v e r s i g t g e n g i v e r t r e U d s n i t af N o t a t e r n e o m K ø e r n e s Æ d e l y s t u n d e r F o r s ø g e t .

I d e 2 i k k e s e r u m b e h a n d l e d e H o l d d ø d e y d e r l i g e r e 2 K ø e r , d e r v a r m e d - t a g e t s o m G o l d k ø e r , m e n k æ l v e d e u n d e r S y g d o m s a n g r e b e t og d ø d e u m i d d e l - b a r t e f t e r K æ l v n i n g e n ; d i s s e K ø e r h a r d e r f o r i k k e k u n n e t p a a v i r k e Y d e l s e s - o p g ø r e l s e r n e .

Det k r a f t i g s t e Udslag gav Serumbehandlingen, hvilket f r e m g a a r af følgende S a m m e n d r a g n i n g af Tallene:

k g 4 % Mm.

ialt pr. Ko dagl.

De 2 s e r u m b e h a n d l e d e H o l d , 31 K ø e r , g a v i 3 5 D a g e 9 2 2 8 8,51 D e 2 i k k e s e r u m b e h a n d l e d e H o l d , 2 9 K ø e r , g a v i 3 5 D a g e 7 4 1 4 7,30 F o r s k e l : 1814 1,21

Mindre er Udslaget for fuldt kontra halvt Foder i Inkubationstiden.

Gøres Ydelsen op i alle 35 Forsøgsdage, viser Køerne p a a ¥2 Foder i Inkubationstiden den laveste Ydelse, men intet er jo sikrere, end at malkende Køer skal gaå ned i Ydelse, n a a r ca. Halvdelen af et Normaltfoder tages f r a dem, det gælder baade dem, der siden bliver meget syge, og dem, der kun bliver lidt eller ikke m æ r k b a r t angrebet.

Men Hensigten med denne Undersøgelse skulde være at konstatere, om der var Forskel p a a den Hurtighed og Lethed, hvormed Køerne kom over Sygdommen alt efter den forskellige F o d r i n g i Inkubations- tiden. Derfor m a a Forsøgsudslaget for denne F o r a n s t a l t n i n g søges i Ydelsen i Rekonvalescenstiden, og en Opgørelse kommer da til at se saaledes ud:

De 2 H o l d » f u l d t F o d e r « , 3 0 K ø e r , g a v i R e k o n v a l e s c e n s t i d e n 5 4 6 3 k g 4 % M m .

De 2 H o l d V/J F o d e r « , 3 0 — - - — 5 4 8 1 - —

F o r s k e l i F a v ø r af V« F o d e r : 18 k g 4 % M m .

Eller intet Udslag, der gør Forskel p a a de forskellige Fodringer.

B. De veterinære Undersøgelser.

Der var i Besætningen 76 Køer, som det viste sig muligt at med- tage i Forsøget. De inddeltes i 4 ensartede Hold, hvad Alder og Ydelse angik. Endvidere fandtes der i hvert af Holdene højt ydende Køer, der nyligt havde kælvet, medens andre befandt sig længere henne i Lakta- tionsperioden og enkelte var gammelmalkende. Endelig var der i hvert af Holdene 2 Goldkøer, hvis Kælvningsdato var beregnet til at falde inden for de første 3 Uger efter Sygdomsudbruddet. De 19 Køer, hvoraf de enkelte Hold bestod, udgjorde saaledes en ret alsidig Gruppe af Malkekøer med Hensyn til Repræsentation af Laktationsperiodens for- skellige Faser, hvilket fandtes at være af Interesse for en, Vurdering

12*

af Serumbehandlingen. Ved Opgørelsen af Sygdomsbeskrivelsen under de veterinære Undersøgelser er der derfor regnet med Forsøgsholdenes fulde Antal, medens m a n ved Opgørelsen af Fodrings- og Ydelseskon- trollen kun h a r medtaget 60 Køer, nemlig 15 malkende Køer f r a hvert af Holdene.

Da Forsøget var anlagt p a a at bedømme dels Virkningen af Rekonvalescent-Serum og dels forskellig Fodring, aftaltes forud for Sygdomsudbruddet et Reglement for Gennemførelse af ensartet Patte-, Yver- samt Klovbehandling i alle Holdene. Denne bestod i følgende:

1) Afvaskning af saarede P a t t e r før og efter Malkningen med Klor- opløsning.

2) Indgnidning af saarede P a t t e r med tørrende Smørelse, der navnlig skulde anvendes i det første vædskende Stadium efter Blærebrist- ningen. Indgnidning med en Salve, der navnlig skulde anvendes p a a de lidt senere Stadier, hvor Saarene var tilbøjelige til at dækkes med stive, tørre Skorper. Ved Patter, der var slemt medtagne i Spidserne, kunde der anlægges Forbinding; men da særlige Forsøg med bedst muligt gennemført Anvendelse af Patteforbindinger kontra ingen eller tilfældig Anvendelse af Forbindinger var plan- lagt i a n d r e Forsøg, holdt m a n sig til Gennemførelsen af en Pattebehandling, der laa mere p a a Niveau med den, der sædvanlig anvendes. Smørelse, Salve og Forbindsstoffer blev stillet til R a a - dighed i tilstrækkelig Mængde og anvendtes altsaa p a a ensartet Maade hos serumbehandlede og ikke serumbehandlede Dyr.

3) Opstod der Yverbetændelser, skulde de behandles bedst muligl, saaledes som det i de enkelte Tilfælde maatte anses for paakrævet.

4) Klovene oversprøjtedes daglig ved H j æ l p af Flitsprøjte med Sterisolopløsning, idet man ved den p a a det Tidspunkt netop over- staaede Mund- og Klovesyge p a a Favrholm havde følt sig tilfreds hermed.

5) Strøningen skulde gennemføres med frisk Halm, saaledes at der kunde samles en solid, tør H a l m m a d r a s under Dyrene, saavel oppe under F o r p a r t e n som under Bagparten.

Den 3. November konstateredes Mund- og Klovesyge hos en Kvie i den isoleret beliggende Ungkvægstald. Ved Undersøgelse den 4. om Formiddagen fandtes kun denne Kvie samt to a n d r e angrebet.

Den 5. om Formiddagen toges Blæremateriale f r a 4 frisk angrebne Dyr i Ungkvægstalden, hvor en 10—15 Stk. i det ene af R u m m e n e var kendeligt syge. De opsamlede Blærevægge samt Lymfe og Savl blev udrevet i steril Morter sammen med K v a r t s s a n d og fysiologisk NaCl-Opl. Emulsionen, der udgjorde ca. 125 cm3 blev derefter indgnedet p a a Mundslimhinden p a a P a r t i e t lige f o r a n Tandpladen ved H j æ l p af en lille Vattampon. P a a denne Maade blev Forsøgsholdene og tillige alle de øvrige K r e a t u r e r saa ensartet som muligt inficerede, idet den samme Portion Virusemulsion slog rigeligt til til samtlige Dyr.

Samtidig paabegyndtes Serum-Indsprøjtningen af A - I I og B - I I , idet der til hver Ko anvendtes 200 cm3 af Gitratplasma, der samme Morgen var udleveret f r a Statens veterinære Serumlaboratorium.

Plasmaet (i det følgende for Kortheds Skyld kaldet Serum) i n d s p r ø j - tedes under H u d e n p a a Doglappen p a a to forskellige Steder.

Ved den foretagne Undersøgelse af Køerne havde de vist sig raske p a a en enkelt Undtagelse nær, Nr. 474, der havde Temperatur 39,9 ° G., men ellers ingen sikre Tegn p a a Sygdom. Endvidere havde G 46 en lille, tvivlsom Blære i Munden uden Temperaturforhøjelse. Denne Blære h a r dog antagelig været ægte nok, thi Koen stod den følgende Dag med høj Feber og udbredt Blæredannelse.

Det var saaledes tydeligt, at vi var i den heldige Situation, at Syg- dommen var begyndt i Ungkvægstalden, og at vi for Flertallet af Malkekøernes Vedkommende turde regne med at befinde os p a a et tidligt Tidspunkt af Inkubationstiden, og nogle var maaske endda først blevet smittede ved den af os foretagne Nedsmitning.

Der blev nu foretaget en daglig. Undersøgelse af Køerne, idet Tem- peraturen blev maalt en Gang hver Dag.

Der blev gjort Notater om:

1) Koens Almenbefindende, manglende Ædelyst.

2) Blæreudslettet p a a P a t t e r n e samt F o r a n d r i n g e r af Yveret.

a) Tidspunktet for Udslettets Fremkomst,

b) dets Sæde enten p a a Siden af P a t t e r n e eller p a a Pattespidsen.

3) Optræden af Yverbetændelser.

4) Blæreudslettet p a a Klovene og de deraf følgende F o r a n d r i n g e r . 5) Blæreudslettet i Munden; Savlen; Undersøgelsen af Munden er

nærmest foregaaet som en Inspektion af den forreste Del af Mundhulen og Tungen.

F o r at f a a en nøjagtig og detailleret Sygdomsbeskrivelse blev en Dyrlæge indkvarteret p a a Gaarden f r a den 5. til den 27. November.

P a a Grundlag af de J o u r n a l e r over de enkelte Køer, som vi herved kom i Besiddelse af, er det muligt at give en saa objektiv Beskrivelse af Sygdomsforløbet, at man, n a a r Undersøgelse og Beskrivelse foretages p a a tilsvarende Maade i a n d r e Besætninger, til en vis Grad kan drage Sammenligninger mellem dem indbyrdes; men navnlig f a a r man Mulig- hed for en relativ, paalidelig Sammenligning mellem de enkelte Forsøgs- hold indenfor samme Besætning.

I Tabel 4 gives en Fremstilling af Sygdommens Udvikling i de to ikke serumbehandlede Forsøgshold A-I og B-I, ialt 38 Køer. F r e m - stillingen er gennemført p a a den Maade, at m a n h a r a n f ø r t Koens Nr.

under den Dato, hvor den første Gang h a r Temperatur p a a 39,5 ° G.

eller derover. P a a den Maade f a a r m a n Dyrene grupperet tidsmæssigt p a a de Dage, hvor Feberen er begyndt. Det vil ses, at 35 (92,1 pCt.) af de 38 ikke serumbehandlede Dyr h a r h a f t over 39,5. De 3 Køer (Nr.

39, 74 og 80), som ikke h a r h a f t over 39,5 p a a noget Tidspunkt, er ældre Dyr, født i 1927 og 1929. Regner m a n Temperaturstigningen for Tegn p a a Sygdommens Indtræden, viser det sig, at Inkubationstidens Længde i Gennemsnit for disse Hold er 6,3 Dage. De Dyr, der slet ikke f a a r Temperaturforhøjelse, er ikke medtaget ved Inkubationstidens Udregning. Den saaledes angivne Inkubationstid m a a ikke opfattes som identisk med den virkelige Inkubationstid ved Mund- og Klovesyge.

Den er et Gennemsnitsudtryk for, hvor lang Tid der er gaaet f r a det Tidspunkt, da de første Undersøgelser, Serumbehandling og kun- stig Smitning finder Sted (den 5. November), til Hovedparten af Køerne f a a r Feber. I Rubriken nedenunder foregaaende er p a a tilsvarende Maade opført alle Køer, som h a r h a f t 40,0 0 G. eller derover. 32 Dyr (84,2 pCt.) h a r h a f t over 40,0 F o r u d e n de 3 tidligere nævnte Køer havde Nr. 440, B 30 og B 1 ikke h a f t 4 0 , 0 ° . Nr. 440 var født i 1928, Nr. B 1 i 1931 og Nr. B 30 i 1934. I den tredie Rubrik er Køernes N u m r e opført p a a de Datoer, hvor der første Gang er konstateret Blærer, hvad enten det saa er i Munden, p a a P a t t e r n e eller i Klovene. I den f j e r d e Rubrik er p a a tilsvarende Maade Patteblærer alene, i den femte Mund-, Mule eller Næseblærernes Tilsynekomst noteret, og i den sjette findes Klovspalteblærer anført. Endelig giver den nederste Rubrik en Oversigt over, p a a hvilke Datoer forskellige Køer for første Gang viste kliniske Tegn p a a Mastitis i en eller flere Kirtler. Det vil ses, at alle

Dyrene h a r h a f t Blæreudslet enten i Mund, p a a Patter eller i Klove.

36 Stk. (94,8 pCt.) havde Blærer p a a Patterne. 38 Stk. (100 pCt.) havde Blærer i Munden. Hos 32 Køer (84,2 pCt.) paavistes i Sygdomsperioden Betændelse i en eller flere af Yverkirtlerne. Det er ejendommeligt at se, at Hovedparten af Yverbetændelser viser sig i Perioden f r a 7. til 13. Dag efter det Tidspunkt, Mund- og Klovesygen bryder ud hos Hovedparten af Dyrene. Det vil sige, at de fleste Yverbetændelsestilfælde først duk- ker op, efter at selve Mund- og Klovesygens Feberperiode og Ømheden 1 Munden er overstaaet, og p a a et Tidspunkt, hvor Dyrene igen er begyndt at æde godt. Hos en Del Dyr opstaar dog Yverbetændelse inden Mund- og Klovesygefeberen er forsvundet, og i disse Tilfælde ser man da en atypisk Feberkurve, idet saadanne Dyr kan fortsætte med forhøjet Temperatur i nogen Tid alene p a a Grund af Yverbetændelse.

Tabel 5 giver paa lignende Maade som Tabel 4 en Oversigt over de to serumbehandlede Forsøgshold A-II og B-II. Undersøger man i øverste Rubrik Tidspunktet for Feberens Indtræden hos disse Dyr, viser det sig at ligge spredt over et større Antal Dage, idet de første 2 kommer den 7., medens det sidste Dyr, som f a a r Feber, først kommer den 18. November, altsaa 16. Dag efter Smitten. 26 (68,4 pCt.) af de 38 Dyr fik 39,5 0 G. eller derover, og kun 20 (52,7 pCt.) havde over 40,0° G. Regnes den gennemsnitlige Inkubationstid ud i Dage p a a samme Maade som for A-I og B-I, f a a r m a n 8,8 Dage, hvilket er noget længere end de ikke serumbehandlede Hold. Blæreudslettet viser sig svarende til Temperaturstigningerne ogsaa forholdsvis sent. Hoved- parten konstateredes i Dagene f r a 13. til 15. I Sammenligning hermed havde alle de ikke serumbehandlede Dyr p a a et nær faaet Blæreudslet forud for den 13., altsaa 9. Dag efter Smitten. Hos 34 (89,5 pCt.) paa- vistes Blæreudslet i Mund, p a a Patter eller p a a Klove. 2 Køer (A 41 født 1936 og A 20 født 1932) havde hverken Feber eller Blæreudslet.

2 Køer, A 21 og C 28, h a r h a f t Feber, men uden paaviste Blærer.

20 Køer (52,7 pCt.) h a r h a f t Blærer p a a en eller flere Patter. 22 Køer (57,9 pCt.) h a r vist Blæredannelse i Mund, Mule eller Næsebor.

24 Køer (63,1 pCt.) h a r Blæredannelse i Klovene. 17 Køer (44,7 pCt.) viste under Sygdomsforløbet Tegn p a a Yverbetændelse.

En Sammenligning af de anførte Tal f r a Tabel 4 og 5 viser os visse tydelige Forskelle mellem de serumbehandlede og de ikke serum- behandlede Dyr. Man kan i Korthed sige, at den beregnede Inkuba- tionstid for de ikke serumbehandlede er kortere, og de sidst angrebne

Dyr viser Udbrud 9. Dag efter Smitningen. Alle Dyrene viser karak- teristiske Blæreudslet, og der opstaar Yverbetændelse hos 87 pCt. af Køerne.

De serumbehandlede viser som Helhed en mere langtrukket Inkuba- tionsperiode. Udbruddene ligger spredt over længere Tid, idet det sidst angrebne Dyr viser Udbrud 16. Dag efter Smitningen. Forholdsvis mange Køer f a a r ikke Feber før efter 9. Dag, altsaa paa et Tidspunkt, hvor alle Dyrene i A-I og B-I er angrebet. Forløbet maa som Helhed betegnes som mildere, og kun 44,7 pCt. af Køerne viste i den følgende Periode Tegn paa Yverbetændelse.

I Tabel 6—9 findes Hold A-I, A-II, B-I og B - I I opstillet efter samme Princip som i Tabel 4 og 5.

Tabel 6 omfatter A-I, der er det stærkt fodrede ikke serumbehand- lede Hold. Af de 19 Køer h a r 18 (94,7 pCt.) h a f t Feber (39,5 ° C. eller derover); 19 (100 pCt.) Blærer og 16 (84,2 pCt.) Yverbetændelse.

2 Køer døde.

Tabel 7 omfatter A-II, der er stærkt fodret og serumbehandlet.

Af 19 Køer h a r 13 haft Feber (39,5 0 G. eller derover) (68,4 pCt.).

17 h a r h a f t Blæreudslet (89,5 pCt.). 11 h a r h a f t Yverbetændelse (57,9 pCt.).

Tabel 8 omfatter B-I, der er det svagt fodrede ikke serumbehandlede Hold. Af 19 Køer h a r 17 h a f t Feber (39,5 ° C. eller derover) (89,5 pCt.).

19 h a r h a f t Blærer (100 pCt.). 16 h a r h a f t Yverbetændelse (84,2 pGt.).

2 Køer døde.

Tabel 9 omfatter B-II, der er svagt fodret og serumbehandlet.

Af 19 Køer har 13 haft Feber (39,5 0 G. eller derover) (68,4 pCt.).

17 h a r haft Blærer (89,5 pCt.). 6 h a r h a f t Yverbetændelse (31,6 pCt.).

Stilles Tallene for de svagt fodrede Hold B-I og B - I I overfor de 2 stærkt fodrede Hold A-I og A-II fremkommer følgende:

BI + B-II. 38 Køer, hvoraf 30 har haft Feber (78,9 pCt.), 36 h a r haft Blæreudslet (94,7 pCt.), 22 h a r haft Yverbetændelse (57,9 pCt.).

A-I + A-II. 38 Køer, hvoraf 31 h a r h a f t Feber (81,8 pCt.), 36 h a r haft Blæreudslet (94,7 pCt.), 27 h a r haft Yverbetændelse (71,0 pCt.).

Bedømt ud f r a disse Tal (Feber og Blæreudslet) synes der ikke at være nogen Forskel p a a selve, Mund- og Klovesygens Forløb ved svag eller stærk Fodring i Inkubationstiden. Derimod er der Forskel i An- tallet af Yverbetændelser, idet de svagt fodrede Hold kun viser Yver- betændelse hos 22 (57,9 pCt.).

Da det ved Bedømmelse af Udslaget f o r B e h a n d l i n g e n med S e r u m h a r B e t y d n i n g at f a a en Oversigt over F o r s ø g s d y r e n e s Alder, f i n d e s A - I og B - I i Tabel 10*) stillet op i K o l o n n e r efter F ø d s e l s a a r , saaledes at m a n k a n se S a m m e n h æ n g e n mellem Alder og F e b e r s a m t Blæreudslet.

Det viser sig, at de 3 Køer, som ikke h a r h a f t Feber, m e n nok noget Blæreudslet, er æ l d r e Køer født i 1927 og 1929. Der er dog 6 a n d r e Køer født i de s a m m e A a r , som f o r u d e n Blæreudslet f a a r Feber.

Sygdommen k a n som Helhed ikke siges at være forløbet lettere hos de ældre Dyr i denne B e s æ t n i n g end hos de y n g r e (se saaledes Tabel 12).

Besætningen gennemgik M u n d - og Klovesyge i E f t e r s o m m e r e n 1931.

I Tabel 11*) findes A - I I og B - I I p a a lignende M a a d e sammenstillet efter Alder. M a n ser h e r , at det relativt store Antal Tilfælde, hvor enten T e m p e r a t u r f o r h ø j e l s e eller Blæreudslet h a r manglet, ligesaa f u l d t a n d r a g e r y n g r e som æ l d r e Dyr. De 2 Køer, hvor der slet ikke er kon- stateret Sygdomstegn, er en 2 - a a r i g og en 6 - a a r i g . Det er saaledes udelukket, at de relativt m a n g e mildt forløbne Tilfælde blandt disse Køer k a n s t a a i Forbindelse med deres h ø j e r e Alder og derigennem med, at de tidligere k a n have h a f t M u n d - og Klovesyge.

Da langt de alvorligste af de Følgesygdomme, der slutter sig til M u n d - og Klovesygen i Malkekvægbesætninger, er Yverbetændelser, vil det være nødvendigt n æ r m e r e at gøre rede f o r de lokale P a t t e f o r -

a n d r i n g e r (Blæreudslettet), som iagttoges u n d e r Sygdomsforløbet, og samtidig søge klarlagt, i hvor stor U d s t r æ k n i n g der er S a m m e n h æ n g mellem Blæreudslet og Yverbetændelse i de p a a g æ l d e n d e P a t t e r s K i r t l e r . Dette er i tabellarisk F o r m g e n n e m f ø r t i Tabel 12 og 13, idet m a n h e r tillige h a r m a r k e r e t de i F o r s ø g s p e r i o d e n i n d t r u f n e K æ l v n i n g e r samt i n d t r u f n e Dødsfald blandt F o r s ø g s d y r e n e .

Tabel 12 o m f a t t e r A - I og B - I . Da det er af I n t e r e s s e at vide noget om Yvernes Tilstand, f ø r Dyrene fik M u n d - og Klovesyge, er dels p a a p a a G r u n d l a g af klinisk Undersøgelse f ø r S y g d o m s u d b r u d d e t , dels p a a G r u n d l a g af Oplysninger f r a Forsøgsassistent og F o d e r m e s t e r m a r k e r e t , hvilke Køer der v a r 3-pattede med en helt »tør« Kirtel, og hvilke der kunde ses eller m a a t t e formodes at være Sæde f o r kronisk Betændelse, idet m a n enten k u n d e p a a v i s e f n u g g e t Sekret, eller det blev opgivet, at K i r t l e r n e v a r »vanskelige«. S i g n a t u r e r n e for »tørre« og »vanskelige«

K i r t l e r findes angivet ved Tabellens Fod. Tabellens v a n d r e t t e I n d d e - linger følger de s a m m e Datoer som i Tabel 4 m. fl. Den lodrette I n d -

*) Tabel 10 og 11 f i n d e s Side 38.

deling giver P l a d s til Numrene p a a Forsøgsholdenes enkelte Køer.

Hver K v a d r a t repræsenterer vedkommende Ko's Yver p a a den p a a - gældende Dato, saaledes at øverste venstre H j ø r n e markerer venstre Forkirtel (VF), øverste højre H j ø r n e er højre Forkirtel ( H F ) , nederste venstre H j ø r n e er venstre Bagkirtel (VB) og nederste højre H j ø r n e er højre Bagkirtel (HB).

Ved den daglige Undersøgelse er Blæreudslettets F r e m b r u d den paagældende Dato noteret i J o u r n a l e n hos de enkelte Køer, og p a a Tabellen er Blære p a a Pattespidsen angivet ved % for de respektive P a t t e r . Blærer markeret p a a denne Maade griber altid ind omkring Pattekanalens Munding, saaledes at selve Pattekanalens Epithel i de fleste Tilfælde h a r kunnet erkendes at være medinddraget i Blære- dannelsen. I mange Tilfælde var det saaledes, hvor m a n havde Lejlig- hed til at iagttage Blæren, idet den bristede, at m a n kunde se Epithelet glide ud af Pattekanalen som en Tut, idet det hængte fast ved Blære- væggen p a a Pattespidsens Overflade. Det vil sige, at ikke alene Patte- spidsens Overflade, men ogsaa selve Pattekanalen efter Blærevæggens Afstødning præsenterede sig som en rød, ømfindtlig vædskende S a a r - flade. P a a P a t t e r med Blærer p a a Pattespidsen var der saa godt som altid tillige Blærer i vekslende Antal p a a Siderne. Dette er imidlertid ikke nærmere markeret p a a Tabellen, idet Pattespidsblærerne saa af- gjort spiller den største Rolle. I Tilfælde, hvor der ikke sikkert er kon- stateret Blærer i Pattespidsen, men vel op ad Siderne af Patten, er dette markeret ved en o . Ser vi p a a Tabel 12 f r e m g a a r det tydeligt, hvor massivt Patteudslettet h a r været, idet 35 Køer h a r Blærer p a a alle 4 P a t t e r s Spids. 3 Køer h a r ikke Patteudslet. D. v. s. at af samt- lige 152 P a t t e r h a r 140 Blærer netop p a a Pattespidsen (92,1 pCt.).

K u n 7,9 pCt. af P a t t e r n e forblev f r i for Blærer.

I denne Forbindelse skal gives en kort Beskrivelse af Patteudslettet.

Fig. 1 viser et Farvefotografi af et typisk Patteudslet i Blærestadiet, saaledes som det almindeligt ses. De lyse, ret slappe og tyndvæggede Blærer ses spredt op ad Pattevæggen. Straks efter saadanne Blærers Bristning vil m a n se de røde, vædskende, hudløse Flader. Lignende lyse, slappe Blærer findes ogsaa meget almindeligt p a a Pattespidserne.

Som Helhed h a r Blærer af denne Type Tendens til hurtig Afheling, idet det kun er de øverste Lag af Overhuden, der stødes af. Allerede i Løbet af f a a Dage kan de være dækket af en ny Overhud.

Blandt Køerne i Tabel 12 saas som omtalt mange Blærer, der om-

fattede Pattespidsen, og som var paafaldende stærkt spændte (Fig. 2).

De mindede om de spændte Blærer, som m a n almindeligt ser ved Hudforbrændinger hos Mennesket. Medens Vædsken i Mund- og Klove- sygeblærer sædvanlig er klar og gullig som Lymfe, saa var den ofte i disse spændte Blærer rødlig blodblandet. Blærer af denne K a r a k t e r m a a sikkert opfattes som mere ondartede end de sædvanlige, idet de til Grund liggende Vævsforandringer sikkert er mere dybtgaaende.

Det viste sig da ogsaa, at Saarene efter s a a d a n n e Blærer i mange Tilfælde var paafaldende længe om at læges, idet det dybeste Over- hudslag (Stratum germinativum) i omfattende Grad var gaaet til Grunde, saaledes at Afhelingen kun kunde ske ved Fremvækst af nyt Epithel f r a Saarets Rande. Fig. 3 viser s a a d a n n e nylig bristede »ondartede«

Pattespidsblærer. P a a højre Bagpatte ser man, hvorledes P a t t e k a n a - lens Epithel følger med som en hvidlig Tut samtidig med, at F a t t e - overfladens Blærevæg g a a r af. Endelig ser m a n i Fig. 4 dybtgaaende Saardannelser i en Pattespids. P a a begge F o r p a t t e r fandtes s a a d a n n e skorpedækkede S a a r . Der var p a a det Tidspunkt, da Billedet blev taget, gaaet 23 Dage siden Koen fik Mund- og Klovesyge, og den stod da med en ondartet, brandig Yverbetændelse p a a begge Forkirtler.

P a a Tabellen er med o markeret det Tidspunkt, hvor Saarene efter Patteblærer k a n betegnes som afhelede, altsaa dækkede af ny Hud.

Afhelingen af Saarene tager i Almindelighed f r a 3 til 12 Dage, idet Flertallet af Køerne er noteret som afhelede f r a 5—6—7—8—9 Dage efter Sygdommens Udbrud, men som det ses trækker Afhelingen for nogles vedkommende endnu længere ud, og enkelte P a t t e r var ikke afhelede ved Afslutningen af Undersøgelsestiden. Fig. 6 viser det akute Blæreudslet p a a P a t t e r n e af Ko 74 den 8. November, hvor en stor

»ondartet« Blære p a a venstre Bagkirtel netop er bristet. Fig. 7 viser Udseendet af de samme P a t t e r den 11. November. P a a venstre Bag- patte er Overhudens dybere Lag afstødte, og Regenerationen m a a ske f r a Saarets Rande og smaa Øer af Epithel p a a Saarfladen.

I de Kirtler, hvor der i Sygdomsperioden opstod Yverbetændelse, blev dette markeret ved |§[. E n enkelt Ko (A 12) viste Betændelses- symptomer før Sygdomsudbruddet, men ellers dukkede de som tidligere omtalt op i Perioden efter Blæreudslettets F r e m b r u d . Hos 35 Køer fandtes Blæredannelse p a a Spidsen af 140 Patter, og af disse P a t t e r viste 60 Tegn p a a Yverbetændelse (42,9 pCt.). P a a 12 P a t t e r hos 3 Køer saas ingen Blæredannelse p a a Pattespidsen, og her fandtes

Yverbetændelse i 2 Kirtler, hvilket udgør 16,7 pCt. af de paagældende Kirtler. Det skal tilføjes, at de to sidstnævnte af Yverbetændelse a n - grebne Kirtler fandets hos en i Forvejen trepattet Ko. Følger vi Forløbet af Yverbetændelser, ses dette at være meget varierende.

Køerne A 37 og B 21 døde saaledes af Yverbetændelse, der forløb med B r a n d i Kirtelvævet og »Blodforgiftning«. Fig. 5 er et Billede af ven- stre Bagpatte af A 37, som døde den 18. November af septisk Mastitis 10 Dage efter Udbruddet af Mund- og Klovesyge. Køerne 80 og G 36 var to meget store og tunge Korthornskøer, der begge døde i Tilslut- ning til Kælvning i Sygdomsperioden. Den væsentligste A a r s a g til det ugunstige Forløb maatte sikkert søges i en almindelig Svagheds-

tilstand som Følge af Sygdommen i Forbindelse med Fødslen. Hos begge Køer fandtes Yverbetændelse i alle 4 Kirtler, og sandsynligvis h a r dette ogsaa været medvirkende Dødsaarsag. 14 Køer stod stadig med klinisk Yverbetændelse den 1. December. Adskillige af disse var af ret ondartet Natur, idet de medførte betydelige Forstyrrelser af Dyrenes Almenbefindende og total Ødelæggelse af de paagældende Kirtler. Hos mange Køer iagttoges ganske forbigaaende Betændelses- symptomer, og i Tabellen blev det ved x markeret, p a a hvilken Dag s a a d a n n e Kirtler igen blev fundet klinisk normale. Som det ses, var der adskillige af disse Kirtler, der viste Tendens til Tilbagefald.

I den sidste Del af Undersøgelsesperioden blev der foretaget en bakterio- logisk Undersøgelse af Sekretet f r a de enkelte Kirtler. I Tabellen er der kun taget Hensyn til Infektioner med Streptokokker og Bact. pyo- genes. Kirtler, hvor der er paavist Streptokokker, er betegnet med S, og saadanne, hvor Bact. Pyogenes er paavist, er paategnet med P.

Det er sandsynligt, at f. Eks. Stafylokokker og til en vis Grad Coli- bakterier spiller en betydelig Rolle som Mastitisaarsag under de I n f e k - tionsforhold, der hersker ved Mund- og Klovesyge. Da der imidlertid ikke h a r været foretaget systematiske, bakteriologiske Undersøgelser forud for og gennem hele Sygdomsperioden, lader dette sig dog ikke nærmere bedømme. En enkelt bakteriologisk Undersøgelse som den foretagne er derfor af ret begrænset Værdi. De med P betegnede Kirtler h a r næsten alle h a f t stinkende Sekret og Blandingsinfektion og er endt med total Ødelæggelse af Kirtlen. Antallet af streptokokinficerede K i r t - ler er 40, fordelt p a a 35 Køer med 136 undersøgte Kirtler. Dette vil sige, at mindst 29,4 pCt. af Kirtlerne indeholder Streptokokker, og at 65,7 pCt. af Køerne havde Streptokokker i en eller flere Kirtler.

U n d e r Sygdomsperioden er der blandt K ø e r n e i disse Hold i n d t r a a d t 3 K æ l v n i n g e r . De 2 er tidligere omtalt, idet de m e d f ø r t e Døden. Den 3.

forløb med tilbageholdt E f t e r b y r d og Børbetændelse, h v o r u n d e r Koens Almenbefindende p a a v i r k e d e s betydeligt, og den tabte meget i H u l d . Mens Flertallet af Køer ret h u r t i g t begyndte at æde godt, efter at Ømheden i M u n d e n fortog sig, s a a v a r der enkelte f o r u d e n de f o r a n omtalte Kælvekøer, som h a v d e vanskeligt ved at rette sig. G 35 faldt stærkt s a m m e n , fik betydeligt slimet, p u s a g t i g t F l a a d f r a N æ s e og Øjne. Den k u n d e dog rejse sig, men a a d intet i flere Dage. Den h a v d e stærkt udtalt D i a r r h é . Lignende T a r m k a t a r r h e r s a a s ikke hos a n d r e Dyr i denne Besætning.

Tabel 13 o m f a t t e r Hold A - I I og B - I I — de s e r u m b e h a n d l e d e Køer — registreret p a a tilsvarende Maade som A - I og B - I i Tabel 12.

Vedrørende T e g n f o r k l a r i n g e r m a a der d e r f o r henvises til denne Tabel.

Som allerede berørt i Tilslutning til Omtalen af Tabel 4 og 5 v a r I n k u b a t i o n s t i d e n g e n n e m g a a e n d e længere h e r end ved de ikke s e r u m -

behandlede Hold. Det ses, at der ogsaa i dette H o l d v a r enkelte tre- p a t t e d e Køer og Køer med vanskelige K i r t l e r .

S a m m e n h o l d e s Antallet af P a t t e s p i d s e r , der viste Blæredannelse, med det f r a Tabel 12, ses straks, at der h a r været langt f æ r r e h e r . H o s 2 K ø e r s a a s P a t t e s p i d s b l æ r e r p a a alle 4 P a t t e r . H o s 5 K ø e r s a a s P a t t e s p i d s b l æ r e r p a a de 3 af P a t t e r n e . H o s 3 Køer s a a s P a t t e s p i d s - blærer p a a 2 af P a t t e r n e . 3 Køer h a v d e P a t t e s p i d s b l æ r e r p a a hver 1 P a t t e . 25 K ø e r h a v d e slet ikke P a t t e s p i d s b l æ r e r . Af 152 P a t t e r i dette Hold h a v d e 32 B l æ r e r p a a Spidsen (21,1 pCt.). E n d v i d e r e h a v d e der p a a 7 P a t t e r været Blæredannelse oppe p a a Siden, u d e n at Spidsen var synlig f o r a n d r e t . 71,9 pCt. af P a t t e r n e forblev a l t s a a tilsyneladende f r i f o r Blæreudslet. H o s 2 Køer opstod der i Dagene f o r u d for Syg- d o m s u d b r u d d e t Betændelsessymptomer i 3 K i r t l e r , hvilke ikke k u n d e sættes i Forbindelse med M u n d - og Klovesygen. H o s 13 K ø e r f a n d t e s Blæredannelse p a a Spidsen af 32 P a t t e r . Af disse P a t t e r s K i r t l e r viste 13 Tegn p a a Yverbetændelse enten i Tilslutning til B l æ r e n s Udvikling eller i P e r i o d e n d e r e f t e r (40,6 pCt.). H o s 7 Køer f a n d t e s der ialt 7 P a t t e r , hvor der k u n konstateredes B l æ r e d a n n e l s e p a a Siden af P a t - terne. B l a n d t disse P a t t e r udvikledes Mastitis hos 1 (14,3 pCt). Af de resterende 113 P a t t e r f a n d t e s Tegn p a a Yverbetændelse i 12 (10,6 pCt.). Det m a a dog bemærkes, at B 31 og A 20 allerede f o r u d for

Mund- og Klovesygen var kendt for at have vanskelige Kirtler. Af Yverbetændelse opstaaet i Kirtler, hvor der var Blære p a a Patte- spidsen, fandtes 6 atter klinisk normale ved Undersøgelsesperiodens Afslutning (46,2 pCt.). Af de 7, der p a a dette Tidspunkt stadig viste F o r a n d r i n g e r , var de 3 Kirtler hos Ko G 5. Denne Ko var den eneste blandt de serumbehandlede, der var syg med forstyrret Almenbefin- dende p a a Grund af Yverbetændelse. Yverbetændelser i Kirtler, hvor der ikke h a r været Blærer p a a Pattespidsen, er gennemgaaende for- løbet mildt, idet de alle (100 pCt) h a r været klinisk raske igen ved Undersøgelsesperiodens Ophør.

Ved bakteriologisk Undersøgelse af Sekretet i den sidste Del af Perioden fandtes 24 Kirtler at indeholde Streptokokker og 2 Bact.pyo- genes. Da der var undersøgt Sekret f r a 149 Kirtler, udgjorde Strep- tokokkirtlerne 16,1 pCt. Af 38 Køer havde 15 Streptokokker i en eller flere Kirtler (39,5 pCt.).

I Sygdomsperioden indtraadte der endvidere 3 Kælvninger, som i enhver Henseende forløb normalt. Flertallet af de serumbehandlede Køer viste kun mindre Grad af Ømhed i Munden, saaledes at de fort- satte med at æde en væsentlig Del af deres Foder ogsaa i Blære- stadiet. Der saas ingen Tilfælde af Fordøjelsesforstyrrelser med Tarm- betændelse.

Som f o r a n nævnt var der ikke paatænkt nogen særlig Behandling af Mundlidelsen. Dette viste sig ogsaa at være unødvendigt, idet Ud- slettet her afhelede hurtigt og typisk ogsaa hos de ikke serum- behandlede.

I Forbindelse med Klovplejen m a a fremhæves, at Strøningen blev vel gennemført, saa Dyrene laa p a a en god fast M a d r a s af rent Halm. 2 Gange daglig blev Lejet renset, hvis der fandtes Gødning eller vaadt Halm, og nyt H a l m blev lagt paa, navnlig i de første Dage, saaledes at m a n ingensinde S£l£L9 Elt Dyrene med Forbenene havde a r - bejdet sig ned p a a Stenbunden eller Gementen. Stadepladsen i Stalden var ogsaa saa rigelig, at alle Køerne kunde ligge ned p a a en Gang uden at genere hinanden. Til Trods for at et betydeligt Antal af Køerne var store, tunge Korthornskøer, iagttoges ingen Trykninger af For- benene, hvilket ellers er en hyppig A a r s a g til, at Køerne senere m a a slaas ned. Hos en enkelt stor Korthornsko saas Forstyrrelser af ældre Hævelser udvendig p a a begge Haser. Dette var dog rent lokalt og havde ingen Indflydelse p a a Dyrets Velbefindende.

P a a Bagklovene saas hos en Del af de store, tunge Køer ret om- fattende Løsning af Saalehornet, hvilket medførte kendelig Ømhed i de følgende Uger. E n Beskæring, der blev foretaget efter ca. 8 Ugers

Forløb, lettede øjensynlig de ømbenede Dyr en Del. Der iagttoges ingen Tilfælde af Klovbrandbylder.

Den 9. J u n i 1939 blev det meddelt, at m a n havde slagtet Nr. A 12, der havde været Medlem af B 1 under Forsøget. Koen var velnæret og havde normale Organer, med Undtagelse af kroniske Betændelses- forandringer i en Mælkekirtel. Anledningen til, at m a n havde slagtet den, var stærk Ømbenethed. Det var navnlig Forbenene, det var galt med, og den var tilbøjelig til at gaa p a a Forknæene, n a a r den græs- sede p a a Marken. Aarsagen hertil viste sig at være Spaltedannelse i Klovvæggenes H o r n opstaaet under Mund- og Klovesygen p a a lignende Maade som omtalt for Besætningen p a a Torbenfeldt, Side 51. Ved Undersøgelse af Køerne, som var p a a Græs, viste det sig, at A 17, A 31, G 35, G 11 og G 25 ogsaa havde fremtrædende Spaltedannelser, ledsaget af stærk Ømbenethed. Disse Køer hørte alle til de ikke serum- behandlede Hold A I og B I, medens der ikke var iagttaget Ømbenethed af Betydning hos nogen af Køerne i de serumbehandlede Hold A IT og B II.