XXIX; 37-71; 236-246 - E KØNNE INKLUSIONSELEVER D

L ITTERATURLISTE

VII- XXIX; 37-71; 236-246

Butler, J. (1993). Bodies that Matter. New York and London: Routledge.

Børne- og Undervisningsforvaltningen (2019). Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole ogspecialklasserækker – BUF-flex. Københavns Kommune. Notat hentet fra:

https://bck.kk.dk/sites/bck.kk.dk/files/uploadedfiles/Beskrivelse%20og%20vejledning%20af%20alte rnativ%20til%20specialskole%20og%20specialklasser%C3%A6kker.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet (2019a). Elevtal. Dataudtræk hentet fra:

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1791.aspx

Børne- og Undervisningsministeriet (2019b). Regler om inklusion. Hentet fra:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/inklusion/regler-om-inklusion

Baviskar, S., Dyssegaard, C. B., Egelund, N., & de Montgomery, C. (2015). Dokumentationsprojektet:

Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015. (1. ed.) København: DPU, Aarhus Universitet.

Canger, T. (2018). Når en kønsneutral pædagogik ikke slår til. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, årgang 55, nr. 6, s. 97-103

Canger, T. (2019). Kønsbevidst pædagogik – et anliggende for Læreruddannelsen?

Pædagoguddannelse, læreruddannelse og det kønnede fravær. Unge pædagoger, 2019/1 (Køn og pædagogik), s. 4-12.

Charmaz, K. (2005). Constructing grounded theory. London: SAge. S. 42-63.

Christensen, A-D. P., & Jensen, S. Q. (2019). Intersektionalitet – begrebsrejse, kritik og nytænkning.

Dansk Sociologi, 31(2), s. 15-34.

Christensen, G., & Hamre, B. F. (2018). At tænke med Foucault. København: Unge Pædagoger. Unge Pædagogers serie, Bind. B 125. S. 19-67, 112-1136.

Crenshaw, K. (1994). Mapping the margins: In-tersectionality, Identity Politics, and Violenceagainst Women of Color. I Fineman, M. & R.Mykitiuk (red.): The Public Nature of Private Violence.

Routledge, New York.

Dam, T., Andersen, M. L., Bjørnsen, P. F., Beckley, K., Mougaard, J., & Nørtoft, V. (2013). Se, min lærer danser. Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker - en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet. Danske Professionshøjskoler.

Egelund, N., Nordahl, T., Hansen, O., Andersen, P.G. og Qvortrup, L. (2017). Portræt af elever med særlige behov - Supplerende undervisning og specialundervisning i 13 kommuner. Rapport hentet fra:

https://unipress.dk/media/14652/9788771843811_ncs-e-journal-1.pdf

Egelund, N., Nordahl, T., Hansen, O., Andersen, P.G. & Qvortrup, L. (2017b). Fagligt lavt

præsterende elever – hvem får støtte? Empirisk skole- og dagtilbuds- forskning NCS nr.2. Nationalt Center for Skoleforskning, Aarhus Universitets- forlag. Rapport hentet fra:

https://unipress.dk/media/14779/978877184428-3_fagligt-lavt-repraesenterede.pdf Egelund, N., Nordahl, T., & Andersen, P. G. (2018). Piger og drenge i skolen. Aalborg

Universitetsforlag. FULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer. Rapport hentet fra:

https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/292029360/Piger_og_drenge_i_skolen_TIL_UPLOAD.pdf

Foucault, M. (1980). Power/Knowledge : Two lectures. Selected Interviews and Other Writings 1972-1977. New York: Pantheon Books. S. 79-108.

Foucault, M. (1982a). Archaeology of knowledge. and the discourse on language. New york : Pantheon Books. S. 3-129

Foucault, M. (1982b). The Subject and Power. Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4. s. 777-795 . Foucault, M. (1999). Ordene og tingene: en arkæologisk undersøgelse af videnskaberne om mennesket.København : Spektrum. S. 16-192

Foucault, M. (2002). Viljen til viden seksualitetens historie 1. Frederiksberg: Det lille Forlag.

Foucault, M. (2003). Galskabens historie i den klassiske periode. København:Det lille forlag.

Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning : Forelæsninger på Collège de France, 1977-1978. København: Hans Reitzel. S. 95-123.

Frederiksen, P. (2015). De ’vanskelige’ drenge i klasserummet: om konstruktionen af kønsidentiteter, mening og sociale relationer og dens betydning for læringsadfærd samt inklusions og

eksklusionsmønstre i klasserummet. Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, Aalborg Universitetsforlag. Artikel hentet fra:

https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/231079108/PHD_Pia_Frederiksen_E_pdf.pdf

Grumløse, S. P., & Hedegaard Sørensen, L. (2016). Den ekskluderende inklusion: Når undervisningen ikke skaber adgang til læring for alle. Unge Paedagoger, 2016, nr. 4, s. 82-87.

Hansen, KG (2008). Køn i skolen mellem biologi og diskurs. Dansk pædagogisk tidsskrift, nr. 2, s. 4 - 13.

Højlund, S. (2002). Barndomskonstruktioner: På feltarbejde i skole, SFO og på sygehus. (1 udg.) København: Gyldendal.

Jakobsen, R. Giese (2018). Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år.

Kommunernes Landsforening. Artikel hentet fra: https://www.kl.dk/nyhed/2018/april/andelen-af-boern-og-unge-med-en-psykiatrisk-diagnose-fordoblet-paa-faa-aar/

Jensen, T., Krøjer, J., & Hansen, K. G. (2010). Inklusion i interaktiv deltagelse i folkeskolen: Et forskningsprojekt om køn, teknologi og læring. Roskilde: Roskilde Universitet.

Kofoed, J. (2004). Elevpli: Inklusion-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen. (1 udg.) København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Kofoed, J. (2005). Holddeling: Når der gøres maskulinitet og hvidhed. Kvinder, Koen og Forskning, bind 14, nr. 3, s. 42-52.

Kofoed, J. (2011). Specialundervisning som subjektiveringsmulighed. I S. Langager, & S. Tetler (red.), Specialpædagogik i skolen: En grundbog (s. 103-21). København: Gyldendal.

Krøjer, J., & Helms, S. C. (2011). Drengeelever imellem frihed og kontrol. Kognition & Paedagogik, 21(82), 18-30.

Nielsen, B. (2016): Inklusionshåndbogen. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Nielsen, H.B. (2000). Inn i klasserommet. Kvinder, Køn & Forskning, nr.1, s. 6-23.

Nielsen, H.B. (2011). Skoletid: piger og drenge fra 1. til 9. klasse. København: Akademisk Forlag.

Rasmussen, J. (2003). Inklusion og eksklusion? om skolens rummelighed, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, vol. 40, no. 6.

Ratner, H. G. (2013). Inklusion: Dilemmaer i organisation, profession og praksis. København:

Akademisk Forlag. S. 9-36, 57-114, 189-200.

Smith, N. DC. (2017). Drengene efter pigerne. Magasinet Asterisk fra DPU. Aarhus Universitet, nr.

82, juni 2017. Artikel hentet fra: https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/82/Asterisk-82-side_32-33_.pdf

Sundhedsstyrelsen. (2018). Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København:

Sundhedsstyrelsen. Rapport hentet fra: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017

Staunæs, D. (2003). Skæve køn, skæve etniciteter. Kvinder, Koen og Forskning, bind 12, nr. 1, s. 70-81.

Staunæs, D. (2004). Etnicitet, køn og skoleliv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. S. 11-94, 337-357.

Staunæs, D., & Søndergaard, D. M. (2005). Interview i en tangotid. I Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter (1 udg.). København: Hans

Reitzels Forlag. S. 49-72.

Staunæs, D. (2007). Besværlige drenge. Kognition og Paedagogik, bind 17, nr. 64, s. 72-80.

Staunæs, D. (2017). Grøn af misundelse, rød af skam og hvid som uskylden. postpsykologiske tanker om nye motivationsteknologier, følelsesøkonomi og affirmativ kritik. Lederliv. Artikel hentet fra:

https://www.lederliv.dk/sites/default/files/Gr%C3%B8n%20af%20misundelse%20r%C3%B8d%20af

%20skam%20og%20hvid%20som%20uskylden.pdf

Stormhøj, C. (1999) Kønnets regerende dronning : en introduktion til køn og krop i Judith Butlers forfatterskab. Kvinder, køn & forskning, nr. 2, s. 53-66. Tidskriftsartikel hentet fra:

https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/28412/24999

Stormhøj, C. (2008): Køn i skolen - poststrukturalistiske temaer og tilgange. Unge Pædagoger, nr. 1, s. 43-48.

Søndergaard, D. M. (2006). Tegnet på Kroppen. Køn: Koder og Konstruktioner blandt unge Voksne i Akademia. København: Museum Tusculanum. S. 7-107.

Pallesen, A., Olsgaard, G. & Bannor-Kristensen, D. (30. November 2019). Slut med drenge- og pigehold: Kønsdebatten fylder mere i folkeskolen. DR Nyheder. Hentet fra:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/slut-med-drenge-og-pigehold-koensdebatten-fylder-mere-i

Undervisningsministeriet. (7. Juni 2013). Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen.

Hentet fra: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/politiske-oplaeg-og-aftale

B ILAG A ï LÆREROVERSIGT

Jan

32 år. Underviser i matematik og idræt på bl.a. fjerde årgang på Christianshavns Skole.

Han er desuden AKT-vejleder, og har derfor et bredt kendskab til skolens arbejde med specialpædagogik, inklusion, støtteordninger mm. Jan har undervist i knap ti år.

Nina

29 år. Underviser i dansk og billedkunst på tredje og femte årgang på Christianshavns Skole. Nina har før arbejdet på specialskole og er i gang med sit femte undervisnings år.

Sus

51 år. underviser i håndarbejde, fransk og billedkunst på bl.a. femte årgang på Øster Farimagsgades Skole. Derudover har hun støttetimer med børn på skolen, der har forskellige udfordringer. Sus har undervist i snart 20 år.

Luis

31 år. underviser i dansk og historie på fjerde og femte årgang på Hansted Skole. Luis arbejder desuden med skolens arbejdsmiljø og er i gang med sit femte undervisnings år.

Mads

37 år. underviser i engelsk og historie på bl.a. sjette årgang på Utterslev Skole. Han fungerer også som støttelærer til børn, der er i eksempelvis BUF-flex tilbud. Mads er i gang med sit fjerde år som underviser.

Ane

26 år. Underviser i dansk, engelsk, natur/teknologi, religion, musik og historie på

Lundehusskolen på femte årgang. Ane er ved uddanne sig til lærer og har været ansat på skolen i et par måneder.

Malik

B ILAG B ïT EKNOLOGIEKSEMPLET ” TRAFIKLYSET ”

Malik: Svært ved at løse konflikter, høj impulsivitet og hyperaktivitet, risikosøgende adfærd, trist og nedtrykt, lavt selvværd, fysiske tegn på mistrivsel, lavt fagligt niveau , meget fravær fra skolen, manglende sociale realtioner, venner med problematisk adfærd, relationer/forhold i familien, der påvirker barnet negativt, tegn på vold eller misrøgt, kriminalitet i familien. Usoigneret, lugtende, beskidt tøj, ikke madpakker med, rigtig trætte altså sådan poser under øjnene, blå mærker pba. Slag og sådan noget, og så hvis børnene italesætter, at ”min mor har givet mig en lussing” (…) Svært ved at løse konflikt, trist og nedtrykt og lavt selvværd. Det er ligesom de tre vigtigste (40.00, 43.50).

Jan: De røde, bliver defineret som dem vi ikke kan rumme, altså i et lokale hvor vi skal undervise. Hvor der er brug for hjælp (…) Det kan fx være eksplosiv adfærd, børn det gerne vil slås, børn der magter det faglige så lidt, at de er destruktive i deres adfærd. Ødelægger bøger, ødelægger hinandens arbejde eller lignende (33.35, 34.15) Ane: Dem der har svært ved at holde koncentrationen. Det kan godt være, det ikke er forstyrrende for

sidemanden, men der er stadig noget, vi skal være opmærksomme på. Det kan bare være svært at se, synes jeg (6.20)

Jan: Det er jo ligesom et trafiklys i den forstand, at gul er ligesom to’erne, hvor det kan nogen gange lade sig gøre, og andre gange så er det svært (…) Reelt set kan vi godt rumme dem i klasseværelset. De er bare ikke undervisningsparate. De er ikke vedholdende. De har ikke særlig lang koncentrationsevne (…) Eller også så er det måske dem der, hvor man tænker, nu bobler det! Hvor de begynder måske at lege med de drenge, som er røde, hvor man tænker uha, nu sker der nok noget (34.50, 38.53, 39.07 )

Malik: Så længe barnet er i en glad og tryg udvikling, så er deres placering på det faglige niveau ikke

betydningsfuldt for mig. Og at du har en kikser en eller to uger, hvor det bare er lidt noget lort, fordi det har vi jo alle sammen? Det er altså heller ikke noget, der gør, at det ikke er et grønt barn for mig. Hvis man skal bruge en rød/gul/grøn terminologi (48.28)

Nina: Grøn det er bare resten. Det er bare sådan, det går fint med dig. De kan godt finde ud af det. Der er ikke noget sådan, der stikker ud, eller hvor vi tænker, det kan blive et problem for dig på et tidspunkt det her (30.01)

B ILAG C ïD ET KØNNEDE ELEVHIERARKI

Note: De forskellige trin symboliserer den hierarkiske orden mellem forskellige tegn, der giver adgang til inklusionsressourcer. Inden for hvert trin er det desuden markeret hvilket køn, der oftest prioriteres ud fra det pågældende tegn. Til trinnet om diagnoser skal det tilføjes, at eleverne som udgangspunkt er lige stillede, hvis de har en diagnose. Analysen har dog fundet, at drenges diagnoser oftest vurderes, at være vanskeligere at håndtere end pigers, hvorfor fordelingssymbolet er sat som det er.

Stilhed pige > dreng

Social inkomtence dreng > pige

Larm dreng > pige

Fysisk

udadreagerende adfærd

dreng > pige

Diagnoser dreng > pige

In document E KØNNE INKLUSIONSELEVER D (Sider 82-89)