Vredes- og aggressionstræning målrettet børn, forældre og/eller lærere 39

I Israel har man i et lodtrækningsforsøg afprøvet to forskellige indsatser overfor børn med alvorlige aggres-sionsproblemer (Shechtman & Ifargan, 2009). Studiet bygger på data fra 166 meget aggressive børn, med skolegang i en almindelig skole. Børnene er mellem 9 og 13 år. I studiet undersøges effekterne af en indsats på hhv. klasseniveau og en gruppebaseret indsats i forhold til en kontrolgruppe. Begge indsatser består af 12 sessioner over 4 måneder. Skolerådgiverne (School counsellor) får et 56 timers kursus inden indsatserne påbegyndes. Indsatsen på klasseniveau fokuserer på at ændre de sociale dynamikker i klassen som helhed.

Børnene skal først identificere det sociale klima i klassen, fx hvorvidt de oplever at kunne udtrykke en ide uden at blive kritiseret, dernæst skal de tale om negative sociale dynamikker i klassen, fx gruppeopdeling.

Herefter skal de lave klasseregler, der adresserer de negative sociale dynamikker. I den gruppebaserede indsats, foregår behandlingen af de aggressive elever uden for deres normale klasse. Der etableres først en terapeutisk alliance mellem terapeuten (counsellor) og gruppen af de aggressive børn via forskellige aktivite-ter og gennem gruppenormer. Dernæst skal børnene diskuaktivite-tere emner som relaaktivite-terer sig til aggressiv adfærd fx, vrede, hvordan man kan kontrollere vrede, og ønsket om magt. Undersøgelsen viser en signifikant min-dre aggressiv adfærd hos børnene i begge indsatsgrupper i forhold til kontrolgruppen. Mens der ikke iagtta-ges nogen signifikant forskel mellem de to typer af indsatser.

The Coping Power Program er afprøvet i USA (Lochman & Wells, 2002). Studiet sammenligner to forskel-lige indsatser og en kontrolgruppe. I studiet identificeres 245 meget aggressive børn på 9-10 år. Disse bliver tilfældigt enten en indikeret indsats kaldet Coping Power, en universel indsats kaldet Coping With the Middle School Transitions (CMST), en kombination af både Coping Power og CMST eller en kontrolgruppe. Coping Power består af en børneindsats og en forældreindsats. Børneindsatsen i Coping Power løber over 16 måne-der. Børnene modtager både en gruppebaseret indsats og en individuel indsats. Den individuelle indsats er af en halv times varighed, en til to gange om måneden. Gruppeindsatsen indeholder i alt 34 gruppesessioner med 5-8 deltagere, hvor en session er af 40-50 min. varighed. I den gruppebaserede indsats lærer de bl.a.

forskellige strategier til at håndtere vredesudbrud. Forældreindsatsen i Coping Power består af 16 forældre-gruppesessioner, hvor forældrene undervises i, hvordan de kan understøtte deres børns prosociale adfærd.

Desuden instrueres de i, hvad børnene gennemgår i Børneindsatsen. Den universelle indsats (CMST) består af en lærerindsats og en forældreindsats. Lærerindsatsen består af 5 møder af to timers varighed, hvor en Coping Power instruktør bl.a. underviser lærerne i metoder, der kan give positiv forældreinvolvering i børne-nes skolegang og konflikthåndtering i klassen. Forældreindsatsen består i alt af 4 sessioner med oplæg om forældrenes rolle bl.a. i forhold til støtte deres børn i håndtering af gruppepres. Studiet viser, at kombinatio-nen af Coping Power og den universelle indsats gav en signifikant forbedring i fht. børkombinatio-nenes evner til at håndtere vredesudbrud sammenlignet med de enkelte indsatser alene og kontrolgruppen.

Et canadisk lodtrækningsforsøg undersøger effekten af et 16 sessioners program, der består af tre dele:

Forældre gruppesessioner, Børnegruppesessioner og Hjemmesessioner (Lipman et al. 2006). Den første del af indsatsen består af tre forældre/plejeforældre gruppesessioner. Her undervises forældre/plejeforældre i, hvad der er normale vredesudbrud for børn og i de strategier, der vil blive brugt overfor børnene i grammet, samt hvordan man kan anvende specielle adfærdsteknikker. Børnegruppesessionerne er en pro-blemløsnings proces, der bygger på kNOw Problem Pathway. Her lærer børnene at kontrollere deres vredesudbrud, samt hvad der er årsagen til deres vredesudbrud. Gruppesessionerne inkluderer rollespil, diskussion og hjemmeopgaver. Grupperne er på mellem 6 og 10 børn i alderen 7-11 år. Hjemmesessionerne foregår både samtidig med børnesessionerne og efter. De sætter fokus på den specifikke problemstilling, som familierne hver især oplever. Sessionerne ledes af en gruppeleder og i børne- og forældre/plejeforældre sessionerne er der tilknyttet en yderligere assistent. Studiet viser ingen påviselig effekt af at deltage i sessi-onerne frem for at deltage i almindelige tilbud. Det bemærkes, at børnene har haft mulighed for at indgå i andre behandlinger samtidig med undersøgelsens forløb. Det kan betyde at deltagerne i begge gruppe kan have draget nytte af andre behandlinger, hvilket kan sløre effekten af sessionerne i selve undersøgelsen.

4.2 Virker vredes- og aggressionshåndtering over for lav selvkontrol?

Fire studier af studierne af vredes- og aggressionshåndtering viser en positiv effekt af den undersøgte ind-sats, mens der i et studie findes en begrænset positiv, og det sidste studie ikke finder nogen påviselig effekt.

Det bemærkes, at samtlige studier ud fra en helhedsbetragtning er vurderet til at være af ”mellem” kvalitet.

Der er således behov for yderligere studier af høj kvalitet af vredes- og aggressionshåndtering.

De indsatser, der er direkte målrettet børn med aggressivitetsproblemer, finder alle positive effekter, som bl.a. viser sig i en forbedring af børnenes sociale færdigheder. Særligt bemærkes det, at ART har vist positi-ve effekter i Norge.

Effekten af de indsatser, der fokuserer på børn i kombination med forældre og/eller lærere viser hhv. en positiv effekt i forhold til at forbedre børnenes sociale færdigheder og en positiv effekt ift. at begrænse an-tallet af vredesudbrud hos de behandlede børn. I et enkelt tilfælde findes der dog ingen påviselig effekt, og i

aggressionshåndtering, som er specifikt målrettet barnet, kan være mere virkningsfulde, end indsatser med et mere inkluderende set-up. Dette stemmer overens med en metaanalyse af skolebaserede indsatser over for vold og aggressiv adfærd, som viser, at indsatser, der kun fokuserer på børn, har en lille positiv effekt ift.

at reducere voldelig adfærd, mens der ikke findes nogen effekt af indsatser, der involverer forældre, klasse-kammerater og/eller det omkringliggende samfund (Park-Higgerson et al. 2008).

Aldersmæssigt spænder studierne fra 9-17 år, og der er ikke umiddelbart belæg for at konkludere, at vre-des- og aggressionshåndtering virker bedre over for nogle aldersgrupper end andre. Deltagerne i de under-søgte indsatser er både drenge og piger, dog med en overvægt af drenge. Derfor er det heller ikke muligt at konkludere, om indsatserne har en bedre effekt på et bestemt køn, idet indsatstypen ikke i tilstrækkelig grad er afprøvet over for piger. Indsatserne er primært målrettet til børn uden diagnoser, med undtagelse af et studie, der fokuserer på drenge, som er diagnosticeret med CD. Der er således heller ikke belæg for at sige, at vredes- og aggressionshåndtering er mere eller mindre effektivt i forhold til børn med bestemte diagno-ser.