Hvordan forløber en visitation?
Hvilke særlige forhold bør visitator være opmærksom på, hvis der er tale om en traumatiseret kursist?
Kursister henvises til almindelig eller særligt tilrettelagt sprogundervisning af sags-behandleren i kommunen eller evt. af arbejdsformidlingen. Nogle kursister kommer fra behandling, som enten er afsluttet, eller som stadig er i gang. Andre kan møde til visitation med uafklarede behandlingsbehov eller evt. være afklarede om lingsbehov, men uden at ønske at gå i behandling eller være på venteliste til behand-ling. Det er altså en kompleks opgave at visitere eventuelt traumatiserede kursister til danskundervisning.
I de tilfælde, hvor kursisten er henvist med en formodning om eller afklaring af sær-lige indlæringsforhold som følge af traumatiske begivenheder, har visitationen ofte et andet fokus end normalt. Det vil da være den dansksproglige indplacering, der har lavest prioritet, og testningen af dansksproglige kompetencer kan være meget enkel.
Vigtigste formål med visitationen på sprogcentret kan så være:
■ at afdække kursistens almentilstand
■ at præsentere et potentielt særligt undervisningstilbud, så kursistens forestillinger og behov bliver fremlagt og diskuteret
■ at give foreløbige informationer om PTSD og symptomer, hvis det er relevant og ønskes af kursisten
■ at skabe en god og tillidsfuld kontakt mellem visitator/lærer og kursist
■ at få samtykke til, at sagsbehandler, behandlere, lærere og vejledere indbyrdes udveksler informationer, som har betydning for undervisningsforløbet.
Ved visitationen er visitator/lærer, sagsbehandler, kursisten og eventuelt en tolk til stede.
Som tidligere beskrevet er etableringen af ”et sikkert sted” en af de grundlæggende forestillinger indenfor rehabiliteringsteori. Visitation af traume- og torturover levere bør afspejle denne dimension ved at medtænke trygheds- og tillidsfremmende
pro-For det første kan det give ro og udtrykke respekt at afsætte lidt ekstra tid til en indledende uformel samtale. For det andet er det vigtigt at modtage kursisten på en kulturelt acceptabel måde med en slags ”velkomstceremoni” i form af servering af te, kaffe eller vand og uden synligt stress hos visitator. Stress kan opfattes som en afvisning, der gør kursisten utryg.
Visitationslokalet skal gerne være lyst og luftigt med mulighed for at åbne vinduer og døre, og for at kursisten selv kan vælge sin plads i lokalet. Nogle kursister kan have svært ved at klare et interview, der kan minde om forhør, og derfor vil en ligevær-dig dialog hjælpe ham eller hende under visitationen.
Hvordan afdækkes kursistens almene tilstand?
Visitator kan og skal ikke stille diagnoser, men erfaringer viser, at det er en god ide at prøve at fi nde ud af, hvordan kursisten har det fysisk og psykisk, fordi det påvirker kursistens evne til at lære og kursistens mulighed for at deltage i undervisning. En sådan afdækning kan ske i den almindelige visitation eller ved en særvisitation.
Spørgsmålene om almen tilstand kan omfatte både fysiske og psykiske tilstande, dog således at udveksling om det fysiske kommer først. Mange kursister vil gerne infor-mere om nedenstående forhold og fi nder det ikke for privat, men tilbageholdenhed skal respekteres.
Visitationsspørgsmålene tager udgangspunkt i:
■ velbefi ndende og helbred,
■ søvn
■ spisevaner
■ smerter
■ medicinforbrug
■ evt. særlige oplevelser med fængsling og tortur
■ familie og netværk
■ fritidsaktiviteter og aktivering
■ fremtidsplaner og ønsker i Danmark
Visitation som et sikkert sted:
Da interviewsituationer kan være angstfremkaldende for nogle, kan visitation i hjemmet være nødvendigt og måske være den afgørende faktor i forhold til, om kursisten kommer ud af sin isola-tion og tager sig mod til at komme til sprogundervisning.
Aktuelle og tidligere behandlingskontakter (privatpraktiserende psykolog, privatprak-tiserende fysioterapeut, rehabiliteringscenter, anden behandlingsinstitution, hospi-tal/somatisk og hospital/psykiatrisk) kan der også spørges til, og disse informationer kan indføjes i visitations- eller henvisningsskemaet.
Visitator må observere kursistens adfærd ved visitationssamtalen og evt. overfor kursisten give udtryk for, hvad han eller hun ser og bruge sin viden om symptomer på PTSD (rast-løshed, uro, koncentrationsproblemer m.v.), når den samlede vurdering af almentilstanden foretages.
”Der er mange lærere, der ikke er parat til at gå ind i traumepro blematikken, og det er sagsbehandlerne heller ikke.
De bliver enten omklamrende eller ignorerende overfor kursistens behov.
Nogle sagsbehandlere falder nærmest
ned af stolen, når jeg i visitationen spørger en kommende kursist, om vedkommende har været i fængsel, er blevet tortureret, og hvad de har været udsat for. Det er en naturlig reaktion, for vil man egentlig høre dette? Hvor skal man gøre af den viden? Det er jo tunge histo-rier, de kommer med. Jeg har arbejdet med traumatiserede i mange
år og ved derfor, hvad jeg skal være opmærksom på, og hvordan jeg und-går at overskride kursistens grænser.
Det er jo en ro og sik kerhed, der er kommet med erfaring en, den er der ikke automatisk.”
Visitator
Opgaven for visitator er at vurdere, om kur-sisten vil kunne drage nytte af det tilbud, den pågældende udbyder af danskuddan-nelse har. Visitator kan indgå et samarbejde med behand lere, f.eks. en psykolog på et behandlingscenter, som kan bistå i vurderingen af om danskundervisning er en mulighed set i lyset af de informationer, der fremkommer dels via henvisningspapirer og dels ved visitationssamtalen.
Visitator kan ikke foretage visitation til behandling for traumer, men bør gøre den henvisende myndighed opmærksom på evt. behov for specialundervisning eller behandling på et rehabili-teringscenter.
Introduktionsperiode og holdplacering
Det kan være en proces, der strækker sig over en periode, at holdsætte og modulpla-cere en kursist i danskuddannelse. Kursistens indplacering på et hold kan bestemmes af andre forhold end det dansksproglige niveau, f.eks. kan der være tale om, at op-farende kursister kan skræmme mere tilbageholdende, at familiemæssige relationer kan have en betydning, at kursister med samme modersmål tilhørende forskellige rivaliserede etniske grupper må adskilles og sættes på forskellige hold, også selvom de dansksprogligt burde være sammen.
I en introduktionsperiode kan et nedsat timetal og særlige mødetider hjælpe en kursist, som skal have en hverdag med undervisning og behandling til at fungere. Ved at tilbyde enetimer kan enkelte kursister få den opmærksomhed og tid, der er nød-vendig, for at de efterfølgende kan deltage i gruppesammenhængen. Mange kursister har et stort behov for at komme ud af isolation og at indgå i læringsfællesskaber, og derfor er eneundervisning ikke det bedste tilbud.
Hvis kursisten først er visiteret til den almindelige undervisning, men har problemer med at deltage eller ikke synes at profi tere af undervisningen, må lærer(e) og vej-leder hurtigst muligt evaluere forløbet og vurdere, hvilke mulige justeringer, der kan
foretages, og om der evt. er behov for særlig afdækning evt. på en voksenspecial-skole. Hvis visitator i den almindelige visitation har mistanke om symptomer på PTSD, kan et observationsskema gives til kursistens lærer. Her nedskrives lærerens obser-vationer af kursistens indlæring, sociale relationer, fysiske og psykiske velbefi ndende og mulige fortolkninger heraf, hvorefter der kan aftales endnu en særlig visitations-samtale mellem vejleder, kursist og evt. lærer.
Frivillighed
Kursisten bør frivilligt indgå i særlige forløb og/eller i behandling. Kontrol og tvang fungerer sjældent godt for nogle - ej heller for traume- og torturoverlevere. For at sikre at kursisten har et godt grundlag for at bestemme sig for et tilbud, må der gives en grundig præsentation af undervisningstilbuddet inden start. Kursisten vil ofte ikke kende diagnosen PTSD eller vide, at der knytter sig særlige symptomer hertil og vil direkte adspurgt ikke kunne svare på, om han eller hun ønsker at deltage i et særligt forløb for traumatiserede.
Kommunikation er derfor overordentlig vigtig og må organiseres, så viden og oplys-ninger gøres tilgængelige for kursisten f.eks. i visitationssamtalen.
”Jeg mener, at frivillighed er meget afgørende for den traumatiserede.
De har det dårligt med kontrol og tvang, det minder om noget dårligt, men nogen gange skal de måske skubbes lidt, fordi de måske siger fra på et forkert grundlag. Viden og information er vigtig, og der skal være plads til tvivl og betænkeligheder. Jeg har ikke været ude for, at der er nogen der har opretholdt, at de ikke ville deltage i det særlige tilbud.“
Visitator
Kursister kan have modstand mod den særligt tilrettelagte undervisning, og lærer eller visitator må have overvejet en passende respons herpå. Såfremt de argumente-rer imod eller bagatelliseargumente-rer kursisternes angst, forvirring eller skepsis, afviser de kursisternes oplevelse af situationen. Ved at anerkende kursistens følelser viser læreren sin evne til at sætte sig ind i dem, tage kursisterne alvorligt og handle i overens stemmelse hermed. Anerkendelse er et skridt på vejen til rehabilitering.