Der findes i dag en række universiteter og enkelte udviklingsorganisationer, der arbejder systematisk med social IKT til mennesker med funktionsnedsættelser. Universiteterne og udviklingsorganisationerne er kendetegnet ved projektorienteret udviklingsarbejde.
Følgende er eksempler på fagmiljøer, der har beskæftiget sig med udvikling af social IKT (herunder også betjeningsudstyr til social IKT):
o IT-Universitet i København
Udvikling af øjenstyring
Udvikling af EasyTube o Aalborg Universitet, Aalborg
Udvikling af tungestyring
Smartphone til autister (HAND’s projektet) o Alexandra Instituttet
Udvikling af spil og alternativ betjening via brugerinddragelse (HandiVision-projektet)
o Aarhus Universitet
Touch Development - udvikling af touchskærm med tilhørende software
o Socialt Udviklingscenter SUS
Udviklings- og implementeringsprojekter om social IKT til mennesker med funktionsnedsættelser
Dertil kan føjes andre universiteter, der har beskæftiget sig med evaluering af arbejdet med sociale teknologier på bosteder, som eksempelvis Danmarks Pædagogiske
Universitet, der deltog i projektet ”Implementering af teknologi” under Socialministeriet 2009-2011.
Hvad er det universiteterne laver?
Universiteterne beskæftiger sig i dag i højere og højere grad med velfærdsteknologi i bred forstand – herunder robotteknologi, smart home teknologi og sundhedsteknologi. De
55
universiteter og udviklingsorganisationer, der står nævnt ovenfor, har beskæftiget sig mere specifikt med social IKT eller betjeningsudstyr, der kan anvendes til betjening af en computer af mennesker med funktionsnedsættelser. Eksempler på universitetsprojekter, der hører under social IKT er blandt andet:
Afprøvning og implementering af YouTube på bosteder for mennesker med funktionsnedsættelse samt udvikling af en simpel
brugergrænseflade til YouTube (kaldet EasyTube) – IT-Universitetet Udvikling og afprøvning af specielt udviklede redskaber til en smartphone, der kan støtte mennesker med
autismespektrumforstyrrelser – Aalborg Universitet
Udvikling af tungestyring til betjening af en computer – samarbejde mellem Aalborg Universitet, Sahva A/S og TKS A/S
Udvikling af spil styret ved fx kropsbevægelse – Alexandra Instituttet A/S
Udvikling og afprøvning af en fælles kommunikationsplatform i e-mailsystemet Herbor – Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med udvikler og forhandler Flexsus
Udvikling og afprøvning af softwareprogrammerne MEMOActive og MemoPlanner, der anvendes til digital dagsstruktur og kommunikation – Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med udvikler og forhandler Abilia Aps.
Hvem henvender universiteterne sig til?
Målgrupperne for projekterne er i mange tilfælde bredt defineret. Det vil sige, at
projekterne relaterer sig til fx mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, der kan dække over mennesker med en bred række af vanskeligheder. Målgrupper der har deltaget i projekter er både børn og voksne, mennesker med primært kognitive
funktionsnedsættelser og mennesker med primært fysiske funktionsnedsættelser (projekt
”Implementering af teknologi” med bl.a. deltagelse fra SUS, ITU og DPU), mennesker med omfattende kognitive funktionsnedsættelser (projekt HandiVision med bl.a. deltagelse fra Alexandra Instituttet) og unge mennesker med autisme (projekt HANDS med bl.a.
deltagelse af Aalborg Universitet).
56
Arbejde og organisering
Universiteterne og udviklingsinstitutionernes arbejde er karakteriseret ved at være projektorienteret. Nogle projekter initieres af universiteterne selv, mens andre projekter igangsættes på baggrund af henvendelser fra fx regioner. Ingen har arbejdet med social IKT og handicap som en driftsopgave. Ingen af de projekter, som er gennemført, er umiddelbart blevet sat i drift efterfølgende, om end brugen af social IKT på nogle tilbud, der har deltaget i et projekt, er blevet en del af hverdagen.
De fleste universiteter arbejder med udvikling og afprøvning af prototyper. I flere af projekterne har der været virksomheder tilknyttet. Der er kun få eksempler på prototyper, som universiteterne har udviklet, der efterfølgende forhandles som et produkt. Et eksempel er studenterprojektet BarRefresh, som ledte til etableringen af en mindre virksomhed. BarRefresh ligger dog, ifølge undersøgelsens definition, i yderkanten af, hvad man kan kalde social IKT. Udviklingsorganisationerne SUS og Alexandra Instituttet har primært beskæftiget sig med afprøvning, implementering og metodeudvikling i
forhold til brugerinddragelse i teknologiudvikling, men har også indkøbt bistand fra universiteter og forhandlere til at stå for udvikling af konkret social IKT.
Samarbejde og finansiering
Alle universiteterne og udviklingsorganisationerne samarbejder i varierende grad med eksterne aktører. Samarbejdet kan være på tværs af universiteter, forhandlere og udviklere, sociale tilbud, kommuner og regioner. Mange af projekterne er finansieret af fonds- eller puljemidler. Organisationerne har ikke selvstændige midler, der kan anvendes til udvikling eller afprøvning af social IKT. Universiteterne benytter dog studerende i deres projekter, hvor de kan tilbyde den studerende at arbejde med social IKT, som en del af et bachelor- eller specialeprojekt. Eksempler på finansiering af projekter er fx
satspuljemidler og Erhvervs- og byggestyrelsesmidler.
I øvrigt
Der findes en række projekter under universiteterne, der falder uden for denne
undersøgelses målgruppe og afgrænsning af social IKT. De kan imidlertid være relevante at nævne, fordi projekterne har en overførselsværdi i arbejdet med social IKT på
handicapområdet. Dette relaterer sig i særdeleshed til arbejdet med Living Labs. Der findes i dag flere Living Labs, hvor universiteter og forhandlere/udviklere afprøver teknologiske løsninger i borgerens hjem. Disse Labs tager udgangspunkt i udvikling og afprøvning af velfærdsteknologi i bred forstand og har kun begrænset fokus på social IKT, der dog kan udgøre et hjørne i Lab’et. Aarhus og Frederikshavn er eksempler på
kommuner, der har etableret Living Labs. Aarhus Kommune er således undervejs med et
57
Living Lab på ældreområdet i 12 lejligheder på det kommunale plejehjem Vikærgården.
Frederikshavn Kommune har etableret et Living Lab for 12 beboere med senhjerneskader, hvor Aalborg Universitet, University College Nordjylland og det private erhvervsliv bliver en integreret del af centret, der kommer til at danne ramme for gennemførelse af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter på hjerneskadeområdet. Netværket European Network of Living Labs indbefatter desuden Egmont Højskolen og Landsbyen Sølund, der har arbejdet specifikt med udvikling af kompenserende
kommunikationsteknologi til mennesker med fysiske og/eller psykiske
funktionsnedsættelser som en del af Alexandra Instituttets Handivision Living Lab--projekt.
Andre projekter under universiteterne, der kun sporadisk hører under denne
undersøgelses målgruppe og afgrænsning af social IKT, er forskning relateret til design, med fokus på rige æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter så som: Materialitet, slow technology, kropslighed, smart textiles, pervasive design o.s.v.