I dette kapitel gives et overblik over de unge i indsatsen og de igangsatte forløb. Opgø-relserne er baseret på de kvantitative indberetninger, som er foretaget af medarbejderne i de fire kommuner. Desuden inddrages de kvalitative interview til at beskrive mønstrene i opgørelserne.
4.1 Antal unge i indsatsen
I alt 113 unge er registreret med et forløb i regi af projektet. Tabel 4.1 viser de igangsatte indsatsforløb fordelt på de fire kommuner. Som beskrevet i rapportens metodekapitel (kapitel 2) er kommunerne anonymiseret i opgørelserne og fremgår således som hen-holdsvis kommune A, B, C og D. De i alt 113 unge fordeler sig med 22 unge i kommune A, 29 unge i kommune B, 25 unge i kommune C og 37 unge i kommune D.
Tabel 4.1 Igangsatte forløb fordelt på kommuner. Procent og antal.
Kommune Igangsatte forløb
Kommune A 20 (22)
Kommune B 26 (29)
Kommune C 22 (25)
Kommune D 33 (37)
I alt 100 (113)
Anm.: I tabellen er opgjort antallet af unge med et igangsat forløb fordelt på de fire kommuner. Antallet af unge er angivet i parentes bag procenttallet.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.
Ud over de unge, der er medregnet i opgørelsen, er der i flere af kommunerne unge, som projektmedarbejderne har modtaget en bekymringshenvendelse på fra øvrige aktører i kommunen, men hvor der ikke er blevet igangsat et støtteforløb i regi af projektet. Det kan fx være, fordi den unge ikke selv har ønsket at indgå i et forløb, eller det ikke er lykkes for bostøttemedarbejderne at etablere en kontakt til den unge efter henvisningen, ligesom der også er tilfælde, hvor der udelukkende er foregået en rådgivning til de øvrige aktører om, hvordan den unges problematik kunne håndteres. De unge, der er medreg-net i tabel 4.1, er således de tilfælde, hvor der har været et støtteforløb. Den nærmere karakter af støtteforløbene, herunder fordelingen af CTI-forløb, ICM-forløb, forebyg-gende forløb m.v., gennemgås i afsnit 5.5 om indsatselementet social støtte.
4.2 Aldersfordeling
Projektet har haft fokus både på aldersgruppen af unge under 18 år (14-17-årige) og unge voksne mellem 18 og 24 år. I forhold til de tidligere programmer for unge i hjemløshed har projektet udvidet målgruppen til også at omfatte den yngste gruppe af unge mellem 14 og 17 år. Tabel 4.2 viser aldersfordelingen blandt de 113 unge, som er registreret med et for-løb. Langt hovedparten af de unge i indsatsen er mellem 18 og 24 år. På tværs af de fire kommuner er 44 % mellem 18 og 20 år, mens 43 % er mellem 21 og 24 år. En mindre gruppe
på 12 % er mellem 14 og 17 år. Hovedparten af de unge under 18 år, der deltager i indsat-sen, er indskrevet i kommune C, hvor indsatsen har et særligt fokus på unge i risiko for hjemløshed i forbindelse med overgangen fra en anbringelse til egen bolig, og hvor en del af de unge i indsatsen i denne kommune er anbragte unge under 18 år. I de øvrige kom-muner er der kun få unge under 18 år i indsatsen, og langt hovedparten af de unge i ind-satsen i disse kommuner er således unge mellem 18 og 24 år.
Tabel 4.2 Aldersfordelingen blandt de unge i indsatsen. Procent og antal.
Aldersgruppe Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D De fire kommuner i alt
14-17 år 14 (3) 3 (1) 36 (9) 3 (1) 12 (14)
18-20 år 55 (12) 59 (17) 36 (9) 32 (12) 44 (50)
21-24 år 32 (7) 38 (11) 28 (7) 65 (24) 43 (49)
I alt 100 (23) 100 (29) 100 (25) 100 (37) 100 (113)
Anm.: Tabellen angiver procentandelen i hver aldersgruppe for de 113 unge, der er registreret med et forløb i regi af projektet. Antallet af unge er angivet i parentes. Tallene er opgjort særskilt for hver enkelt kommune og samlet for de fire kommuner under ét.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.
4.3 Kønsfordeling
Tabel 4.3 viser kønsfordelingen blandt de unge. 59 % af de unge i indsatsen er mænd, mens 41 % er kvinder. Kønsfordelingen er nogenlunde ensartet på tværs af kommunerne med undtagelse af kommune B, hvor der er cirka lige mange mænd og kvinder blandt de unge i indsatsen.
Tabel 4.3 Kønsfordelingen blandt de unge i indsatsen. Procent og antal.
Køn Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D De fire kommuner i alt
Mænd 68 (15) 48 (14) 60 (15) 62 (23) 59 (67)
Kvinder 32 (7) 52 (15) 40 (10) 38 (14) 41 (46)
I alt 100 (22) 100 (29) 100 (25) 100 (37) 100 (113)
Anm.: Tabellen angiver procentandelen i hver aldersgruppe for de 113 unge, der er registreret med en indsats i regi af projektet i dokumentationssystemet. Antallet af unge er angivet i parentes. Tallene er opgjort særskilt for hver enkelt kommune samt samlet for de fire kommuner under ét.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.
Sammenligner vi kønsfordelingen blandt de unge i indsatsen med kønsfordelingen blandt unge i hjemløshed, der er registreret i de nationale kortlægninger af hjemløshed, viser det sig, at der er en højere andel af kvinder blandt de unge i projektet end blandt de unge, der er registreret i de nationale kortlægninger, hvor der i den seneste kortlægning fra 2019 var en andel på 27 % kvinder blandt de 18-24-årige unge i hjemløshed (Benja-minsen, 2019, s.34). Det skal dog nævnes, at sammenlignes kønsfordelingen i projektet mere specifikt inden for de enkelte aldersgrupper (ikke vist), er det særligt i gruppen under 18 år, at der er en højere andel af piger end drenge (med 57 % piger og 43 % drenge), mens der i aldersgruppen af 18-20-årige er 46 % kvinder og i aldersgruppen af 21-24-årige er 31 % kvinder. I den forbindelse skal det anføres, at de unge i projektet ud over unge i hjemløshed også inkluderer unge i risiko for hjemløshed, som ikke indgår i de
nationale kortlægninger. Afgrænser vi sammenligningen yderligere til gruppen af unge i hjemløshed i projektet, er billedet dog det samme, idet der blandt de 18-24-årige unge i hjemløshed i projektet er 37 % kvinder, hvilket således er 10 procentpoint flere end i den tilsvarende aldersgruppe i den nationale kortlægning. Ifølge projektmedarbejderne har det udvidede aktørsamarbejde om tidlig opsporing i projektet gjort det muligt at komme i kontakt med en gruppe af unge kvinder, der lever i skjult hjemløshed og typisk overnat-ter på sofaer hos familiemedlemmer, venner og bekendte. Projektmedarbejderne fortæl-ler, at der typisk er tale om unge kvinder med psykiske lidelser og sårbarheder, som det er lykkedes at få kontakt med gennem aktørsamarbejdet og brug af opsporingsguiden.
En tilsvarende gruppe af unge kvinder i hjemløshed med psykiske lidelser og sårbarheder blev identificeret i undersøgelsen Hjemløshed blandt kvinder i Danmark (Benjaminsen et al., 2018).
4.4 Nationalitet
I tabel 4.4 er vist fordelingen af de unges nationalitet. Denne opgørelse er af hensyn til dataanonymisering foretaget for de fire kommuner under ét. Langt hovedparten af de unge har dansk baggrund, mens en mindre gruppe har anden nationalitet end dansk.
Denne gruppe udgøres primært af unge med mellemøstlig eller afrikansk baggrund samt af enkelte unge med statsborgerskab i europæiske lande. Der er også enkelte unge med grønlandsk baggrund. Sammenligner vi med de nationale kortlægninger er der en lidt lavere andel med anden nationalitet end dansk blandt de unge i projektet. Der er generelt grund til opmærksomhed på, om opsporingsarbejdet har tilstrækkeligt fokus på unge i hjemløshed med etnisk minoritetsbaggrund. Der er dog ikke umiddelbart noget i erfarin-gerne fra de fire kommuner, der tilsiger, at det ikke skulle have været tilfældet. Tallene kan således primært tilskrives, at særligt tre af kommunerne i projektet er mindre og mellemstore kommuner, mens det primært er i landets største byer, at vi finder en bety-delig andel af unge med anden etnisk baggrund end dansk blandt de unge i hjemløshed.
Det er således også i den største af de fire kommuner, at flest af de unge i indsatsen har anden nationalitet end dansk (ikke vist).
Tabel 4.4 Nationalitet blandt de unge i indsatsen. Procent og antal.
Nationalitet De fire kommuner i alt
Dansk 88 (99)
Dansk med grønlandsk baggrund 2 (2)
Anden nationalitet end dansk eller grønlandsk 8 (10)
Ved ikke 2 (2)
I alt 100 (113)
Anm.: Tabellen angiver fordelingen på nationalitet for de 113 unge, der er registreret med et forløb i projektet. An-tallet af unge er angivet i parentes. Tallene er opgjort samlet for de fire kommuner under ét.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.
4.5 Hjemløshed og risiko for hjemløshed
Projektet er både rettet mod unge i hjemløshed og unge i risiko for hjemløshed. Gruppen af unge i risiko for hjemløshed inkluderer unge i forskellige situationer. Nogle af disse
unge befinder sig i en umiddelbar risiko, da de allerede bor i egen bolig, men er i risiko for at miste den pga. personlige problematikker, økonomiske problemer eller lignende.
Der er også unge, der bor i en ustabil situation hos familiemedlemmer, hvilket både kan være hos forældre og søskende eller lignende, og som reelt befinder sig i gråzonen mel-lem at være i risikogruppen og at være sofasovere. Endelig inkluderer gruppen af unge, der er opgjort i risikogruppen, også de unge i kommune C, der befinder sig på et anbrin-gelsessted, og hvor projektet i denne kommune har haft et særligt fokus på at støtte disse unge i overgangen fra en anbringelse til egen bolig. Disse unge befinder sig ikke i en umiddelbar risiko for hjemløshed, derved at de befinder sig på anbringelsesstedet, hvor de typisk kan blive boende, indtil det lykkes at skaffe en bolig til dem. For disse unge skal risikoen for hjemløshed således forstås som en risiko knyttet til denne over-gang, hvis der netop ikke tages tilstrækkeligt hånd om de unges støttebehov i overgan-gen. Tabel 4.5 viser fordelingen for de to grupper. 49 % af de unge i indsatsen befandt sig ved opstarten af indsatsforløbet i en hjemløshedssituation, mens 51 % tilhørte risiko-gruppen. I to af kommunerne (kommune A og C) er der en overvægt af unge i risikogrup-pen i indsatsen, mens der i kommune B og D er en overvægt af unge, der var i hjemløshed ved opstarten af deres forløb. Når langt hovedparten af de unge i indsatsen i kommune C er opgjort i risikogruppen, skyldes det som nævnt den særlige afgrænsning af projek-tets fokus og målgruppe, hvor de fleste af de unge opholdt sig på et anbringelsessted ved opstarten af forløbet.
Tabel 4.5 Hjemløshed og risiko for hjemøshed blandt de unge i indsatsen. Procent og antal.
Hjemløshed eller
risiko for hjemløshed Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D De fire kommuner i alt
I hjemløshed 41 (9) 65 (19) 12 (3) 65 (24) 49 (55)
I risiko for hjemløshed 59 (13) 35 (10) 88 (22) 35 (13) 51 (58)
I alt 100 (22) 100 (29) 100 (25) 100 (37) 100 (113)
Anm.: Tabellen angiver procentandelen i hhv. hjemløshed og risiko for hjemløshed ved opstarten af forløbet for de 113 unge med et forløb i projektet. Antallet af unge er angivet i parentes. Tallene er opgjort særskilt for hver enkelt kommune samt samlet for de fire kommuner under ét.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.
For de fleste af de unge, der var i hjemløshed ved opstarten af forløbet, er der også oplysninger om varigheden af hjemløsheden, forud for at de blev indskrevet i indsatsen (tabel 4.6). Denne opgørelse er vist for de fire kommuner under ét. En del af disse unge er for nylig kommet ud i hjemløshed, idet 33 % har været i hjemløshed i under 3 måneder.
Der er dog også en del, som har været i hjemløshed i forholdsvis lang tid, idet 30 % har befundet sig i hjemløshed i mindst et halvt år. Der er også en gruppe af de unge, hvor bostøttemedarbejderen ikke har haft indblik i, hvor længe de unge har befundet sig i en hjemløshedssituation.
Tabel 4.6 Varighed af hjemløsheden. Procent og antal.
Varighed af hjemløsheden De fire kommuner i alt
Mindre end 1 måned 15 (8)
1-2 måneder 18 (10)
3-5 måneder 18 (10)
½-1 år 18 (10)
1 år og derover 11 (6)
Ved ikke eller uoplyst 20 (11)
I alt 100 (55)
Anm.: Tabellen angiver varigheden af hjemløsheden for de 55 unge, der var i hjemløshed ved opstarten af forløbet.
Antallet af unge er angivet i parentes bag procenttallet. Opgørelsen er foretaget for de fire kommuner set under ét.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.
I de kvalitative interview fortæller medarbejderne, at mange af de unge kommer fra van-skelige familieforhold, og at de tidligt har måttet forlade familien og i nogle tilfælde er blevet smidt ud hjemmefra. Også blandt de unge i risikogruppen er risikoen ofte knyttet til familieforholdene. Medarbejderne beskriver, hvordan nogle af de unge i risikogruppen fortsat bor hjemme hos en forælder, men at risikoen for hjemløshed er overhængende. I nogle tilfælde skyldes det, at forældrene har psykiske lidelser eller misbrugsproblemer.
I andre tilfælde skyldes det, at den unge selv har psykiske lidelser, misbrugsproblemer e.l., og at forældrene har vanskeligt ved at have den unge boende. I nogle tilfælde er en ung flyttet hen til ældre søskende, men hvor situationen også beskrives som skrøbelig og uholdbar. I den sammenhæng beskriver medarbejderne, at indsatsen også for de unge i risikogruppen ofte handler om nødvendigheden af at skaffe en bolig til den unge for at undgå, at den unge kommer ud i en hjemløshedssituation, hvis den ustabile fami-liesituation bryder helt sammen. Nogle af de unge befinder sig således i gråzonen i for-hold til, hvornår man kan beskrives som sofasover, og hvornår der er tale om en meget ustabil familiesituation, hvor den unge formelt set stadig bor hos en forælder. For andre af de unge knytter risikoen for hjemløshed sig i stedet til risikoen for at miste den bolig, de allerede har. For eksempel beskriver medarbejderne i flere af kommunerne en pro-blematik med udsatte unge, der har svært ved at fastholde deres tilknytning til skolesy-stemet og er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse, men som bor i en stu-diebolig med studieaktivitetskrav, hvor de vil miste boligen, hvis de må opgive deres skoleforløb.
4.6 De unges udsathedsprofil
Der også foretaget en registrering af de unges forskellige problematikker, hvilket er op-gjort i tabel 4.7. Disse oplysninger er baseret på de bekymringsgrunde, som afdækkes af aktørerne i opsporingsarbejdet, og på den afdækning af risiko- og beskyttelsesfakto-rer, som bostøttemedarbejderne foretager i den indledende del af forløbet med den unge. For en stor del af de unge, 70 %, udgør boligforholdene en bekymringsgrund, hvil-ket afspejler, at hjemløshed eller risiko for hjemløshed er den primære grund til, at de unge er henvist til indsatsen. Også familieforhold og psykisk sårbarhed er væsentlige problematikker, der er angivet for henholdsvis 62 og 55 % af de unge. Skole/uddannelse og beskæftigelse er en bekymringsgrund for 50 %, mens økonomi nævnes for 39 % af
de unge. Afgrænsningen af målgruppen for projektet i kommune C til unge, der støttes i overgangen fra en anbringelse til egen bolig, er formentlig medvirkende til, at der er en lavere andel med psykisk sårbarhed og rusmiddelproblematikker blandt de unge i ind-satsen i kommune C end i de øvrige kommuner, idet en større del af de unge i indind-satsen i de øvrige kommuner udgøres af udsatte unge i en hjemløshedssituation, hvor det er forventeligt, at flere af de unge har psykiske sårbarheder og rusmiddelproblematikker.
Tabel 4.7 Bekymringsgrunde ud fra opsporingscirklens domæner. Procent og antal.
Bekymringsgrund Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D De fire kommuner i alt
Boligforhold 72 (16) 83 (24) 36 (9) 81 (30) 70 (79)
Økonomi 9 (2) 52 (15) 20 (5) 60 (22) 39 (44)
Familie/rammer og
opvækst 55 (12) 79 (23) 68 (17) 49 (18) 62 (70)
Psykisk sårbarhed 77 (17) 52 (15) 36 (9) 57 (21) 55 (62)
Rusmiddelproblematik/
afhængighed 14 (3) 35 (10) 16 (4) 51 (19) 32 (36)
Skole, uddannelse og
beskæftigelse 50 (11) 59 (17) 28 (7) 60 (22) 50 (57)
Udvikling og adfærd 36 (8) 38 (11) 48 (12) 22 (8) 35 (39)
Venner og netværk 9 (2) 62 (18) 36 (9) 8 (3) 28 (32)
Kriminalitet 14 (3) 21 (6) 8 (2) 19 (7) 16 (18)
Funktionsnedsættelse 18 (4) 0 (0) 20 (5) 11 (4) 12 (13)
Andet 14 (3) 0 (0) 12 (3) 8 (3) 8 (9)
Beregningsgrundlag, antal
personer 22 29 25 37 113
Anm.: Tabellen angiver procentandelen med den forskellige bekymringsgrunde ud af de i alt 113 unge med en igang-sat indigang-sats. Antallet af unge er angivet i parentes. Det har været muligt at angive flere bekymringsgrunde for hver ung. Tallene er opgjort særskilt for hver enkelt kommune, samt samlet for de fire kommuner under ét.
Kilde: Indberetninger fra kommunerne.