I Oqqumut har man endvidere forsøgt at få frivillige med i projektet for at styrke lek-tielæsning, samtale på dansk, og arrangementer hvor eleverne har mulighed for at få positive oplevelser med danskere. Derfor har der fra start været en repræsentant fra Vindrosen De frivilliges hus i Esbjerg i følgegruppen. Erfaringen fra projektet er, at det er en lang bureaukratisk proces at rekruttere frivillige. I forsommeren 2006 starte-de omsistarte-der to frivillige, men starte-det måtte konstateres, at starte-det var vanskeligt at indpasse dem i hverdagen på Oqqumut. Fra Vindrosens side blev konklusionen, at udsatte grønlændere er for tungt et klientel til den gruppe af frivillige, som Vindrosen råder over, dvs. personer der selv er socialt sårbare i en eller anden udstrækning. Processen kom til at stå i vejen for forsøg med at rekruttere privatpersoner fra civilsamfundet, fx pensionerede lærere som havde erfaringer med undervisning på Grønland eller andre ressourcestærke personer.
kommu-nikation med myndigheder og andre relevante aktører, ved at sætte dem i stand til at udtrykke deres følelser.
Dette skete bl.a. ved at arbejde med begreber som vrede, afmagt og sorg og begreber-nes gradbøjning, samt med de tilhørende udsagnsord som ”er” og ”føle”. Herefter arbejdede man videre med ordene og tilføjede ”fordi”, som en begrundelse for at føle eller være – på dansk. Fx: ”Du gør mig vred, fordi du ikke forstår mig”. ”Jeg føler afmagt, fordi du drikker” osv.
Inden sommerferien 2005 stoppede underviseren sit forsøg på at udvikle sin egen metode. Den krævede for meget af hende, og virkede opslidende set i forhold til den meget lille og skiftende tilslutning. Herefter gik hun over til at anvende det samme undervisningsmateriale, som man anvendte i Oqqumut, nemlig ”Find ordene og læs historien”, samt hæftet ”om Grønland”.
Underviseren tematiserede også undervisningen, og tog udgangspunkt i noget typisk dansk, fx i H.C. Andersens eventyr. Der blev fx læst en artikel fra de hjemløses blad
”Hus Forbi” om H.C. Andersen som ”Underklassens digter”, hvor artiklen blev læst op afsnit for afsnit, hvorefter man drøftede de ord, brugerne ikke forstod, og talte om indholdet i artiklen, samt relaterede det til deltagernes egen hverdag, livet på fattig-dommens grænse og mulighederne for at komme videre trods det.
I den nævnte type undervisning er der mange ord og begreber, som brugerne ikke kender, og betydningen af disse ord blev drøftet, fx jantelov - eventyr/eventyrdigter og forfatter – dobbelttydig – embede - begærlighed – procession m.m.
Det generelt beskedne fremmøde, hvor en del brugere gav udtrykt for at de ville del-tage, men aldrig eller kun sporadisk dukkede op, fik underviseren til at tvivle på, om de ville benytte tilbuddet. Hun forsøgte at være tålmodig og tænke, at brugerne nok ville møde op på længere sigt. Men desværre kom det ikke til at fungere, hun mistede gejsten og foreslog på følgegruppemøde i september 2005 at finde alternativer til un-dervisningen i Naapiffik. Hun fandt det for opslidende, at brugerne gang på gang ikke mødte op - og i tilfældig rækkefølge. Hun så sig derfor nødsaget til at stoppe som underviser på projektet, på trods af både projektets og hendes egne gode intentioner.
I den periode, hvor danskundervisningen fortsatte i Qassi, blev der lagt vægt på en gruppe- og projektorienteret undervisning, der var åben for alle med lyst til at deltage.
Indholdet var bl.a. ”dannelsesture” og kommunikation, hvor brugerne deltog i grup-pearbejde og fremlagde i plenum. Opgaverne var beskrevet på dansk, og grupperne måtte selv bestemme, hvilket sprog de ville fremlægge på. Emnerne for gruppearbej-de var bl.a.:
- at holde en lejlighedstale for plenum - at holde en politisk tale for plenum
- at lave et rollespil ud fra oplevelser på en tur
- at lave interview med en eller flere af de andre deltagere
Denne form for undervisning lagde op til, at alle uanset skolebaggrund kunne deltage Samtidig opleves formen som krævende for de dårligst fungerende, som det også fremgår af pilotprojektet i Oqqumut i Esbjerg. De dårligst fungerende fra Naapiffik
kom, som ventet, ikke til undervisning på Kofoed Skole, og der blev dermed ikke tilbudt sprogundervisning til de svagest stillede.
I den anden periode i delprojektet i København gennemførte en erfaren sproglærer fra Sprogcenter Kigkurren, der bl.a. havde erfaring med at undervise traumatiserede flygtninge, 3 lektioner hver onsdag i perioden januar–april 2006, hvorefter forløbet blev evalueret. De foreløbige erfaringer viste ingen signifikante ændringer i deltagel-sen set i forhold til første periode, hvilket ikke var særligt opløftende. På den anden side set var der alligevel 14 brugere, der havde benyttet tilbuddet. Heraf havde 4 del-taget i henholdsvise 6, 4, 3 og 2 lektioner. Det foranledigede, at aftalen med Kigkur-ren blev forlænget frem til sommeKigkur-ren 2006.
Underviseren fra Kigkurren underviste bl.a. i almindelig grammatik, skriftsprog, for-holdet mellem lyd og skrift samt begrebsforståelse. Dette var relateret til brev- og stilskrivning i forhold til den enkeltes behov. Endvidere var der fokus på aviser og artikler. Der blev i starten taget på nogle udflugter bl.a. til Nationalmuseet.
Underviseren har haft et stort ønske om et særskilt undervisningslokale med alminde-lige undervisningsfaciliteter, samt et sted hvor der kunne undervises uforstyrret.
Delprojektet i Esbjerg
Undervisningen i Oqqumut har i hele perioden, inklusive i pilotprojektet, været vare-taget af en uddannelseschef og sproglærer fra Sprogcenter Vest. Hun havde gode for-udsætninger for at undervise udsatte grønlændere og høstede også anerkendelse hos brugerne for sit glade, håndfaste og stabile væsen. Alle brugere gennemgik en sprog-screening, som fastslog deres sproglige færdigheder og dannede udgangspunkt for niveaudelingen af undervisningen.
En vigtig detalje har været stabiliteten. Der er ikke blevet aflyst undervisning i Oq-qumut, og der har altid været klar besked om ferier og fridage. Endvidere er der ble-vet taget hensyn til brugernes formåen, ved fx først at starte undervisningen i sen-sommeren, så brugerne havde fået afviklet ferie og familiebesøg.
Undervisningen i Oqqumut var bygget op omkring moduldansk, fx udtaletræning, grammatik, emner som danske traditioner, nationaldage, bolig, arbejde osv. Den be-stod af almindeligt lærestyret undervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde.
Undervisningen var tilrettelagt, så den både var gennemskuelig for brugerne og skab-te tryghed hos dem, og samtidig var fleksibel nok til at kunne tilgodese de socialt udsatte grønlænders forskelligheder, svingende humør, manglende koncentrationsev-ne, m.m. Det gennemskuelige og trygge blev opnået ved, at undervisningsdagen blev struktureret med faste rutiner og tydelige mål. Det fleksible bestod i, at der blev skabt rummelighed i undervisningssituationen - både fysisk og psykisk.
Efter et forsøg i pilotprojektet med rollespil omlagdes konceptet til danskundervis-ning af sproglig karakter. I projektbeskrivelsen var der lagt op til, at der indgik oplys-ning om samfundet i undervisoplys-ningen, bl.a. i form af udflugter til biblioteker, forvalt-ninger, biografer m.v. I Oqqumut kørte projektet dog i mere end et år, inden denne
mulighed blev udnyttet. Først da vurderede man, at brugerne ville have udbytte af en udflugt i undervisningsmæssig forstand.