Smørrets Kvalitet
5. Undersøgelser af Mælk fra Prøvefodringer med ensileret Sukkerroeaffald, Rosenfeld 1933
(Forsøgsmedhjælper: Landbrugskandidat Sv. Østergaard.)
For at faa yderligere Oplysninger om, hvilken Indflydelse Af-standen mellem Fodring med Sukkerroeaffald og den efterfølgende Malkning har paa Mælkens Lugt og Smag, gennemførtes Foraaret
1933 paa Rosenfeld en Serie Prøvefodringer med tilhørende Mælke-undersøgelser efter følgende Plan:
»Der udtages til Undersøgelserne 2 Hold Køer å 12 Stk.
Hold A —• Kontrolholdet — fodres hele Tiden med Runkelroer.
Fodring og Malkning af dette Hold finder Sted til de for Gaarden sædvanlige Tider, nemlig:
Morgenmalkning Kl. 4.15, Morgenfodring Kl 6.40, Aften-malkning Kl. 16.15, Eftermiddagsfodring Kl. 13.00.
Hold B — Forsøgsholdet —• fodreis med ensileret Sukker-roeaffald, det øvrige Foder som til Hold A.
I første Periode finder Fodring og Malkning Sted til de sædvanlige Tider.
I anden Periode foregaar Malkningen til de sædvanlige Tider, men Fodringen med Affald finder saavel Morgen som Aften Sted lige før Malkningen.
I. tredie Periode foregaar Fodringen med Affald saavel Morgen som Aften lige efter de paagældende Malkninger, der finder Sted til sædvanlig Tid.
I fjerde Periode sker Fodringen med Affaldet til sædvanlig Tid om Morgenen, efter Malkningen, men om Eftermiddagen gives Affaldet først lige forud for Malkningen.«
Skematisk ser Planen saaledes ud:
p . Hold A. Runkelroer Hold B. Sukkerroeaffald
rerioae Malketid Fodertid Malketid Fodertid
1. Morgen 4,15 6,40 4,15 6,40
Aften 16,15 13,CO 16,15 13,00
2. Morgen 4,15 6,40 4,15 3,45
Aften 16,15 13,00 16,15 15,45
3. Morgen 4,15 6,40 4,15 5,20
Aften 16,15 13,00 16,15 17,20
4. Morgen 4,15 6,40 4,15 6,40
Aften 16,15 13,00 16,15 16,00
De tildelte Mængder af Roer, Sukkerroeaffald og Halm var inden-for Holdene ens til de enkelte Køer, af Kraftfoder gaves der i Hen-hold til Ydelsen, men uden større Ændringer i Løbet af Forsøgstidén.
Der fortæredes i Gennemsnit følgende pr. Ko daglig:
Tabel
Morgen lidt Bismag ganske svag
13.
Aften lidt Bismag god
Runkelroer kg Sukkerroeaffald, kg D-Kraftfoderblanding kg Korn kg
Halm kg
Hold A Hold B
37,0 — 1,40
1,24
31,0 1,48 1,48
6 6
Undersøgelsen af Mælken foretoges som tidligere paa Statens For-søgsmejeri, hvortil der daglig sendtes to Mælkeprøver fra hvert af Holdene, idet Morgen- og Aftenmælken holdtes for sig.
I Tabel 13 er Resultatet af de ialt 120 foretagne Undersøgelser anført. Prøverne er ordnet hold- og periodevis med Morgen- og Aften-mælk for sig. Under Rubrikken Periode er til Orientering anført Foder-og Malketider for Forsøgsholdet B. Kontrolholdet A har som tidligere anført været fodret og malket til normal Tid hele Forsøget igennem.
Desuden er anført Dato for Prøvernes Udtagning, Løbenumre — som var det eneste, man kendte ved Bedømmelsen paa Forsøgsmejeriet, Holdbetegnelsen m. m. meddeltes først, efter at Bedømmelsen havde fundet Sted. Endelig er Bedømmelsen anført saavel udtrykt ved Bemærkninger om Lugt og Smag som ved Points. Pointssystemet har som Maksimum 15, et Tal, der dog uhyre sjældent naas, 12 svarer til god Mælk, og 13 er særlig godt, medens Points under 11 angiver, at der er noget at udsætte.
De Perioder, som for Morgen- og Aftenmælken møder med mange Bemærkninger om Bismag, er indrammet med kraftige Linier.
Det vil herefter straks ses, at Aftenmælken fra Hold B (Affald) i første Periode har faaet mange Bemærkninger og lave Points. Dette falder godt i Traad med de tidligere Undersøgelser, idet der her er hengaaet ca. 3 Timer mellem Fodringen med Affald og den paafølgende Malkning, saaledes at den uheldige Virkning kan tænkes at være stærkest, jvnf. de amerikanske Undersøgelser med grøn Lucerne.
I den følgende Periode, hvor Fodringen af Hold B saavel Morgen som Aften fandt Sted lige forud for Malkningen, har der kun været et Par Bemærkninger om Bismag i Aftenmælken fra dette Hold, der-imod har Morgenmælken i en Del Tilfælde faaet Bemærkningen lidt Afsmag, men dog ikke i saa istærk Grad som for Aftenmælken i den første Periode.
I tredie Periode, da Fodringen med Affald til Hold B baade Morgen og Aften fandt Sted lige efter, at der var malket, var
Aften-mælken hele Tiden god. Derimod var det galt med MorgenAften-mælken, som kun i et af de syv Tilfælde var helt tilfredsstillende. Mellem Fodringen med Affald om Aftenen og den paafølgende Morgenmalkning er der hengaaet ca. 11 Timer, dette synes altisaa ikke at kunne for-hindre Lugt- og Smagsstofferne fra at gaa over i Mælken. Man tør maaske betragte det Forhold, at Køerne i den mellem Fodringen og Malkningen liggende Tid — Aften- og Nattimerne —• har holdt sig meget i Ro og kun har fortæret lidt Halm, efter at de har ædt Affaldet, som en medvirkende Aarsag til, at Virkningen har holdt sig saa længe. Mellem Fodringen om Morgenen og den følgende Malkning om Aftenen er der ogsaa hengaaet ca. 11 Timer, men i denne Tid har Køerne fortæret saavel Halm som Kraftfoder baade om Morge-nen —• Kl. 6,40 —• og om Eftermiddagen —- Kl. 13,00 — idet Kraftfode-ret og en Del af Halmen gaves til de sædvanlige Fodertider. Her har der ikke været Afsmag i Mælken. Den fremsatte Formodning om, at Køernes Aktivitet samt Tidspunktet, hvorpaa de øvrige Fodermidler optages, spiller en Rolle med Hensyn til Virkningen af et saadant Foder som Affaldet, støttes af dette.
Rigtigheden af de anførte Betragtninger kan dog næppe afgøres ved den Slags Forsøg, men kræver en finere Forsøgsteknik.
I den sidste Periode, har man søgt en Fremgangsmaade af-prøvet, der under praktiske Forhold vil være let anvendelig. Morgen-fodring og -Malkning fandt Sted til normal Tid, medens Fodringen med Affald om Eftermiddagen udsattes til lige før Aftenmalkningen.
Der har kun i et Par Tilfælde været noget at bemærke om Afsmag i Mælken, hvad der iøvrigt ogsaa en Gang imellem har været Tilfældet for Mælken fra Kontrolholdet.
En Oversigt over Periodernes Gennemsnitsresultat er givet i det følgende:
Tabel 14. Gennemsnitsresultat for Perioderne.
<D Morgenmælk Aftenmælk
'fH O A-Runkelroer B-S ukkerroea ff ald A-Runkelroer B-Sukkerroeaffald fc Uheldig Smag
Fra Statens Forsøgsmejeri er det fremhævet, at Mælken med Be-tegnelsen lidt Bismag næppe af almindelige Konsumenter vil blive betragtet som værende unormal, idet Afsmagen kun træder tydeligt frem, naar man til Sammenligning har helt fejlfri Mælk.
Som Slutresultat af disse Undersøgelser kan anføres: Ved Fodring med en&ileret Sukkerroeaffald, saaledes som det sædvanligt finder Sted, vil Aftenmælken ofte have mere eller mindre Afsmag af dette Foder, idet visse Stoffer, efter hollandsk og engelsk Opfattelse Betain, efter Omdannelser i Koens Organisme gaar over i Mælken med en ube-hagelig Lugt og Smag. Naar det er særlig udpræget i Aftenmælken, skyldes det, at denne Mælk som Regel malkes 2 å 3 Timer efter, at der er fodret med Affald. Morgenmælken vil som Regel være normal, idet der ingen Fodring har fundet Sted mellem de to Malkninger.
Det bør dog fremhæves, at Ulempen meget let kan afhjælpes, idet man ved at give Affaldet samt Halm umiddelbart forud for Aften-malkningen saa godt som ganske kan undgaa Afsmag i saavel denne som i Morgenmælken. Morgenfodringen bør, som det sædvanligt sker, finde Sted efter Malkningen.
Frisk Sukkerroetop synes i mindre Grad at have samme Virk-ning som Sukkerroeaffald, men den samme Fremgangsmaade, som foreslaaet for Affaldet, bør antagelig benyttes.
Ved Fodring med ensileret Sukkerroetop har man kun i meget ringe Grad haft Afsmag i Mælken, saa her vil der næppe være Anled-ning til at træffe særlige Forholdsregler ud over det, der under alle Forhold bør iagttages, nemlig at Malkning og Mælkens Behandling gennemføres saa renligt som muligt.
VI. Sammendrag.
Her i Landet dyrkedes 1932 ca. 38 000 ha med Sukkerroer, hvil-ket for Landet som Helhed svarer til 7,3 % af det samlede Roeareal.
For visise Egne spiller Sukkerroedyrkningen dog en langt større Rolle, end disse Tal viser. Saaledes udgjorde det med Sukkerroer dyrkede Areal paa Lolland-Falster 70 % af Roearealet, og ogsaa i Syd- og Vestsjælland :samt paa Fyn spiller Sukkerroedyrkningen en betydelig Rolle.
Langt den største Part af Sukkerroerne dyrkes med Sukkerfabrika-tion for Øje, kun ca. 5 % dyrkes til direkte Opfodring. Fra de Arealer, der dyrkes til Sukkerfabrikation, bliver der betydelige Fodermængder til Raadighed for Kreaturerne, idet man kan regne, at der af Suk-kerroetop avles ca. 70 % af Roernes Vægt. Heraf gaar en Del til Spilde, men i et godt Høstaar vil der dog til Opfodring kunne regnes at være ca. 150 hkg Top og Topskiver pr. ha. Af Affald kan ligeledes regnes ca. 150 hkg pr. ha til Opfodring. Der bliver saaledes i Vægt men ogsaa i Foderværdi et Udbytte, svarende til ca. Halvdelen af Udbyttet fra et tilsvarende Areal med Foderroer.
Ved tre Forsøg, gennemført paa Engestofte, fandt man, at 0,9 kg Tørstof i ensileret Sukkerroeaffald fuldt ud svarede til 1,1 kg Roetørstof og saaledes kan sættes = 1 F. E. Da Tørstofindholdet i ensileret Affald i Gennemsnit var 11,22 %, vil det sige, at 8 kg enisi-leret Affald skulde svare til 1 F. E. Eftersom Tørstofindholdet er højere eller lavere, maa man antageligt regne med fra 7 til 10 kg.
Indholdet af fordøjeligt Renprotein var 6 g pr. kg, og der fandtes saaledes i Gennemsnit 48 g pr. F. E., hvilket er lidt mere end i en Roefoderenhed.
Det ensilerede Affald ædes gerne af Kreaturerne og har i intet Tilfælde foraarsaget Fordøjelsesforstyrrelser. Paa Mælkens procentiske Fedtindhold har Affaldet haft en sænkende Virkning, en Virkning, som dog synes at kunne ophæves ved at ensilere en Del Top sammen med Affaldet, saaledes som det ved et Forsøg gennemførtes.
II
Paa Mælkens Lugt og Smag kan Sukkerroeaffaldet øve en uhel-dig Virkning, idet visise Stoffer i Foderet — efter hollandsk og engelsk Opfattelse Betain o. 1. — efter Omdannelse i Koens Organisme gaar over i Mælken og forvolder den utiltalende Lugt og Smag. Særlig udpræget 'giver det sig til Kende i Aftenmælken, medens Morgen-mælken i Reglen er normal. Aarsagen hertil er, at AftenMorgen-mælken i Almindelighed malkes 2 å 3 Timer efter, at der er fodret med Affald, altsaa paa det Tidspunkt, da en Fodervirkning maa ventes at være stærkest. Morgenmælken malkes derimod før Fodringen med Affald.
Ved de paa Rosenfeld gennemførte Undersøgelser fandt man, at den uheldige Lugt og Smag næsten ganske kunde undgaas ved om Eftermiddagen at udsætte Fodringen med Affald til umiddelbart forud for Aftenmalkningen; om Morgenen malkedes og fodredes der til nor-mal Tid.
Paa Smørrets Lugt og Smag har man ikke konstateret nogen uheldig Virkning ved Fodring med Affaldet. Med Hensyn til Smør-rets Konsistens syntes Virkningen at være omtrent som ved Fodring med Runkelroer.,
Med ensileret Sukkerroetop gennemførtes tre Forsøg, deraf de to første med Toppen som eneste Saftfoder, medenis man ved det sidste Forsøg gav Vi Roer -f- K Top. Det viste sig, at Toppens Foderværdi i høj Grad afhænger af, hvorledes Ensileringen er lykkedes, her-under den større eller mindre Mængde af Jord og Sand, der findes i Ensilagen. Ved det første Forsøg, hvor den ensilerede Top var af god Kvalitet med et forholdsvis ringe Sandindhold, kunde 1,4 kg sandfrit Tørstof fuldt ud erstatte 1,1 kg Roetørstof. Ved det andet Forsøg, hvor Ensileringen var mindre vellykket, og hvor Sand og Jord ud-gjorde Vs til Halvdelen af Tørstoffet, var Foderværdien betydelig ringere.
Den bedste Maade at opbevare Sukkerroetop paa er utvivlsomt at ensilero den sammen med Sukkerroeaffald. Ved det Forsøg, hvor Affaldet ved Opfodring udgjorde 89 og Toppen 11 pCt. af Ensilagen, opnaaede man en særdeles god Ydelse af Køerne. Som før nævnt syntes Iblandingen af Toppen at modvirke Affaldets sænkende Ind-flydelse paa Fedtprocenten. Paa Mælkens procentiske Fedtindhold synes ensileret Sukkerroetop altsaa nærmest at have en hævende Virkning.
I den ensilerede Sukkerroetop fandt man i Gennemsnit 20,38 %
Tørstof, heraf var 7,01 % uopløiselig Aske — Sand, og altsaa kun 13,7 % sandfrit Tørstof. Regnes der, for at være paa den sikre Side, at medgaa 1,5 kg til -1 F. E., skal der af den ensilerede Top i Gennem-snit ca. 11 kg til en F. E.; med de funidne Variationer i Tørstofindhold skulde det kunne svinge fra ca. 9 til ca. 14 kg.
Af fordøjeligt Renprotein fandtes 8 g pr. kg, det vil sige, at der i Gennemsnit findes ca. 90 g pr. F. E. eller godt dobbelt saa meget som i Foderroer.
Er den ensilerede Top af god Kvalitet, æder Køerne gerne dette Foder, medenis de, hvis Kvaliteten er daarlig, vil vrage en væsentlig Part heraf.
Ved de foretagne Undersøgelser over den ensilerede Tops Indfly-delse paa Mælkens Kvalitet sporedes kun meget ringe Virkning. Mælken fra Køer, der fodredes hermed, var praktisk talt lige saa god som Mælk fra Køer, der fodredes med Runkelroer.
Paa Smørrets Konsistens kunde der heller ikke konstateres nogen Afvigelse fra Virkningen af Runkelroer. Derimod blev Farven af Smørret betydelig mere gul ved Anvendelse af ensileret Sukker-roetop.
Med frisk Sukkerroetop gennemførtes kun et enkelt Forsøg, hvis Resultat tyder paa, at 1,4 kg sandfrit Tørstof i dette Foder kan er-statte 1,1 kg Roetørstof og saaledes kan regnes at svare til 1 F. E.
Her, som naar Talen er om ensileret Top, øver Kvaliteten og i særlig Grad det større eller mindre Indhold af Jord og Sand en betydelig Indflydelse. Ved at grave Roerne løse i Stedet for at pløje dem løse og ved i det hele taget at udvise Omhu ved Toppens Bjærg-ning kan man holde Indholdet af Jord øg Sand nede paa en saa ringe Procentdel af det samlede Tørstofindhold, at det ingen Rolle spiller. Man fandt i Top fra opgravede Roer i Gennemsnit 15,91 % Tørstof, heraf var 1 % uopløselig Aske — Sand; Resten 14,91 %, var altsaa sandfrit Tørstof. Sandindholdet svingede i Toppen fra de op-gravede Roer mellem 0,24 og 2,46 %.
I Top fra oppløjede Roer fandt man 19—25 % Tørstof, heraf 4 å 5 % Sand, saaledes at Mængden af sandfrit Tørstof laa mellem 14 og 21 %.
Regner man med 14,9 % sandfrit Tørstof i den friske Sukker-roetop, og sættes 1,4 kg Tørstof = 1 F. E., da skal der af frisk Top 9,5 kg til 1 F. E.
5*
Af fordøjeligt Renprotein fandtes 12 g pr. kg, i Gennemsnit vil der herefter pr. F. E. være 114 g eller omtrent tre Gange saa meget som i Foderroer.
Den friske Top fortæres, naar Kvaliteten er god, meget gerne af Køerne, og ved de i Forsøgene anvendte Mængder, indtil 53 kg pr.
Ko og Dag, forvoldte Toppen ikke Fordøjelsesforstyrrelser, ligesom der heller ikke i anden Henseende observeredes nogen skadelig Virkning paa Køernes Sundhedstilstand. Det bør her bemærkes, at der gaves Tilskud af Kridt, ca. 60 g daglig pr. Ko.
Paa Mælkens Lugt og Smag syntes Sukkerroetoppen at virke i samme Retning som Sukkerroeaffald, men dog betydelig svagere.
Hvor der er Tale om Produktion af Drikkemælk, bør man antagelig, naar der fodres med betydelige Mængder af Top, træffe de samme Forholdsregler som ved Fodring med Affald, nemlig Tildeling af Toppen om Eftermiddagen lige forud for Malkningen og om Morge-nen, som sædvanlig praktiseret, efter Malkningen.
Nogen uheldig Virkning paa Smørrets Lugt og Smag er ikke konstateret ved Fodring med frisk Sukkerroetop. Ved de danske Undersøgelser syntes dette Foder ikke at øve nogen uheldig Ind-flydelse paa Smørrets Konsistens; sammenlignet med Kaalroer gav det mere blødt og smidigt Smør.
English Summary.
The by-products — pulp and top — found by cultivating sugar-beets for manufacturing industry are very valuable as a fodder, whose proper utilization always will be of the greatest importance where growing of sugar-beets is combined with milk production.
With ensiled sugar-beet pulp three experiments have been carried out after the »Fjord group system«. The pulp was compared with mangels. As a result can be mentioned, that 0,9 kg dry matter in pulp has fully been able to compensate 1,1 kg dry matter in mangels, and can consequently be estimated equal to one scand. feed unit (F. E.).
With the average dry matter percent it corresponds to 8 kg of the silage. Of digestible true protein was found 0,6 %.
The cattle ate willingly the ensiled pulp, and in no case an unfortunate influence upon the sanitary condition of the cattle was found. The pulp seems to have a depressive influence on the percen-tage fat content in the milk.
On the odour and flavour of the milk an unfavourable influence was noticed by feeding with ensiled pulp, an influence, that is especially
remarkable in the evening-milk, milked 2 a 3 hours after feeding with pulp, while the morning-milk, milked before feeding with pulp, was practically uninfluenced.
Distaste in the evening-milk had almost been avoided by altering the feeding hour in the afternoon in that manner, that the feeding with pulp took place directly before the milking. The quality of the morning-milk was still good.
In the butter no unfavourable influence was noticed. The con-sistency was as by feeding with mangels.
By two experiments ensiled sugar-beet-top was used as only succulent fodder. The feeding value of the ensiled top can change rather considerably, depending upon the succes with the silage and especially with the gathering of top — free from earth and sand.
At one experiment, where the quality of the top was good, 1,4 kg of sandfree dry matter was fully able to compensate 1,1 kg of dry matter in mangels. The content of digestible true protein was 0,8 %.
By ensiling pulp and top together a safe and good conservation of the top and a particular good fodder are obtained. The intermixed top seems to neutralize the pulp's tendency of lowering the fat percent.
The cattle ate willingly the ensiled top, being of a good quality, and no unfortunate influence upon the sanitary condition of the cattle was found.
In the odour and flavour of the milk no considerable influence of the fodder was noticed. Neither in the butter was noticed a bad effect. The consistency was as by feeding with mangels, but the colour was more yellow, though not as yellow as by feeding on pasture.
With fresh sugar-beet-top only one experiment was carried out.
It looked as if 1,4 kg of sandfree dry matter fully compensated 1,1 kg dry matter in mangels. The question is here the same as for the ensiled top. The top must be free from earth and sand. By taking care of the gathering of the top a percent of only 1 of earth and sand — between 5—10 % of the dry matter — can be obtained.
The content of digestible true protein was 1,3 %.
The cows ate willingly the fresh top; and in the quantities used at the experiments — in the highest 53 kg per cow per day =— it caused no sort of disorder of the digestion or some other distemper.
1 a 2 g chalk per kg top were given.
On the odour and flavour of the milk the fresh top seemed to influence in the same way as pulp, but slighter. As to the feeding hours the same measures as with pulp can be recommended.
No bad influence was noticed in butter. The consistency was softer by feeding with top than by feeding with swedes.
Litteraturhenvisninger.
Statistiske Meddelelser, 4. Række, 93. Bind, 4. Hæfte, 1933.
G. Zwagermann: Verslag en Mededeelingen van de Directie van den Landbouw, Nr. 4, H a a g 1915.
Statistisk Aarbog 1932. Tabel 190, Side 233.
E r h a r d Frederiksen: Direkte Meddelelse til Forf. 1931.
45. Beretning f r a Forsøgslaboratoriet, 1899.
65. Beretning f r a Forsøgslaboratoriet, 1909.
Meddelande Nr. 12 f. Centralanstalten, 1. Meddel, f. Husdjursafdelingen, Stockholm 1909.
H. E. Woodman og W. E. Galton: J o u r . Agr. Sei. Bind 18, Side 544, 1928.
G. T. Johnson: J o u r . Royal Agr. Soci. England. Bind 90, Side 182, 1929.
R. N. Dowling: J o u r . Min. Agr. Bind 31, Side 750, 1924.
H. J . Rasmussen: Fodringslære, 6. TJdg. 1930.
Nils Hansson: Handbok i Utfodringslära, 1916.
O. Kellner: Die E r n ä h r u n g der landwirtschaftlichen Nutztiere, 8. Udg. 1919.
Lolland-Falsters Landbrugs-Tidende, Nr. 22 o. fl. 1926.
134. Beretning f r a Forsøgslaboratoriet, 1930.
F. Warberg Jørgensen: Ugeskrift f. Landmænd 1927, Side 580.
F. W a r b e r g Jørgensen: Ugeskrift f. Landmænd 1928, Side 514.
F. Sherwood: U. S. Dep-Agr. Dep. Circl. 319, 1924.
Olaf Carlens: Refr. v. K. Hasselbalch, Ugeskrift f. Landmænd 1928, Side 659.
U. Müller og G. v. Wendt: Abhandl. aus dem Gebiete der Tierhaltung, I. Hefte, Berlin 1908.
Heinz Weinert: Zeitschr. f ü r Züchtungskunde, Reihe B. Bind 22, 1931.
Heinz Weinert: Zeitschr. f ü r Züchtungskunde, Reihe B. Bind 22, 1931.