I dette kapitel præsenteres udviklingen i aktivitet og produktivitet på det somatiske område på Born-holms og Nordsjællands Hospitaler for årene 2016-2018 (1.-3. kvartal). Analysen er opbygget som et komparativt registerstudie, hvor udviklingen i centrale aktivitets- og kvalitetsmål for Bornholms Hospital sammenholdes med udviklingen på Nordsjællands Hospital9.
Hvad er aktivitet og produktionsværdi?
Den samlede aktivitet måles som antallet af leverede ydelser i en given periode. Det er hospitalsaktivite-ter, hvor taksten på en ydelse ikke tæller med. En indlæggelse tæller som én aktivitet. Ud over den samlede aktivitet ser vi også på antal unikke patienter behandlet, antal indlæggelser, antal indlæggelsesdage, antal ambulante ydelser, antal akutte ydelser og antal planlagte ydelser.
Produktionsværdien opgøres samlet som summen af den værdi, de leverede ydelser har. Værdien er baseret på DRG-takster, dvs. den fælles nationale værdisætning af ydelser i sygehussektoren. I analysen opgøres produktionsværdien som udviklingen i produktionsværdi for ambulante ydelser, indlæggelser samt for akutte og planlagte ydelser.
Først præsenteres den overordnede aktivitetsudvikling og udvikling i produktionsværdi. Herefter vi-ses udviklingen i aktivitet (antal kontakter og patienter) særskilt for bl.a. akutte ydelser og indlæg-gelser. Til sidst vises resultaterne for udviklingen i produktionsværdi, herunder også for undertyper af ambulante ydelser og indlæggelser samt for akutte og planlagte ydelser. Analyserne af udviklin-gen i aktivitet og produktivitet suppleres med fundene fra interviewundersøgelsen med henblik på at bidrage med mulige forklaringer på den udvikling, der ses. Vi anvender i analysen en ’difference-in-difference’-strategi, hvor en udvikling lokalt på Bornholm altid holdes op mod udviklingen på refe-rencesygehuset Nordsjælland Hospital. Vi karakteriserer dermed resultater som enten relative re-duktioner eller relative stigninger for Bornholms Hospital i relation til udviklingen på Nordsjællands Hospital.
Når vi ser på udviklingen i aktivitet og produktionsværdi, er det nødvendigt at korrigere for udviklin-gen med hensyn til andre faktorer, der kan have indflydelse på den målte aktivitet. Vi korrigerer således for patientsammensætning og takstregulering. Derfor er hospitalsaktiviteten opgjort i samme takstsystem, dvs. takstsystemet for 2018. Herved sikres det, at vi analyserer på den kon-krete udvikling i aktivitet og ikke på ændringer i takster og grupperinger10.
Alle aktivitetstal korrigeres for udviklingen i patientsammensætning. Vi benytter sammensætningen af patienter i 1. kvartal 2016 som udgangspunkt for aktiviteten. Dette sikrer, at resultaterne korrige-res for de demografiske ændringer, som sker over tid, hvor Bornholms Hospital fx har oplevet større vækst i ældre patienter end Nordsjællands Hospital. På den måde sikrer vi, at den observerede udvikling ikke skyldes en forskel i udviklingen i patientsammensætning.
Da Nordsjællands Hospital har udvidet optageområdet i løbet af observationsperioden, har vi eks-kluderet ydelser, hvor aktionsdiagnosen falder inden for de områder, hvor den strukturelle forandring har øget antallet af patienter på Nordsjælland Hospital. Det drejer sig om gynækologi, obstetrik samt
9 Nordsjællands Hospital er valgt, fordi det ligesom Bornholms Hospital hører til de mindre hospitaler i regionen, og fordi Sundhedsplatformen blev indført samtidig på de to hospitaler. En sammenligning med alle øvrige hospitaler i Region Hovedstaden ville inkludere specielle funktioner, som kun ydes på eksempelvis Rigshospitalet. Dette kunne skabe et skævt sammenligningsgrundlag.
10 Den DRG-korrigerede produktionsværdi kan dog ikke følges længere tilbage end 2016.
ortopædi. Dette valg er foretaget for at sikre størst mulig sammenlignelighed mellem Nordsjællands og Bornholms Hospitaler. Eksklusionen af disse ydelser betyder dog, at vi kun viser udviklingen for en del af ydelserne på de to hospitaler. Dette er vigtigt at være opmærksom på ved sammenligning af andre, lignende opgørelser af hospitalernes samlede ydelser.
Detaljer om data og den anvendte metode findes i Bilag 1.
Sådan læses graferne
I analysen vises grafer for udviklingen i forskellige parametre for aktivitet og produktionsværdi. Ved at følge udviklingen for hospitalerne i en længere periode er det muligt at observere, om der sker et ”knæk” i udvik-lingen fra 2016 til 2018 på Bornholms Hospital, som ikke ses tilsvarende på Nordsjællands Hospital. Hvis et sådant knæk observeres, kan det indikere, at undtagelsen fra takststyring eller nogle af de andre tiltag, som er sat i gang under Udviklingshospital Bornholm, har påvirket aktiviteten på Bornholms Hospital. Sam-tidig er det også muligt, at de samSam-tidige udviklingsprojekter (implementering af Sundhedsplatformen, orga-nisationsforandringer og implementering af akutmodtagelse) har påvirket aktiviteten.
Bornholms Hospital sammenlignes med Nordsjællands Hospital, og der korrigeres på flere måder for, at de to sygehuse er forskellige i forhold til fx udbudte ydelser (jf. Bilagsfigur 1.2) og patienternes demografi.
Der indekseres efter niveauet af aktivitet/produktionsværdi i 1. kvartal 2016. Indekseringen betyder, at en værdi på 110 ligger 10 % over niveauet i starten af 2016. Tilsvarende er en værdi på 50 udtryk for en halvering siden 1. kvartal 2016. Punkterne i graferne er kvartalsvise summer, mens linjerne er en lokalt vægtet gennemsnitskurve for disse punkter11.
Det skal bemærkes, at de vertikale aksers yderpunkter varierer, så kun det relevante udsnit af aksen vises.
Derfor kan nogle variationer se voldsomme ud, selvom det drejer sig om små procentvise variationer.
Ud over den grafiske fremstilling testes også forskellen på de to hospitaler. Når der observeres en statistisk signifikant (p<0,05) forskel, er det noteret under figuren sammen med en fortolkning (relativ stigning eller relativ reduktion på Bornholms Hospital i forhold til Nordsjællands Hospital).
I figurerne fremgår der konfidensintervaller, som indikerer usikkerheden ved analyserne af udviklingen på de to hospitaler. Konfidensintervallerne er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests.
Udvikling i samlet aktivitet og produktionsværdi
I dette afsnit vises udviklingen i de to hospitalers aktivitet og produktionsværdi samlet set.
Antallet af kontakter og den absolutte produktionsværdi fremgår af Tabel 4.1 og viser, at både akti-vitet og produktionsværdi ligger noget højere på Nordsjællands Hospital. Den samlede produktions-værdi beregnet med de årlige takstsystemer ligger omkring 90 mio. kr. pr. kvartal på Bornholms Hospital og ca. 600 mio. kr. på Nordsjællands Hospital.
11 Vi anvender ‘Locally Weighted Scatterplot Smoothing’ [Reference: Robust Locally Weighted Regression and Smoothing Scat-terplots. William S. Cleveland. Journal of the American Statistical Association, Vol. 74, No. 368. (Dec., 1979), s. 829-836] til beregning af grafernes kurver og konfidensintervaller. Kurven ligger ikke lige på indekspunktet (1. kvartal 2016), fordi den også er påvirket af de nærmeste punkter.
Tabel 4.1 Gennemsnitligt antal kontakter pr. kvartal og gennemsnitlig produktionsværdi pr. kvar-tal
Antal kontakter Produktionsværdi
Periode Nordsjælland Bornholm Nordsjælland Bornholm
2016, 1. kvartal (indeksreference) 124.153 20.237 533.595 81.567
2016 125.468 20.718 528.868 82.437
2017 120.256 18.311 530.925 74.187
2018 (ekskl. 4. kvartal) 122.877 19.165 531.473 78.285
Note: Produktionsværdien for 2018 er ekskl. 4. kvartal. Produktionsværdien er opgjort i 1.000 kr. Produktionsværdien er baseret på DRG-gruppering for 2018. Tallene er vægtede efter udviklingen i den demografiske sammensætning af patienterne.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
I Figur 4.1 ses den indekserede udvikling i antal kontakter og produktionsværdi på de to hospitaler.
For begge hospitaler ses en lille nedgang i antallet af kontakter, men nedgangen er størst på Born-holms Hospital. Forskellen i udviklingen i antallet af kontakter på de to hospitaler er ikke statistisk signifikant. Det betyder, at selvom vi ser en anelse større reduktion i antallet af kontakter på Born-holms Hospital sammenlignet med Nordsjællands Hospital, så er forskellen mellem reduktionen på de to hospitaler ikke stor nok til at være statistisk signifikant.
Udviklingen i produktionsværdi er stabil for Nordsjællands Hospital, men på Bornholms Hospital falder produktionsværdien i løbet af observationsperioden. Den relative reduktion er statistisk signi-fikant og forekommer i overgangen fra 2016 til 2017. Den relative reduktion henviser til forskellen mellem reduktionen på Bornholms Hospital og reduktionen på Nordsjællands Hospital. Dette kan tyde på, at den reduktion, der ses på Bornholms Hospital, ikke er udtryk for en generel tendens i hospitalssektoren, men kan være udtryk for den specielle udvikling, som har fundet sted på Born-holms Hospital i perioden.
Figur 4.1 Samlet udvikling i antal kontakter og produktionsværdi
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
Udvikling i aktivitet opdelt på typer af kontakter
Udviklingen i aktivitet dækker over forskellige typer af kontakter (akut, planlagt, ambulant, indlæg-gelse) samt antallet af indlæggelsesdage og antallet af patienter (unikke cpr-numre). I dette afsnit præsenteres udviklingen i disse undergrupper med henblik på at få en dybere forståelse af, hvad der kan medvirke til at forklare den forskel, der er observeret for den samlede produktionsværdi mellem Bornholms og Nordsjællands Hospitaler.
Figur 4.2 viser antal unikke cpr-numre over tid på de to hospitaler. Udviklingen i antallet af unikke personer i behandling pr. kvartal er ensartet på Bornholms og Nordsjællands Hospitaler. Begge hospitaler ligger stabilt henover observationsperioden med mindre udsving fra kvartal til kvartal, dog med en opadgående tendens for Bornholms Hospital til sidst i perioden. Der er imidlertid ingen sig-nifikante forskelle i udviklingen på de to hospitaler.
Figur 4.2 Udvikling i antal unikke patienter
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
Figur 4.3 viser udviklingen i aktiviteter fordelt på akutte, planlagte og ambulante kontakter samt på indlæggelser. Der ses en rimelig ensartethed i udviklingen af både akutte og ambulante kontakter på de to hospitaler. På Bornholms Hospital ses dog tydelige sæsonudsving for akutte kontakter, som kan hænge sammen med, at andelen af sommerturister er højere på Bornholm end i Nordsjæl-land.
Derudover ses en nedgang i antal planlagte kontakter og indlæggelser på Bornholms Hospital.
Denne nedgang er relativt større end det, der observeres på Nordsjællands Hospital. Forskellen i udviklingen i antallet af indlæggelser er dog ikke signifikant i den statistiske test, som tester forskel i udviklingen fra perioden 1. januar-31. december 2016 til perioden 1. januar 2017-30. september 2018 på de to hospitaler. Nedgangen er således allerede begyndt i 2016 og slår derfor ikke ud i testen. Reduktionen i planlagte kontakter på Bornholms Hospital er heller ikke statistisk signifikant.
Evalueringens interviewundersøgelse peger på, at der er større opmærksomhed på at styre efter patienters præferencer, og at der ikke længere er så stor opmærksomhed blandt afdelingslederne på, om alle senge er fyldt (se afsnit 6.1). Det større observerede fald i indlæggelser på Bornholms Hospital kan således skyldes en øget opmærksomhed på at undgå unødig aktivitet. I delprojekt 2 har der desuden være eksplicit fokus på at konvertere akutte henvendelser til subakutte tider i am-bulatoriet, og etableringen af en ny akutmodtagelse med fokus på hurtigere udredning og behand-lingsplaner12 på Bornholms Hospital kan også være en medvirkende forklaring på faldet i antal ind-læggelser. Dette er undersøgt nærmere ved en yderligere opdeling på forskellige typer af aktivitet, idet aktivitet og indlæggelser er inddelt i akut og planlagt aktivitet (Figur 4.3).
Figur 4.3 Udviklingen i antallet af kontakter på opdelt på forskellige typer aktivitet (akutte, plan-lagte, ambulante og indlæggelser)
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100. Der er overlap mellem kategorierne, så akutte kontakter eksempelvis dækker over både ambulante behandlinger og indlæggelser, ligesom også indlæggelser dækker over både akutte og planlagte indlæggelser.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
I Figur 4.4 er udviklingen i ambulante besøg og indlæggelser opdelt på akutte og ambulante kon-takter. Her ses en reduktion i antallet af akutte indlæggelser på Bornholms Hospital sammenlignet med udviklingen på Nordsjællands Hospital og en relativt større stigning i antallet af akutte ambu-lante besøg på Bornholms Hospital sammenlignet med Nordsjællands Hospital. Kun reduktionen i akutte indlæggelser er statistisk signifikant. Dette underbygger den forklaringsmodel, som fremgår
12 Jævnfør Sundhedsstyrelsens planlægningsgrundlag for det akutte område (Sundhedsstyrelsen, 2007).
ovenfor om et øget fokus på at konvertere akutte henvendelser til subakutte tider – eller hurtigere afklaring på, om patienterne skal indlægges eller modtage behandling og pleje i hjemmet fra andre sundhedsaktører. Afdelingsledere fra begge hospitaler forklarede dog også, hvordan Sundhedsplat-formen havde bidraget til en anden dokumentationspraksis, idet brugerfladen for akut indlagte pati-enter var mere besværlig at arbejde i end brugerfladen for akut ambulante patipati-enter. Hvor der tidli-gere havde været økonomisk incitament til at registrere patienter som indlagte, var der nu et praktisk incitament til at registrere dem som ambulante. Det er ikke muligt på baggrund af interviewene at afgøre, hvor meget den ændrede dokumentationspraksis har betydet for den udvikling der kan ses i Figur 4.4, men forskellen i udviklingen af akut indlagte patienter mellem de to hospitaler kan po-tentielt tilskrives det forhold, at der allerede fra 2016 skete en eliminering af det økonomiske incita-ment til at registrere patienter som indlagte på Bornholms Hospital. For de planlagte ydelser viser figuren en relativ reduktion i planlagte ambulante ydelser og en relativ stigning i planlagte indlæg-gelser, dvs. der med reduktionen i akutte indlæggelser ses en modsvarende stigning i planlagte indlæggelser. Kun stigningen i planlagte indlæggelser er dog statistisk signifikant.
Figur 4.4 Udviklingen i aktivitet opdelt på forskellige typer af aktivitet (akut og planlagt ambu-lant/akut og planlagt indlæggelse)
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
I Tabel 4.2 ses antallet af kontakter fordelt på de forskellige kontakttyper. Der er flere akutte end planlagte indlæggelser, både på Bornholms og Nordsjællands Hospital, hvilket er grunden til, at det
er udviklingen i akutte indlæggelser, som driver den samlede udvikling i antallet af indlæggelser, som vi så i Figur 4.3.
Tabel 4.2 Gennemsnitligt antal kontakter pr. kvartal fordelt på type
Akut ambulant Planlagt ambulant Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse
Periode
Nord-sjælland
Born-holm
Nord-sjælland
Born-holm
Nord-sjælland
Born-holm
Nord-sjælland Born-holm 2016, 1. kvartal
(indeksreference) 21.379 2.998 97.116 16.260 4.924 934 734 45
2016 21.909 3.388 97.820 16.396 4.985 889 754 45
2017 21.577 3.477 92.837 13.962 5.075 812 766 61
2018 (ekskl. 4.
kvartal) 22.809 3.808 94.272 14.470 5.040 825 756 62
Note: Tallene er vægtede efter udviklingen i den demografiske sammensætning af patienterne.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
Figur 4.5 viser udviklingen i antallet af indlæggelsesdage. Her ses en tydelig reduktion på Bornholms Hospital fra slutningen af 2016 og frem. Både Nordsjællands og Bornholms Hospital oplever et fald i indlæggelsesdage, men på Bornholms Hospital er faldet relativt større end på Nordsjællands Hos-pital. Knækket er karakteristisk og kan potentielt skyldes en eller flere af de udviklingstiltag, som er gennemført i perioden. Forskellen mellem de to hospitaler er statistisk signifikant.
Figur 4.5 Udvikling i indlæggelsesdage
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
På Udviklingshospital Bornholm har flere af delprojekterne haft som mål at reducere antallet af ind-læggelsesdage (delprojekt 2, 3 og 6, se kapitel 5 og Bilag 2), men da disse delprojekter enten er gennemført i lille skala eller ikke længere benytter indlæggelsesdage som det primære mål, er det
ikke sandsynligt, at dette er den primære årsag til faldet. Interviewpersoner knyttet til disse delpro-jekter vurderede således heller ikke indlæggelsesdage som det primære udbytte. På afdelingsledel-sesniveau blev der givet udtryk for, at kapacitetsudnyttelse ikke har haft samme opmærksomhed i den sidste del af projektperioden som i starten (se afsnit 6.1). Dette kan være en medvirkende for-klaring på faldet i indlæggelsesdage.
Udvikling i produktionsværdi opdelt på typer af kontakter
I dette afsnit undersøges udviklingen på Bornholms og Nordsjællands Hospitaler i forhold til den takstbaserede produktionsværdi. Her er ydelserne prissat ud fra DRG-takster.
Som det fremgår af Figur 4.6, ser vi et jævnt og statistisk signifikant fald i den samlede produktions-værdi på Bornholms Hospital i forhold til Nordsjællands Hospital. I figuren er produktionsproduktions-værdien brudt ned i akutte og planlagte ydelser samt ambulante ydelser og indlæggelser. Når produktions-værdien opgøres særskilt, ses små forandringer på Bornholms Hospital relativt til Nordsjællands Hospital. Der ses først en relativ reduktion i produktionsværdien af akutte ydelser i 2017, som dog ikke er statistisk signifikant. Både i produktionsværdien for planlagte ydelser og for indlæggelser ses statistisk signifikante reduktioner på Bornholms Hospital relativt til Nordsjællands Hospital. Der er ingen mærkbar forskel i udviklingen i produktionsværdien af ambulante ydelser. For begge hospita-ler ses en svag, men parallel stigning i observationsperioden.
Figur 4.6 Produktionsværdi efter type af ydelse (akut, planlagt, ambulant og indlæggelser)
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100. Der er overlap mellem kategorierne, så akutte kontakter eksempelvis dækker over både ambulante behandlinger og indlæggelser, ligesom også indlæggelser dækker over både akutte og planlagte indlæggelser.
Kilde: Data på hospitalskontakter fra Region Hovedstaden samt egen tilvirkning.
Indlæggelser og ambulante kontakter deles yderligere op efter, om det er akutte eller planlagte ydel-ser. Forskellene i udviklingen fremgår af Figur 4.7. Her ses en markant relativ stigning i produktions-værdien for akutte ambulante ydelser for Bornholms Hospital. Knækket forekommer i starten af 2017. I de planlagte ambulante ydelser ses et relativt fald i produktionsværdien på Bornholms Hos-pital. Begge forskelle er statistisk signifikante, men med hver sin retning. Tendensen er den samme, som vi så for antallet af kontakter i Figur 4.4; blot mere tydeligt for produktionsværdien af akutte ambulante kontakter.
Figur 4.7 Produktionsværdi fordelt på akutte og planlagte ydelser
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100.
Kilde: Evaluering af Udviklingshospital Bornholm, 2019.
Udviklingen i produktionsværdien af akutte indlæggelser viser en statistisk signifikant reduktion sva-rende til faldet i antallet af akutte indlæggelser, som fremgik af Figur 4.5. Produktionsværdien af planlagte indlæggelser viser en relativ stigning på Bornholms Hospital i forhold til et svagt aftagende niveau på Nordsjællands Hospital, men forskellen på udviklingskurverne er ikke statistisk signifikant.
I analysen er der også set på, hvor meget af den reducerede produktionsværdi for akutte indlæg-gelser der er drevet af en reduktion i produktionsværdien specifikt for genindlægindlæg-gelser og forebyg-gelige genindlæggelser13. Denne udvikling kan ses i Figur 4.8, som viser et markant faldt i
produk-13 Genindlæggelser er akutte indlæggelser, som sker inden for 30 dage, efter seneste indlæggelse er afsluttet.
tionsværdien for genindlæggelser på Bornholms Hospital sammenlignet med Nordsjællands Hospi-tal. Reduktionen er ikke statistisk signifikant, da den allerede begynder i 2016. Den statistiske test tester forskellen i udviklingen fra 1. januar-31. december 2016 til perioden 1. januar 2017-30. sep-tember 2018 for de to hospitaler. Det fremgår desuden, at reduktionen i produktionsværdien af de samlede akutte indlæggelser ikke stammer fra forebyggelige genindlæggelser, som ligger på et sta-bilt niveau på begge hospitaler over tid.
Figur 4.8 Udvikling i produktionsværdi for genindlæggelser
Note: Punkterne viser de kvartalsvise summer, mens linjerne er beregnede interpolerede grafer. De grå områder viser konfidens-intervaller. Disse er vejledende illustrationer og ikke statistiske signifikanstests. For hver graf er der estimeret en test af forskellen mellem punkterne i 2016 i forhold til punkterne i 2017 og 2018. Hvis der er signifikant forskel, fremgår p-værdien af testet under grafen til højre. Punkterne er indekserede med 1. kvartal 2016 = 100.
Kilde: Evaluering af Udviklingshospital Bornholm, 2019
Kilde: Evaluering af Udviklingshospital Bornholm, 2019