Udviklingen i hjemløsheden i storbyerne

I de følgende afsnit belyser vi udviklingen i hjemløsheden i landets største byområder, hvor ho-vedparten af de hjemløse borgere er hjemmehørende. Vi ser på udviklingen i København, Frede-riksberg, Københavns omegn, Aarhus, Odense og Aalborg. I disse fire storbyområder er der til-sammen registreret 4.424 hjemløse borgere som hjemmehørende, svarende til 66 pct. af alle hjemløse borgere i hele landet. Udviklingen har dog varieret i de forskellige byer, og i det følgende ser vi på udviklingen i hvert byområde.

6.5.1 København

Antallet af hjemløse borgere i København har haft nogenlunde samme omfang over de fem sam-menlignelige tællinger fra 2009 til 2017 (se tabel 6.12). Hvor tallet i 2009 var 1.494 personer, er der ved den seneste tælling i 2017 registreret 1.482. Det er et fald, sammenlignet med den forrige kortlægning i 2015, hvor der blev opgjort 1.562 hjemløse borgere som hjemmehørende i Køben-havn. Det skal dog tages i betragtning, at usikkerheden på det samlede tal for kommunen generelt er større i København end i resten af landet. Det hænger sammen med hjemløshedens absolutte omfang, og at der er et langt større antal lokale aktører involveret i tællingen end i andre kommu-ner. Ligeledes spiller det ind, at der er en betydelig gruppe af gadesovere og brugere af natvarme-stuer, som alt andet lige er vanskeligere at registrere præcist end for de øvrige hjemløshedssitua-tioner.

Tabel 6.14 Hjemløse borgere i Københavns Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Sær-skilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation 2009 2011 2013 2015 2017

Gaden 174 139 259 227 185

Det skal tages i betragtning, at befolkningstallet i København er steget betydeligt i perioden. Målt relativt i forhold til indbyggertallet er der sket et fald fra 2,9 hjemløse borgere pr. 1.000 indbyggere i 2009 til 2,5 i 2017 (ikke vist). Tallet er dog absolut set stadig forholdsvist højt og svarer til, at cirka 1 ud af 400 indbyggere i kommunen befinder sig i en hjemløshedssituation. Samtidig spiller også situationen omkring udenlandske hjemløse i byen ind, det vil sige hjemløse migranter, der ikke er registreret i Danmark, hvor det i en del tilfælde kan være svært for de sociale tilbud at vurdere, om der er tale om personer med eller uden fast ophold.

Vi kan se af tallene, at der er registreret et fald i antallet af gadesovere fra 227 i 2015 til 185 i 2017. Her skal det anføres, at antallet af gadesovere i København er behæftet med en betydelig

usikkerhed, idet der er en betydelig gruppe med manglende eller ufuldstændige identifikationsop-lysninger. Det er kun ca. halvdelen af gadesoverne i København, der har tilstrækkelige oplysninger til, at der med stor sikkerhed er tale om unikke personer. Endvidere er der en gruppe, hvor det ikke er oplyst, om der er tale om personer med eller uden fast ophold, hvilket betyder, at der i tallet på de 185 gadesovere kan indgå et vist antal udlændinge uden fast ophold, uden at det har været muligt at identificere disse personer som udlændinge uden fast ophold ud fra oplysningerne i per-sonskemaerne. Personer, hvor det er anført i personskemaet, at der er tale om hjemløse udlæn-dinge uden fast ophold i landet, er ikke medregnet i tallene i tabel 6.12, da denne gruppe analyse-res separat i kapitel 12. Af opgørelserne i kapitel 12 fremgår det, at der i København er sket en særligt kraftig stigning i antallet af hjemløse udlændinge uden fast ophold. Hvor der ved den forri-ge tælling blot blev registreret 43 i København, er dette tal i tællinforri-gen i 2017 steforri-get til 386 hjemlø-se udlændinge uden fast ophold.

6.5.2 Frederiksberg

Antallet af hjemløse på Frederiksberg har fluktueret lidt i perioden, og ved den seneste tælling er tallet steget fra 226 personer i 2015 til 242 personer i 2017. Særligt kan det bemærkes, at der er opgjort et væsentligt højere antal gadesovere, med 51 personer i 2017 mod 30 personer i 2015.

Her skal det bemærkes, at opgørelsen er efter hjemkommune, og at nogle af disse borgere er registreret i København. Der er også sket en stigning i antallet af hjemløse borgere, der overnatter hos familie og venner, fra 54 personer i 2015 til 76 personer i 2017. I forbindelse med hjem-løshedssituationen på Frederiksberg kan der særligt peges på den meget vanskelige boligsituation i kommunen, hvor der er relativt færre almene boliger end i de fleste øvrige kommuner i hoved-stadsområdet, og hvor der samtidig er en betydelig befolkningstilvækst, samtidig med at kommu-nen er stort set fuldt bebygget. Disse forhold bevirker, at det generelt er vanskeligt at skaffe boliger til socialt udsatte borgere i kommunen.

Tabel 6.15 Hjemløse borgere i Frederiksberg Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Sær-skilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation 2009 2011 2013 2015 2017

Gaden 28 13 18 30 51

Kommunerne, som vi betegner som ”Københavns Omegn”, er alle kommunerne i Region Hoved-staden (undtaget de to centralkommuner, København og Frederiksberg, og undtaget Bornholm), samt kommunerne Greve, Køge, Roskilde og Solrød i Region Sjælland, der funktionelt er en del af det storkøbenhavnske byområde. Området dækker cirka 1,3 mio. indbyggere af de i alt cirka 2,0

mio. indbyggere i hovedstadsområdet. Antallet af hjemløse borgere i Københavns omegn er steget kraftigt hen over perioden, og stigningen er fortsat fra 1.364 personer i 2015 til 1.518 personer i 2017. Den kraftige stigning må antages i høj grad at hænge sammen med den pressede boligsitu-ation i det samlede hovedstadsområde, hvor manglen på mindre, billige boliger gør det særlig svært for socialt udsatte borgere at finde et sted at bo, herunder at det er vanskeligt for kommu-nerne at skaffe boliger til disse borgere. Den største gruppe af hjemløse borgere i Københavns omegn er dem, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, hvor der er sket en stigning fra 539 personer i 2015 til 622 personer i 2017. Det kan også bemærkes, at der er 157 gadesovere hjemmehørende i disse kommuner, hvor der ligeledes er sket en betydelig stigning hen over peri-oden fra de første kortlægninger og frem til den seneste kortlægning.

Tabel 6.16 Hjemløse borgere i Københavns omegn, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation 2009 2011 2013 2015 2017

Gaden 81 100 107 140 157

I landets næststørste by er der sket en kraftig stigning i hjemløsheden hen over den periode, hvor kortlægningerne er gennemført. Denne tendens er fortsat ved den seneste kortlægning med en stigning fra 668 personer i 2015 til 767 personer i 2017. Den største gruppe er dem, der overnatter hos familie og venner, hvor der er sket en fortsat stigning til 327 personer i 2017. Her skal det ta-ges i betragtning, at en forholdsvis høj andel af de hjemløse i Aarhus er unge, og at de hjemløse unge i højere grad overnatter hos familie og venner end de øvrige aldersgrupper. Antallet af gade-sovere i Aarhus har ligget ret stabilt hen over perioden, og der er i den seneste tælling opgjort 66 gadesovere i uge 6, 2017. Den kraftige stigning i hjemløsheden i Aarhus må antages i høj grad at hænge sammen med forandringer i boligsituationen i byen, hvor et stigende befolkningstal er med til at sætte boligmarkedet under pres, og hvor boligsituationen efterhånden har større lighed med situationen i hovedstadsområdet end med de øvrige større byer.

Tabel 6.17 Hjemløse borgere i Aarhus Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation 2009 2011 2013 2015 2017

Gaden 66 53 61 56 66

Udviklingen i Odense adskiller sig fra den, vi generelt har set i de øvrige større byer, ved at om-fanget af hjemløsheden generelt er faldet hen over perioden, dog med en vis fluktuation. Der er sket et fald fra 173 hjemløse borgere i 2015 til 113 hjemløse borgere i 2017 (se tabel 6.18), og niveauet er nu nede på samme antal som i 2013, umiddelbart efter Hjemløsestrategiens afslut-ning. Der er kun ret få gadesovere i Odense, med 8 personer i 2017, mens den største gruppe er dem, der overnatter på herberger, med 54 personer. Når det har været muligt at holde hjemløshe-den i Ohjemløshe-dense på et forholdsvist lavt niveau – ikke mindst sammenlignet med de andre store byer – hænger det formentlig sammen med, at der er en væsentligt bedre tilgængelighed af boliger i Odense end i København og Aarhus, samtidig med at Odense Kommune har ført en meget sy-stematisk indsats for at hjælpe socialt udsatte borgere med at finde en bolig ud fra Housing First-metoden.

Tabel 6.18 Hjemløse borgere i Odense Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation 2009 2011 2013 2015 2017

Gaden 34 8 9 17 8

6.5.6 Aalborg

Der har været en vis fluktuation i antallet af hjemløse borgere i Aalborg hen over perioden fra 2009 og frem. Ved den seneste kortlægning er der sket en stigning fra 241 personer i 2015 til 261 per-soner i 2017 (tabel 6.19).

Tabel 6.19 Hjemløse borgere i Aalborg Kommune, fordelt efter hjemløshedssituation. Særskilt for 2009-2017. Antal.

Hjemløshedssituation 2009 2011 2013 2015 2017

Gaden 13 24 20 23 22

Natvarmestue 15 5 14 9 25

Herberg 94 87 84 96 78

Hotel 1 0 6 3 6

Familie/venner 45 65 89 79 82

Udslusning 1 5 2 8 21

Kriminalforsorgen 1 9 1 2 3

Hospital 9 15 8 8 5

Andet 32 8 16 5 11

Uoplyst 7 13 19 8 8

I alt 218 231 259 241 261

Omfanget af hjemløsheden i Aalborg er således væsentligt lavere end i hovedstaden og i Aarhus, også set i forhold til indbyggertallet, mens det er væsentligt højere end i Odense. Mens boligsitua-tionen i Aalborg ikke har været igennem den samme kraftige transformation som i Aarhus, er der derfor grund til at være opmærksom på, om Aalborgs position som vækstcentrum i Nordjylland kommer til at medføre et stigende pres på det lokale boligmarked, som kan føre til, at det bliver vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte grupper.

7 HELBRED OG MISBRUG

I dette kapitel belyser vi de hjemløse borgeres helbred. Vi afdækker forekomsten af fysisk og psy-kisk sygdom, og om borgeren har et stof- eller alkoholmisbrug. Vi ser også på, i hvilken grad disse forhold hænger sammen med køn og alder, og hvilken hjemløshedssituation borgeren befinder sig i. For oplysningerne om helbred og misbrug er der i en del af personskemaerne svaret ’ved ikke’ til disse oplysninger. Disse borgere er fraregnet i opgørelserne, der således udgør fordelingerne for de borgere, hvor der enten er svaret ’ja’ eller ’nej’ til de pågældende forhold.