Udvikling af de eksisterende idrætsanlæg i kommunen

På baggrund af, for det første, det gunstige udgangspunkt for idrætsdeltagelsen og idræts-faciliteterne i kommunen med en forholdsvis høj idrætsdeltagelse, mange idrætsforenin-ger og forholdsvis mange idrætsanlæg, der er relativt jævnt fordelt over hele øen, og for det andet de udfordringer som ændringerne i især de voksnes idrætsdeltagelse stiller an-læggene overfor, foreslås det, at der iværksættes en proces for udviklingen af de eksiste-rende idrætsanlæg og –faciliteter i Bornholms Regionskommune.

Svarene fra såvel idrætsanlæggene som brugerne (foreninger, skoler m.fl.) viser, at man er opmærksom på udfordringerne, der er beskrevet ovenfor, og det må tages som udtryk for, at der er en vilje til at deltage i et sådant udviklingsarbejde.

Den foreliggende analyse er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at give præcise forslag til, hvordan det enkelte idrætsanlæg og anlæggene som helhed på Bornholm kan udvikles.

Det forudsætter en mere omfattende analyse af hvert enkelt anlæg, som denne undersø-gelse ikke omfatter. Vi skal derfor nøjes med at skitsere en række forhold, som det fore-slåede udviklingsarbejde bør inddrage.

Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm

1) For det første handler det mere om ’aktivering’ af idrætsanlæggene end om en fysisk udvikling (renovering, ombygning, tilbygning mv.) af anlæggene og faciliteterne. Ak-tivitetsudvikling er for mange faciliteters tilfælde muligt uden større og dyre ændrin-ger af faciliteterne, men en forbedret økonomi som følge af aktivitetsudviklingen kan skabe det økonomiske grundlag for en senere facilitetsudvikling. Idrætsanlæggene må i højere grad tilpasses ændringerne i idrætsmønstret hos især de voksne uden at det går ud over de traditionelle idrætsgrene, som anlæggene oprindeligt blev bygget til og som fortsat har stor tilslutning.

a. Hvordan kan idrætsanlæggene i højere grad give mulighed for at træne fitness, spinning og anden form for konditions- og styrketræning, som man i dag typisk gør i et motionscenter?

b. Hvordan kan idrætsanlæggene opfylde en støttefunktion for selv-organiseret idræt og bevægelse, motion i naturen mv. Fx i form af omklædningsfaciliteter, toiletter, inspirerende aktivitetsmuligheder tæt på idrætshallen, og hjælp til nybe-gyndere i jogging, stavgang mv. (fx i form en semi-organisering af løbegrupper og stavgangsgrupper med guider eller hjælpere).

c. Hvordan kan idrætsanlæggene i højere grad være den samlende, koordinerende og igangsættende institution med sigte på at skabe nye, flere og bedre idræts- og bevægelsesmuligheder i lokalsamfundet?

d. Hvordan kan idrætsanlæggene i højere grad blive tilgængelig for andre borgere end de organiserede, samtidig med at faciliteterne understøtter idrætsforeninger-ne med mere end at være den fysiske ramme for idrætsaktiviteteridrætsforeninger-ne (fx ved at stå for visse administrative og økonomiske opgaver i foreningen)?

e. Hvordan kan idrætsanlæggene i højere grad anvendes på forskellige tidspunkter, som tilgodeser ønsket om at kunne motionere på tidspunkter, der passer den en-kelte?

f. Hvordan kan idrætsanlæggene opnå en højere benyttelse ved fx at tilbyde alle timer mellem kl. 6.00 til 24.00 for idrætsinteresserede borgere (også timer som skolen og idrætsforeningen har fået tildelt, men som ikke benyttes)?

g. Hvordan kan idrætsanlæggene i højere grad fokusere på særlige grupper. Fx være en mere attraktiv ramme for turisterne på øen?

2) For det andet må Idrætsanlæggene samtidig fastholde og udvide den lokale forank-ring. Det er en vigtig kvalitet ved idrætsanlæggene på Bornholm, at de findes rimeligt spredt over hele øen med en stærk lokal forankring. Men det er først og fremmest IDRÆTSsanlæg, og selvom borgerne i forholdsvis lille grad efterspørger andre fri-tids- og kulturaktiviteter på det anlæg, hvor de foretrækker at dyrke idræt, kan et bre-dere lokalt sigte styrke dets eksistensgrundlag. Dels i form af flere aktiviteter og flere brugere. Dels i form af et større og bredere engagement om anlægget som et vigtigt lokalt samlingspunkt.

3) For det tredje må den lokale forankring kombineres med et større samarbejde og en større koordinering med de øvrige idrætsanlæg på Bornholm. Dels ved at en række funktioner i højere grad samordnes (fx online-booking af idrætsanlæg). Dels ved en fordeling af specialfaciliteter til idrætsaktiviteter, som der ikke er tilstrækkelig tilslut-ning til at have på hvert idrætsanlæg. Dvs. at hvert anlæg både tilgodeser de lokale, brede idræts- og motionsbehov og samtidig opfylder mere specialiserede idrætsønsker for borgere fra hele øen.

4) For det fjerde skal der lægges større vægt på ’ledelse’ af idrætsfaciliteterne og en kva-lificering af medarbejderne til at kunne varetage en mere aktiv rolle som aktivitets-skaber og –udvikler på anlæggene. Lederen skal kunne igangsætte aktiviteter, hvis der er et behov for det. Helst i samarbejde med foreningerne, men hvis de ikke ønsker at engagere sig deri, skal anlægget selv kunne udbyde idræts- og motionsaktiviteter.

5) For det femte må idrætsanlæggene i højere grad tænke ’kommercielt’ med sigte på at sikre en bæredygtig økonomi. Ikke med ’profit’ for øje, som et privat firma stræber efter, men for at sikre en bedre økonomi som forudsætning for at udvikle idrætsanlæg-get løbende.

Det foreslås, at denne udviklingsproces er lokalt forankret ved at inddrage de vigtigste lo-kale interesser i processen og engagere de lolo-kale borgere i udviklingen. Idrætsanlæggene i Danmark er for en meget stor dels vedkommende et resultat af et stort lokalt engage-ment. Det skal fastholdes som en vigtig forudsætning for en vedvarende lokal forankring.

Men det skal i dag kombineres med grundige analyser af (eller indsigt i) befolkningens idræts- og motionsinteresser, indtjeningsmuligheder mv.

Det anbefales endvidere, at processen støttes og inspireres af en ekstern part. Det kan være kommunen, men det kan også være organisationer, institutioner eller firmaer med ekspertise i idrætsfaciliteter.

Endelig anbefales det, at processen igangsættes samtidig på alle de større idrætsfaci-liteter for dels at drage nytte af en fælles ekstern inspiration og inspiration fra hinanden, dels at koordinere nogle af initiativerne på anlæggene med sigte på en vis arbejdsdeling mellem disse.

Se de tidligere udgivelser i rapportserien på CISC’s hjemmeside: www.sdu.dk/cisc

2011:2 Jakob Haahr og Søren Andkjær (red.): Muligheder og begrænsninger for friluftsliv: Konfer-encerapport - artikler og abstracts.

2011:1 Ejgil Jespersen: Evaluering af Krop og Kontor forsøgsprojekter.

2010:7 Pernille Andreassen: Evaluering af ‘Sunde vaner fra barnsben’ - Vejle Kommune.

2010:6 Forskningsenheden for ‘Bevægelse, Idræt og Samfund’ (BIS): Forskningsprofil og udvik-lingsplaner for 2010-2014.

2010:5 Bjarne Ibsen, Anne Mette Walmar Hansen og Eva Vennekilde: Ændringer i kommunal idæts-politik efter kommunalreformen.

2010:4 Karsten Østerlund: Gå i Gang: Slutevaluering.

2010:3 Lise Specht Petersen: Rum for idræt og leg på Vesterbro.

2010:2 Bjarne Ibsen og Carsten Hvid Larsen: Aktivitet eller idrætspolitisk arbejde? Frivilligt arbejde i DGI Vestsjælland og DGI Nordsjælland.

2010:1 Bjarne Ibsen, Jan Toftegaard Støckel og Charlotte Klinker: Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro.

2009:7 Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen: København – en by i bevægelse: evaluering af Køben-havns Kommunes motionsstrategi.

2009:6 Ole Lund: Evaluering af projekt ’Sund Cirkel’.

2009:5 Carsten Hvid Larsen og Bjarne Ibsen: Frivilligt arbejde i Gigtforeningen.

2009:4 Ole Lund: Sund indskoling – evaluering af sundhedsfremmende indsatser i SFO og indsko-ling i Frederikshavn Kommune.

2009:3 Kirsten Kaya Roessler: Gruppesamtaler som psykologisk behandling af kroniske smerter:

erfaringer fra projektet ”Tilbage til arbejdet”.

2009:2 Lars Breum Christiansen og Jens Troelsen: Bevægelsesmuligheder i Kolding By 2008.

2009:1 Ole Lund: Rend og Hop – Vi si’r stop: et sundhedsprojekts bestræbelser på at skabe bedre betingelser for det sunde liv i Varde Kommune.

2008:10 Lars Breum Christiansen og Jens Troelsen: Bevægelsesmuligheder i Roskilde By.

2008:9 Per Jørgensen: Idrætspolitik i Gentofte Kommune gennem 100 år.

2008:8 Jens Høyer-Kruse, Malene Thøgersen, Jan Toftegaard Støckel, Bjarne Ibsen:

Offentlige-frivillige partnerskaber omkring børn og fysisk aktivitet.

2008:7 Pernille Vibe Rasmussen: Foreninger og integration: Undersøgelse af foreningers vilkår for integrationsarbejde i Københavns Kommune.

2008:6 Thomas Gjelstrup Bredahl: Ekstern evaluering af Motion på Recept i Frederiksberg Kom-mune: September 2007.

2008:5 Thomas Gjelstrup Bredahl: Evaluering af Motion på Recept i Nordjylland 2007.

2008:4 Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler, Gert Nielsen og Mette Toftager: De bolignære om-råders betydning for sundhed: hvordan indvirker bolignære områder på sundheden? – og hvordan kan udformningen gøres bedre?

2008:3 Ole Lund og Pernille Andreassen: Gå i gang: evalueringsrapport.

2008:2 Jan Toftegaard Støckel (red.): Parallel leg eller integreret leg? – partnerskaber om børn, leg og bevægelse.

2008:1 Pernille Vibe Rasmussen og Kirsten Kaya Roessler: Stofmisbrug og fysisk aktivitet: Evalue-ring af ”Krop og læEvalue-ring – Mere styr på eget liv”.

2007:1 Bjarne Ibsen: Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007.