Udkast, respons og endelig opgave: elev 2 Udkast til notat om økonomisk vækst

Elev 2

Problemstilling Hvordan sikrer man at den økonomiske vækst fortsætter?

Baggrund for Ifølge undersøgelser foretaget af Danmarks statistik,¹⁸ problemstilling kommer flere og flere mennesker i beskæftigelse, er go er

der færre arbejdsledige. Det gør at den øko no miskvækst har mulighed for at gå i stå, da nye fore tagende, som nye fa brikker etc., ikke kan skaffe arbejds kraft.

Løsningsforslag: Argumenter (for og imod):

1. Fremmedarbejdere For: Mere arbejdskraft vil være tilgængeligt, og den lavere løn vil både være billi ge re for virksom-hederne, og kan også tiltrække flere udenlandske virksomheder, eller forhindre outsourcing.

Imod: De lavere lønninger kan presse andre lønninger ned, og derved gøre det umuligt for håndværkere og andre danske ansatte at leve af den løn. Hvis de danske ansatte ikke vil arbejde til den lavere løn, kan det ske, at de udenlandske arbejdere vil blive at foretrække, i tilfælde af at arbejdsløsheden skulle stige igen.

2. afskaffelse af For: Arbejdsledigheden vil stige, efterløn og der vil ikke være brug for at

finde nye ansatte lige så ofte.

Desuden vil der heller ikke være behov for at bruge penge på efter-lønnen, fra statens side.

Imod: Man kan risikere at de an-satte bliver mere slidte, og derfor

18. www.dst.dk

har mere behov for lægehjælp.

Man kan ligeledes risikere at vholde de unge ude af arbejds-markedet til fordel for de ældre.

3. belønning ved For: Ved at belønne de studerende uddannelse der vælger ikke at tage et

sabbat-år, fx ved at forhøje ens karakter, kan man få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Imod: De studerende kan blive presset ud i et forhastet valg, og derfor vælge en forkert uddan-nelse, og senere droppe ud af uddannelsen. Dette kan være medvirkende til at så mange unge dropper ud af deres uddannelse.

Anbefaling: Der er forskellige argumenter der taler for og imod de præsenterede valg. Som udgangspunkt virker afskafnin-gen af efterlønnen som det forslag, der har de færreste og mest overkommelige argumenter imod. Dog kan forslaget om belønning ved uddannelse være et bedre valg for rege-ringen. Forslaget om efterløn har sine modstandere, blandt andet de ansatte der har set frem til efterløn, og nu ikke får den. Forslaget om belønning ved uddannelse rammer ingen negativt, men de unge positivt, altså kan potentielle vælgere ikke se sig sure på regeringen, for at indføre et for-slag om belønning ved uddannelse. Det er måske grunden til at karakter multiplicering er indført, og afskaffelsen af efterlønnen kun diskuteres.

Respons:

• jeg ønsker respons på min egen vurdering:

Du mener vel anbefaling(?): Du skal relatere den direkte til din argu-mentation ovenfor – altså hvorfor du mener at argumenterne for vinder over argumenterne mod. Og så skal din tekst henvende sig til regeringen (finansministeren) ikke til samfundsfagslæreren!

• og så er jeg i tvivl om forskellen på konsekvens og for og imod:

Konsekvens: hvad vil der ske (ifølge den økonomiske teori), hvis dette forslag sættes i værk. Argumenter: hvad taler for at iværksætte det?

Hvad taler imod?

Notat om Økonomisk vækst – Endelig opgave Elev 2:

Problemstilling: Hvordan sikrer man at den økonomiske vækst fortsætter?

Ifølge undersøgelser foretaget af Danmarks statistik, kom-mer flere og flere mennesker i beskæftigelse, ergo er der færre arbejdsledige. Det gør at den økonomiske vækst har mulighed for at gå i stå, da nye foretagende, som nye fabrikker etc., ikke kan skaffe arbejdskraft til sig. Der er flere midler der kan tages i brug, for at rette op på dette. Et af midlerne kunne være import af arbejdskraft (gæstearbejdere), der kunne tilføre flere hænder på arbejdsmarkedet. Da disse gæstearbejdere ofte arbejder til langt lavere lønninger, kan dette også være til gavn for firmaerne og forbrugerne. Hvis medarbejderen skal have færre penge for at producere en vare, er varen billigere at producere, og så kan besparelsen komme forbrugeren til gode. Desuden kan de lavere lønninger tiltrække udenlandske firmaer, og samtidigt forhindre outsourcing. Derved vil der også komme flere penge i statskassen.

Dog kan de lavere lønninger presse andre lønninger ned, og gøre det umuligt for, fx håndværkere og andre danske ansatte at leve af den nye løn. Det kan skabe Amerikanske tilstande, hvor en borger må tage to job, for at kunne overkomme deres økonomi.

Derved ville de udenlandske arbejdere blive foretrukket, pga.

den lavere løn, og i tilfælde af at arbejdsløsheden skulle stige igen, ville vi så ende med en udbredt arbejdsløs blandt danskere, frem for gæstearbejderne.

Et andet løsningsforslag kunne være afskaffelsen af efterløn-nen. Da dette ville holde arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet i længere tid, ville arbejdsledigheden automatisk stige. Desuden vil de ældre også komme i beskæftigelse, og derved opretholde deres helbred, hvilket vil spare staten for mange penge. Dog kan

dette også have den modsatte effekt, bl.a. i forhold til det mere fysiskorienterede arbejde, hvor den arbejdende kan blive mere slidt, og derved have mere behov for lægehjælp. Hvis konjunktu-ren vender, kan man også risikere at holde den yngre arbejdskraft ude af arbejde, hvis de ældre arbejder i længere tid.

En helt tredje indgangsvinkel på problemet kunne være i form af belønninger. Man kan bl.a. belønne studerende der ikke vælger et sabbatår, og i stedet går direkte videre til næste uddannelse, ved at forhøje deres karakter. Det gør at de unge er hurtigere færdige, og derfor hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet.

Denne belønningen kan dog også presse du unge ud i et uddan-nelsesvalg de senere fortryder, og det kan føre til en stigning af unge, der vælger at droppe ud.

En anden faktor der holder arbejdskraft ude, er sygdomsfra-vær. Ved mindskningen af sygefravær, vil der være behov for færre medarbejdere, og derved flere ledige. I ISS er man begyndt at belønne de chefer, hvis afdeling har det laveste sygefravær.

Dette har sat en større effekt i gang, hvor chefen tager fat i med-arbejderen en del før, og taler om sygefraværet. Dette kan dog føre til et dårligt arbejdsmiljø, hvilket kan føre til endnu højere sygefravær.

Endnu en ting man kunne gøre var at sænke marginalskatten.

Hvis man skal betale for meget skat af den sidst tjente krone, vil man måske ikke vælge at overarbejde. Ifølge liberalisterne, er skatten bestemmende for arbejdsudbuddet, og derfor vil dette kunne medføre mere arbejdskraft. Dette kan en sænkning af mar-ginalskatten gøre op med. Dog har det vist sig, at en sænkning ikke vil føre til overarbejde, men mere ferie, da en sænkning af skatten kan gøre det muligt for arbejdsstyrken at tage mere ferie.

Anbefaling: Der er forskellige argumenter der taler for og imod de præsenterede valg. Som udgangspunkt virker afskafnin-gen af efterlønnen som det forslag, der har de færreste og mest overkommelige argumenter imod. Dog kan forslaget om beløn-ning ved uddannelse og sygdomsfravær være et bedre valg for regeringen. Forslaget om efterløn har sine modstandere, blandt andet de ansatte der har set frem til efterløn, og nu ikke får den.

Forslaget om belønning ved uddannelse rammer ingen negativt, men de unge positivt, altså kan potentielle vælgere ikke se sig sure på regeringen, for at indføre et forslag om belønning ved uddannelse. Det er måske grunden til at karakter multiplicering er indført, og afskaffelsen af efterlønnen kun diskuteres, eller mere eller mindre er set bort fra. Med hensyn til sænkningen af marginalskatten, har empirien vist os at en sænkning af mar-ginalskatten ikke vil medføre mere arbejdskraft, da mennesket ikke tænker rationelt.

Kommentar:

Du opfylder de formelle krav til notatet som genre, men der er for lidt økonomisk teori og for få begreber med. Du forfalder til almen snak, og det vil have svært ved at overbevise regeringens økonomiuddannede ministre (og samfundsfagslæreren). Jeg fornemmer at det er en stil, du har valgt – jf. hvad vi tidligere har talt om mht. den journalistiske stil frem for den faglige.

Notatet er en ekstrem faglig genre, hvis vi overhovedet kan tale om en genre.

Det må du arbejde videre med – du har ca. 9 måneder.

/md