U.2007.753/2H

Denne afgørelse handler om hvorvidt en disposition, der kunne sidestilles med en betaling med usædvanlige betalingsmidler, var ordinær, hvorfor omstødelse ikke kunne ske. Danish Bamboo 2003 ApS (herefter omtalt Danish Bamboo) gik i maj 2004 konkurs. Kurator i boet efter Danish Bamboo anlagde sag mod Herstal Lampe Design A/S (herefter omtalt Herstal), med påstand om omstødelse efter KL § 67. Herstal påstod frifindelse.

Grunden til sagsanlægget var, at Herstal som både var producent og grossist af belysningsartikler, i 2003 og 2004 havde handlet med grossistvirksomheden Danish Bamboo. En del af de lysartikler som Danish Bamboo aftog fra Herstal, blev solgt i en detailforretning tilhørende selskabet Lagersalg af 01.01.2002 ApS (herefter benævnt Lagersalg). Lagersalg var ejet og ledet af en nevø til ejeren af Danish Bamboo. I perioden 25. September 2003 til 16. Marts 2004 solgte Herstal gentagende gange større partier til Danish Bamboo, på kredit ’Netto 30 dage’. Ingen af de udstedte fakturaer blev betalt til forfald. Parterne havde drøftet en ændring af samhandlen, da Lagersalg gerne ville købe direkte fra Herstal og ikke gennem Danish Bamboo. I Februar 2004, sendte Danish Bamboo og Lagersalg skrivelse til Herstal med følgende indhold;

”Hermed vedlagt en samlet opstilling over Herstal varer i [Lagersalg]. Vi har aftalt med [Lagersalg] at dette beløb kr. 1.537.358,00 overgår til Lagersalgskontoen som derefter vil afdrage beløbet direkte til jer (…). Eventuelle nye køb vil blive afregnet kontant – 8 dage. (…).”

166  Bo  von  Eyben  mf.,  Kreditorforfølgning  –  materiel  foged-­‐  og  konkursret,  s.  294    

Skrivelsen var vedlagt en detaljeret opgørelse over de af Herstals produkter, som befandt sig i Lagersalgs butik. Den samlede pris for disse var anført – uden moms – kr.

1.537.358. Herefter, d. 23. Februar 2004, udstedte Herstal en kreditnota til Danish Bamboo på kr. 1.771.697, 50 (svarende til kr. 1.417.358 uden moms. Beløbet er lavere fordi Danish Bamboos fortjeneste ikke er medregnet ved kreditnotaen). I fakturaens tekstfelt var anført ”Varer transporteret til [Lagersalg]”.

Under sagen blev det nærmere forklaret af Martin Herstal, indehaver og direktør for Herstal, at det er sædvanligt forekommende, at kunderne indrømmes returret af varer som ikke sælges i sæsonen. Martin Herstal forklarede, at denne normalt gav kredit til sine kunder, men kredittiden svingede alt efter størrelsen på kunden. Det bliver yderligere forklaret, at samhandlen med Danish Bamboo ikke var reguleret af en skriftlig aftale, men at det lå i luften, at Danish Bamboo løbende skulle betale til Herstal i takt med videresalg af varerne. De varer som ikke blev solgt, returnerede Danish Bamboo til Herstal, som herefter udstedte kreditnota. Martin Herstal forklarede, at han indgik i drøftelsen af overdragelse af varer til Lagersalg, fordi det var gamle varetyper som Herstal ikke var interesseret i at få retur. Martin Herstal forklarede også, at der under drøftelserne blev snakket om Danish Bamboos årsregnskab, hvilket blev omtalt som havende et positivt resultat. Martin Herstal læste senere årsrapporten, hvilken ikke foruroligede ham. Herstals Logistik- og økonomidirektør forklarede, at ca. 10 % af Herstals solgte produkter returneres af detailhandlerne efter endt sæson. For Danish Bamboo lå procentsatsen lidt højere. Danish Bamboo aftog varer med lav kurans, og det var aftalt, at varerne frit kunne returneres til Herstal, hvis det ikke lykkedes Danish Bamboo at sælge disse. Logistik- og økonomidirektøren forklarede, at Lagersalg ville købe direkte hos Herstal, fordi ”[Lagersalg] synes vist, at det var for bøvlet at købe varerne via Danish Bamboo”, hvorfor der blev lavet en aftale om debitorskifte. Han oplyser endvidere, at Herstal efter overdragelsen til Lagersalg, fortsat både modtog betalinger fra og leverede på kredit til Danish Bamboo, og at han første gang hørte om Danish Bamboos økonomiske vanskeligheder ca. en uge før konkursens indtræden.

Oplysningen fik han fra Danish Bamboos ejer og direktør. Der havde ikke forinden været omtale i dagspressen af Danish Bamboos økonomiske problemer. Lagersalg har

forklaret, at det var deres ide, at overdrage varerne og fremtidigt handle direkte med Herstal, da dette ville medføre en besparelse for Lagersalg, idet man herved kunne undgå at betale Danish Bamboos fortjeneste ved videresalget.

4.2.1.1 Argumenter i sagen

Sagsøger, Konkursboet efter Danish Bamboo, argumenterede for, at omstødelse skulle ske, fordi det debitorskifte der skete da Herstal udstedte kreditnota til Danish Bamboo og faktura til Lagersalg ultimo februar 2003, var udtryk for en betaling med et usædvanlige betalingsmiddel. Denne betaling skete senere end 3 måneder før fristdagen og betalingen fremtrådte ikke som ordinær. Sagsøger argumenterer ikke videre for, hvorfor betalingen ikke er ordinær.

Sagsøgte Herstal argumenterede for, at det gennemførte debitorskifte, som var effektueret ved et tilbagesalg efterfuldt af gensalg til ny debitor, ikke kunne anses som en betaling med usædvanligt betalingsmiddel. Dispositionen angik alene en mindre del af parternes samlede mellemværende og skete på foranledning af tredjemand (Lagersalg), og fremstod ikke som ekstraordinær. Sagsøgte argumenterer ikke videre for, hvorfor betalingen ikke er ekstraordinær.

4.2.1.2 Landsrettens afgørelse

Landsretten finder, at debitorskiftet, hvorved Herstal blev delvist fyldestgjort for sit krav mod Danish Bamboo, må sidestilles med en betaling af gæld med usædvanlige betalingsmidler. Dispositionen indebar, at Lagersalg blev forpligtet overfor Herstal til at betale en sum beløbsmæssigt svarende til Danish Bamboos gæld til Herstal, samtidig med at Herstal nedskrev Danish Bamboos gæld med et tilsvarende beløb. Landsretten karakteriserer dog dispositionen som ordinær. Retten anfører at de:

”efter en samlet vurdering af dels bevæggrundene for dispositionen, dels værdien af de af aftalen omfattende varer sammenholdt med værdien af sagsøgtes samlede tilgodehavende, dels parternes handelsmønster såvel før som efter aftalen indgåelse finder landsretten det midlertidigt godtgjort, at dispositionen for Herstals repræsentationer har fremstået som forretningsmæssigt begrundet. Dispositionen kan herefter ikke karakteriseres som ekstraordinær”.

4.2.1.3 Højesterets afgørelse

Der blev ikke fremsat yderligere forklaringer eller fremlagt yderligere anbringender for højesteret. Højesteret henviser derfor til de grunde som Landsretten anfører og stadfæster Landsrettens dom.

Landsrettens afgørelse er ikke lang og detaljeret, men de angiver dog hvilke momenter de har afvejet ved vurderingen af om dispositionen er ordinær. Landretten har lagt vægt på 1) begrundelsen for dispositionen, altså at Lagersalget ville kunne spare penge og det ville være mindre ”bøvlet” hvis de handlede direkte med Herstal, 2) værdien, som kun udgjorde en del af Danish Bamboos samlede gæld til Herstal, 3) parternes handelsmønster før og efter debitorskiftet, hvor det ud fra forklaringen kan udledes at samhandlen havde bestået i flere år, samt Herstal fortsatte med at levere på kredit til Danish Bamboo efter debitorskiftet. Dette viser, at Herstal ikke kun accepterede debitorskiftet fordi Danish Bamboo ikke selv kunne betale sine regninger, da Herstal sandsynligvis ikke ville have leveret til Danish Bamboo efterfølgende. Ud fra dette fastslår retten, at dispositionen var forretningsmæssig begrundet, og derfor ordinær hvorfor omstødelse ikke kunne ske. Ud fra dommen kan det udledes, at retten har foretaget en helhedsvurdering af forholdende. Retten tillægger det afgørende vægt, at dispositionen har fremstået som forretningsmæssigt begrundet, hvorfor dispositionen var ordinær. Det samme var afgørende i dommen U.2000.1791 H, hvor Højesteret også fandt betalinger som værende ordinære, da de var et led i koncernen almindelige drift, og derfor forretningsmæssigt begrundet. Samme begrundelse gives også i byrettens afgørelse i U.2010.959 Ø, hvor byretten fandt betalingerne ordinære da de var en del af selskabets almindelige drift.