hinandensȱbetingelserȱogȱmulighederȱiȱdenȱselvȱsammeȱstruktur.ȱStrukturbegrebetȱskalȱ såledesȱikkeȱforståsȱsomȱnoget,ȱderȱerȱfastlagtȱogȱuforanderligt,ȱmenȱviserȱderimodȱhenȱ til,ȱ”atȱmenneskerȱhandlerȱiȱogȱmedȱstrukturer”ȱ(Højholt,ȱ2005,ȱp.ȱ32).ȱ
ȱȱ
3.5. Udsatte børn og unge – eller børn og unge med dobbelte
hedȱafȱdisciplinerȱogsåȱforȱetȱutalȱafȱforskelligeȱmetodiskeȱogȱteoretiskeȱtilgangeȱtilȱbåȬ deȱbørnȱogȱungeȱsåvelȱsomȱtilȱforståelsenȱafȱudsathed.ȱȱ
ȱ Heltȱcentraltȱerȱdet,ȱatȱnårȱdeȱungesȱegneȱperspektiverȱinddrages,ȱsåȱhandlerȱudȬ sathedȱikkeȱkunȱomȱdeȱungesȱproblemerȱellerȱomȱforældrenesȱproblemer,ȱmenȱiȱlangtȱ højereȱgradȱomȱnuanceredeȱogȱofteȱmegetȱkomplekseȱsocialeȱforhold.ȱForholdȱsomȱofteȱ harȱværetȱudenȱforȱdenȱungesȱegenȱrækkeviddeȱatȱhaveȱindflydelseȱpå,ȱforȱeksempelȱ opvækstȱiȱspecifikkeȱudsatteȱboligområder,ȱhvorȱbandegrupperingerȱogȱkriminalitetȱ prægerȱhverdagslivetȱsåvelȱsomȱvanskelighederȱvedȱatȱopnåȱadgangȱtilȱuddannelseȱogȱ arbejde.ȱPointenȱherȱer,ȱatȱnetopȱdisseȱmegetȱkomplekseȱsocialeȱforholdȱofteȱitalesættesȱ somȱdeȱungesȱegneȱindividuelleȱproblemer,ȱalternativtȱ–ȱogȱmegetȱofteȱ–ȱsomȱforældreȬ nesȱproblemer,ȱmensȱdeȱkomplekseȱsocialeȱogȱsamfundsmæssigeȱproblemstillingerȱ sløresȱ–ȱogȱtilȱtiderȱenddaȱforsvinderȱheltȱudȱafȱproblemforståelsen.ȱ
KnyttetȱtilȱforskningsfeltetȱomȱudsathedȱblandtȱbørnȱogȱungeȱtegnerȱderȱsigȱtoȱoverȬ ordnedeȱforklaringsrammer,ȱhenholdsvisȱenȱstrukturelȱogȱenȱindividorienteretȱ(PeterȬ sen,ȱ2006,ȱ2009,ȱ2014)ȱsomȱgrafiskȱillustreresȱiȱnedenståendeȱfigur.ȱ
ȱ
ȱ ȱ
Figurȱ1ȱ ȱ
Denȱstrukturelleȱforklaringsrammeȱviserȱhenȱtilȱteorier,ȱderȱåbnerȱforȱanalyserȱafȱsamȬ fundsmæssigeȱforhold,ȱderȱmedførerȱudsathed,ȱmensȱdenȱindividorienteredeȱoverveȬ jendeȱpegerȱpåȱpsykologiskeȱogȱpsykiatriskeȱteorier,ȱhvorȱoptagethedenȱprimærtȱerȱpåȱ barnet/ellerȱdenȱungesȱadfærdsvanskeligheder.ȱEnȱtilsvarendeȱinddelingȱblevȱforetagetȱ iȱkapitelȱ2,ȱhvorȱenȱgennemgangȱafȱforskningȱpåȱbandeområdet,ȱherunderȱforståelserȱ ogȱteoretiskeȱperspektiverȱpåȱbandegrupperingersȱopståen,ȱvedholdenhedȱogȱdeȱungeȱiȱ bandegrupperinger,ȱblevȱbelyst.ȱOprindeligtȱblevȱdenneȱinddelingȱiȱhenholdsvisȱenȱ strukturelȱogȱenȱindividorienteretȱforklaringsrammeȱindkredsetȱnetopȱknyttetȱtilȱudȬ sathedȱblandtȱbørnȱogȱungeȱ(seȱogsåȱPetersen,ȱ2006ȱogȱ2009,ȱhvorȱdisseȱinddelingerȱ belyses).ȱIȱnærværendeȱsammenhængȱskalȱnetopȱdeȱtoȱforklaringsrammerȱogȱteoretiskeȱ perspektiver,ȱderȱdominererȱindenȱforȱhenholdsvisȱdetȱeneȱogȱdetȱandetȱområde,ȱdisȬ kuteres.ȱȱ
ȱ Manȱkunneȱnemtȱforanledigesȱtilȱatȱfindeȱenkleȱogȱsimpleȱforklaringsmodellerȱpåȱ udsathedȱblandtȱbørnȱogȱunge,ȱmenȱpåȱtrodsȱafȱdenneȱinddelingȱiȱhenholdsvisȱenȱ strukturelȱogȱenȱindividorienteretȱrammeȱforenklerȱdetȱpåȱingenȱmådeȱkompleksitetenȱ iȱforståelsenȱafȱbegrebetȱudsathed.ȱDerȱerȱnetopȱtaleȱomȱetȱmegetȱkomplekstȱområde,ȱ hvorȱdetȱerȱganskeȱvanskeligtȱatȱindkredse,ȱhvilkeȱbørnȱogȱungeȱderȱerȱudsatte,ȱhvorȬ når,ȱiȱhvilketȱomfang,ȱhvorȱlængeȱogȱhvadȱderȱkanȱhjælpeȱtilȱatȱmodvirkeȱudsatheden.ȱ Påȱsinȱvisȱvilleȱdetȱværeȱnærliggendeȱatȱslutte,ȱatȱenȱenkeltȱteoriȱellerȱenȱentydigȱanȬ vendelseȱafȱenȱforklaringsmodelȱvilleȱafhjælpeȱalleȱdisseȱspørgsmål,ȱmenȱsådanȱerȱdetȱ ingenlunde.ȱNogleȱperspektiverȱåbnerȱforȱnogleȱmuligeȱforklaringerȱogȱløsninger,ȱatterȱ andreȱpegerȱheltȱandreȱstederȱhen.ȱȱ
3.5.1. En strukturel forklaringsramme på udsathed blandt børn og unge
Indenȱforȱdenȱstrukturelleȱforklaringsrammeȱharȱisærȱdenȱuddannelsessociologiskeȱ forskningȱmedvirketȱtilȱatȱbydeȱindȱmedȱteoretiskȱogȱempiriskȱbaseredeȱforståelserȱaf,ȱ hvadȱderȱerȱpåȱspilȱiȱetȱsamfundsmæssigtȱperspektiv,ȱnårȱviȱskalȱforståȱudsathedȱblandtȱ børnȱogȱungeȱ(Hansen,ȱ2003,ȱ2005).ȱ
ȱ IȱdetȱuddannelsessociologiskeȱperspektivȱharȱisærȱHansensȱ(1986,ȱ1988,ȱ2003,ȱ 2005)ȱgenerationsforskningȱgivetȱvæsentligeȱbidragȱtilȱforståelsenȱafȱbegreberneȱsocialȱ reproduktionȱogȱsocialȱmobilitet.ȱHansenȱbelyserȱsåledes,ȱatȱdetȱtilȱstadighed,ȱpåȱtrodsȱafȱ velfærdssamfundetsȱudvikling,ȱerȱsværereȱforȱbørn,ȱfraȱdetȱHansenȱ(2003,ȱ2005)ȱbetegȬ nerȱsomȱarbejderklassen,ȱatȱopnåȱadgangȱtilȱlængereȱvideregåendeȱuddannelser,ȱbedreȱ jobȱogȱderigennemȱogsåȱbedreȱboligforholdȱogȱandreȱsocialeȱgoder.ȱHerȱanvendesȱbeȬ grebetȱlivschancer,ȱderȱdefineresȱsomȱforskelleȱiȱpositionerȱiȱsamfundsstrukturenȱogȱ knytterȱanȱtilȱetȱfokusȱpåȱdenȱsamfundsmæssigeȱsocialeȱulighed,ȱderȱtræderȱfremȱiȱformȱ afȱforskelleȱiȱleveforholdȱmellemȱdeȱforskelligeȱsocialeȱklasserȱ(Hansen,ȱ2003,ȱ2005).ȱ Begrebetȱchanceulighedȱviserȱhenȱtilȱstrukturelleȱogȱsamfundsskabteȱforskelleȱiȱadgangȱ tilȱuddannelseȱogȱarbejdeȱogȱargumenteresȱsåledesȱikkeȱsomȱdenȱenkelteȱungesȱegetȱ ansvarȱogȱviljeȱiȱforholdȱtilȱatȱgennemføreȱenȱskolegangȱogȱuddannelse.ȱȱ
ȱ Atȱderȱfortsat,ȱpåȱtrodsȱafȱsamfundsmæssigeȱforandringer,ȱkanȱidentificeresȱmarȬ kanteȱsocialeȱforskelleȱiȱuddannelsessøgning,ȱsåvelȱsomȱiȱhvilketȱuddannelsesniveauȱ individetȱopnårȱgennemȱsinȱlivstid,ȱerȱvelunderbyggetȱblandtȱandetȱgennemȱHansensȱ (1986,ȱ1988)ȱgenerationsundersøgelser.ȱSåledesȱerȱdetȱempiriskȱpåvist,ȱatȱderȱpåȱtrodsȱafȱ deȱsenereȱårtiersȱsamfundsmæssigeȱforandringerȱfortsatȱerȱflestȱbørnȱafȱforældreȱfraȱ mellemlangeȱogȱlangeȱvideregåendeȱuddannelser,ȱderȱselvȱfårȱenȱmellemlangȱellerȱlangȱ videregåendeȱuddannelse.ȱHerȱoverforȱvisesȱdetȱsåledesȱogså,ȱatȱbørnȱfraȱikkeȬfaglærteȱ arbejderhjemȱofteȱselvȱforbliverȱiȱufaglærtȱarbejde.ȱTalleneȱfraȱHansensȱgenerationsunȬ dersøgelser,ȱderȱharȱfulgtȱenȱgenerationsȱlivsforløbȱfraȱ14Ȭårsȱalderenȱiȱ1968ȱogȱfremȱtilȱ
38Ȭårsalderenȱiȱ1992,ȱerȱinteressanteȱiȱdenneȱsammenhæng.ȱResultaterneȱfraȱundersøȬ gelsenȱviser,ȱatȱulighedenȱnemligȱpåȱsammeȱtidȱerȱbådeȱgenerelȱogȱsystematisk.ȱMedȱgeȬ nerelȱhenvisesȱtil,ȱatȱdenȱsocialeȱulighedȱgenfindesȱindenȱforȱalleȱdeȱkomponenter,ȱsomȱ derȱundersøges.ȱMedȱsystematiskȱhenvisesȱderȱtil,ȱatȱdeȱgodeȱogȱeftertragtedeȱlevevilȬ kårȱfindesȱblandtȱdeȱbedstȱuddannedeȱogȱomvendt,ȱatȱdeȱbelastedeȱlevevilkårȱgenfinȬ desȱblandtȱdeȱdårligstȱuddannede.ȱHansenȱ(1986,ȱ1988)ȱpåviserȱhertil,ȱatȱforholdȱsomȱ sygdom,ȱskilsmisse,ȱgenereltȱdårligeȱlevekårȱsåvelȱsomȱarbejdsmæssigeȱbevægelsesmuȬ lighederȱdirekteȱerȱknyttetȱtilȱforældresȱ(ogȱbørnenes)ȱskoleȬȱogȱuddannelsesforhold,ȱ ellerȱmedȱandreȱordȱjoȱhøjereȱuddannelseȱjoȱbedreȱlevevilkårȱsetȱiȱetȱgenereltȱperspekȬ tiv.ȱ
ȱ Begrebetȱlivschancerȱerȱheltȱcentralt,ȱidetȱdetȱåbnerȱforȱatȱflytteȱfokusȱfraȱdenȱenȬ keltesȱegenȱ(mangelfulde)ȱformåenȱogȱhenȱpåȱselveȱsamspilletȱmellemȱindividȱogȱsyȬ stem.ȱLivschancebegrebetȱerȱsåledesȱikkeȱenȱkarakteristikȱellerȱetȱkendetegnȱvedȱdetȱ enkelteȱindivid,ȱmenȱderimodȱenȱkarakteristikȱafȱdeȱforskelligeȱpositionerȱiȱsamfundsȬ strukturen,ȱellerȱsomȱHansenȱmegetȱpræcistȱbetonerȱdet,ȱerȱlivschancerȱetȱspørgsmålȱ omȱfåȱellerȱmangeȱvalgmulighederȱgennemȱlivsforløbetȱ(Hansen,ȱ2003).ȱ
ȱ Internationalȱforskningȱ(DeȱGraafȱetȱal.,ȱ2000;ȱDiPrete,ȱ2000;ȱBreenȱ&ȱGoldthorpe,ȱ 2001)ȱindkredserȱforȱeksempel,ȱatȱderȱpåȱtrodsȱafȱdeȱsamfundsmæssigeȱvelfærdsinstanȬ serȱogȱdenȱgenerelleȱekspansionȱiȱuddannelseȱiȱdenȱvestligeȱverdenȱfortsatȱkanȱarguȬ menteresȱfor,ȱatȱsocialȱarvȱstadigȱspillerȱindȱiȱforholdȱtilȱindividetsȱuddannelsesmæssiȬ geȱmulighederȱ(ogȱbegrænsninger).ȱIȱenȱundersøgelseȱforetagetȱafȱShavitȱ&ȱBlossfeldȱ (1993)ȱvisteȱresultaterne,ȱatȱderȱfortsatȱiȱenȱlangȱrækkeȱvestligeȱlandeȱkunneȱpåvisesȱ denneȱformȱforȱuddannelsesmæssigȱstabilitet,ȱogȱatȱdetȱkunȱvarȱlandeȱsomȱSverigeȱogȱ Holland,ȱderȱkunneȱpåviseȱenȱtydeligȱreduceringȱiȱforholdȱtilȱfaderensȱuddannelsesȬ baggrundȱogȱarbejdsmæssigeȱplaceringȱmåltȱiȱforholdȱtilȱbørnenesȱuddannelseȱogȱarȬ bejdsmæssigeȱplacering.ȱDeȱGraafȱetȱal.ȱ(2000)ȱharȱiȱenȱefterfølgendeȱundersøgelseȱforeȬ tagetȱmedȱudgangspunktȱiȱdetȱhollandskeȱskolesystemȱdogȱpåvist,ȱatȱetȱforholdȱsomȱ forældresȱlæseadfærdȱharȱstorȱindflydelseȱpåȱbørnenesȱsenereȱskoleȬȱogȱuddannelsesȬ mulighederȱforståetȱsåledes,ȱatȱhvisȱforældreneȱlæserȱsystematiskȱmedȱbørnene,ȱsåȱåbȬ nesȱderȱsåȱatȱsigeȱopȱforȱenȱforøgelseȱafȱbørnenesȱuddannelsesmæssigeȱchancer,ȱogsåȱ selvomȱderȱerȱtaleȱomȱbørnȱfraȱforældreȱmedȱlavtȱuddannelsesniveau.ȱImidlertidȱerȱdetȱ tilȱstadighedȱvanskeligtȱforȱbørnȱfraȱlavindkomstfamilierȱatȱtrængeȱigennemȱskolesyȬ stemet.ȱȱ
ȱ
”…andȱifȱtheȱcontrolȱoverȱtheseȱculturalȱdispositionsȱisȱrewardedȱinȱtheȱeducationalȱsyȬ stem,ȱtheȱculturalȱreproductionȱexplanationȱofȱsocialȱinequalityȱinȱeducationalȱstratificaȬ tionȱseemsȱtoȱbeȱvalid”ȱ(DeȱGraafȱetȱal.,ȱ2000,ȱp.ȱ96).ȱ
ȱ
Deȱstrukturelleȱperspektiverȱpåȱforståelsenȱafȱudsatteȱbørnȱogȱungesȱlivsbetingelserȱ medvirkerȱtilȱatȱindkredseȱenȱrækkeȱsamfundsmæssigtȱorganiseredeȱulighedsbetingelȬ ser,ȱderȱhverȱforȱsigȱogȱsammenȱvirkerȱindȱpåȱbørnȱogȱungesȱtilværelse,ȱmenȱharȱimidȬ lertidȱogsåȱdenȱbegrænsning,ȱatȱdeȱikkeȱkommerȱtætȱpåȱdeȱprocesserȱogȱstrukturer,ȱ somȱvirkerȱindȱpåȱdetȱlevedeȱliv.ȱDetȱerȱsåledesȱiȱdisseȱstrukturelleȱperspektiverȱvanskeȬ ligtȱatȱindfange,ȱhvadȱdetȱer,ȱderȱgørȱatȱnogleȱbørnȱogȱunge,ȱpåȱtrodsȱafȱderesȱproblemȬ fyldteȱogȱudsatteȱopvækstforhold,ȱalligevelȱikkeȱselvȱudviklerȱproblemerȱiȱderesȱvokȬ senliv,ȱogȱhvilkeȱforholdȱderȱgørȱdetȱsærligtȱvanskeligtȱforȱandreȱudsatteȱbørnȱogȱungeȱ atȱklareȱsigȱiȱderesȱbarndomȬȱogȱungdomsliv.ȱ
3.5.2. Udsathed i et individorienteret perspektiv
Forståelserȱafȱudsatteȱbørnȱogȱungeȱerȱikkeȱfastlagteȱogȱuforanderlige,ȱmenȱderimodȱ bevægeligeȱogȱtætȱforbundetȱtilȱskiftendeȱhistoriske,ȱsocialpolitiskeȱogȱkulturelleȱforȬ andringer,ȱsomȱheleȱtidenȱændreȱforståelserneȱafȱudsathedȱ(Erlandsenȱetȱal.,ȱ2015).ȱ Netopȱdenneȱpointeȱerȱvæsentligȱatȱfastholdeȱogȱviserȱsigȱsærligȱbetydningsfuld,ȱnårȱviȱ kiggerȱnærmereȱpåȱdeȱteoretiskeȱperspektiver,ȱderȱerȱoptagetȱafȱudsathed,ȱsetȱiȱetȱindiȬ vidorienteretȱperspektiv.ȱHerȱbringesȱenȱrækkeȱforståelserȱind,ȱsomȱisærȱerȱforankretȱ indenȱforȱdetȱpsykologiskeȱogȱpsykiatriskeȱforskningsområde,ȱsærligtȱknyttetȱtilȱudvikȬ lingspsykologienȱogȱsærligtȱknyttetȱtilȱforskningenȱiȱbørnȱogȱungeȱmedȱforȱeksempelȱ diagnoser.ȱSærligtȱWoodheadȱ(1997)ȱharȱargumenteretȱfor,ȱatȱnetopȱforståelserȱafȱbørnȱ ogȱunge,ȱderesȱudviklingȱogȱiȱforlængelseȱherafȱforståelserȱafȱudviklingsmæssigeȱvanȬ skelighederȱofteȱbelysesȱsomȱfaktuelleȱsandhedsmæssigeȱforhold,ȱsomȱiȱvirkelighedenȱ erȱkamufleredeȱindȱiȱdetȱeksisterendeȱsamfundsȱkulturelleȱogȱsocialpolitiskeȱværdierȱogȱ derforȱharȱmegetȱlidtȱatȱgøreȱmedȱbørnȱogȱungesȱreelleȱudvikling.ȱȱ
ȱ IndenȱforȱdetȱindividuelleȱperspektivȱharȱforskningenȱiȱrisikoȱogȱbeskyttelsesfakȬ torerȱhosȱudsatteȱbørnȱogȱungeȱ(Rutter,ȱ1985,ȱ2000)ȱligeledesȱmedvirketȱtilȱatȱskabeȱviȬ denȱomȱudsatteȱbørn,ȱspecifiktȱknyttetȱtilȱenȱidentificeringȱafȱenȱrækkeȱsåkaldteȱrisikoȬ faktorer,ȱaltsåȱfaktorerȱderȱforskningsmæssigtȱindkredserȱrisikoenȱforȱenȱopvækstȱpræȬ getȱafȱudsathed.ȱForskningenȱiȱrisiciȱknytterȱdogȱsamtidigȱogsåȱanȱtilȱidentificeringȱafȱ beskyttelsesfaktorerȱhosȱbarnet/denȱungeȱellerȱiȱrelationȱtilȱbarnetsȱmiljøȱogȱhenviserȱtilȱ faktorerȱellerȱforhold,ȱderȱpåȱtrodsȱafȱsocialtȱudsatteȱopvækstbetingelserȱalligevelȱantaȬ gesȱatȱvirkeȱbeskyttendeȱindȱoverforȱdenȱungesȱlivsudvikling.ȱȱ
ȱ IndenȱforȱdenneȱforskningstraditionȱerȱderȱblandtȱandetȱofteȱanvendtȱetȱkvantitaȬ tivtȱforskningsdesign,ȱderȱgørȱbrugȱafȱdeȱsåkaldteȱforløbsundersøgelserȱ(Elder,ȱ1999;ȱ Elderȱetȱal.,ȱ1985;ȱWernerȱ&ȱSmith,ȱ1982;ȱ1992,ȱ2001;ȱFarberȱ&ȱEgeland,ȱ1987),ȱhvorȱenȱ
kohorteȱafȱbørn,ȱudvalgtȱudȱfraȱenȱrækkeȱvariable,ȱfølgesȱgennemȱforȱeksempelȱbarnȬ dom,ȱungdomȱogȱvoksenliv.ȱȱ
ȱ Enȱrækkeȱdanskeȱstudierȱharȱogsåȱmedvirketȱtilȱatȱindkredseȱsåvelȱårsagerȱsomȱ tegnȱpåȱsærligtȱsværeȱopvækstvilkårȱogȱkanȱiȱdenneȱsammenhængȱanvendesȱtilȱatȱ kommeȱtættereȱpå,ȱhvadȱderȱegentligtȱerȱpåȱtale.ȱSchultzȱJørgensenȱetȱal.ȱ(1993)ȱanvenȬ derȱforȱeksempelȱbegrebetȱrisikobørn,ȱderȱomfatterȱenȱtredelingȱmellemȱbørn,ȱderȱpåȱ forskelligȱvisȱbefinderȱsigȱiȱenȱrisikozone;ȱbørnȱderȱvarȱegentligeȱ”problembørn”,ȱogȱ somȱalleredeȱhavdeȱværetȱudsatȱforȱomfattendeȱbelastendeȱforholdȱiȱderesȱopvækst,ȱogȱ børnȱderȱvarȱ”truede”ȱiȱderesȱudvikling,ȱfordiȱdeȱhavdeȱoplevetȱalvorligeȱbelastninger,ȱ derȱstilledeȱkravȱomȱsærligȱpædagogiskȱhjælp,ȱsamtȱbørnȱmedȱsærligeȱbehov,ȱderȱomȬ fatterȱbørn,ȱsomȱogsåȱharȱoplevetȱvanskelighederȱiȱderesȱopvækst,ȱmenȱhvorȱproblemȬ stillingerneȱikkeȱharȱværetȱsåȱomfattende,ȱatȱdetȱharȱhaftȱafgørendeȱindvirkningȱpåȱ barnetsȱudviklingȱogȱtrivsel.ȱUndersøgelsensȱkonklusionerȱpåȱdaværendeȱtidspunktȱ medvirkedeȱpåȱsammeȱtidȱtilȱatȱangiveȱetȱcirkatalȱforȱomfangetȱafȱrisikobørnȱiȱdetȱdanȬ skeȱsamfundȱtilȱmellemȱ10Ȭ15ȱ%.ȱTiȱårȱsenereȱharȱSchultzȱJørgensenȱ(2002)ȱindkredset,ȱ påȱbaggrundȱafȱdenȱtidligereȱundersøgelse,ȱatȱgruppenȱafȱrisikobørnȱikkeȱerȱmindsketȱ gennemȱdenneȱtiårigeȱperiode.ȱDerȱerȱsnarereȱtaleȱom,ȱatȱderȱindenȱforȱdenȱbeskrevneȱ tredelingȱkanȱiagttagesȱforøgelserȱiȱantalletȱafȱrisikobørn.ȱGruppenȱafȱproblembørnȱ vurderesȱsåledesȱatȱværeȱstegetȱfraȱdeȱdokumenteredeȱ5ȱ%ȱiȱ1993ȱmedȱgrundlagȱi,ȱatȱ derȱforȱdetȱførsteȱkanȱidentificeresȱenȱstigningȱiȱantalletȱafȱbørnȱhenvistȱtilȱspecialunȬ dervisning,ȱforȱdetȱandetȱenȱforøgelseȱafȱbørnȱmedȱmedicinske/neurologiskeȱdiagnoser,ȱ ogȱforȱdetȱtredjeȱatȱandelenȱafȱbørnȱanbragtȱudenȱforȱhjemmetȱerȱnogenlundeȱkonstantȱ overȱdenneȱtiårigeȱperiode.ȱForȱgruppenȱafȱtruedeȱbørnȱvurdererȱSchultzȱJørgensenȱ (2002)ȱligeledesȱatȱværeȱkonstantȱomkringȱcirkaȱ5ȱ%ȱogsåȱsetȱoverȱdenȱtiårigeȱperiode.ȱ Denneȱvurderingȱskalȱsesȱiȱlysetȱaf,ȱatȱforekomstenȱafȱfamilierȱmedȱsocialeȱproblemerȱ ikkeȱerȱmindsketȱgennemȱperioden,ȱdetȱvilȱsigeȱdetȱkanȱformodes,ȱatȱbørneneȱfortsatȱ leverȱunderȱbelastendeȱforhold.ȱDerudoverȱinddragesȱiȱdenneȱsammenhængȱogsåȱbørn,ȱ derȱvurderesȱsomȱisolerede/ensommeȱsåvelȱsomȱbørn,ȱderȱudsættesȱforȱmassivȱogȱhypȬ pigȱmobning.ȱForȱdenȱsidsteȱgruppeȱafȱbørn,ȱderȱomfatterȱbørnȱmedȱsærligeȱbehov,ȱ vurderesȱderȱogsåȱatȱværeȱenȱstigningȱiȱrelationȱtilȱtidsspændet,ȱidetȱhenvisningerȱtilȱ PPRȱharȱværetȱstigendeȱgennemȱdenneȱperiode,ȱligeledesȱharȱforekomstenȱafȱskilsmisȬ serȱiȱsamfundet.ȱDaȱSchultzȱJørgensenȱetȱal.’sȱ(1993)ȱundersøgelseȱforȱtiȱårȱsidenȱindȬ kredsede,ȱatȱderȱformodentligtȱvarȱtaleȱomȱenȱsamletȱgruppeȱpåȱmellemȱ10ȱogȱ15ȱ%,ȱ argumentererȱSchultzȱJørgensenȱ(2002)ȱimidlertid,ȱatȱderȱcirkaȱ10ȱårȱefterȱerȱtaleȱomȱenȱ samletȱforøgelseȱafȱantalletȱafȱrisikobørnȱogȱangiverȱtalletȱtilȱatȱværeȱmellemȱ15Ȭ20ȱ%.ȱ HvisȱviȱtagerȱafsætȱiȱSchultzȱJørgensensȱ(2002)ȱantagelser,ȱsåȱkanȱderȱsåledesȱangivesȱenȱ
stigningȱiȱantalletȱafȱsocialtȱudsatteȱbørnȱiȱdetȱdanskeȱsamfundȱ–ȱsetȱoverȱenȱtiårigȱperiȬ ode.ȱ
ȱ Enȱdelȱafȱdenȱforskning,ȱsomȱisærȱerȱrelevantȱiȱdanskȱsammenhængȱknyttetȱtilȱ forklaringerȱtilȱudsathedȱiȱforbindelseȱmedȱbørnȱogȱunge,ȱerȱforestillingenȱomȱdenneȱ transmissionȱafȱvanskeligeȱlivsbetingelser,ȱderȱnærmestȱpr.ȱautomatikȱføresȱfraȱbarnȬ domȱtilȱvoksenlivȱogȱvidereȱtilȱnæsteȱgeneration,ȱogȱofteȱbegrebssættesȱsomȱnegativȱ socialȱarv.ȱ
ȱ Negativȱsocialȱarvȱerȱetȱbegreb,ȱderȱførsteȱgangȱoptrådteȱhosȱdenȱsvenskeȱforskerȱ Jonssonȱ(1969),ȱogȱsomȱhenvisteȱtil,ȱatȱderȱforekommerȱenȱoverførselȱafȱsocialeȱprobleȬ merȱfraȱforældreȱtilȱbørn.ȱJonssonȱpræsenteredeȱimidlertidȱbegrebetȱiȱenȱmegetȱsnæverȱ kvalitativȱsammenhængȱbaseretȱpåȱhansȱegetȱforskningsarbejdeȱmedȱenȱgruppeȱkrimiȬ nelleȱdrengeȱiȱetȱsocialtȱboligbyggeri,ȱogȱJonssonȱanvendteȱikkeȱbegrebetȱiȱsinȱsenereȱ forskning.ȱDerimodȱforskedeȱJonssonȱi,ȱhvordanȱdenȱnegativeȱsocialeȱarvȱkunneȱbrydesȱ gennemȱsocialtȱarbejde.ȱAlligevelȱharȱbegrebetȱnegativȱsocialȱarvȱhaftȱenȱgennemslagsȬ kraft,ȱsomȱkanȱværeȱsværȱatȱforståȱogsåȱherhjemmeȱiȱDanmark,ȱsåledesȱsomȱogsåȱEjrȬ næsȱetȱal.ȱ(2005)ȱharȱbelyst.ȱ
ȱ Iȱdenȱdanskeȱforskningȱerȱbegrebetȱnegativȱsocialȱarvȱblevetȱvidereudvikletȱogȱ fremtræderȱmereȱnuanceretȱogȱmindreȱpsykologiskȱdetermineretȱendȱJohnsonsȱ(1969)ȱ oprindeligeȱanvendelseȱafȱbegrebetȱ(Ploug,ȱ2003,ȱ2007a,ȱ2007b).ȱIȱForskningsprogramȬ metȱomȱsocialȱarvȱ(Ploug,ȱ2003,ȱ2007a)ȱanvendesȱbegrebetȱsocialȱarvȱudȱfraȱfølgendeȱ definition:ȱ
ȱ
”somȱdeȱpåvirkningerȱpåȱadfærd,ȱviden,ȱholdninger,ȱlivsværdierȱogȱhandlekompetencer,ȱ derȱkanȱføresȱtilbageȱtilȱopvækstfamilienȱogȱsocialtȱogȱsubkultureltȱopvækstmiljøȱiȱbredereȱ forstand”ȱ(Ploug,ȱ2007a,ȱp.ȱ14).ȱ
ȱ
Herȱserȱviȱsåledes,ȱatȱbegrebetȱsocialȱarvȱmedinddragerȱenȱanalyseȱafȱsåvelȱdeȱfaktorer,ȱ derȱantagesȱatȱhaveȱbetydningȱiȱsamspilletȱmellemȱbarnȱogȱforældre,ȱsåvelȱsomȱdeȱsoȬ ciokulturelleȱfaktorerȱogȱdeȱsamfundsmæssigeȱforhold,ȱderȱpåȱsammeȱtidȱantagesȱatȱ virkeȱindȱpåȱbørnsȱlivsmuligheder,ȱherunderȱforȱeksempelȱdaginstitutionen,ȱskolenȱ såvelȱsomȱuddannelsesȬȱogȱarbejdsliv.ȱȱ
ȱ Ejrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱargumentererȱfor,ȱatȱderȱkanȱidentificeresȱtreȱhovedbetydninȬ gerȱafȱbegrebetȱsocialȱarv:ȱ
ȱ
1. overførselȱafȱsocialeȱproblemerȱȱ 2. risikofaktorerȱiȱbarndommenȱ
3. strukturelȱbetingetȱchanceulighedȱmedȱhensynȱtilȱatȱopnåȱuddannelseȱogȱattraktiveȱ jobs.ȱ
ȱ
Ejrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱargumentererȱendvidereȱforȱenȱvæsentligȱskelnenȱmellemȱpåȱdenȱ eneȱsideȱdenȱformȱforȱsocialȱarv,ȱderȱhenviserȱtilȱstruktureltȱbetingetȱchanceulighedȱ indenȱforȱuddannelsessystemet,ȱogȱpåȱdenȱandenȱsideȱantagelsenȱom,ȱatȱbørnȱarverȱ forældresȱsocialeȱproblemer,ȱsåledesȱsomȱJonssonȱ(1969)ȱtilbageȱiȱ1960’erneȱudvikledeȱ begrebet.ȱ
ȱ Denneȱskelnenȱerȱvæsentlig,ȱidetȱEjrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱindkredser,ȱatȱfamiliensȱ klassemæssigeȱpositionȱerȱafgørendeȱforȱoverhyppighedenȱafȱsocialeȱproblemerȱhosȱ børnene.ȱHervedȱerȱviȱsåledesȱindeȱi,ȱatȱdetȱiȱhøjereȱgradȱerȱsociologiskeȱteorierȱomȱ samfundsmæssigȱogȱsocialȱulighed,ȱderȱiȱhøjereȱgradȱskalȱdanneȱteoretiskȱudgangsȬ punktȱforȱforståelsenȱafȱsocialtȱudsatteȱbørnsȱvanskeligeȱopvækstbetingelser,ȱsnarereȱ endȱenȱindividȬcentreretȱdeterministiskȱforståelseȱafȱbegrebet.ȱȱ
ȱ
”…ȱatȱdetȱerȱenȱundtagelse,ȱatȱbørnȱiȱsværtȱbelastedeȱfamilierȱfårȱsocialeȱproblemerȱafȱ sammeȱsværhedsgradȱsomȱderesȱforældresȱproblemer”ȱ(Ejrnæsȱetȱal.,ȱ2005,ȱp.ȱ7).ȱ ȱ
Ejrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱmedvirkerȱtilȱatȱpåvise,ȱatȱderȱiȱhøjereȱgradȱerȱtaleȱomȱstrukturelleȱ forholdȱsomȱforȱeksempelȱfattigdom,ȱarbejdsløshed,ȱmanglendeȱskolegangȱogȱuddanȬ nelse,ȱendȱderȱerȱtaleȱom,ȱatȱbørnȱarverȱforældresȱsocialeȱproblemer.ȱSamtidigȱkritiseresȱ begrebet,ȱogȱmedȱrette,ȱforȱikkeȱatȱværeȱfunderetȱiȱforȱeksempelȱsociologiske,ȱpsykoloȬ giskeȱellerȱøkonomiskeȱteorier,ȱmenȱsåledesȱsomȱbegrebetȱudfoldesȱherhjemme,ȱtrækȬ kerȱdetȱprimærtȱpåȱpsykologiskȱtænkning,ȱdetȱvilȱsigeȱforståelserȱaf,ȱhvorȱsværtȱdetȱmåȱ væreȱforȱbørnȱatȱvokseȱopȱunderȱsværtȱbelastedeȱforholdȱogȱofteȱmegetȱdiffuseȱforklarinȬ gerȱpåȱinteraktionerȱmellemȱforældreȱogȱbarn.ȱȱ
ȱ ResultaterneȱfraȱEjrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱviser,ȱatȱdetȱerȱalmindeligt,ȱatȱbørnȱikkeȱfårȱ sammeȱproblemerȱsomȱderesȱforældre,ȱogȱatȱkunȱenȱmegetȱlilleȱandelȱafȱbørnenesȱvanȬ skelighederȱkanȱgenfindesȱiȱforklaringer,ȱderȱomfatterȱforældrenesȱalvorligeȱsocialeȱ problemer.ȱDerimodȱpegerȱundersøgelsensȱresultaterȱpå,ȱatȱderȱiȱlangtȱhøjereȱgradȱerȱ taleȱomȱenȱklassemæssigȱsammenhængȱmellemȱbarnetsȱproblemerȱogȱforældrenesȱvanskeȬ ligeȱlivssituationer.ȱ
ȱ IȱstedetȱargumentererȱEjrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱforȱatȱanvendeȱbegrebetȱrisikofaktorer:ȱ ȱ
”Fordiȱafdækningenȱafȱrisikofaktorerȱviser,ȱatȱderȱerȱmangeȱforskelligeȱtyperȱafȱrisikofaktoȬ rerȱpåȱflereȱforskelligeȱniveauer,ȱogȱatȱårsagsforholdeneȱaltsåȱerȱmegetȱkomplekse”ȱ(Ejrnæsȱ etȱal.ȱ2005,ȱp.ȱ62).ȱ
ȱ
OvenståendeȱargumentationȱknyttetȱtilȱnetopȱrisikoforskningenȱmedvirkerȱtilȱtoȱsamtiȬ digeȱforhold.ȱPåȱdenȱeneȱsideȱsåledesȱsomȱEjrnæsȱetȱal.ȱ(2005)ȱviser,ȱatȱrisikofaktorerȱ befinderȱsigȱpåȱmangeȱforskelligeȱogȱsamtidigeȱniveauerȱogȱoptræderȱiȱkomplekseȱ samspil.ȱDernæstȱogȱsamtidig,ȱatȱdeȱkomplekseȱsamspilȱerȱganskeȱvanskeligeȱatȱfåȱgrebȱ om,ȱalȱdenȱstundȱatȱviȱjoȱharȱmedȱlevendeȱmenneskerȱatȱgøre,ȱderȱheleȱtidenȱerȱiȱbevæȬ gelserȱiȱmangeȱforskelligeȱsammenhænge,ȱiȱsamspilȱmedȱandreȱmenneskerȱogȱiȱmangeȱ forskelligeȱsocialeȱpraksisser,ȱderȱbådeȱudgørȱbetingelserȱogȱmulighederȱforȱdenȱenkelȬ te.ȱȱ
ȱ Samtidigȱerȱdetȱcentraltȱatȱindkredse,ȱatȱindenȱforȱdetȱindividorienteredeȱperȬ spektivȱharȱpsykologienȱogȱsærligtȱudviklingspsykologiskeȱforklaringsmodellerȱenȱheltȱ afgørendeȱpladsȱiȱforståelsenȱafȱvanskelighederȱhosȱudsatteȱbørnȱogȱungeȱ(Petersen,ȱ 2009,ȱ2014).ȱNetopȱvanskelighederȱderȱofteȱtræderȱfremȱsomȱadfærdsproblemer,ȱkonȬ centrationsvanskeligheder,ȱindlæringsvanskeligheder,ȱproblemerȱmedȱatȱstyreȱtempeȬ ramentȱogȱproblemerȱiȱsamspilȱmedȱandre.ȱViȱerȱdogȱherȱnødtȱtilȱatȱværeȱganskeȱvarȬ sommeȱmedȱnetopȱdenneȱtendensȱtilȱatȱhenteȱforklaringsrammerȱindenȱforȱdetȱudvikȬ lingspsykologiskeȱområdeȱiȱrelationȱtilȱudsatteȱbørnȱogȱunge.ȱDetȱerȱiȱdenȱfortsatteȱteoȬ riudviklingȱknyttetȱtilȱudsathedȱblandtȱbørnȱogȱungeȱsomȱom,ȱdetȱerȱumådeligȱvanskeȬ ligtȱikkeȱatȱanvendeȱdeȱmereȱtraditionelleȱklassiskeȱudviklingspsykologiskeȱforståelser,ȱ hvorȱudviklingsproblemerȱknyttesȱtilȱbarnetȱogȱdenȱungeȱellerȱalternativtȱtilȱfamilien.ȱ Karakteristiskȱforȱdeȱmereȱtraditionelleȱperspektiverȱindenȱforȱudviklingspsykologienȱ erȱogsåȱforståelsenȱafȱbarnetȱogȱdenȱungeȱsomȱetȱobjekt,ȱderȱpåȱmangeȱmåderȱleverȱiȱetȱ sociokultureltȱogȱsamfundsmæssigtȱ”neutralt”ȱmiljø.ȱDetȱvilȱsige,ȱatȱderȱhverkenȱiȱdeȱ teoretiskeȱdiskurserȱellerȱiȱempiriskeȱundersøgelserȱidentificeresȱforståelserȱafȱbarnetȱ ogȱdenȱungeȱsomȱetȱsubjekt,ȱderȱhandlerȱiȱsitȱliv,ȱogȱhvorȱdenneȱgruppeȱdeltagelsesmuȬ lighederȱogȱbetingelserȱgøresȱtilȱgenstandȱforȱenȱsamletȱanalyseȱafȱbarnetsȱellerȱdenȱ ungesȱproblemer.ȱ
ȱ Hedegaardȱ(2003)ȱpointererȱiȱtilknytningȱtilȱdetteȱperspektiv,ȱatȱforståelsenȱafȱ børnȱogȱungesȱudviklingȱofteȱanskuesȱsomȱenȱnaturlig,ȱdetȱvilȱsigeȱontologiskȱmedfødtȱ proces,ȱhvorȱderȱheleȱtidenȱforekommerȱenȱtilpasningȱogȱmodificeringȱafȱmedfødteȱ anlæg,ȱsåledesȱsåȱbarnetsȱadfærdȱpasserȱtilȱomverdensȱkrav.ȱSamtidigȱsesȱbarnetsȱudȬ viklingȱsomȱnoget,ȱderȱprimærtȱomfatterȱdenȱintellektuelleȱogȱdenȱfølelsesmæssigeȱudȬ vikling,ȱhvilketȱbevirker,ȱatȱalleȱhandlingerȱhosȱbarnetȱknyttesȱtilȱdisseȱtoȱområder.ȱUdȬ viklingȱforegårȱsåledesȱsomȱenȱalmenȱlovmæssighed,ȱhvorȱderȱerȱenȱbegyndelseȱogȱenȱ slutning.ȱSomȱHedegaardȱ(2003)ȱnokȱsåȱvæsentligtȱbetoner,ȱsåȱgiverȱdenneȱudviklingsȬ psykologiskeȱforståelseȱikkeȱtilstrækkeligȱpladsȱtilȱatȱmedtænkeȱbarnetsȱellerȱdenȱungesȱ egneȱhandlingerȱogȱdeltagelseȱiȱatȱudvikleȱogȱproducereȱsineȱlivsbetingelser,ȱligesomȱ
derȱhellerȱikkeȱskabesȱmulighedȱforȱatȱmedtænke,ȱhvorledesȱbarnetȱellerȱdenȱungeȱpåȬ virkesȱafȱforskelligeȱnormerȱogȱværdierȱiȱsinȱtilværelseȱpåȱforskelligeȱtiderȱogȱigennemȱ deltagelseȱiȱforskelligeȱsocialeȱpraksisser.ȱ
ȱ Burmanȱ(1994),ȱderȱanlæggerȱetȱkritiskȱperspektivȱpåȱudviklingspsykologien,ȱ betonerȱogsåȱenȱvæsentligȱpointe,ȱidetȱhunȱargumentererȱfor,ȱhvorledesȱudviklingsȬ psykologiskȱforskningȱtilȱstadighedȱharȱbesværȱmedȱatȱudvideȱforståelsenȱafȱbørnȱogȱ ungesȱvanskelighederȱsomȱandetȱendȱknyttetȱtilȱfamilien,ȱisærȱsamspilletȱmedȱmodeȬ ren,ȱsomȱomȱdisseȱrelationerȱerȱdeȱenesteȱbetydningsfuldeȱiȱbarnetsȱlivȱogȱgenerelleȱ udvikling.ȱPåȱdenneȱmådeȱbliverȱbarnetsȱøvrigeȱsocialeȱliv,ȱherunderȱdeȱsociokulturelleȱ ogȱøkonomiskeȱforhold,ȱikkeȱmedtænktȱiȱenȱforståelseȱafȱbarnet:ȱ
ȱ
“…ȱDenȱreelleȱeffektȱafȱdetteȱsesȱindenȱforȱuddannelsespsykologiskeȱområder,ȱderȱarbejderȱ medȱbørn,ȱderȱerȱidentificeretȱtilȱatȱ“haveȱproblemer”.ȱEntenȱbliverȱbarnetȱmedȱproblemerȱ behandletȱsomȱværendeȱproblemet,ȱellerȱogsåȱbliverȱbarnetsȱfamilieȱplaceretȱmedȱansvaretȱ forȱatȱskabeȱbarnetsȱproblemer”ȱ(Minȱoversættelse)ȱ(Burman,ȱ1994,ȱp.ȱ75).ȱ
3.5.3. Kompetente børn og unge?
Atȱforbindeȱungeȱtilȱnetopȱderesȱegetȱliv,ȱderesȱegetȱperspektivȱogȱderesȱdeltagelseȱiȱenȱ langȱrækkeȱsocialeȱpraksisfællesskaberȱ(Laveȱ&ȱWenger,ȱ2004)ȱerȱkonstantȱenȱudforȬ dring,ȱderȱbådeȱomfatterȱdenȱgenerelleȱforskningȱindenȱforȱbørneȬȱogȱungeområdet,ȱ menȱsåȱsandeligȱogsåȱiȱallerhøjesteȱgradȱknyttetȱtilȱforskningsfeltetȱomȱudsathed.ȱHøjȬ holtȱ(2001)ȱfangerȱdenneȱudfordring,ȱidetȱhunȱbetoner,ȱatȱviȱharȱenȱlangȱtraditionȱforȱ netopȱatȱadskilleȱogȱisolereȱnogleȱforhold,ȱforȱeksempelȱkøn,ȱsocialȱbaggrundȱogȱsærligeȱ vanskelighederȱhosȱbarnetȱellerȱdenȱunge,ȱfordiȱderȱerȱbrugȱforȱatȱfindeȱsåkaldteȱårȬ sagssammenhængeȱmellemȱetȱenkeltȱtrækȱhosȱbarnetȱellerȱdenȱungeȱogȱdeȱvanskeȬ ligheder,ȱderȱopleves.ȱ
ȱ UansetȱomȱviȱserȱpåȱudsathedȱiȱetȱstruktureltȱperspektivȱellerȱiȱetȱindividorienteȬ retȱperspektiv,ȱvilȱderȱværeȱvanskelighederȱvedȱatȱindfangeȱkomplekseȱsociale,ȱpsykoȬ logiskeȱ ogȱ kulturelleȱforhold.ȱ Derȱ erȱ hellerȱ aldrigȱtaleȱomȱ etȱ ensidigtȱ årsagsȬ virkningsforhold,ȱmenȱderimodȱomȱflereȱogȱsamtidigeȱforholdȱpåȱspil.ȱAtȱindfangeȱ kompleksitetenȱogȱnuancerneȱhosȱungeȱmænd,ȱderȱbefinderȱsigȱiȱudsatteȱlivsforhold,ȱ kræverȱnetopȱdenneȱforståelseȱogȱkalderȱpå,ȱatȱviȱinddragerȱbørneneȱogȱdeȱungesȱegetȱ perspektivȱiȱdeȱkontekstuelleȱsammenhænge,ȱdeȱbefinderȱsigȱi.ȱ
ȱ Nedenståendeȱfigurȱillustrerer,ȱhvorledesȱalleȱtreȱperspektiverȱsåȱatȱsigeȱmåȱarȬ bejdeȱsammenȱiȱforståelsenȱogȱteoriudviklingenȱafȱudsathedȱblandtȱbørnȱogȱunge:ȱ ȱ
ȱ Figurȱ2ȱ
ȱ
Hedegaardȱ(2003)ȱargumentererȱfor,ȱatȱforståelsenȱafȱbørnȱogȱungesȱliv,ȱherunderȱderesȱ psykologiskeȱudviklingȱogȱvanskeligheder,ȱmåȱinddrageȱsåvelȱetȱsamfundsmæssigtȱ perspektiv,ȱaltsåȱdeȱsamfundsmæssigeȱbetingelserȱogȱdeȱinstitutionelleȱpraksisser,ȱbarȬ netȱindgårȱi,ȱsamtȱbarnetsȱegneȱmotiverȱogȱsocialeȱsituation:ȱ
ȱ
”etȱkravȱtilȱenȱvidenskabeligȱudforskningȱafȱbørnsȱogȱungesȱudviklingȱmåȱværeȱatȱinddraȬ geȱdeȱbetingelserȱsomȱsamfundetsȱinstitutionerȱ(familien,ȱbørnehave,ȱskole,ȱetc.)ȱgiverȱforȱ udvikling.ȱEtȱsådantȱsamspilȱkanȱikkeȱbeskrivesȱendimensionaltȱsomȱetȱårsagsȬvirkningȱ forhold”ȱ(Hedegaard,ȱ2003,ȱp.ȱ27).ȱ
ȱ
IȱforlængelseȱafȱHedegaardsȱargumentationȱfor,ȱatȱudviklingspsykologiskȱteoriȱmåȱ inddrageȱdeȱsamfundsmæssigeȱinstitutioner,ȱsomȱbørnȱogȱungeȱdeltagerȱiȱsomȱenȱdelȱafȱ deresȱopvækst,ȱkanȱdenneȱtænkningȱvidereføresȱtilȱforskningenȱknyttetȱtilȱudsathedȱ blandtȱbørnȱogȱunge.ȱDerȱerȱsåledesȱofteȱenȱtendensȱtil,ȱatȱnetopȱdenneȱgruppeȱbeskriȬ vesȱudȱfraȱderesȱproblemer,ȱmenȱikkeȱserȱpåȱdeȱmulighederȱogȱbetingelserȱforȱdeltagelȬ se,ȱsomȱsamfundetsȱinstanserȱgiverȱdenneȱgruppe,ȱforȱeksempelȱiȱdaginstitutionen,ȱiȱ skolenȱellerȱiȱandreȱpædagogiskeȱinstitutionelleȱsammengænge.ȱHerȱbelysesȱudsatteȱ børnȱogȱungesȱlivsbetingelserȱogȱmulighederȱofteȱendimensionelt,ȱsomȱnogetȱbarnetȱellerȱ denȱungeȱsåȱatȱsigeȱbærerȱrundtȱpå,ȱogȱsomȱderȱskalȱløsesȱopȱfor.ȱOgȱiȱdenȱforbindelseȱ erȱdetȱligeledesȱvæsentligtȱatȱbetoneȱetȱfraværȱafȱforskningsstudier,ȱderȱnetopȱforbinderȱ udsatteȱbørnȱogȱungeȱmedȱdeȱbetingelser,ȱsomȱdaginstitution,ȱskole,ȱuddannelsesinstiȬ
tutionerȱogȱsåȱvidereȱgiverȱudsatteȱbørnȱogȱungeȱ–ȱvelȱogȱmærkeȱsetȱfraȱbarnetȱellerȱdenȱ ungesȱperspektiv.ȱ
ȱ FlereȱbudȱpåȱenȱkontekstuelȱudviklingspsykologiȱerȱimidlertidȱtrådtȱfremȱgenȬ nemȱdeȱsenereȱårȱ(Lerner,ȱ2003,ȱ2005,ȱ2006).ȱUdviklingȱdefineresȱherȱsomȱetȱbegreb,ȱderȱ knytterȱsigȱbådeȱtilȱbarnetȱogȱdenȱungesȱrelationerȱtilȱandreȱsåvelȱsomȱtilȱdenȱaktuelleȱ materielle,ȱsocialeȱogȱkulturelleȱkontekst,ȱsomȱdenȱenkelteȱbefinderȱsigȱi,ȱogȱbørnȱogȱ ungesȱudviklingȱmåȱsåledesȱnødvendigvisȱogsåȱstuderes.ȱ
ȱ Iȱdanskȱsammenhængȱerȱderȱogsåȱbudtȱindȱmedȱforståelserȱafȱbørnȱogȱungesȱlivȱ påȱtværsȱafȱforskelligeȱsammenhænge,ȱforȱeksempelȱfamilienȱogȱdaginstitutionen,ȱsåleȬ desȱsomȱKousholtȱ(2006)ȱharȱudforsket,ȱmenȱogsåȱbørnsȱlivȱogȱbevægelserȱfraȱdaginstiȬ tutionȱtilȱskole,ȱsomȱHøjholtȱ(2001)ȱharȱbelyst,ȱogȱhvorȱnetopȱbørnsȱfællesskaberȱmedȱ hinandenȱogȱmulighederȱforȱatȱkommeȱtilȱdeltagelseȱiȱdisseȱfællesskaberȱanalyseresȱ somȱbetydningsfuldeȱforȱbørnsȱlæringȱogȱudvikling.ȱTilsvarendeȱharȱSchwartzȱ(2014)ȱ åbnetȱforȱanderledesȱogȱmereȱnuanceredeȱforståelserȱogȱteoriudviklingȱiȱrelationȱtilȱ børnȱanbragtȱudenȱforȱhjemmet,ȱhvorȱvanskelighederneȱikkeȱkunȱknyttesȱtilȱdetȱenkelteȱ anbragteȱbarnȱ(hvisȱoverhovedet),ȱmenȱderimodȱbredesȱudȱtilȱiȱhøjereȱgradȱatȱhandleȱ omȱvoksnesȱsamarbejdeȱomȱbørnsȱanbringelseȱogȱbetydningenȱafȱdetteȱsamarbejdeȱforȱ barnetsȱtrivselȱogȱudvikling.ȱ
ȱ Etȱbegrebȱomȱudsathed,ȱderȱbådeȱerȱdynamiskȱogȱiȱhøjereȱgradȱkanȱrummeȱflereȱ slagsȱbørneȬȱogȱungeliv,ȱmenȱogsåȱsamtidigȱanalytiskȱkanȱkommeȱtættereȱpåȱdenȱenkelȬ te,ȱerȱbegrebetȱbørnȱogȱungeȱiȱsocialeȱnødsituationerȱ(Mathiesen,ȱ1999),ȱsomȱkortȱblevȱbeȬ rørtȱiȱindledningen.ȱMedȱanvendelseȱafȱdetteȱbegrebȱåbnesȱderȱforȱenȱforståelseȱafȱbørnȱ ogȱungesȱproblemerȱsomȱknyttetȱtilȱderesȱaktuelleȱkonkreteȱdeltagelseȱiȱderesȱlivȱogȱsøȬ gerȱsåledesȱderigennemȱatȱoverskrideȱdeterminerendeȱogȱstatiskeȱforståelserȱafȱsåvelȱ tyngdenȱsomȱomfangetȱafȱudsatteȱbørnȱogȱungesȱlivsȬȱogȱudviklingsbetingelser.ȱMathiȬ esenȱ(1999)ȱanvenderȱiȱdenȱsammenhængȱbegrebetȱpædagogiskeȱnødsituationer,ȱderȱ henviserȱtil,ȱatȱbarnetȱellerȱdenȱungesȱlivssituationȱerȱkarakteriseretȱvedȱetȱfraværȱafȱ udviklingsbetingelser.ȱIȱdenneȱforståelseȱfokuseresȱderȱpåȱbarnetȱellerȱdenȱungesȱomȬ sorgsrelationerȱsomȱenȱbasalȱudviklingsbetingelse,ȱogȱdetȱstillerȱkravȱtil,ȱatȱderȱpåȱ sammeȱtidȱfokuseresȱpåȱbarnetȱellerȱdenȱungesȱmulighedsbetingelserȱforȱatȱudvikleȱomȬ sorgsrelationerȱfremȱforȱatȱseȱpåȱudsathedȱsomȱenȱstatiskȱogȱvedblivendeȱtilstand.ȱ ȱ Atȱbørnȱogȱungesȱproblemerȱanskuesȱsomȱknyttetȱtilȱderesȱaktuelleȱogȱkonkreteȱ deltagelseȱiȱderesȱliv,ȱbevirkerȱflereȱsamtidigeȱvigtigeȱforhold,ȱsomȱligeȱskalȱpræciseresȱ nærmere.ȱFørstȱogȱfremmestȱatȱviȱikkeȱtalerȱomȱellerȱudpegerȱbørnȱogȱunge,ȱsomȱserȱudȱ påȱenȱbestemtȱmåde,ȱkommerȱfraȱbestemteȱopvækstforholdȱellerȱharȱforældre,ȱsomȱopȬ førerȱsigȱpåȱenȱbestemtȱmåde.ȱDernæstȱogȱabsolutȱmegetȱvigtigt,ȱatȱdeȱvanskeligheder,ȱ somȱbørnȱogȱungeȱmåtteȱhaveȱforȱenȱkortereȱellerȱlængereȱperiodeȱiȱderesȱbarndomslivȱ
ellerȱungdomsliv,ȱikkeȱanskuesȱsomȱnoget,ȱdeȱskalȱslåsȱmedȱrestenȱafȱderesȱliv,ȱogȱsomȱ aldrigȱkanȱhjælpesȱtilȱdetȱbedre.ȱOgȱsidstȱmenȱmåskeȱiȱvirkelighedenȱførst,ȱatȱhvisȱviȱ skalȱforståȱudsathedȱhosȱbørnȱogȱunge,ȱsåȱerȱdetȱderesȱdeltagelseȱogȱdeltagelsesmuligȬ hederȱiȱderesȱegetȱbarndomsȬȱogȱungdomsliv,ȱsomȱerȱiȱcentrum.ȱ
ȱ Tilȱbegrebetȱdeltagelseȱerȱdetȱvæsentligtȱatȱknytteȱenȱafsluttendeȱbemærkningȱomȱ kompetencer.ȱDetȱerȱenȱgrundlæggendeȱforudsætningȱforȱudforskningȱafȱudsatteȱbørn,ȱ atȱderȱanlæggesȱetȱkompetenceperspektivȱpåȱbørnȱogȱungesȱlivȱogȱudviklingȱ(Nygrenȱ 2004,ȱ2008),ȱsomȱnetopȱbetoner,ȱatȱalleȱbørnȱogȱungeȱerȱiȱbesiddelseȱafȱkompetencer,ȱ somȱskalȱhaveȱmulighedȱforȱatȱudviklesȱgennemȱbarndommenȱogȱungdommensȱdeltaȬ gelseȱiȱforskelligeȱsocialeȱkontekster,ȱforȱeksempelȱdeltagelseȱiȱdaginstitution,ȱskole,ȱ uddannelseȱogȱiȱlokalmiljøet,ȱblandtȱkammeraterȱogȱfritidsaktiviteterȱsåvelȱsomȱhjemȬ meȱiȱfamilielivet.ȱStørstedelenȱafȱdenȱforskning,ȱderȱeksistererȱiȱdanskȱsammenhængȱ omȱnetopȱudsatteȱbørnȱogȱunge,ȱanlæggerȱiȱhøjereȱgradȱetȱsåkaldtȱrisikoperspektivȱ (Rutterȱ1985,ȱ2000),ȱhvorȱforskningenȱidentificererȱenȱlangȱrækkeȱsåkaldteȱrisikofaktoȬ rer,ȱforȱeksempelȱopvækstȱiȱfattigdomȱogȱmedȱforældreȱudenȱtilknytningȱtilȱarbejdsȬ markedet,ȱderȱmedførerȱforudsigelserȱomȱenȱopvækstȱmedȱenȱlangȱrækkeȱsocialeȱogȱ psykologiskeȱbelastningerȱ(Poulsenȱ2002;ȱPetersenȱ2010),ȱsåledesȱsomȱdetȱblevȱbelystȱiȱ detȱforegåendeȱafsnit.ȱ
ȱ Nårȱderȱiȱdenneȱsammenhængȱsættesȱfokusȱpåȱetȱsåkaldtȱkompetenceperspektiv,ȱ liggerȱdetȱiȱforlængelseȱafȱNygrenȱetȱal.ȱ(2008),ȱderȱbelyser,ȱhvorledesȱbørnȱogȱungeȱ vokserȱopȱogȱskalȱhåndtereȱnyeȱogȱforskelligeȱformerȱforȱsociale,ȱkulturelleȱogȱtekniskeȱ kompleksiteterȱsomȱenȱdelȱafȱdetȱmoderneȱsamfundsȱbetingelser.ȱDetteȱstillerȱbådeȱ kravȱomȱatȱudforskeȱbørnȱogȱungesȱkompetencerȱtilȱatȱhåndtereȱdenneȱkompleksitetȱ såvelȱsomȱtilȱatȱudforskeȱdeȱsocialeȱpraksisser,ȱhvorȱbørnȱogȱungeȱleverȱderesȱliv.ȱ ȱ IȱherværendeȱsammenhængȱsættesȱderȱimidlertidȱikkeȱfokusȱpåȱalleȱbørnȱogȱunȬ ge,ȱmenȱudsatteȱbørnȱogȱungeȱogȱdeȱudfordringer,ȱdenneȱgruppeȱmøderȱiȱderesȱbarnȬ domȱogȱungdomȱrettetȱmodȱatȱudvikleȱkompetencerȱtilȱatȱmestreȱbarndomsȬȱogȱungȬ domslivetsȱkrav.ȱ
ȱ Detteȱfokusȱhvilerȱpåȱantagelsenȱom,ȱatȱnetopȱdenneȱgruppeȱbørnȱogȱungeȱerȱsærȬ ligtȱudsatteȱogȱsårbareȱiȱderesȱopvækstȱogȱsomȱfølgeȱderafȱskalȱudvikleȱsåkaldteȱdobbelteȱ kompetencerȱforȱatȱklareȱsigȱiȱtilværelsen.ȱBegrebetȱdobbelteȱkompetencerȱviserȱhenȱtil,ȱatȱ denneȱgruppeȱbørnȱbådeȱskalȱudvikleȱkompetencerȱtilȱatȱleveȱiȱdetȱmoderneȱsamfundȱ (Nygrenȱetȱal.ȱ2008)ȱsåvelȱsomȱkompetencerȱtilȱatȱhåndtereȱenȱopvækstȱprægetȱafȱudȬ sathedȱogȱulighedȱmedȱhenblikȱpåȱatȱforebyggeȱenȱrisikabelȱudviklingȱrettetȱmodȱdårligȱ skolegang,ȱrisikoenȱforȱatȱbevægeȱsigȱiȱbander,ȱmisbrugȱogȱkriminalitet.ȱ