I Nationalmuseet i de onde Aar gjorde Poul Nørlund også status over de tyske ødelæggelser af fortidsminder under besættelsen. Alene antallet af tyske høj-ødelæggelser opgav Nørlund til ca. 300.103 Hertil skal lægges ødelæggelsen af et ukendt antal fortidsminder skjult under jorden. Nørlund anerkendte dog, at værnemagten ikke var værre, end en hvilken som helst anden militærmagt ville have været i en lignende situation.104 Som regel opstod beskadigelserne i forbindelse med opførelsen af barakker, skydestillinger, observationstårne, lytteposter og skyttegrave på og omkring højene.
Dette var blandt andet tilfældet med en af Sønderjyllands mest anseelige høje, Tamdruphøj øst for Haderslev, hvor værnemagten i maj 1940 foretog en større gravning i højen forud for opførelsen af en militærbarak. Efter gravnin-gen var tilendebragt, havde soldaterne af det danske politi fået at vide, at en
172
sådan gravning ikke måtte foretages. Det aftaltes herefter med Haderslev Mu-seums leder, Hans Neumann, at højens tidligere tilstand ville blive genopret-tet, så snart det tyske militær forlod stedet.105 I 1943 førte nye tyske arbejder i og omkring Tamdruphøj til en klage fra Nationalmuseet til Udenrigsministe-riet. Ministeriet rettede henvendelse til den tyske rigsbefuldmægtigede, Wer-ner Best, som fi k det igangværende arbejde standset (fi g. 11).106
Flere gravhøje blev dog ofre for tyske soldaters hensynsløshed – til Natio-nalmuseets udtrykte harme. Det var eksempelvis tilfældet med en høj i Hvid-bjerg sogn ved Thisted. Den 9. juni 1943 berettede Nationalmuseets udsendte inspektør, Hans Norling-Christensen, bekymret om højens ødelæggelse: »Hø-jen har lidt stærkt ved at Tyskerne tillader sig at bruge den som Mål for deres Håndgranater og andre Explosiver. Ødelæggelsen bør standses, da Højen ellers ender fuldstændig som Ruin«.107
Værre gik det med en høj i Klosterhedens skovdistrikt ved Lemvig. Som led i en øvelse lod værnemagten den 10. september 1943 højen bortsprænge på trods af, at den lokale skovfoged havde gjort den ansvarlige tyske offi cer op-mærksom på, at der var tale om et fredet fortidsminde.108 Bortsprængningen vakte harme på Nationalmuseet, og Poul Nørlund anmodede Undervisnings-Fig. 11. Tamdruphøj øst for Haderslev 1945. – Nationalmuseet.
Tamdruphøj east of Haderslev, 1945.
52097_Kuml 2005.indd 172
52097_Kuml 2005.indd 172 18-11-2005 10:18:4918-11-2005 10:18:49
ministeriet om at nedlægge en alvorlig protest mod ødelæggelsen, der ikke blot stred imod Haagerkonventionens artikel 56, men også var i direkte modstrid med de tilsagn, der tidligere var givet museet af repræsentanter for den tyske værnemagt.109
Forud for igangsættelsen af de planlagte befæstningsbyggerier i Vestjylland og på Bornholm henvendte den tyske værnemagt sig i begyndelsen af 1943 til Statsministeriet med et ønske om at få udarbejdet kort over de fredede fortids-minder i de pågældende områder, da værnemagten i så vid udstrækning som muligt ønskede at tage hensyn til fredningerne. Nationalmuseet organiserede den nødvendige berejsning af de berørte områder i foråret 1943, men kunne ikke afholde alle udgifterne ved arbejdet. Via Undervisningsministeriet an-søgte museet Finansministeriet om en ekstra bevilling på 14.000 kroner – et beløb, der dækkede alt fra honorarer til to museumsinspektører fra provinsen til indkøb af lommebøger og cykeldæk!110 Nationalmuseet udførte kortene, hvis udarbejdelse dog ikke forhindrede yderligere ødelæggelser (fi g. 12).
At den tyske overkommando ikke altid havde tilstrækkelig myndighed over de lokale afdelinger blev tydeligt i 1944. Den 17. maj sendte Poul Nørlund en fortegnelse over ødelagte fortidsminder i Jylland til Undervisningsministeriet og bad ministeriet om at foranledige, at der gennem den øverste danske admi-nistration i Jylland blev fremsat en alvorlig protest over for den tyske hærle-Fig. 12. Hov, et Cykeldæk. Manglen på nye cykeldæk under besættelsen ramte også Nationalmuseet, der i foråret 1943 havde store vanskeligheder med at skaf-fe et tilstrækkeligt antal dæk til de plan-lagte besigtigelsesrejser i Vestjylland. – Social-Demokraten 10.4 1943.
Hey! A bicycle tyre. The lack of cycle tyres during the occupation also affect-ed the National Museum, which had major problems getting suffi cient tyres for the planned surveys in Western Jut-land in the spring of 1943.
174
delse.111 Via Indenrigsministeriet havnede sagen på Stiftamtmand Peder Her-schends kontor i Silkeborg, der senere kunne melde tilbage, at den tyske rigsbefuldmægtigedes stedfortræder i Silkeborg, Landrat Dr. Casper, havde oplyst, at der fra tysk side var indført en ordning, hvorefter de forskellige afde-linger, for så vidt der blev spørgsmål om anvendelse eller ødelæggelse af grav-høje, skulle rette henvendelse til den lokale politimester, som herefter fi k lej-lighed til at forelægge sagen for Nationalmuseet.112
Det tyske fl yvevåbens ødelæggelse af et par gravhøje ved Tirstrup i som-meren 1944 viste med al tydelighed, at Landsrat Caspers retningslinjer enten ikke nåede ud til samtlige dele af værnemagten eller – hvad der måske er mere sandsynligt – at de ganske enkelt blev ignoreret. Ødelæggelserne ved Tirstrup fi k i august Casper til endnu en gang at anmode værnemagtens enheder om at undgå unødvendige beskadigelser af de danske fortidsminder.113 På trods af Dr.
Caspers gentagne anmodninger fortsatte værnemagtens ødelæggelser dog.
Den 12. november 1944 kunne en af 1. afdelings medarbejdere, C.L. Vebæk, berette om en bortsprængning af en høj ved Lomborg i Ringkøbing Amt.
Nørlund kontaktede den enhed, der stod bag ødelæggelsen, og påtalte hændel-sen i stærke vendinger: »Nationalmuseet anmoder enheden om en snarlig besvarelse af denne skrivelse, idet museet – hvis den forårsagede skade ikke snarest bliver udbedret – ser sig nødsaget til omgående at indberette denne sag til Overkommandoen«.114 Nørlunds trussel synes at have haft en virkning. I en skrivelse til Stiftamtmand Peder Herschends kontor kunne Landrat Casper senere meddele, »at de opståede skader, omtalt i det danske Nationalmuseums skrivelse af 15.11.1944, omgående blev udbedret«. Casper benyttede lejligheden til endnu en gang at meddele: »det er ved fornyet instruks sikret, at der ikke i fremtiden sker skader på gravhøje«.115
I fl ere tilfælde blev Nationalmuseets henstillinger mødt med en vis velvilje hos de tyske myndigheder. Allerede i maj 1940 lod den tyske divisionsstab i Viborg de danske myndigheder vide, at man ville efterkomme henstillingen om ikke at lade tyske soldater grave i eller på andre måder beskadige fredede gravhøje, undtagen hvor strategiske formål krævede det.116 Størst forståelse for Nationalmuseets arbejde fandt man hos de overordnede tyske myndigheder og hos Bauleitung, der især nærede respekt for Karl Kerstens anvisninger.
Problemerne opstod først og fremmest hos de lokale enheder. Som Therkel Mathiassen skrev til Hans Neumann: »Det er altid de underordnede tyske Myndigheders mangel paa Forstaaelse, det er galt med, og vi har netop for nogen Tid siden rettet en ret skarp Henvendelse til de tyske Myndigheder om at instruere alle underordnede Instanser om Fredningslovens Bestemmelser.
Hvad det hjælper er en anden Sag«.117
52097_Kuml 2005.indd 174
52097_Kuml 2005.indd 174 18-11-2005 10:18:5418-11-2005 10:18:54
Efter befrielsen forestod et større restaureringsarbejde, som Poul Nørlund i et brev til Undervisningsministeriet fra maj 1946 anslog ville koste 250-300.000 kroner.118 I første omgang fi k Nationalmuseet en bevilling til at påbe-gynde restaureringerne af de beskadigede høje i Hjørring og Ålborg amter som beskæftigelsesforanstaltning, men før arbejdet kunne påbegyndes, blev bevil-lingen trukket tilbage. Museet mødte dog stor forståelse fra fl ere sider. Flere jordejere tilbød at istandsætte beskadigede høje, og amtsvejinspektøren fra Hjørring ville forsøge at restaurere alle ødelagte høje i amtet uden udgifter for Nationalmuseet.119 Hans kollega fra Viborg amt ville ligeledes være behjælpelig med istandsættelsen af amtets høje. Flere højejere var villige til at stille billig arbejdskraft til rådighed, så 1.000 kroner var rigeligt til samtlige restaureringer i amtet, mente han.120
Den tyske besættelse medførte overgreb på en række fredede fortidsminder, men museernes samlinger forblev uberørte. Nationalmuseet havde allerede fra krigsudbruddet i september 1939 påbegyndt en større evakuering af museets genstande. Evakueringen fortsatte gennem hele besættelsesperioden, men in-tensiveredes efter den 29. august 1943, og da der i den illegale presse i vinteren 1944-45 dukkede rygter op om en forestående Schalburgtage mod museet.121 Poul Nørlund nægtede imidlertid at tro på, at besættelsesmagten kunne tæn-kes at ville støtte en ødelæggelse af museet. I et brev til departementschef i Undervisningsministeriet Frederik Graae den 17. januar 1945 redegjorde Nør-lund for sine tanker: »Tyskerne har altid vist vore forhistoriske Samlinger en levende Interesse, og adskillige af vore kosteligste Skatte – Solvognen, Gunde-strupkarret, Bronzealderdragterne m. fl . – er blevet regnet som de største Hel-ligdomme fra den fælles germanske Fortid. De afbildes i saa godt som enhver tysk Haandbog over disse Emner, ofte paa en Maade der har stødt os Danske, idet de i Billedunderskrifterne uden videre tages til Indtægt som tyske. Der kan derfor ingen Tvivl være om, at en mulig Ødelæggelse af Nationalmuseet vilde ramme ikke blot dansk Kultur og dansk Videnskab i Hjertekulen, men ogsaa den internationale Forskning og i ganske særlig Grad den tysk-german-ske Forskning. Det nuværende Styre i Tyskland har til det yderste søgt at fremme det germanske Fortidsstudium og at inddrage Arkæologien som et vigtigt Led i Folkeopdragelsen. I Nationalmuseet har vi lagt Mærke til de utal-lige Forespørgsler i disse Aar om Hagekors og Vikingetid. Blandt de tyske Førere er især Himmler en glødende ivrig Arkæolog. Jeg har set Film, hvor Udgravninger foregaar til Ære for ham. Af Interesse for Udgravningen af den gamle danske Vikingetidsby Hedeby ved Dannevirke har han personlig købt hele det Område hvorpaa Hedeby har ligget og stillet det til Arkæologernes Disposition. Ogsaa hans Interesse for Samlingerne i de skandinaviske Lande
176
er bekendt, og en Ødelæggelse af Nationalmuseet med hvad det rummer af urgermanske Skatte vil være sikker paa hans alvorligste Misbilligelse«.122
På provinsmuseerne fandt lignende evakueringer sted i krigens sidste år. I Århus blev det lokale museums samling af guldgenstande deponeret i en boks i Privatbanken, mens museets maleri- og oldsagssamling forblev i deres skabe og montrer. Museets leder, Ejler Haugsted, var klar over, at samlingen var udsat, men stillede samtidig spørgsmålet: »Kan Bomber ikke ogsaa ramme den, hvor den er fl yttet hen?«.123 På Ringkøbing Museum løste man evakuerings-problemet ved at gemme museets væsentligste genstande – oldsager, mønter og medaljer – hos medlemmer af museets bestyrelse.124 På mindre provinsmu-seer – som eksempelvis i Ringkøbing – kan frygten for tyske soldaters plynd-ringer sikkert have været en lige så væsentlig årsag til samlingernes evakuering som faren for bombeangreb. Så vidt kom det dog aldrig. I et brev til Undervis-ningsministeriet den 2. marts 1946 kunne Poul Nørlund meddele, »at der ikke overfor Nationalmuseet i Tiden under og efter den tyske Besættelse er sket Anmeldelser af tysk Beslaglæggelse af Løsøre eller anmeldt Krav af anden Art hidrørende fra den tyske Værnemagts Raaden her i Landet – Dispositioner over fast Ejendom undtagen – og at Museet heller ikke for sit Vedkommende har været udsat for Beslaglæggelse eller Krav af den omhandlede Art«.125
Det kunne være gået anderledes. I Norge, hvor den politiske udvikling gav SS og dermed Ahnenerbe et større spillerum end i Danmark, forsøgte organi-sationen blandt andet at overtage den igangværende arkæologiske udgravning af »Raknehaugen« i Romerike nord for Oslo. Ahnenerbe overvågede derudover den norske museumstjeneste, drev kulturpolitisk skoling af besættelsestrop-perne og etablerede et fotoarkiv over de vigtigste oldtidsfund.126 Ernst Sprock-hoff foretog på Ahnenerbes vegne arkæologiske udgravninger på Lista,127 og i Berlin diskuterede Sievers og Jankuhn i 1943 en beslaglæggelse af Oldsaksam-lingen i Oslo.128 At tiltag som disse ikke blev aktuelle herhjemme, skyldtes i høj grad Danmarks politiske særstilling i det tysk dominerede Europa – også efter den 29. august 1943. En særstilling, der reelt aldrig tillod hverken Ahnenerbe eller RfDV at vinde fodfæste. At der i Danmark, med historikeren Henning Poulsens ord, midt i Hitlers imperium og midt i krigens ragnarok overlevede en ikke uvæsentlig rest af civilisation, det faktum kan værnemagtens ødelæg-gelse af omtrent 300 gravhøje ikke ændre.129
52097_Kuml 2005.indd 176
52097_Kuml 2005.indd 176 18-11-2005 10:18:5418-11-2005 10:18:54
K I L DE R Tyske arkiver
Bundesarchiv, Berlin-Lichterfelde (BAB)
NS 21 – Lehr- und Forschungsgemeinschaft »Das Ahnenerbe«
NS21/11, NS21/52, NS21/86, NS21/135, NS21/934, NS21/935, NS21/938 Mikrofi lm
Lesefi lm nr. DS B 38, DS G 138
Archiv des Archäologischen Landesmuseums der Christian-Albrechts-Uni-versität. Schloss Gottorf, Schleswig
Mitarbeiter: Schriftwechsel 1944-1955 (ALS)
Danske arkiver Rigsarkivet
Undervisningsministeriets 2. Departements (1.) Kontor (UVM) Journalnr.: 2122/36, 1582/43, 1773/44, 1329/45, 1715/46
Privatarkiv nr. 5135 – Werner Best (RAWB) Pakke 3-5
Privatarkiv nr. 7256 – Aage Gudmund Hatt (RAGH)
Korrespondancer: Lb. nr. 5, Lb. nr. 15 (1950-52), Lb. nr. 46 (Diverse) Det kongelige Bibliotek
Utilg. 484 – Johannes Brøndsteds efterladte papirer (KBJB) I B 2 (kps. 5), I C (kps. 17), I D 1 (kps. 18)
Nationalmuseet – Prinsens Palais
Nationalmuseets Gamle Administrationsarkiv (NMGA)
Journalnr.: 583/30, 111/35, 716/35, 513/36, 836/36, 426/37, 306/41, 795/42, 369/43, 459/43, 36/44, 308/45, 536/46, 285/48, 652/48, 100/56
Nationalmuseets Topografi ske Arkiv (NMTA) Journalnr.: 356/40, 756/43, 887/43, 648/44 Arkiv over restaureringssager (NMRE) Journalnr.: 345/43, 342/47 = 100/47 Nationalmuseet – Brede
Rigsantikvarens Fællessager (NMRF) Kasse: 1934/35, 1938/39, 1939/40, 1944/45, 1945/46 Aviser
Social-Demokraten 10.4 1943
Völkischer Beobachter (Norddeutsche Ausgabe) 4.7 1936
178 NO T E R
1. M.H. Kater 1974, s. 23.
2. M.H. Kater 1974, s. 21. Om Himmlers og Rosenbergs magtkamp, se endvidere R.
Bollmus 1970.
3. A. Speer 1970, s. 108.
4. U. Halle 2002, s. 58f.
5. M. Mackeprang til J. Brøndsted 29.8 1934. J.nr. 84/34, ks. 1934/35 (NMRF).
6. O. Reche til C. Neergaard 5.9 1935. J.nr. 716/35 (NMGA).
7. Det danske nazistparti DNSAP’s interesse for den danske forhistorie, herunder Na-tionalmuseets lurer, er behandlet af J.T. Lauridsen 1993, 2002.
8. Referat fra mødet 30.3 1935. J.nr. 111/35 (NMGA).
9. H. Reinerth til J. Brøndsted 9.5 1936. J.nr. 513/36 (NMGA). Brøndsted var kun i Lübeck i to af kongressens fi re dage (2.-3. juli). Herefter tog han tilbage til sin ud-gravning i Nordjylland (Borremose).
10. M. Müller-Wille 1994, s. 27.
11. J. Brøndsted til E. Sprockhoff 25.7 1936. J.nr. 513/36 (NMGA).
12. H. Zahle til Udenrigsministeriet 3.7 1936. J.nr. 2122/36 (UVM).
13. Völkischer Beobachter (Norddeutsche Ausgabe) 4.7 1936, s. 5.
14. E. Sprockhoff til J. Brøndsted 23.7 1936. J.nr. 513/36 (NMGA).
15. På dette punkt blev Johannes Brøndsted også en foregangsmand, ikke mindst i kraft af trebindsværket Danmarks Oldtid, der udkom 1938-40.
16. J. Brøndsted til E. Sprockhoff 25.7 1936. J.nr. 513/36 (NMGA).
17. H. Reinerth til J. Brøndsted 20.11 1936. J.nr. 836/36 (NMGA).
18. J. Brøndsted til H. Reinerth 27.11 1936. J.nr. 836/36 (NMGA).
19. S. Stummann Hansen 2004, s. 18f.
20. H. Haßmann & D. Jantzen 1994, s. 15.
21. G. Schwantes til Nationalmuseets direktion 2.8 1930. J.nr. 583/30 (NMGA).
22. H. Haßmann & D. Jantzen 1994, s. 16.
23. J. Brøndsted til C.A. Nordman 1.5 1937. J.nr. 426/37 (NMGA).
24. I mødet deltog foruden M. Mackeprang og J. Brøndsted den svenske rigsantikvar S. Curman og den fi nske statsarkæolog C.A. Nordman.
25. J. Brøndsteds referat af mødet på Nationalmuseet 19.6 1937. J.nr. 426/37 (NMGA).
26. Referat af mødet på Nationalmuseet 26.10 1937 J.nr. 426/37 (NMGA).
27. H. Haßmann & D. Jantzen 1994, s. 16.
28. M.H. Kater 1974, s. 290f.
29. P. Thordeman til P. Nørlund 1.7 1938. J.nr. 68/38, ks. 1938/39 (NMRF).
30. P. Nørlund til B. Thordeman 15.7 1938. J.nr. 68/38, ks. 1938/39 (NMRF).
31. H. Hertel 1998.
32. H.S. Nissen 1973, s. 52. Frankrig, Belgien, Grækenland og Jugoslavien var således under værnemagtens kontrol, mens nazistpartiet herskede i Norge og Holland.
33. H. Kirchhof 1979, s. 99.
34. M. Bormann 12.8 1942 (Anordnung A 54/42). NS21/935 (BAB). (Abschrift). H.
Poulsen 1970, s. 356.
35. G. Berger 14.8 1942 (Stabsbefehl 14/42). NS21/935 (BAB). (Abschrift) 36. H.D. Loock 1960, s. 61.
37. F. Riedweg til H. Schneider 18.11.1942. NS21/938 (BAB).
38. Vermerk Sievers 12.1.1943. NS21/938 (BAB).
52097_Kuml 2005.indd 178
52097_Kuml 2005.indd 178 18-11-2005 10:18:5518-11-2005 10:18:55
39. M.H. Kater 1974, s. 178.
40. M. Jakubowski-Tiessen 1994, s. 134f.
41. W. Best til Auswärtiges Amt 24.3 1943. Pk. 3 (RAWB).
42. H. Wäsche til H. Schneider 1.12 1944. NS21/934 (BAB). Wäsche, der tidligere hav-de arbejhav-det som lærer ved hav-den tyske skole i København, kom til Danmark i april 1941 som referent for kulturelle spørgsmål. Som leder af NSDAP’s efterretningstje-nestes (Sicherheitsdienst) 3. afdeling i København »Argeska« (Arbeitsgemeinschaft für Skandinavienkunde) drev Wäsche dog desuden en omfattende spionagevirk-somhed. Til Wäsches succeser hørte blandt andet optrevlingen af det illegale blad
»De frie Danske« i efteråret 1942.
43. Tagebuch Sievers 21.6 1944. NS21/11 (BAB).
44. O.S. Johansen 2002, s. 619f.
45. Erklæring fra Ahnenerbe omkring Karl Kerstens arbejdsopgaver i Danmark (uden dato) 1940. NS21/86 (BAB).
46. Aktenvermerk Sievers 8.5 1940. NS21/86 (BAB).
47. A. Heuss 2000, s. 228.
48. W. Sievers til K. Kersten julen 1938. NS21/52 (BAB). Sievers slutter sin julehilsen:
»I håbet om, at De også i det kommende år vil kæmpe på vores side«.
49. T. Komanns til H. Jankuhn 14.11 1940. NS21/52 (BAB).
50. K. Kerstens beretning fra rejsen til Danmark 14.5-8.6 1940 (uden dato) 1940.
NS21/86 (BAB).
51. Brev dikteret af J. Brøndsted (uden dato) 1940. Nationalmuseet.
52. J. Brøndsted til P. Nørlund uden dato (juni) 1940. J.nr. 35/40, ks. 1939/40 (NMRF).
53. K. Kerstens beretning fra rejsen til Danmark 23.10-5.11 1940. NS21/86 (BAB).
54. H. Friis til J. Brøndsted 13.2 1941. J.nr. 306/41 (NMGA).
55. W. Sievers til v. Löw 15.1 1941. NS21/86 (BAB).
56. T. Komanns til K. Kersten 22.3 1941. NS21/86 (BAB). Med brevet sendte Komanns pas, papirer og 900 kroner. Kerstens rejseudgifter var tidligere opgjort til 400 kro-ner. De resterende 500 kroner må derfor være det bevilgede beløb til Holger Friis.
57. N. Svenningsen til J. Brøndsted 19.2 1941. J.nr. 306/41 (NMGA). Af gesandtskabet i Berlin havde Chr. Thormaelen fået visum til ophold i Danmark indtil 15.2.1941.
58. H. Friis til J. Brøndsted 13.2 1941. J.nr. 306/41 (NMGA). Chr. Thormaelen havde 3.2 1941 meddelt Holger Friis, at rejsen til Hjørring måtte opgives.
59. Om Kerstens og Ahnenerbes virke i Sovjetunionen, se f.eks. C. Hufen 1998 og A.
Leube 2005.
60. Vermerk Sievers 17.2 1942. NS21/86 (BAB). Under Kerstens ophold i Sovjetunio-nen i forsommeren 1943 blev hans arbejdsopgaver i Danmark varetaget af palæobo-tanikeren, SS-Obersturmführer Rudolf Schütrumpf.
61. Aktenvermerk Wolff 4.3 1943. K. Kersten til W. Sievers 7.3 1943. NS21/86 (BAB).
62. Vermerk Sievers 5.4 1943. NS21/86 (BAB).
63. Vermerk Sievers 5.4 1943. NS21/86 (BAB).
64. Vermerk Sievers 5.4.1943. Lesefi lm DS G 138, s. 1184ff. (BAB).
65. A. Heuss 2000, s. 218f.
66. U. Herbert 1996, s. 325.
67. W. Bests dagbog 14.12 & 18.12 1943. Pk. 5 (RAWB).
68. W. Bests dagbog 3.2 1943. Pk. 4 (RAWB).
69. W. Best til W. Sievers 24.7 1944. NS21/52 (BAB).
180
70. W. Sievers til K. Kersten 22.7 1944. NS21/52 (BAB).
71. W. Sievers til W. Best 4.8 1944. NS21/52 (BAB).
72. W. Best til W. Sievers 16.8 1944. NS21/52 (BAB).
73. Telegram til K. Kersten 21.9 1944. NS21/52 (BAB).
74. Vermerk Sievers 19.10 1944. NS21/52 (BAB).
75. W. Sievers til R. Brandt 2.11 1944. NS21/52 (BAB). Rudolf Brandt fungerede som forbindelsesoffi cer mellem Himmler og Ahnenerbe (Sievers). For sit ansvar for, og deltagelse i, en række medicinske forsøg på bl.a. koncentrationslejrfanger blev Brandt dømt til døden for forbrydelser mod menneskeheden ved Nürnbergdomsto-len 20.8 1947 og henrettet 2.6 1948 i Landsberg-fængslet i Bayern.
76. W. Sievers til P. Baumert 9.2 1945. NS21/52 (BAB). Sievers gentager forespørgslen til SS-Standartenführer Baumert den 23.3 1945. NS21/52 (BAB).
77. P. Nørlund 1946, s. 9.
78. T. Mathiassen til J. Brøndsted 22.8 1956. J.nr. 100/56 (NMGA).
79. Efterkrigstidens udbredte varemangel kom blandt andet til udtryk i en ansøgning fra Kersten til Nationalmuseet i 1948, hvor Kersten anmodede museet om hjælp til anskaffelse af skriveredskaber. En anmodning, Nationalmuseet efterkom efter bed-ste evne. Brevveksling mellem Nationalmuseet og K. Kerbed-sten uden dato 1948. J.nr.
285/48 (NMGA).
80. I et brev fra 30.9 1946 fra T. Mathiassen til K. Kersten skriver Mathiassen: »Jeg ved-lægger en lille Skrivelse angaaende Deres Hjælp til os paa dansk efter Deres For-slag«. J.nr. 536/46 (NMGA).
81. T. Mathiassens udtalelse om K. Kerstens virke i Danmark under besættelsen 30.9 1946. J.nr. 536/46 (NMGA).
82. På Brøndsteds forespørgsel den 22.8 1956 om Kerstens indsats i Danmark under besættelsen svarede Therkel Mathiassen fejlagtigt, at Kersten blev sendt til Rusland efter uoverensstemmelser med den tyske overkommando. J. nr. 100/56 (NMGA).
83. Sievers blev den 20.8 1947 ved Nürnbergdomstolen dømt til døden for forbrydelser mod menneskeheden for sit medansvar for medicinske forsøg med koncentrations-lejrfanger. Sievers blev henrettet i Landsberg-fængslet i Bayern den 2.6 1948.
84. K. Kersten til Der Oberpräsident (Verwaltung des Provinzialverbandes), Abteilung für landschaftliche Kulturpfl ege 6.8.1945 (ALS).
85. Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 1958, s. 182. J. Kühl 1999, s. 163.
86. K.W. Struwe 1979, s. 6.
87. W. Hülle 1940, s. 580.
88. Vermerk Sievers 4.2.1941. Lesefi lm DS G 138, s. 1140f. (BAB). Citatet er baseret på en samtale med Dr. Wäsche 18.1.1941.
89. H. Reinerth til T. Mathiassen 15.5 1943. J.nr. 459/43 (NMGA).
90. T. Mathiassen til H. Reinerth 31.5 1943. J.nr. 459/43 (NMGA).
91. W. Hülle til J. Brøndsted 14.11 1942. J.nr. 795/42 (NMGA). Museumsinspektør Hans Norling-Christensens svar er skrevet nederst på Werner Hülles brev.
92. T. Mathiassens koncept til et svar på brev fra Ch. Handfest til T. Mathiassen 15.9 1948. J.nr. 652/48 (NMGA). Som et lille kuriosum til T. Mathiassens karakteristik af Kielermuseets tidligere leder skal det blot nævnes, at Schwantes også længe efter krigen fastholdt sine nazistiske sympatier. I et brev til Gudmund Hatt 17.5 1950 skrev Schwantes blandt andet »Kære Hr. Professor Hatt. Næsten alt, hvad Verden hidtil har fået at vide om den egentlige Nationalsocialisme, er ren Propaganda. Det
52097_Kuml 2005.indd 180
52097_Kuml 2005.indd 180 18-11-2005 10:18:5518-11-2005 10:18:55
er jo det virkelig ulykkelige ved Psykosen, at man med Hjælp fra slige Propaganda-centraler faktisk kan hensætte store dele af Menneskeheden i en fuldstændig sygelig Tilstand. (…) Efter Begivenhederne i 1945 har jeg til alle Venner og Bekendte, som gerådede i raseri over det, de tyske Nationalsocialister havde forbrudt, eller skulle have forbrudt, sagt: Tag den nu med ro, vent og fæld ingen Værdidomme, alt vil for-rykke sig, når vi først erfarer, hvad der virkelig er foregået. Hvad vi hører underti-den er alt sammen blot Propaganda«. Lb.nr. 15, korrespondancer 1950-52 (RAGH).
93. Henholdsvis 13.3 1943 og 14.3 1944. W. Bests dagbog, pk. 4 og 5 (RAWB).
94. W. Best til H. Himmler 15.8.1938. Lesefi lm DS B 38, s. 1956 (BAB).
95. N.-H. Nordlien 1998, s. 56.
96. Oplysninger om Professor Gudmund Hatts Forhold til Tyskerne under Besættelsen af Danmark. Forsvarsskrift forfattet af E. Hatt fra 5.5-13.5 1945. Lb. nr. 46, Diverse (RAGH).
97. H. Reinerth til M.B. Mackeprang 15.5 1943. J.nr. 369/43 (NMGA).
98. C.A. Bodelsen til J. Brøndsted december 1937. I C, kps. 17 (KBJB).
99. M.B. Mackeprang 1943, s. 2.
100. H. Reinerth til M.B. Mackeprang 15.5 1943. J.nr. 369/43 (NMGA).
101. Alene Amt Rosenberg, hvorunder Sonderstab für Vor- und Frühgeschichte hørte, beslaglagde ifølge den tyske historiker Anja Heuss over 500.000 forhistoriske, kunsthistoriske og folkloristiske (volkskündlichen) genstande i Sovjetunionen. A.
Heuss 2000, s. 357.
102. V. Gordon Childe til J. Bøe 18.1 1946 (kopi). I B 2, kps. 5 (KBJB). Som sin norske kollega Johannes Bøe fandt Johannes Brøndsted det dog klogest at vente med den slags møder. »Ikke alene Forholdet til Tyskland er vanskeligt nu – og her tror jeg ikke, at Englænderne trods alt har Forstaaelsen af, hvad en tysk Okkupation vil sige, og hvilke Spor den afsætter i Sindet – men ogsaa Stillingen overfor Lande som Un-garn, Rumænien, Bulgarien. Blandt de »neutrale« fi ndes der endvidere Folk (saasom Sune Lindqvist), med hvem det turde være temmelig vanskeligt nu at komme til Forstaaelse. Kort sagt, vi i Danmark slutter os ganske til dit Standpunkt, at jo min-dre man rører ved disse Ting nu, desto bemin-dre«. J. Brøndsted til J. Bøe 11.2 1946. I D 1, kps. 18 (KBJB).
103. P. Nørlund 1946, s. 9.
104. Ibid., s. 8. Hertil kan det retfærdigvis tilføjes, at antallet af højødelæggelser
104. Ibid., s. 8. Hertil kan det retfærdigvis tilføjes, at antallet af højødelæggelser