Brunsdon har utvivlsomt ret i, at vanskelighederne har noget at gere med for- stielsen af fznomenet zstetik. Inden for traditionel kunstfilosofi er zstetik og zstetisk erfaring karakteriseret ved at vzre forskellig Ira dagliglivet og detles erfaringsverdeii. Fjernsynet tilherer utvivlsom dette dagligliv og dets erfariil- ger. Heraf modsztningen. Men fjernsynet er jo ikke et vindue mod verden i den naive forståelse. Det er et zstetisk medium, et kompleks af reprzsenta- tionssystemer, som listigt tiltrzkker det naive blik. Heraf forvil-I-ingen. Et for- sØg @ at o p l ~ s e denne kunne tage udzangspunkt i en artikel, den tyske kunst- filosof R. Bubner7' skrev i slutningen af 1980'erne. Han sonderer netop inel-
lem dagligdags og zstetisk erfaring og knytter den sidste historisk til festen.
Hvad der er sket er, at festen er blevet en del af dagliglivet, det er blevet zestet- iseret. Man vil kunne hzvde, at fjernsynet har vzret og er en vigtig del af den proces. G. S ~ h u l z e ~ ~ har i sin k ~ ~ i n p e i n z s s i g c undcrsGgelse af tysk uiigdoms- kultur fulgt Bubner op og med begrebet oplevelsessamfundet forsdgt at give empirisk substans til zstetisei.irigshypotesen. Han hzvder, at zstetiseringen af dagliglivet er o~~level,sesrariorzaliter, som er funktionalisering af de ydre om- stsendigheder for det indre liv. Omstzndighederne @res så at sige til oplevel- ser, som refleksivt manipuleres, således at man reagerer på en måde, man selv finder behagelig. I velstandssamfiindet er omstzndighederne ikke Izngere skzbne, inen kan vzlges efter behag. Griind1;eggende er oplevelsesratioilalitet en forin for »jeg-teknologie, som bruger de ydre omstrendigheder som instru- inent for konstruktionen af jeg-billedet, profilen.
Det er ikke vanskeligt at tznke fjernsynet ind i denne sammenhzng ined siil lave txrskelvzerdi (tilgzngelighed), sin mangfoldighed af tilbud (kanaler, programplan) og sin objektn~zssige (tekst) og tidslige manipulerbarhed. Men hvordan skulle en zstetik se ud i dette perspektiv? Netop inden for en selv- manipulativ oplevelseshorisont vil interessen for de teknikker, som de valgte objekter tilbyder og forsager at omgå den kontingente, konkrete brug med i hensigten at gennemsaette en samfiindsmzssighed uden legitimitet, blive re- flekteret kritisk. Interessen for og bevidstheden om, 'hvordan det er lavet', er udbredt. Brugen af båndoptagere, vidcokameraer og ined tiden rnultimedia p i data bidrager til mediemanipulativ bevidsthed. Dette kan o g s i ses udtrykt i den iuassive frc~iistilling af mediernes br~ckstuge, som bade fjernsynet og se- kundzrmedierne er fyldt af: Filmen bag filmen, interviews med alle slags medvirkende i produktionsprocessen. I denne type inedieointale forenes indu- striens afs~tningsinål illed oplevelsessainfundets subjekter i en fælles inani- pulatioiisrationalitet. En a t e t i k i dette billede ville v z r e noget så [ilsynela- dende paradoksalt som en effekt- eller~virl<ningszestetisk produktionszestctik - eller inåslte bedre: slet og ret en inailipulationszestetik.
En sådan TV-zestetik vil intcressere sig for- deri manipulative interesse (in- tentioner) og dens midler (brugeli af teknikken i konstruktionen af oplevelses- poteritialet) for udsendelsen soin tekstenhed, inen ogsa for genren i det omfang denne kan betragtes som bundter af manipulative greb, dvs. henvendelses- former og udsigelsesstrategier, som resulterer i relativt stabile oplevelsespo- tcntialer. Den vil interessere sig for seermanipulationen af de tilhudte oplevel- ser og inå dermed også arbejde ined et seerbaseret tekstbegreb. Den vil videre interessere sig for den tvarmedinle saminenhzng, TV indgiir i, soin udgdr ma- Lerialet for subjektkonstruktionen og for gruppedannelserne (Schulze kalder dein niiljoer), der konstrueres som en del af denne proces. For en sidan zste-
tik e r det e n selvfolge, a t kvalitet e r et relativt begreb, m e n g e n n e m indsigt i l@gnens konstruktionsprincipper har d e n option p å sandheden o g distinktionen.
D e n s mediepolitiske perspektiv vil v z r e udbudsmangfoldigheden i m e d i e - systemet. D e n s videre politiske perspektiv o g begrzensning e r @kologiens.
Noter
1. Forste del af denne artikel er en forkortet og bearbejdet udgave af artiklcn »TV og genre« offcritliggjort i P. Dahlgren (red.): Den nzcing~diga ruten. Nor.rlisk forsk- ning orri TV, Stockholm 1994. Dele af nfsnittct oin kvalitet blev holdt som foredrag p5 det fgrste eksterne seminar i forskningsprojektet 'TVs Æstetik' p5 Sandbjerg, d.25.-27. okt. 1994.
2. Brian G. ROS& (ed.): TV Gertrc..~, Westport, Conn. 1985.
3. S. M. Kaminsky og J.H. Mahan: Arnericon Television Genres, Chicago 1985.
4. Ann Kaplan: Regurding Telt~vi.sion, L.A. 1983.
5. David Marc: Dernogrrijihic Vistas, Pennsylvariia 1984.
6. Hal Himmelstein: Television Myth unrl the Arnerican Mincl, New York 1984.
7. Horace Newcomb: TV. ?%e Most Popolar- Art, New York 1974.
8. Frands Mortensen et. al.: Mediehcinrlhogerl, Kfibenhavn 1990.
9. Mediekultl~r, nr. 14, 1990. Se f.eks. J. Paliner: »Genrer og medier - et kort over- blik« i denne.
10. Nok s 5 konkret som den luftige modenhedstese er tesen om, at det er de organi- satoriske zndringer i TV-produktionen soni [elge af konkurrencen om seerne, der freintvingcr 'genreblanding'. Se f.eks. Henrik S~>iidergaard: DR i ~ - k o i ~ k ~ ~ r r r ; z c e n s iidsrilder, Kgbenhavn 1994, p. 126.
1 l . De sikaldte monogcneriske kanaler distribuerer ikke blot éri genre. Soiii inind- steinal er der jo ~OLII-nalistiske rainmeprogramiiier, soni handtcrer prmentationen.
Derfor burde man maske kalde dem monomane.
12. Jf. Janc Feuer et. al.: MTM: 'Quuliy' Television, London 1984. Beim~erk distancen til industriens kvalitetsopfattelse markeret gennem citationstcgnene: 'Quality' Te- levision.
13. Jf. U. Hauptmeier: »Sketches of Theories of Genre«, in: P o e t i c ~ , vol. 16, 1987, p.403, der i sin undersGgelse fandt flere end 700 genrebetegnelser.
14. Bd. 3' 1973.
15. R. Cohcn: »History and Genre«, in: NLJIV Literury Histor-;, v01 17, nr. 2, 1986.
16. T. Todorov: ~L'origines cles genres«, in: T. Todorov: Les Gerlr-e.s dli D ~ S C O L L ~ S . . Paris 1978. Den engelske oversiettelse ((;nires in Di.scourse, Canibridge 1990) er ikke palidelig.
17. Loc.cit., p.49.
18. Loc.cit.
19. Loc.cit., p.51.
20. Loc.cit.
21. M.M. Bakhtin: »The Problem of Speech Genres«, in: M.M. Bakhtin: Sprech Gel!- res d Otller Lcite ESSUYS. Austin 1986.
22. Se hertil M. Bakhtin, loc.cit., p.66.
23. Loc.cit., p.95.
24. T. Todorov, p.60.
25. Loc.cil., 11.57.
26. T. Todorov: Deri,far~tusri.skr litterut~lr, Kghcnhavn 1989.
27. Op.cit., 13.10.
25. Op..cit., p.1 1-12.
29. L. Cawelli: »The Queslion of Popular Gcnres«, in: Jorrrnul ( f P o p u l a r Filrn & Tc- lei,lsiot~., vol. 13, nr. 2, 1985, 11.57.
30. S p ~ r g s m i l e t er, hvor naturlig dcnne sainmenhzng egentlig er: Gaiiske vist er filni og TV begge audio-visuelle niediei., nien som cftei-hindcn inange hai- 115visl, s i ligner Filiri og TV hi1i;indcn re1 lidt. Den mide TV-pi.ograinincr er koiistiiier-ci p:.
har - soin jeg har forsogl at pavise i arliklcn »Underholdning: En alvorlig Sag!«, in: FI-ands Morlcriseri el. al. (eds.) U n d ~ r h o l d n i n g i ?'V. Dansk ~nrrssc.k»rntnnni- katior~.vorsk~iirrg I , Kobenhavn 198 1 - niere lighed iried tidligere folkelige uiider- holdiiingsfoi-inei-, szrligl varietéen. I dette lys kan det v:ere, at filmen skal scs soni et ~~ndtrigelsesf~nonlen og derfor uegnet til at belyse TV-nicdicts srei-trak.
31. Th. Schatz: Hollj~wood Genres. Forrnr.~los, Filnzrricrking uizd the Stzrdio Systeni.
Ncw York 198 l . 32. Op.cit., p.16.
31. 0p.cit.
34. Op.cit., p.38. Synspiinktet har han hentel hos H. Focillon.
35. P. Cook (ed.): Tlze Cine~nn Book, London 1987.
36. Op.cit., p.59.
37. Selv om diskussionei-ile i Screerr er udgangspiinktet for denne arlikel, så findes der (Iielt) andre, vigtigst Derrida.
38. S. Neale: ~Questions of genre«, in: Screen, vol. 31, ni-. 1, 1990.
39. Loc.ci t., 11.60. Neale citerer H.R. Jauss.
40. Loc.cit., p.39.
41. R. C. Allen: )>Biirsting bubbles. 'Soap Opera', ~iudiences. and the limit.; of geni-e<<.
in: Seiter el. al. (eds.): Remote Control. Television, Auiliences, & Culturnl Power.
London 1989.
42. Loc.cit., p.45.
43. Loc.cit., p.50.
43. Loc.cit.
45. Loc.cit., p.53.
46. P. Dunbar: Script-Writing for Television, London 1965: p.93.
37. K.N. Willis og C. D'Arienzo: IVritirig Scripts for Telei~isiori, Rudio and Filin, New York 198 l , p.260-61.
48. Op.cit., p.208-9 (se note 3).
49. A.Asa Berger: Scripts. Writingfor Radio and Television, London 1990.
50. Op.cit., p.60.
5 1. Andre henvisninger kunne vxre T. Liebes og E. Katz: »On the critical abilities of tclcvision viewci-s« op E. Seiter et. al.: »'Don't treat us like we're so stupid and naive'«, begge artikler i E. Seiter et. a!. 1989 (se note 41).
52. N.-Aa. Nielsen: »Fiktion og programklassifikation«, in: E. Nordahl Svendsen (red.): Mediefol-skning i Dnnnlarks Radio 1986, Kgbenhavn 1987. p.101.
53. Op.cit.
54. B. IIoijer: LrrstJjlltl glömskci, kreativ illusion och realitetsproi~ning. Om puhlikens tankeprocesser vid tittande y6 fiktion ochfaktlz, Stockholm 1991.
55. Op.cit., p.57.
56. Op.cit., p.68.
57. I HGijers senere arbejde er det netop graden af abstraktion, dvs. distance fr-a den erfarede virkelighed, som udggr det distinktive trzek: Jo mere erfaringsnzer teksten opleves, desto inindre optrzder tekstlig refleksion. Bruger nian silledes det erfii- ringsindhold, soin recipienterile siger bliver fremkaldt ved seningen soin kritcriuin, kan man miske give 'TVs storgenrer nyt indhold. Fakta-genrer bliver da udsen- delser baseret p5 social erfaring ined nylieder relateret til 'offentlig' erfaring og eii hverdagsrealistisk serie som TI-e kiirleker relateret til den private erfilringsverden.
Fiktion derimod el- (populzrkulturelle, bade importerede og egenproducerede) ud- sendelser som netop er abstrakte i forhold til sociale erfaringer: »Fcllcon Ci-est 101- kas som en fatasiberattclse som intc har mycket iiied verkligheteri att giirii. Intrigen, hiindelserna och personerriri far mening friiinst i relation til1 publikens kaniledom om vad som tidligare har harit och forestalningar om vad soin bruker vara vanligt inorn genren, dvs. det soiii er textuellt sannoliki«. Det bbr bemxrkes i forhold til kvalitetsdiskussionen nedenfor, ilt koblingen public service, realisme og genre er ladet ined (uudtalte) kvalitetsforestillinger. B. Huijer: Genrei~restiillniriyar oc11 tolkiiingcrr- av beriittcrncle i TV, Stockholin 1995. p. 102.
58. R. Terry Ellinore: NTC's ililass Media Dictioiiccry, Lincolnwood, Illinois 1991, p.477.
59. Se f.eks. Z. Mulgan: »Television's Holy Grail: Seven Types of Qualityx, in: G.
Mulgan (ed.):The Question oj'Qltality. 7%e Broadcastitlg Dcbare 6, Londori 1990;
K . E. Rosengren et. al.: >.Quality in Programming. Views from the North«, in: St~r- dies of Brootlcastirlg, nr. 27, Tokyo 199 1; J. G. Blumler: »In Persuit of Programme Range arid Quality«, in: Stilc1ie.s of Br.ourlcasting, nr. 27, Tokyo 1991.
60. Se S. Ishikawa et. al.: nDiversity iii Television Programming. Comparative Ana- lysis of Five Countries~, in: Studies qfBroadcu.stiizg nr. 30, 1994, og den der an- fgrte litteratur.
61. R. Albers: »Quality in Television from the Perspeclive of the Professional Program Makerc, in: Studies of Broadcusring, nr. 28, 1992, p.59. Den bedste oversigt over litteraturen gives af T. Leggatt: ~ Q u a l i i y in Televisioii. The Views of Professi- o n a l s ~ , in: Studies o f B r o a d ~ a s t i i i ~ , nr. 29, 1993.
62. J. G. Blumler, loc.cit. (se iiote 59).
63. Begge citater fra Albess, loc.cii., p.57. Til den generelle problernatik vedr. betyd- ningen af ratings for TV-producenterne, se M. Goldsman Cantor: »The Role of the Audience in the Production of Culture: A Persoiial Research Retrospective«, in: J.
S. Ettema og D. Ch. Whitney (eds.): Audiencemukirig: How the ililerliu Creute the Audience. London 1994.
64. T. Gitlin: Inside Prirne Time, New York 1983.
65. Citatet er hentet fra Albers, loc.cit., p.5 1.
66. At denne omfatter bide fiktion og fakta syinholiseres af Zola og hans berGmte
»J'accuse«. Det ubesvzerede skift mellem litterær og politisk offentlighed peger p i diskursens styrke på dette tidspunkt.
67. Jf. i Øvrigt R. LaRose: nperceived Transmission Quality Assessment~, in: S t ~ ~ d i e s o f Broadcastiizg, rir. 28, 1992.
68. Jf. Blumler, loc.cit. p.204. En beskrivelse af de forskellige mader at lave disse in- dekser pil gives i B.S. Greeberg og R. Buselle: »Television Quality from the Au- dience Perspective~, in: Studies of Broadca.rting, ilr. 28, 1992, p. 164ff.
69. T. Leggatt: »Identifyhg the Undefinable. An Essay on Approaches to Assessing Quality in Television in the UK«, in: Studies of Broudcasting, nr. 27, 1991, p. 116.
Disse resultater er senere bekrxftet af T. Morrison i Invisihle Citicens, London 1986. Et tidligt foi.s@g p% nied kvantitative metoder at ekstrahere kritiske diiue- nsioner blandt publikum er H. Himmclweit et. al.: »The Audience as Critic. A Conceptual Analysis of Television Entertainmentc, in: P.B.Tunneiibaum (ed.): ï%e Entel-t~~irzment Fl~rzctiotls ofT'elei/i.sion, Hillsdale, New Jersey 1980.
70. B. H@ijer 1995, p. 103 (se note 57 og ogsi citatet i dette).
7 1. Albers, loc.cit., p.32 (se note 6 1). Denne sammenfatning stcinmer med H. M. New- cornb: »American Television Criticisni 1970- 1985«, in: Criticul Studies in Mns.s Comwtiinication v01 3 , 1986. Engelske analyser finder man hos M. Poole: »The Cult of the Generalist - British Television Criticism 1936-83«, in: Scrcen, vol. 25, no 2, 1984; J. Caughie: »Television Criticism: A Discourse in Search of an 0 b - ject«, in: Scl-cen, vol. 25, no 4-5, 1984; C. McArthur: »Point of Review. Television Criticism in the P r e s « , in: Screen Edrtcntion, no 35, 1980; K. Myers: »Televisiori Previewers - N o Critical Comment«, in: L. Materman (ed.): Televi.szon Mytholo- gies, London 1984.
72. Ch. Brunsdon: »Television. Aesthetics and Audiences«, in: P. Mellencamp (ed.):
L0gic.r o f Televi.rion., London 1990.
73. Loc.cit., p.61.
74. Mulgan. p.19 (se note 59).
75. R. Bubner: »Asthetisierung der Lebenswelt«, in: R. Bubner: Astlietische Erfar-ung, Frankfurt a. M. 1989.
76. G. Schulze: Die Erlehni.sge.sellschujt. K~~lt~rt-sociologic der Gegenwart, Frankfurt a.M. 1992.