4 Anvendelse af ICS i sagsbehandlingsprocessen
4.4 Tragtmodellen
Erfaringer fra implementeringen af ICS i både Sverige og Danmark har vist en tendens til, at undersøgelser kan risikere at blive for omfattende. Man har identificeret manglende problemformulering og fokus i de indledende faser af den børnefaglige undersøgelse som hovedårsagen til, at undersøgelserne bliver for omfattende.
På den baggrund har man udviklet et hjælperedskab, tragtmodellen, til at afgrænse og skærpe fokus for den børnefaglige undersøgelse. Når der arbejdes med at præcisere, hvor fokus skal være i undersøgelsen – altså hvilke spørgsmål og områder, der skal undersøges først, har det også den effekt, at det støtter op om en afgrænsning og vurdering af alvors-graden. Der argumenteres fagligt for eventuelle fravalg i selve undersøgelsen. I den for-bindelse skal man huske, at den faglige argumentation skal begrundes i forhold til barnet og ikke kun i forhold til den konkrete problemstilling, som henvendelsen/underretningen vedrører.
Når det er besluttet, at man vil udarbejde en børnefaglig undersøgelse, kan man umiddel-bart herefter gå i gang med at afgrænse fokus. Hvordan og hvornår fokus for den børne-faglige undersøgelse afgrænses, kan variere fra kommune til kommune. Fokus kan typisk afgrænses to steder i sagsprocessen:
Underretning/henvendelse
Som en integreret del af processen omkring underretning/henvendelse, hvor der i slutningen indarbejdes det afgrænsede fokus under indledende vurdering.
Børnefaglig undersøgelse:
Som en integreret del af den børnefaglige undersøgelse, hvor der i starten indar-bejdes det afgrænsede fokus under planlægning af undersøgelsen eller i den bør-nefaglige undersøgelse under indledende vurdering.
Underretning/
Henvendelse Undersøgelses-plan
Børnefaglig undersøgelse
Afgrænsning af fokus Figur 18:
Afgrænsning af fokus i begyn-delsen af den børnefaglige undersøgelse
At afgrænse fokus for undersøgelsen betyder, at man i sin analyse og socialfaglige vurde-ring har nogle indledende bekymvurde-ringer, som man kan forholde sig til og vurdere under-søgelsens informationer i forhold til. På den måde kan man gøre det lettere at udarbejde en analyse og en faglig vurdering senere i forløbet. Samtidig bliver det mere tydeligt for familien, hvad det er, kommunen skal undersøge og hvorfor.
Tragtmodellen illustreres sådan:
1. De røde lamper – indgangen til bekymringen
Hvilke konkrete (risiko-)faktorer fx. vold, mistrivsel, misbrug, kriminalitet, adfærd, handicap, selvmordstanker m.v.
2. Hvad undrer/bekymrer?
Hvad undrer/bekymrer i forhold til eventuelle (risiko-)faktorer (arbejdstider, forældrenes/barnets reaktion, familiens
rela-tioner, omgangstone, kropssprog m.v.)?
Er der i øvrigt noget, der undrer eller bekymrer?
3. Gå bag om undren og bekymring, og spørg hvorfor?
Konkretiser undren i hv-spørgsmål, der skal afdækkes i undersøgelsen
Hvilken betydning har…. for barnet Hvordan påvirkes barnet af……
Hvordan påvirker... faktorer barnet
Hvad er årsagen til, at….
Andre hv-formule-ringer
Figur 19:
Illustration af tragtmodellen
Når man har udarbejdet problemformulering, kan man eventuelt fremhæve de punkter i ICS-trekanten, der skal have størst fokus i undersøgelsen, jf. casen herunder.
ICS-trekanten kan således igen anvendes som et dialogredskab til at tydeliggøre for fami-lien, hvad det er, kommunen skal undersøge og hvorfor.
Vejledningen til tragtmodellen, se www.socialstyrelsen.dk/ics, giver følgende konkrete eksempel på anvendelse af modellen:
Case:
Der er tale om en henvendelse fra forældre, som er bekymrede over deres datter på 12 år.
Datteren har de sidste tre måneder grædt meget og haft tanker om selvmord. Lillebroren har en udviklingsforstyrrelse. Familien har tidligere været i kontakt med kommunen. På baggrund af de indledende informationer og kontakten med familien arbejdes med føl-gende fokusering af problemstillingerne:
1. De røde lamper – indgangen til bekymringen Selvmordstanker
Manglende sociale kompetencer Indesluttet og alene – mobning Øget gråd over tre måneder
2. Hvad undrer/bekymrer?
På baggrund af det umiddelbare indtryk af familien undrer det, at der er selvmordstanker og øget gråd
Det undrer, at der nu tales om mobning, indesluttethed, og at hun er alene, da hun tidligere har været en del af fællesskabet
En yderligere bekymring,som eventuelt har indflydelse på barnet, er lillebrors udviklingsforstyrrelse, der kræver mange ressourcer
3. Gå bag om undren og bekymring og spørg hvorfor Hvilken betydning har lillebrors udviklingsforstyrrelse for barnet?
Hvordan påvirkes barnet af mobning?
Hvordan påvirker skolesituationen barnets selvværd?
Hvordan håndterer familien barnets situation?
Hvad er årsagen til selvmordstanker og gråd, og hvorfor er det øget i løbet af de sidste tre måneder?
Hvordan påvirker forældrenes nuværende relation barnet?
I det konkrete eksempel kunne en problemformulering se således ud:
Det vurderes, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse med henblik på at afdække, hvilke forhold i hjemmet og skolen, som har betydning for barnets lave selvværd, indesluttethed og selvmordstanker, og om der er behov for støtte.
I ovenstående case er der fokuseret i forhold til trekantens venstre domæne: Barnets udviklingsmæssige behov. Sagsbehandleren kan nu i samarbejde med familien og barnet overveje hvilke dimensioner, der vægtes fra trekantens andre to domæner: Forældrekom-petencer og familieforhold – familie og omgivelser for yderligere at skærpe sit fokus i undersøgelsen af de valgte dimensioner fra trekantens venstre side.
Tragtmodellen er udviklet for at styrke det indledende fokus og problemformuleringen, der således skaber den gennemgående tråd i undersøgelsen. Den endelige analyse og so-cialfaglige vurdering tager derfor udgangspunkt i dette fokus og besvarer problemformu-leringens ordlyd: Hvilke forhold i hjemmet og skolen har betydning for barnets lave selv-værd, indesluttethed og selvmordstanker, og er der behov for støtte? Hermed skabes en
Figur 20:
Et eksempel på afgrænsning af fokus
Man kan i undersøgelsen vælge at lægge særlig vægt på:
Familiens historie og funktion
Slægtninge og andre i familiens netværk Boligen
Beskæftigelse Økonomi
Familiens relationer til omgivelserne
• Familiens sociale integration
• Lokalsamfundsressourcer
Grundlæggende omsorg Sikkerhedsaspekter Følelsesmæssig varme Stimulering
Vejledning og grænsesætning Stabilitet Sundhedsforhold
Skoleforhold og læring Fritidsforhold og venskaber Udvikling og adfærd
• Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling
• Identitet
• Social fremtræden
• Selvstændighed
Familieforhold – familierelationer Afgrænsning af focus
Stimulering Vejledning og grænsesætnin Stabilitet en
milierelationerer
BARNETS
VELFÆRD
Barnets udviklingsmæssige behov
Familieforhold – familie og omgivelser Forældrekompetencer