Tosprogede forældre og kortuddannede forældre ønsker i højere grad vejledning i barnets opdragelse

Tosprogede forældre og kortuddannede forældre er mere positivt stemte over for vejledning i barnets opdragelse og omsorg, end den samlede forældregruppe er. De to forældregrupper ef-terspørger nemlig mere vejledning i emner, der eksplicit knytter sig til dagligdagen i hjemmet, end hhv. forældre, der taler dansk derhjemme, og forældre med en videregående uddannelse gør. Figur 8 viser forskellen mellem ønsker fra tosprogede forældre og forældre, der taler dansk i hjemmet, til vejledning om emner, der relaterer til barnets opdragelse og omsorg.

40 % af de tosprogede forældre ønsker vejledning i, hvordan de bedst opfylder deres barns ba-sale behov – fx kost og søvn. Det gør sig gældende for 28 % af de forældre, der taler dansk i hjemmet. 37 % af de tosprogede forældre vil gerne have vejledning i, hvilke aktiviteter de kan lave derhjemme med deres barn, mens det samme er tilfældet for 23 % af forældre, der taler dansk derhjemme. 45 % af de tosprogede forældre ønsker vejledning i, hvordan de opdrager de-res barn og sætter grænser, hvor 32 % af de forældre, der taler dansk derhjemme, ønsker samme vejledning. 26 % af de tosprogede forældre ønsker vejledning i, hvordan de får hverda-gen til at fungere. 15 % af de forældre, der taler dansk i hjemmet, efterspørger den samme vej-ledning.

Figur 8

Andel af forældre, som ønsker vejledning fra personalet om (fordelt på, hvilket sprog der tales i hjemmet):

Kilde: EVA-spørgeskemaundersøgelse blandt forældre foretaget af DST.

Note: Figuren viser andelen af forældrene, som ønsker vejledning fra personalet vedrørende hvert emne, fordelt på, hvil-ket sprog der tales i hjemmet.

Note: Kategorierne på x-aksen er forkortelser af svarkategorier fra spørgeskemaet. Svarkategorierne er forkortet af hensyn til figurens overskuelighed.

Også blandt de kortuddannede forældre er der et ønske om vejledning om barnets opdragelse i hjemmet. 33 % af de kortuddannede forældre ønsker vejledning i, hvilke aktiviteter de kan lave derhjemme med deres barn, og 22 % ønsker vejledning i, hvordan de kan få hverdagen som for-ældre til at fungere. Det er der til sammenligning hhv. 17 % og 12 % af forfor-ældre med en videre-gående uddannelse, der efterspørger vejledning i.

Både tosprogede og kortuddannede forældre oplever også i højere grad end den øvrige foræl-dregruppe, at de får vejledning i disse emner. 37 % af de tosprogede forældre får vejledning i, hvordan de kan opfylde deres barns basale behov. Det samme gælder for 17 % af forældrene, der taler dansk i hjemmet. Der er også flere tosprogede forældre, der får vejledning i, hvordan de opdrager deres barn og sætter grænser. 28 % af de tosprogede forældre angiver at få den vej-ledning i sammenligning med 19 % af de forældre, der taler dansk i hjemmet. Derudover oplever 27 % af de kortuddannede forældre at få vejledning i at opfylde deres barns basale behov, hvor 15 % af forældre med videregående uddannelse svarer det samme.

46 Der tales dansk i hjemmet Der tales et andet sprog end dansk i hjemmet

4.8 Opsummering

Forældre og daginstitutionsledere oplever en tæt dialog om barnets trivsel, udvikling og læring som helt central i et velfungerende forældresamarbejde, hvor afsættet for dialogen er forældre-nes indblik i barnets hverdagsliv i institutionen. Forældrene oplever dog et potentiale i at styrke dialogen med personalet. Det indebærer, at det pædagogiske personale bliver mere opmærk-somme på forældrenes ønsker til dialog, og at begge parter tuner ind på hinandens forskellige perspektiver for at være sikre på, at de forstår hinanden.

Forældrene efterspørger også mere vejledning i at styrke deres barns trivsel, udvikling og læring, end de oplever, at de allerede får. Ligesom forældrene efterspørger et større fokus på læringsmil-jøet i hjemmet som en del af forældresamarbejdet. Det gør sig særligt gældende for tosprogede forældre og kortuddannede forældre, der også i højere grad oplever at blive opfordret til at ar-bejde med deres barns læring i hjemmet, end hhv. forældre, der taler dansk i hjemmet, og foræl-dre med en videregående uddannelse gør. Lederne oplever imidlertid, at det pædagogiske perso-nale har et stort fokus på at opfordre den samlede forældregruppe til at arbejde med deres barns læring derhjemme. Forskellen mellem ledernes og den samlede forældregruppes opfattelse af det pædagogiske personales opmærksomhed på læringsmiljøet i hjemmet peger på, at der kan være behov for i højere grad at tale sammen om, hvad læring er, og hvordan det er muligt i fællesskab at understøtte barnets læring. Læreplanerne kan fungere som et fælles afsæt for dialog og for at skabe et fælles sprog om barnets læring. Samtidig kan institutionerne arbejde med at udvikle en mere løbende vejledning i at styrke barnets læring, frem for at vejledningen primært tager afsæt i en bekymring for barnet, som forældre og ledere oplever, at den aktuelt gør.

Den samlede forældregruppe er til gengæld kritiske over for vejledning om barnets opdragelse, basale behov og aktiviteter i hjemmet. At forældrene har emner, som de ønsker vejledning i, og andre emner, som de markant afviser at få vejledning i, peger på, at vejledning er en vanskelig balancegang. Forældrene giver udtryk for, at de skal opleve vejledningen som konstruktiv inspira-tion frem for som forskrifter eller påbud. Ligesom de skal opleve, at vejledningen er relevant, ved at den modsvarer et behov hos deres barn. Igen adskiller hhv. tosprogede forældre og kortud-dannede forældre sig fra den øvrige forældregruppe, ved at de har et større ønske om vejledning om barnets basale behov, opdragelse og aktiviteter i hjemmet end de øvrige forældre.