Det er væsentligt for bl.a. det forebyggende arbejde at få viden om eventuelle sociale kendetegn for de grupper af unge, der eksperimenterer med forskellige stoffer. Dels for at kunne målrette forebyggelsesinitiativer, dels for at finde ud af, om bestemte sociale forhold beskytter mod eller øger risikoen for stofbrug. I tidligere MULD-undersøgelser er det f.eks. fundet, at stofbrug blandt venner og/eller familie klart øger sandsynligheden for, at en ung selv har prøvet stoffer [Nielsen et al., 2002]. I dette afsnit belyses forbruget af hash og andre stoffer i forhold til de unges egen uddannelsessituation og deres forældres uddannelsesniveau. Det belyses også, om forældres eventuelle skilsmisse har øget sandsynligheden for, at de unge prøver stoffer, sådan som det er fundet i andre undersøgelser [Sabroe & Fonager, 2004].
6.3.1 Forbrug af hash og andre stoffer i forhold til de unges egen uddannelsessituation De unge er opdelt i tre grupper efter deres uddannelsessituation: de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og ikke under uddannelse. Den sidste kategori er selvsagt en meget blandet gruppe af unge, som er færdige med grundskolen, men ikke er i gang med en
ungdomsuddannelse. De har f.eks. erhvervsarbejde, sabbatår, er langtidssygemeldte, på kontanthjælp, værnepligtige eller andet.
Figur 6.11. Andel drenge og piger, der nogensinde og inden for seneste måned har prøvet hash.
Fordelt på uddannelsessituation. Samlet for alle år.
56,6
39,4 39,9
42,9
29,1 31,1
21,1
12,1 12,2
8,2
5,3 4,2
0 10 20 30 40 50 60
Ikke under uddannelse
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser Ikke under uddannelse
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser Drenge Piger
%
Nogensinde prøvet hash (inkl. seneste måned) Prøvet hash inden for seneste måned
Figur 6.12. Andel drenge og piger, der nogensinde og inden for seneste år har prøvet andre stoffer end hash. Fordelt på uddannelsessituation. Samlet for alle år.
25,4
11,4
19,9
15,2
6,8 15,1 14,4
7,0
11,4
6,9
3,3
6,6
0 10 20 30 40 50 60
Ikke under uddannelse
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser Ikke under uddannelse
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser Drenge Piger
%
Nogensinde prøvet andre stoffer (inkl. seneste år) Prøvet andre stoffer inden for seneste år
Når det gælder hash, er udbredelsen på det samme niveau på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Dette gør sig gældende for begge køn (figur 6.11). Når det gælder erfaringer med andre stoffer end hash, er disse noget mere udbredte på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser – det gælder også for begge køn (figur 6.12). Den største udbredelse af hash såvel som andre stoffer findes imidlertid i den blandede gruppe, der ikke er under uddannelse.
Gennem undersøgelsesperioden er der ingen ændringer i udbredelsen af andre stoffer end hash i de tre uddannelsesgrupper. For hash er der lidt modsatrettede tendenser for drenge og piger, idet andelen af drenge med et aktuelt forbrug af hash er faldet i gruppen, der ikke er under uddannelse (fra 26 % i 2000 til 16 % i år 2004, fig. 6.13), mens andelen af piger, der nogensinde har prøvet hash, et steget på erhvervsuddannelserne (fra 28 % til 38 %) og i gruppen, der ikke er under uddannelse (fra 36 % til 45 %) (figur 6.14).
Figur 6.13. Andel drenge, der har prøvet hash inden for seneste måned. Fordelt på uddannelsessituation.
0 10 20 30 40 50 60
2000 2001 2002 2003 2004
%
Ikke u. udd. Gymnasial Erhvervsudd.
Figur 6.14. Andel piger, der har prøvet hash nogensinde. Fordelt på uddannelsessituation.
0 10 20 30 40 50 60
2000 2001 2002 2003 2004
%
Ikke u. udd. Gymnasial Erhvervsudd.
6.3.2 Forbrug af hash og andre stoffer i forhold til forældrenes uddannelsesniveau Som socioøkonomisk mål for den unges familiebaggrund indeholder MULD-undersøgelserne
spørgsmål om, hvad der er mors og fars længste uddannelse. I analysen er svarene kategoriseret i tre niveauer for at se på, om familiens socioøkonomiske status har nogen sammenhæng med de unges stofeksperimenter. Niveauerne er: forældre med 10 års uddannelse eller mindre, forældre med 11-14 års uddannelse og forældre med mere end 14 års uddannelse.
Figur 6.15. Andel drenge og piger, der nogensinde og inden for seneste måned har prøvet hash.
Fordelt på forældrenes uddannelsesniveau. Samlet for alle år.
36,5 35,7
≤10 års uddannelse 11-14 års uddannelse
>14 års uddannelse≤10 års uddannelse 11-14 års uddannelse
>14 års uddannelse Drenge Piger
%
Nogensinde prøvet hash (inkl. seneste måned) Prøvet hash inden for seneste måned
Figur 6.16. Andel drenge og piger, der nogensinde og inden for seneste år har prøvet andre stoffer end hash. Fordelt på forældrenes uddannelsesniveau. Samlet for alle år.
18,3
≤10 års uddannelse 11-14 års uddannelse
>14 års uddannelse ≤10 års uddannelse 11-14 års uddannelse
>14 års uddannelse Drenge Piger
%
Nogensinde prøvet andre stoffer (inkl. seneste år) Prøvet andre stoffer inden for seneste år
Det er unge fra alle sociale lag, der eksperimenterer med både hash og andre stoffer. Hash er dog mest udbredt blandt unge, hvis forældre har mange års uddannelse (mere end 14 år). Det gælder både for brug nogensinde og seneste måned og for både drenge og piger. Hvad angår andre stoffer end hash, ser disse ud til at være mest udbredte blandt unge, hvis forældre har få års uddannelse (10 år eller færre), men forskellen er kun signifikant for piger, der nogensinde har prøvet andre stoffer (figur 6.15 og 6.16).
Det tidligere omtalte fald i drenges brug af andre stoffer end hash ses især blandt drenge, hvis forældre har mellem eller højt uddannelsesniveau (figur 6.17).
Figur 6.17. Andel blandt drenge, der har prøvet andre stoffer end hash det seneste år. Fordelt på forældrenes uddannelsesniveau.
0 5 10 15 20 25 30
2000 2001 2002 2003 2004
%
≤ 10 år 11-14 år > 14 år
Herudover er der ikke sket væsentlige forskydninger i stoffernes udbredelse i de forskellige sociale grupperinger i undersøgelsesperioden (bilagstabel 6.3 og 6.4).
6.3.3 Forbrug af hash og andre stoffer i forhold til forældres skilsmisse
Figur 6.18. Andel drenge og piger, der nogensinde har prøvet hash. Fordelt efter om
forældrene er skilt.
Figur 6.20. Andel drenge og piger, der har prøvet andre stoffer nogensinde. Fordelt
efter om forældrene er skilt.
23,9
Figur 6.19. Andel drenge og piger, der har prøvet hash inden for seneste måned. Fordelt
efter om forældrene er skilt.
16,9
Figur 6.21. Andel drenge og piger, der har prøvet andre stoffer inden for seneste år.
Fordelt efter om forældrene er skilt.
13,3
Figur 6.18 - 6.21 viser, at der er en klar sammenhæng mellem familiestatus og de unges brug af stoffer: en større del af de unge, hvis forældre er skilt, har eksperimenteret med hash og andre stoffer, end de unge i intakte familier. Dette svarer helt til resultater fra undersøgelser blandt de 15-16-årige [Sabroe & Fonager, 2004].