TILFREDSHED MED SAMARBEJDSRELATIONER Gennem de opfølgende spørgeskemaer i foråret 2006 til projektlederne

6.1 TILFREDSHED MED SAMARBEJDSRELATIONER Gennem de opfølgende spørgeskemaer i foråret 2006 til projektlederne er der indhentet oplysninger, der muliggør en kvantitativ belysning af tilfredsheden med samarbejdsrelationerne. I det følgende benytter vi besvarelserne fra det opfølgende spørgeskema til at belyse projektleder-nes tilfredshed med samarbejdet med henholdsvis den kommunale for-valtning, den amtslige forvaltning samt sagsbehandlere i kommunerne. ¹⁵ Desuden er der spurgt til projektledernes tilfredshed med samarbejdet med den øvrige indsats på området.

I tabel 6.1 er angivet den gennemsnitlige tilfredshed med samar-bejdsrelationerne blandt projektlederne fordelt på de seks bysamfund.

15 Der er således separat spurgt til henholdsvis samarbejdet med den (amts)kommunale forvaltning (centralforvaltning/administrative medarbejdere), og samarbejdet med de kommunale sagsbe-handlere (socialrådgivere).

Tabel 6.1: Gennemsnitlig tilfredshed med samarbejdsrelationer fordelt på byer, projektledernes vurderinger 2006.

Projektledernes tilfredshed med samarbejdet med:

By Samarbejdsindikatorerne viser, at der generelt er en god tilfredshed med de samarbejdsrelationer, som projekterne indgår i. Der er dog en vis variation i tilfredsheden, når vi sammenligner de seks bysamfund indbyr-des, og når vi sammenligner tilfredsheden med samarbejdet med de for-skellige typer af samarbejdsparter.

Tilfredsheden med samarbejdet med den kommunale forvaltning er generelt højest i provinsbyerne samt i det enkelte projekt på Frederiks-berg. Tilfredsheden er lidt lavere i København med en gennemsnitlig tilfredshed på 3,4. Det afspejler, som vi senere skal uddybe gennem det kvalitative interviewmateriale, en variation i tilfredsheden med samarbej-det, hvor en del af de københavnske projekter tilkendegiver en god til-fredshed, men hvor der også er et mindre antal projektledere, der ud-trykker en mindre grad af tilfredshed med samarbejdet. Standardafvigel-serne på gennemsnittene, dvs. spredningen i besvarelStandardafvigel-serne, er ikke op-gjort i tabellen, da der i flere af byerne kun er få projekter. I København er standardafvigelsen på tilfredsheden med samarbejdet med den kom-munale forvaltning på 1,1.

Tilfredsheden med samarbejdsrelationerne med den amtslige for-valtning er generelt af samme størrelsesorden som tilfredsheden med de kommunale forvaltningsmyndigheder. Her skal det særligt påpeges, at det generelt er en væsentlig mindre andel af projekterne, der angiver at have

et samarbejde med den amtslige forvaltning, hvilket afspejler, at de fleste projekter har en kommunal forankring. Her er den gennemsnitlige til-fredshed lavest i Århus Amt, men der er i det kvalitative interviewmateri-ale generelt ikke forhold, der forklarer dette udsving. Tværtimod udtryk-kes der i hovedparten af projekterne en god tilfredshed med samarbejdet med den amtslige forvaltning. Når der også i flere af de københavnske projekter er angivet en tilfredshed med de amtslige forvaltninger, skyldes det primært, at der i flere af de københavnske tilbud også finder et vist samarbejde sted med amter i hovedstadsregionen. Der er ikke spurgt til samarbejdet med de københavnske omegnskommuner, men som det uddybes i det følgende afsnit, udtrykker projektlederne i flere tilfælde en kritik af samarbejdet med omegnskommunerne.

Når det gælder samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere (socialrådgivere) tilkendegiver projektlederne en lidt lavere grad af til-fredshed med dette samarbejde i København og Århus, med gennemsnit på hhv. 3,4 og 3,3, og i næsten alle byer er den gennemsnitlige tilfredshed på denne indikator en anelse lavere end for de øvrige indikatorer. Det er formentlig ingen tilfældighed, at det er i de to største byer, at tilfredshe-den med samarbejdet med sagsbehandlerne er lavest, da det er i disse byer at projektlederne generelt oplever, at de kommunale sagsbehandlere er mest pressede i det daglige arbejde. Særligt i København retter pro-jektlederne generelt en kritik af hyppige udskiftninger af sagsbehandlere, ligesom der inden for det seneste år er sket organisatoriske omlægninger, der også påvirker tilfredsheden.

I alle byerne er der en god tilfredshed med samarbejdet med øvrige tilbud på udsatteområdet, højest i Aalborg med 4,2. Det afspejler gene-relt, at tilbuddene indgår i veludviklede samarbejdsrelationer med en række aktører på området, og at dette samarbejde har væsentlig betyd-ning i det daglige arbejde. På denne indikator er tilfredsheden lidt lavere i Århus end i de øvrige byer med et gennemsnit på 3,5, men det kvalitative interviewmateriale peger generelt også i Århus på en god tilfredshed med samarbejdsrelationerne med den øvrige indsats.

I tabel 6.2 er svarene på samme samarbejdsindikatorer opgjort for-delt på indsatsområder.

Tabel 6.2: Gennemsnitlig tilfredshed med samarbejdsrelationer fordelt på indsatsområder, projektledernes vurderinger 2006.

Projektledernes tilfredshed med samarbejdet med:

Der er en vis forskel på tilfredsheden med samarbejdsrelationerne, når vi sammenligner indsatsområderne. Tilfredsheden er generelt højest for indsatsområdet ’alternative plejehjem’. Det hænger sammen med, at de alternative plejehjem som oftest er forankret i en større boform, og såle-des generelt indgår i de samarbejdsrelationer, der kendetegner disse §94-boformer.

Den gennemsnitlige tilfredshed med samarbejdsrelationerne er lidt lavere for bostøttetilbuddene og de private/frivillige tilbud, men der er dog generelt tale om en pæn tilfredshed. Særligt for flere af bostøttetil-buddenes vedkommende gælder, at disse tilbud modsat de alternative plejehjem ikke er forankret i eksisterende institutioner, og at samarbejds-relationerne i højere grad har skullet opdyrkes efterhånden.

For de private/frivlllige tilbud er den gennemsnitlige tilfredshed med samarbejdet med de kommunale myndigheder på 3,6. I mange af tilbud-dene er der en god tilfredshed med samarbejdsrelationerne, men hos en mindre gruppe af de private tilbud, er der en oplevelse af at samarbejdet på flere punkter kunne være bedre, og at samarbejdsrelationerne kunne styrkes. En del af de private tilbud oplever dog, at netop inddragelsen under storbypuljen har været med til at styrke samarbejdsrelationerne.

Særligt for både bostøttetilbuddene og de private/frivillige tilbud er der en lidt lavere tilfredshed med samarbejdet med de kommunale sags-behandlere med et gennemsnit på 3,4. Netop brugerne i bostøttetilbud-dene og de private tilbud rammes ofte af hyppige personaleudskiftninger på sagsbehandlersiden, hvilket vanskeliggør at opretholde en kontinuitet i kontakten.

For tilbuddene på grønlænderområdet viser indikatoren for samar-bejdet med de kommunale myndigheder en værdi på 3,0, men kun to af de tre projektledere på de igangsatte projekter har besvaret dette spørgsmål. Den lavere tilfredshedstilkendegivelse på dette område skyl-des særligt en oplevelse i det ene tilbud af, at nylige strukturændringer i den kommunale organisation har givet en vis turbulens. Det generelle indtryk af samarbejdsrelationerne på dette område er dog, at der fungerer et godt og veludbygget samarbejde mellem de kommunale myndigheder, tilbuddene og centrale aktører på grønlænderområdet, herunder ikke mindst Kofoeds Skole og De grønlandske Huse, der generelt fungerer som katalysatorer for indsatsen på dette område.

Det begrænsede antal af projekter betyder, at det ikke er muligt at nedbryde svarene på indsatsområderne inden for de enkelte bysamfund.

Vi har opgjort tilfredsheden for de private tilbud særskilt i de fire største byer:

Tabel 6.3: Gennemsnitlig tilfredshed med samarbejdsrelationer fordelt på byer og indsatsområder, projektledernes vurderinger 2006

By Her viser det sig særligt, at det er i Københavns Kommune, at tilfredshe-den blandt de private/frivillige tilbud med samarbejdsrelationerne med de kommunale myndigheder er lavest med en gennemsnitsværdi på 3,3.

Derimod ligger tilfredsheden i både Århus, Odense og Aalborg på 4,0 for de private tilbud. Tilfredsheden med samarbejdsrelationerne blandt de private/frivillige tilbud er således højest i provinsbyerne, hvor de private tilbud generelt udtrykker en positiv oplevelse af inddragelse i indsatsen, og af at kommunerne aktivt arbejder på at styrke og facilitere samarbejdet.

Desuden er der for indsatsområdet samarbejde med private/frivillige stillet nogle supplerende spørgsmål til samarbejdet med de offentlige myndigheder.

Tabel 6.4: Samarbejdet med de offentlige myndigheder, de private pro-jekter, projektledernes vurderinger 2005

Ingen/Få Nogle Mange

Pct. Pct. Pct.

Tidligere erfa-ringer med samarbejde med offentlige myndigheder

7 19 74

Lille Nogenlunde Stor

Graden af overensstem-melse i mål

19 37 44

Få Nogle Mange

Barrierer i sam-arbejdet med offentlige myn-digheder

25 56 19

Langt hovedparten af de private tilbud har mange erfaringer med samar-bejdet med de offentlige myndigheder, men der er dog også en mindre andel af tilbuddene, der kun i nogen eller mindre grad har sådanne erfa-ringer.

Cirka halvdelen oplever en stor grad af overensstemmelser i mål mellem de private organisationer og de offentlige myndigheder, men der er dog også en del, der kun synes, at en sådan overensstemmelse kun i nogen grad eller i mindre grad er til stede. Et forhold som fremhæves i flere tilfælde, er synet på aktivering af brugergruppen, hvor flere af pro-jektlederne gør opmærksom på, at mange af brugerne har det så dårligt, at der er meget langt vej til, at en aktivering er realistisk, men at denne opfattelse ikke altid deles i det offentlige system.

Særligt fremhæver en betydelig del af de private tilbud, at de oplever barrierer i samarbejdet med det offentlige. Det kan både dreje sig om en langsommelig administrativ sagsbehandling i forbindelse med projektfor-løbet, men det kan også dreje sig om en oplevelse af, at kapaciteten i det offentlige system sætter grænser for den hjælp, man kan yde brugerne, fx

i forhold til at skaffe en bolig, en herbergsplads, eller behandling. Endelig kritiseres de hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere samt vanske-ligheder med at komme i kontakt med sagsbehandlerne.