• Ingen resultater fundet

Tilbyder behandlingsstederne det, kommunerne har brug for?

4 Kommunernes kendskab til og samarbejde med de tre

4.5 Tilbyder behandlingsstederne det, kommunerne har brug for?

Der er en relativ stor andel af kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, som ikke kan svare på, om de tre behandlingssteder tilbyder den rådgivning, udredning og behandling, som kommu-nen har brug for. Som det fremgår af nedenstående Tabel 4.2, er det dog hovedparten af kommunerne, der vurderer, at behandlingsstederne i høj eller nogen grad tilbyder det, de har brug for.

Tabel 4.2 Kommunernes oplevelse af, om behandlingsstederne udbyder de tilbud, der er brug for

Udbydes den rådgivning,

der er brug for? Udbydes den udredning,

der er brug for? Udbydes den behandling, der er brug for?

I høj grad 45 % 31 % 23 %

I nogen grad 28 % 22 % 27 %

Hverken/eller 0 % 2 % 2 %

I mindre grad 0 % 3 % 2 %

Slet ikke 2 % 2 % 0 %

Ved ikke 25 % 41 % 47 %

I alt 100 % 100 % 100 %

Note: Procentsatserne er beregnet på grundlag af de 64 kommuner i undersøgelsen, der har kendskab til et eller flere af behandlingsstederne. Procentsatserne er afrundede til hele tal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne

45 % af kommunerne oplever i høj grad og 28 % i nogen grad, at de tre behandlingssteder tilbyder den rådgivning, de har behov for i forhold til målgruppen. 53 % af kommunerne oplever i høj eller nogen grad, at der tilbydes den udredning, de har behov for i forhold til målgruppen. 23 % af kommunerne oplever i høj grad, at behandlingsstederne tilbyder den behandling, de har brug for, og 27 % vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet.

Der er en forholdsvis stor andel af kommunerne, som ikke har tilstrækkelig viden om behand-lingsstedernes tilbud til at kunne vurdere, om der tilbydes den udredning og behandling, de har brug for. Dette hænger formentlig sammen med, at det er under halvdelen af kommunerne, der har visiteret til et udrednings- og/eller behandlingsforløb.

Til spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne oplever, at de har brug for andre tilbud til målgrup-pen, svarer 39 % nej, mens 37 % er i tvivl. 24 % af kommunerne har svaret, at de har behov for andre tilbud til målgruppen. Billedet fra interviewene med kommunerne er også blandet.

Nogle kommuner mener, at de er godt dækket ind med henholdsvis behandlingssteder og/eller andre tilbud, mens andre kommuner ikke oplever, at de får dækket deres behov.

De tilbud, der efterspørges, er:

Behandling og udredning

• Behandling og udredning tæt på: Der er en geografisk udfordring for fx kommuner i Syddanmark.

• Tilbud, hvor der ikke er venteliste.

• Tilbud målrettet udviklingshæmmede børn og unge.

• Tilbud, der er skarpere på børn med lav begavelse.

• Tilbud, der arbejder med hele familien og søskende – også i familiens hjem.

• Tilbud, der både kan håndtere den krænkende adfærd og de andre problematikker vedrørende barnet, så de bagvedliggende årsager håndteres.

• Billigere tilbud. Dette ønske kommer frem i spørgeskemaundersøgelsen med kom-munerne. Indtrykket fra interviewene i kommunerne er imidlertid, at det ikke er øko-nomien, der er afgørende for brugen af behandlingstilbud, men derimod kvaliteten.

Vejledning

• Tilbud om supervision af myndighedsrådgivere.

• Målrettede tilbud om rådgivning af professionelle.

• Rådgivning/undervisning i, hvordan situationen håndteres i lokalsamfundet – fx ele-ver og forældre i klasserne.

Undervisning/information

• Temadage med information fra dem med specialiseret viden. Gerne temadage ude i kommunerne om teoretiske tilgange og behandlingsmuligheder.

• Billige kurser, så det ikke bliver fravalgt på grund af den lille målgruppe.

• Viden om opsporing.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne samt interview med kommunale medarbejdere.

4.6 Samarbejdet mellem kommuner og behandlingssteder

Blandt medarbejderne på de tre behandlingssteder er 15 ud af 16 alt i alt tilfredse med sam-arbejdet med kommunerne. Kommunerne er generelt også meget tilfredse med samsam-arbejdet.

• Blandt de 39 kommuner, der har fået rådgivning, udredning og/eller behandling på Janus-Centret, har 93 % alt i alt været tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.

• Af de 13 kommuner, der har fået rådgivning, udredning og/eller behandling hos Projekt JUNO, har 92 % alt i alt været tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.

• Fire af de seks kommuner, som har fået rådgivning, udredning og/eller behandling hos Projekt SEBA, har alt i alt været tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.

Nogle af de elementer, som medarbejderne på behandlingsstederne oplever fremmer det gode samarbejde, er forventningsafstemning med sagsbehandleren og forældrene fra start. For-visitationsmøder med sagsbehandleren, inden det besluttes, om der skal udredes, fremhæ-ves også som et godt afsæt for det videre samarbejde.

Der er derudover faktorer, der kan hæmme det gode samarbejde. Fra behandlingsstederne nævnes det helt generelt, at sagsbehandlerskift i kommunerne kan komplicere samarbejdet.

JanusCentret er begyndt at kontakte kommunerne to måneder efter endt udredning for at høre, om sagen skal lukkes, og sender derefter et afslutningsbrev. De overvejer også at tilbyde et opfølgningsmøde med sagsbehandleren seks måneder efter afsluttet behandling. Begge dele kan afhjælpe, at sagen "bliver væk" ved sagsbehandlerskift.

Derudover nævnes det, at nogle kommuner kan være træge at samarbejde med – det kan tage lang tid at få fremsendt relevante oplysninger for sagen. Det er måske særligt et problem i de sager, hvor udredningen baseres på eksisterende materiale. Projekt SEBA har udarbejdet en huskeliste til kommunerne, så de ved, hvilke oplysninger Projekt SEBA har brug for.

Det fremhæves af flere af de interviewede kommunale medarbejdere, at det er vigtigt, at der etableres en sammenhæng mellem behandlingen af barnet på behandlingsstedet og den be-handling, som kommunen giver i andet regi – fx familiehusene, så behandlingerne spiller sammen. Nogle kommuner har oplevet, at denne sammenhæng er etableret. Andre kommuner efterlyser, at det sker i højere grad.

4.7 Opsamling

Blandt de kommuner, der har brugt et eller flere af de tre behandlingssteder, er der overordnet set stor tilfredshed med kvaliteten af både rådgivning, udredning og behandling på de tre be-handlingssteder, og både kommuner og medarbejdere på de tre behandlingssteder oplever, at der er et godt samarbejde.

Undersøgelsen viser, at stort set alle kommunerne kender ét eller flere af de nationale behand-lingssteder. Der er størst kendskab til JanusCentret. Det høje kendskab betyder dog ikke, at kommunerne har stor viden om, hvad de tre behandlingssteder tilbyder. Medarbejderne på behandlingsstederne vurderer kun i begrænset omfang, at kommunerne i høj grad har tilstræk-kelig viden om behandlingsstedernes ydelser, og det er kun 40-50 % af kommunerne, der vurderer, at de ved, om behandlingsstederne tilbyder de udredninger og behandlinger, kom-munen har brug for.

Der er meget få af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, der svarer, at de tre behand-lingssteder kun i lav grad10 tilbyder den rådgivning, udredning eller behandling, de har brug for (2-7 %), men 24 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har svaret, at de har behov for andre tilbud. Der efterspørges tilbud i forhold til både udredning og behandling, vejledning samt undervisning og information.

10 Det vil sige, at de på spørgsmålene om, hvorvidt behandlingsstederne tilbyder det, de har brug for, har svaret enten hverken/eller, i mindre grad eller slet ikke.