Det nordvestlige Limfjordsamt, Thisted Amt, er Nordjyllands mindste, men har den læng
ste Kystlinie, idet det foruden den store frugt
bare Limfjordsø Mors og Smaaøerne Agerø og Jegindø omfatter den lange smalle Landtange med Landsdelene Vester Hanherred og Thy.
Til Amtet hører endvidere den nordligste Spids af Harboøre Tangen, Syd for Thyborøn Kanal, saa begge denne Gennemsejlings Bred
der findes indenfor Amtets Omraade.
Efter Istiden var Thy og Hanherred delt i Øer og Øgrupper: Længst mod Nordøst lig
ger Vust Bakkeø, der endnu i Valdemars Jor- debog betegnes som en 0. Dens brat afskaar- ne Klinter viser os ganske tydeligt den gamle Kystlinie, ligesom de gamle Landsbynavne:
Vust Holm, Klim Odde o. lign, vidner om, at Vandet tidligere har naaet ind til disse Egne.
Derefter kommer Hannæs, der var skilt fra Vust Bakkeø ved de nu delvis tørlagte Sel- bjerg Vejle og Bygholm Vejle og mod Vest omgivet af Tømmerby Fjord, hvoraf der endnu er en Rest tilbage, og den ligeledes delvis tørlagte Vesløs Vejle. Ved disse Inddæmnin
ger er der indvundet mere end 5000 ha nyt Land. Hjardemaal, Hundstrup og Østerild Sogne dannede en samlet Bakkeø, Østholmen;
bag den skar et smalt Sund sig dybt ind i Landet indtil Kaastrup, hvor det delte sig i to Arme, der omsluttede den store frugtbare Bakkeø Hanstholm. Boddum Sogn i det syd
lige Thy var ligeledes en 0, og endnu 1627 blev Halvøen Thyholm af de kejserlige Offi
cerer betegnet som en 0.
Landtangen med Hanherred og Thy er mere end 100 km lang, men gennemgaaende ikke over 15 km bred. Dens Nordvestkyst ud mod Vesterhavet og Skagerrak er som Hjørring Amts dannet af lange svagt buede Linier, der danner aabne Bugter, Vigsø og Jammerbugt.
Langs hele denne Kyst ligger et 3—8 km bredt Klitbælte, der med de mellemliggende Heder og de store Sandklitter dækker en Trediedel af Landet.
I dette bølgende Sandhav træffer man et Par af Kystens skønneste Steder, Bolbjerg og Svinkløv. Bolbjerg er en mægtig Kalkklippe,
hvis graa Kalkstensvæg er støttet af solide, graagule Flintlag, som hjælper den til at mod- staa Havets haarde Angreb under de vold
somme Vestenstorme. Omtrent 100 m udenfor Kysten staar Skarreklit, den sidste Rest af det gamle Bolbjerg, der engang i Tiden naaede helt hertil maaske endnu længere ud i Havet.
Omtrent ved Amtets nordvestlige Grænse ind mod Hjørring Amt ligger Svinkløv, en Klippe af Skrivekridt, der ligesom dens Mage, Møens Klint, er gennemfuret af dybe Slugter dækket af Krat og Skove, der fra Kløfterne breder sig ud over den lave Forstrand. Op over de skovklædte Slugter rager de hvide, spidse Kalkbjerge, der set ude fra Havet ligner kæmpestore Svineklove (deraf Navnet).
Limfjordskysten er i Modsætning til Hav- kysten dybt indskaaret og har, som omtalt, i ældre Tider været endnu finere takket ud af Fjorde, Vejler, Halvøer og Næs. Langs dens Bredder findes frugtbare veldyrkede Egne, Bakkenerne, omgivet af lave friskgrønne Eng- drag. Hvor de to Landskabsformer mødes, lig
ger en Række Søer: Fladesø yderst mod Vest ved Havet, Ovesø, Vandetsø og Norssø. I denne Række laa tidligere Sjørringsø, der nu er tørlagt. Vandet blev ledet bort derfra gen
nem en lang Kanal til den lavere liggende Ovesø og derfra videre til Fladesø og Fjor
den. Hvor Søen var, breder sig nu et yppigt, frodigt Landskab.
Mellem Thy og Salling ligger Limfjordens største 0, Mors, omgivet af Løgstør og Thisted Bredning, Visby og Kaas Bredning.
Bredningerne forbindes ved smalle Sejlren
der: Fæggesund, Vilsund, Næssund og det bredere Salling Sund. Paa den frugtbare vel
dyrkede 0 er der ikke meget tilbage, som viser os dens oprindelige Natur: Syd for Ny
købing en gammel Skov af Ege, Birk og Elm, fornyet ved Indplantning af Bøge, og omtrent midt paa Øen i Ovtrup Sogn en større Hede
strækning, nu delvis tilplantet. Den nordligste Del af Øen er interessantes!. Her veksler kraftigt formede Bakkedrag med lavere lig
gende Enge og Moser og her findes Salgjer
182 THISTED AMT Høj, hvorfra man har en herlig Udsigt ikke
alene over Mors, men over store Dele af Thy og Hanherred helt over til Hanstholm og Bol
bjerg. De nordlige Kyster danner ved deres straalende Farver sammen med Klinterne ovre paa den modsatte Bred en herlig Ramme om den skønne Thisted Bredning, hvis Vande er saa blaa som Middelhavets ved Brindisi.
Indenfor Thisted Amt finder man en Rig
dom af ældre Dannelser, hvortil vi kun paa Bornholm har noget tilsvarende. Næsten alle de Formationer, der forekommer her i Lan
det, er repræsenterede og let tilgængelige i de høje, pragtfulde Klinter.
Skrivekridtet danner Undergrunden under den østlige Del af Amtet og kommer frem til Overfladen i Svinkløv og under et mindre Omraade nord for Thisted indtil Hanstholm, løvrigt er det nyere Kridt, Limsten og Blege- kridt, der danner Undergrunden under den største Del af Amtet. Limstenen træfles i Bakkerne ved Klim, hvor det ligesom ved Stevns Klint, udsaves og anvendes til Byg
ningssten. Blegekridtet, der egner sig fortrin
ligt til Kalkbrænding, ligger nær Overfladen i Egnen ved Thisted, Hvidbjerg paa Thyholm og Erslev paa Mors. Den ejendommeligste af de yngre Dannelser er Moleret, der er dan
net af mikroskopiske encellede Kiselalger og udmærker sig ved at være saa let, at det i tør Tilstand kan svømme paa Vand; det bry
des og anvendes i stor Stil til Fremstilling af lette Mursten, der er en meget vigtig Udfør
selsartikel. Moleret findes i de farveprægtige Klinter omkring Thisted Bredning: Silstrup, Svalklit og Hanklit, samt Fæggeklit og Ejers- lev Klint ved Løgstør .Bredning. Den hvide, fint lagdelte Lerart ligger i disse Klinter af
vekslende med mørkbrune Lag af vulkansk Aske og mørkere tykke Bælter af Cementsten.
Af den nyere Tids Ændringer har Land
hævning og Tørlægning af de lavvandede Fjorde og Vejler gjort Landet større, medens den hærgende Sandflugt her ligesom i Vend
syssel har ødelagt mange tidligere frugtbare og veldyrkede Sogne. Værst er det gaaet ud over Agger Sogn. Om dets Ødelæggelse har man fra 1683 følgende triste Beskrivelse: »Ag
ger Sogn er overalt saa ganske fordærvet af Sandflugt, at det staar aldrig til Redning; thi foruden det, at Havet kommer Folkene jo nærmere og nærmere og underskærer Bak
kerne, saa at det er ej ganske sikkert, at
enten deres Kirke eller deres Bopæl kan blive der bestandig, saa tynger Sandet ikke aleneste deres Huse ned, men endog saaledes indspænder Ind- og Udgangen til og fra Husene, at Regn og andet Vand kan ingen Udgang faa fra dem, men bliver staaende inde i Husene hos dem; saa ligger det og mange Alne tykt paa de. Steder, hvor Sogne- folket haver tilforn haft deres Agerjorder.«
Limfjordens Udløb til Vesterhavet har gen
nem Tiderne ganske vilkaarligt gentagne Gange lukket sig, indtil Havet atter en Storm
vejrsnat brød igennem enten paa det gamle Sted eller dannede et nyt Gennembrud. Ved det store Gennembrud 1825 dannedes Agger
kanalen, der holdtes aaben i et halvt Aarhun- drede, men saa atter lukkede sig. Forinden havde dog Havet skabt et nyt Indløb, Thybo
røn Kanal, som man nu søger at holde aabent ved Hjælp af kraftige Dampere forsynet med stærke Sandpumpemaskiner.
Mange smukke Oldtidsmindesmærker og Gravhøje, der findes i Hundredevis i hvert Herred, viser, at Thy er et Land med en gammel Kultur, ligesom det er rigt paa Min
der og Overleveringer fra Kristendommens ældste Tider. Ved Vestervig levede den hel
lige Thøger, der her byggede en Kirke af Ris og Kviste. Vestervig Kloster, stiftet 1110, blev indviet til ham, og hans pragtfulde, sølv
smykkede Helgenskrin gemtes i Klosterkir
kens Alter. Under Svenskekrigen 1657 søgte Thyboerne modigt at værne deres Land mod den indtrængende Fjende. Det afgørende Slag stod ved Nabe i Agger Sogn. Her stod en Skare Bønder overfor den Tids ypperste Kri
gere, saa Udfaldet var paa Forhaand givet.
Thyboerne vandt ikke Sejr, men de viste, at de havde Vilje til at ofre deres Liv for Fæd
relandet; og ofte senere har de djærve Klit- boere sat deres eget Liv i Vove for at redde Skibbrudne, der af det stormfulde Vestenhav sendtes ind paa de farlige Rev.
De frugtbare Jorder ind mod Limfjordens Kyster er veldyrkede og Hjemsted for en vel
stillet Bondebefolkning, der i udstrakt Grad har følt sig knyttet til deres Hjemland og mindre end Jyder i Almindelighed har haft Trang til at drage ud til andre Egne af Lan
det.
Thyland er bekendt for sit gode og stærke Gammeløl og de fede Thybooste, der blev
bedre, jo længere de gemtes.
THISTED AMT 183 Areal 177,562 ha, heraf Købstæderne 1725 ha.
Arealets Anvendelse 15. Juli 1919. Korn
arealer 43,684 ha. Rodfrugtarealor 15,196 ha.
Andre Høstarealer 345 ha. Brakarealer 1593 ha. Grønfoder- og Græsningsarealer 36,653 ha.
Eng, Kær og Fælleder 21,552 ha Haver m. v.
1677 ha. Moser 1244 ha. Skove 12,354 ha. Veje m. v. 4455 ha. Heder og Lyngbakker 23,904 ha.
Flyvesands- og Klitarealer 9374 ha. Vand
arealer 5528 ha.
Høstarealet 15. Juli 1928. Kornarealer 44,333 ha, heraf Hvede 749 ha, Rug 1556 ha, 2-radet Byg 20,553 ha, 6-radet Byg 1543 ha, hvid eller gul Havre 10,162 ha, graa eller broget samt sort Havre 2250 ha, Blandsæd 7463 ha, ren Bælgs æd 55 ha, Boghvede 2 ha. — Rodfrugt
arealer 16,905 ha, heraf Kartofler 2032 ha, Runkelroer og Fodersukker 2233 ha, Kaalrabi 9857 ha, Turnips 2592 ha, Gulerødder 149 ha, Sukkerroer 42 ha.
Indbyggere. Faktisk Befolkning 5. Nov.
1925: 83,199, heraf 41,595 Mænd, 41,604 Kvin
der. Af Befolkningen boede i Købstæderne 16,247, heraf 7652 Mænd, 8595 Kvinder. Op
ført i Folkeregistret 5. Nov. 1925: 83,058, her
af i Købstæderne 15,983. 1. Okt. 1928: 83,851, heraf i Købstæderne 15,926.
Kreaturholdet. 15. Juli 1928: Heste 21,275 Stkr., Hornkvæg 128,195 Stkr., heraf Kø er 50,505 Stkr., Svin 129,148 Stkr. 15. Juli 1926:
Faar 24,033 Stkr., Geder 627 Stkr., Høns 616,963 Stkr.
Faste Ejendomme i 1927. Antal Ejendomme 15,254, samlet Vurderingssum 200,019,000 Kr., heraf Grundværdi 94,780,000 Kr., 13,359,4 Tdr.
Hartk. Heraf 45 særskilt vurderede Skove, samlet Vurderingssum 1,114,000 Kr., heraf Grundværdi 562,000 Kr. 9036 Landbrugsejen
domme, samlet Vurderingssum 159,979,000 Kr., heraf Grundværdi 87,034,000 Kr., 13,092,0 Tdr. Hartk. 36 Gaarde over 12 Tdr. Hartk., samlet Vurderingssum 5,625,000 Kr., heraf Grundværdi 3,775,000 Kr., 608,1 Tdr. Hartk.
3615 Gaarde paa 1—12 Tdr. Hartk., samlet Vurderingssum 110,125,000 Kr., heraf Grund
værdi 64,243,000 Kr., 10,320,4 Tdr. Hartk. 5385 Huse under 1 Td. Hartk., samlet Vurderings
sum 44,229,000 Kr., heraf Grundværdi 19,016,000 Kr., 2163,5 Tdr. Hartk.
Amtsrepartitionsfondens Regnskab 1927—28.
Regnskabsbalance 2,092,838 Kr. Indtægter.
Beholdning ved Aarets Begyndelse 555,821 Kr. Grundskyld 541,484 Kr. (udskrevet med 5,76 pro mille, i 1929—30 med 4,56 pro mille).
Ejendomsskyld 264,301 Kr. (udskrevet med 4,32 pro mille, i 1929—30 med 3,42 pro mille).
Skattefrit Fradrag pr. Ejendom 3000 Kr. Bi
drag lignet paa Sognekommunerne 135,000 Kr. Afgift af Motorkøretøjer 533,602 Kr., her
af udbetalt til Sognekommunerne 82,530 Kr.
Optagne Laan 0 Kr. Forbrug af ilk tiver 4270 Kr. Udgifter. Amtsskolefonden 88,587 Kr.
Justits- og Politivæsen 76,746 Kr. Fattigvæ
sen 50,697 Kr. Medicinalvæsen 345,050 Kr.
Dyrlægevæsen 1332 Kr. Vejvæsen 589,209 Kr.
Renter af Gæld 45,072 Kr. Afdrag paa Gæld 33,853 Kr. Forøgelse af Aktiver 45,188 Kr. Be
holdning ved Aarets Udgang 671,221 Kr. For
mue 31. Marts 1928: 2,837,400 Kr., heraf faste Ejendomme 1,544,300 Kr. Gæld 1,170,659 Kr.
Amtsskolefondens Regnskab 1927—28. Regn
skabsbalance 891,509 Kr. Indtægter. Lig
ning paa Skoleraadskredsen 113,800 Kr., heraf paa Amtsrepartitionsfonden 91,814 Kr., paa Købstæderne 21,986 Kr. Statstilskud 695,564 Kr. Udgifter. Pensioner m. v. 214,201 Kr.
Tilskud til Lærerlønninger 588,356 Kr. Tilskud til Højskoleelever 18,595 Kr. Formue 30.
Juni 1928: 34,648 Kr. Gæld 0 Kr.
Amtsfattigkassens Regnskab 1927—28. Regn
skabsbalance 46,297 Kr. Indtægter. Til
skud fra Amtsrepartitionsfonden 37,000 Kr.
Udgifter. For Døvstummes Oplærelse og Underhold paa Døvstummeinstituttet 2023 Kr.
Bidrag til Sognekom inunerne 36,630 Kr., her
af i Anledning af Afsindiges Underhold og Be
vogtning 18,708 Kr., i Anledning af Aandssva
ges Underhold og Bevogtning 14,143 Kr., til Epileptikere og Skrofuløse m. v. 3779 Kr. F o r- mue 31. Marts 1928: 15,030 Kr. Gæld 9878 Kr.
Folketingsvalget April 1929. Antal Vælgere 39,873. Antal afgivne Stemmer 32,815. Retsfor
bundet 230, Konservative 8106, Radikale 1595, Socialdemokrater 7082, Venstre 15,770, ugyl
dige 32. Konservative 1 Kredsmandat, Social
demokrater 1 Tillægsmandat, Venstre 2 Kredsmandater.
184 THISTED AMT Købstadkommuner:
Nykøbing M.
Thisted.
Landkommuner:
Vester Han Herred:
Ketterup-Gøtterup Kommune.
Kollerup Kommune.
Hjortdal Kommune.
Torup-Klim Kommune.
Vust Kommune.
Tømmerby-Lild Kommune.
Øsløs-Vesløs-Arup Kommune.
H i 11 e r s 1 e v Herred:
Østerild Kommune.
Hunds trup Kommune.
Hjardemaal Kommune.
Rær-Hansted-Vigsø Kommune.
Nors-Tved Kommune.
Vester og Øster Vandet Kommune.
Hillerslev-Kaastrup Kommune.
Sennels Kommune.
Hundborg Herred:
Thisted Landsogns Kommune.
Tilsted Kommune.
Skinnerup Kommune.
Sjørring-Torsted Kommune.
Vang-Tvorup Kommune.
Hundborg-Jannerup Kommune.
Skjoldborg-Kallerup Kommune.
Nørhaa Kommune.
Hassing Herred:
Sned sted Kommune.
Sø n d e rhaa-Hø r s t ed Kommune.
Harring-Stagstrup Kommune.
S k y u m - H ø r d u m Kommune.
Hassing-Villerslev Kommune.
Bedsted-Grurup Kommune.
H v i d b j e r g - 0 r u m - L o d b j e r g K o m m u n e.
R e f s Herred:
Vestervig-Agger Kommune.
Hurup Kommune.
Visby-Heltborg Kommune.
Boddum-Ydby Kommune.
Helligsø-Gettrup Kommune.
Hvidbjerg-Lyngs Kommune.
Sondbjerg-Odby Kommune.
Jegindø Kommune.
Morsø S d r. Herred:
Øster og Vester Assels Kommune.
Ljørslev-Ørding Kommune.
Vejerslev-Blidstrup Kommune.
Karby-Hvidbjerg-Redsted Kommune.
Tæbring-Ovtrup-Rakkeby Kommune.
Fr ø sle v-M o 11 er up Kom m u n e.
Lødderup-Elsø Kommune.
Morsø Nørre Herred:
Tødsø-Erslev Kommune.
Galtrup-Ø. Jølby Kommune.
Dragstrup-Skallerup Kommune.
Solbjerg-Sundby Kommune.
Alsted-Bjergby Kommune.
Flade-Sdr. Draaby Kommune.
S e j e r s 1 e v-E j er s 1 e v-Jø r s b y K o m m u n e.
AMTSRAADET.
Haugen-Johansen, Kr., f. 12. Aug. 1882 i 1916—21, Formand for det raadgivende Udvalg Silkeborg, Son af ßogtrykkeriejer, Bank- af 15. Jan. 1921, til 1924, Medlem af Forretnings-direktør Kr. Johansen
og Hustru Kirstine, f.
Nielsen. Gift 10. Marts 1925 med Marie H.-J<
afd., Datter af Arkitekt, Etatsraad Vilhelm Dah- lerup og Hustru, f.
Koch.
Student fra Horsens Statsskole 1902, cand jur. 1908, Volontør i In
denrigsministeriet 1909.
Assistent 1912. Over
retssagfører s. A., fung.
Chef for Ministeriets ekstraord. Kontor 1915, Fuldmægtig 1918, Kon
torchef 1921, kst. Stifts
amtmand i Viborg 1922.
Sekretær i Overværge- raadet 1910—19, i den k o mm un ale S k a 11 e k o m -
mission 1910—13, i den overordentlige Kom
mission af 8. Au g. 1914, 1914—17, i Majsnævnet
udvalget for National
foreningen til Tuberku
losens Bekæmpelse og Formand i Udvalget an- gaaende Vandforsy
ningsanlæg 1921, Op
hold i Genève ved Bu
reau international du travail 1923—24 og For
mand for den danske Delegation ved Arbejds- konferencen der 1923, Medlem af Statsbolig
fondens Bestyrelse og Leder af Indenrigsmi
nisteriets Boligafdeling 1925, Formand for Di
rektionen for Thisited- Fjerritslev Banen og for Tilsynsraadet for Spare
kassen for Thisted Amt 1926. R. af Dbg.
Amtmand over Thisted Amt 1926.
Adresse: Amtsgaarden, Thisted.
Dalgaard, Klaus, f. 23. Nov. 1864 i Galtrup, Søn af Gaardejer Chresten Dalgaard og Hu
stru Ane Marie, f. Lar
sen. Gift 7. Okt. 1892 med Maren D., Datter af Gaardejer Chresten Mik
kelsen, Tøving, og Hu
stru Ane Marie.
Uddannet ved Land
væsen, Elev paa Galtrup Fortsættelsesskole og paa Faurbogaard Land
brugsskole 1884, Gaard
ejer 1892. Sogneraads- formand for Galtrup-Ø.
Jølby Kommune 1904—
17, Formand for Mors Landboforening 1908 og for Nykøbing M. Andelssvineslagteri 1913.
Medlem af Amtsraadet 1916 (Venstre). Med
lem af Vejudvalget, Lønningsudvalget, Udval
gene for Nykøbing M. Sygehus og for Ting- og Arresthuset i Nykøbing M.
Adresse Galtrup pr. Erslev, Mors.
Gasberg, Christian Pedersen, f. 2. Dec. 1873 Ballerum, Søn af Gaardejer Peder Gasberg og Hustru Bodil Sofie, f.
Christensen. Gift 17. Nov.
1899 med Marie Magda
lene G., Datter af Gaard
ejer Lars Poulsen Frost, Vor ring, og Hustru Ma
rie, f. Christensen.
Uddannet ved Land
væsen, Gaardejer 1899.
Fh. Medlem af Hjælpe
kassens Bestyrelse, For
mand for den lokale statsanerkendte Syge
kasse 1907, Medlem af Nors-Tved Sogneraad 1917, Formand 1921, Kommunens Repræsentant i Thisted-Fjerrits- lev Banen 1924. Medlem af Menighedsraadet 1926.
Medlem af Amtsraadet 1928 (Venstre), Med
lem af Legatudvalget og af Bevillingsudvalget.
Adresse: Vorring pr. Nors.
188 THISTED AMT Horsager, Jens Chr., f. 4. Maj 1882 i Ørding,
Søn af Gaardejer Anders Chr. Paulsen og Hustru Kirsten, f. Jen
sen. Gift 28. April 1915 med Karen H., Datter af Lærer Viskum Petersen, Bjerringbro, og Hustru Dorthea, f. Jensen.
Uddannet ved Land
væsen, Elev paa Jebjerg Højskole, Salling, 1901—
02, Gaardejer 1902. Sog- neraadsformand i 0. As- sels 1909—21, Medlem af Bestyrelsen for Landbo
foreningen 1916, For
mand for Værgeraadet 1921, Medlem af Prov
stiudvalget 1922 og af Menighedsraadet.
Medlem af Amtsraadet 1924 (Venstre), Med
lem af Beværterudvalget, Plantageudvalget og Erhvervsskatteudvalget 1924.
Adresse: Stahøjgaard, 0. Assels, Mors.
Houe, Poul Poulsen, f. 5. Dec. 1861 i Vester
vig, Son af Gaardejer Chresten Houe Poulsen og Hustru Kristine, f.
Korsgaard. Gift 1. Okt.
1896 med Maren H., Dat
ter af Gaardejer Jacob Overgaard, Sønder Hov, Hustru Inger Marie, f.
Sørensen.
Uddannet ved Land- vajsen, Elev paa Testrup Højskole 1886-87, Gaard
ejer 1890—1912, Proprie
tær 1912. Medlem af Sogneraadet 1903—09 og 1917--25, Ejendomsskyld
vurderingsmand 1903—13, Medlem af Besty
relsen for Thisted Amts Mejeri 1921, af Skole
direktionen 1927 og af Bankraadet for Han
dels- og Landbrugsbanken i Thisted 1929.
Medlem af Amtsraadet 1922 (Venstre), Med
lem af Legatudvalget og af Bestyrelsen for Thisted Amts Sygehus 1922.
Adresse: Ulstrup pr. Sjorring.
# Jensen, Jens Peter, f. 9. Dec. 1867 i Has
sing, Søn af Tømrermester Poul Jensen og Hustru Ane Marie, f. Pe
dersen. Gift 20. April 1897 med Marie Elisa
beth J., Datter af Gaard
ejer Niels Østergaard, Hassing, og Hustru Ma
ren, f. Thøgersen.
Uddannet som Tømrer, Tømrermester i Hassing til 1905, Gaardejer 1905.
Sogneraadsformand 1907
—29, Formand for Thi
sted Amts Sogneraads- forening 1917, Revisor i
Hassing-Villerslev Pastorats Spare- og Laa- nekasse ca. 24 Aar og i Thisted Amts Brand
kasse for Landbygninger, Formand for Thi
sted Amts Driftslaaneforening, Medlem af Be
styrelsen for de samvirkende Sogneraadsfor- eninger for Danmark, Vurderingsmand for Umyndiges Midler.
Medlem af Amtsraadet 1928 (Venstre).
Adresse: Hassing pr. Hørdum.
Korsgaard, Mads Christian, f. 25. Aug. 1883 paa Tøttrupgaard, Søn af Proprietær Mads Peter Korsgaard og Hu
stru Kristine Marie, f.
Trap. Gift 20. Nov. 1908 med Hedvig K., Datter af Proprietær Anders Chr. Sørensen, Irup ved Hør dum, og Hustru Ane Sofie, f. Bendesen.
Uddannet ved Land
væsen, Elev paa Malling Landbrugsskole, 2 Kur
sus, Proprietær, Ejer af Fødegaarden 1908. Fh.
Medlem af Skyum-Hør- dum Sogneraad i 12 Aar, deraf Sogneraads- formand i 4 Aar, Formand for Thisted An- delssvineslagteri fra dets Start 1929 og for Andelsmejeriet Nyhaab 1921, Medlem af Be
styrelsen for Thisted Bryghus 1928.
Medlem af Amtsraadet 1922 (Kons. Folkep.).
Adresse: Tøttrupgaard pr. Hørdum.
Madsen, Carl, f. 29. Aug. 1873 i Klim. Søn af Gaardejer Peder Madsen og Hustru Mari
ane, i. Kristensen. Gift 27. Nov. 1903 med Kir
stine M., Datter af Gaardejer Peder Jacob
sen, Klim, og Hustru Nikoline, f. Andersen.
Uddannet ved Land
væsen, Gaardejer, over
tog Fødegaarden 1903.
Medlem af Landstinget 1914—18, Formand for Mæglingsraadet for kom
munal Lægehjælp 1915
—27, Formand for Aal
borg Amts Andelssvineslagteri 1918, Næstfor
mand i Fællesbestyrelsen for Samvirkende danske Andelsslagterier, Medlem af Direktio
nen for Thisted Amts Landbygningers Brand
forsikring, af Repræsentantskabet for Thisted- Fjerritslev Banen og for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt af Bestyrelsen for Amtsraadsforeningen for Danmark.
Medlem af Amtsraadet 1916 (Venstre), Med
lem af Skoledirektionen.
Adresse: Klim.
AMTSRAADET 189 Pedersen, Anders Kristian, f. 31. Maj 1873 i
0. Assois Sogn, Søn af Fisker Henrik Peter
sen og Hustru Ane Eli
sabeth, f. Andersen. Gift 10. April 1900 med Sid
sel Marie P., Datter af Gaardejer Peter Futtrup, V. Assels, og Hustru Jo
hanne, f. Christensen.
Husejer i Ørding 1900.
Formand for Ljørslev- Ørding Hjælpekasse 1907
—10, Sogneraadsformand 1910—15, Medlem af Be
styrelsen for Morsø Kalk s elskab 1914 og for Morsø Svineslagteri 1919, Sogneformand for Jydsk Andelsforening 1915, Repræsentant i samme 1923, Medlem af Bestyrelsen for Ljørs- lev-Ørding Sparekasse og Landvæsenskom
missær 1925.
Medlem af Amtsraadet 1916 (Rad. Venstre), Medlem af Kredsudvalget og Sessionsudval
get 1916, af Sygehusinspektionen 1920 og af Sygehusudvalget 1922.
Adresse: Ørding pr. 0. Assels.
Sloth, Niels Clemmensen Christensen, f. 7.
Juni 1862 paa Styvelgaard, Hvidbjerg, Søn af Gaardejer Christen Sloth og Hustru Anna, f. An
dersen. Gift 5. Feb. 1889 med Johanne S., Datter Gaardejer Niels Lings, Heltborg, og Hustru Maren, f. Jensen.
Uddannet ved Land- væisen. Elev paa Testrup
Højskole 1880-81, Gaardbestyrer, Gaard
ejer 1888, Sparekassedi
rektør 1905. Repræsen
tant for Thisted Amts Brandforsikring.
Medlem af Amtsraadet 1910 (Venstre), Medlem af Vejudvalget, det staaende Udvalg og Lønningsudvalget.
Adresse: Styvelgaard pr. Hvidbjerg.
Smed, Peter Pedersen, f. 25. Febr. 1865 i Gr ur up, Son af Kreaturhandler og Gaardejer
Niels Pedersen, kaldet Smed, Helligsøgaard, og Hustru Ane, f. Poulsen.
Gift 30. April 1893 med Elisabeth Sofie S., f.
Isaksen, Datter af Gaard
ejer Isak Willumsen, Kobberød, og Hustru El
se Martine, f. Hartvig- sen.
Uddannet ved Land
væsen, Elev paa Hind
holm Højskole 1883—84, Gaardejer i Helligsø 1890,
i Dover 1893. Medlem af Sogneraadet for Yd- by 1901—06 og 1912—20, Sogneraadsformand 1915—18, Ejendomsskyldvurderingsimand i 2 Perioder, Medlem af Menighedsraadet 1922.
Medlem af Amtsraadet 1922 (Kons. Folkep.), Medlem af Sygehusudvalget, Erhvervsskatte- udvalget, Formand for Dover Plantage (valgt af Amtsraadet).
Adresse: Dover pr. Hurup.
Westergaard, Kristen, f. 1. Juni 1877 i Klim, Søn af fh. Landstingsmand Simonsen Westergaard og Hustru Andrea Katrine, f. Lar
sen. Gift 1. Juni 1909 med Dorthea W., Datter af Gaardejer Lars Møl
sen. Gift 1. Juni 1909 med Dorthea W., Datter af Gaardejer Lars Møl