Under det første tema, knyttet an til de studerendes faglige viden og erfaringer med socialt udsatte børn, viser materialet fra fokusgruppeinterview, at viden og
erfaringer er tæt forbundet med de studerendes personlige og faglige interesser, eller sagt med andre ord, hvis den studerende er interesseret i området for soci‐
alt udsatte børn, så følges denne interesse gennem studieforløbet og tænkes med ind i deres fremtidige arbejde. Dette fund stemmer i væsentlig grad overens med en tidligere undersøgelse (Petersen, 2008), hvor de studerendes engagement og interesse i emnet blev fulgt gennem hele studieforløbet, f.eks.
interessen for fysisk/psykisk handicappede, som udmøntede sig i opgaver, der knyttede sig til dette emne, praktikforløb og en stor såkaldt læseinteresse, knyt‐
tet til dette område.
I herværende undersøgelse genfindes dette forhold for de studerende i fo‐
kusgruppeinterviewene. Her viser det sig, at hvis den studerende har været i en særlig spændende praktik og på forskellig vis har mødt den pædagogiske prak‐
sis i arbejdet med socialt udsatte børn, så har dette skærpet den faglige interesse videre gennem uddannelsesforløbet, både gennem forskellige opgaver der skul‐
le skrives, projektforløb og bacheloropgaven. Omvendt ses også, at hvis den studerende fra begyndelsen af sit uddannelsesforløb har haft fokus på en be‐
stemt gruppe, så flytter dette fokus sig tilsyneladende ikke gennem uddannel‐
sesforløbet, på trods af de mange forskellige emner og aspekter af pædagogisk arbejde, som de studerende præsenteres for gennem uddannelsen.
Der er tilsyneladende tale om, at interesseområder i den pædagogiske ud‐
dannelse, er stærkt forbundet med tidligere personlige og erhvervsfaglige erfa‐
ringer og oplevelser, og at disse følges loyalt gennem uddannelsen.
En af de studerende har, inden hun startede på seminariet, arbejdet med udsatte unge på døgninstitution og giver udtryk for at have en bred og solid erfaring, inden hun startede på sin uddannelse som pædagog. Denne erfaring følger hun videre gennem sit uddannelsesforløb. Allerede inden hun starter på sin uddannelse ved hun, at hun fortsat gerne vil arbejde med udsatte unge, når hun er færdiguddannet, og hele hendes teoretiske og praktiske fokus koncen‐
trerer sig herom gennem hendes uddannelse.
Vi taler gennem fokusgruppeinterviewet om de forskellige praktikforløb, hun har været i, herunder også det såkaldte normalområde, hvor hun har været i en daginstitution:
Sp; ”så når du nu har haft en lang erfaring med udsatte unge, inden du startede på din uddannelse, og du har brugt meget tid på at få viden om udsatte unge, sy‐
nes du så, at du var godt rustet til din praktik i børnehaven?
Sv; ja, det synes jeg faktisk, især var jeg god til at se, de børn der ikke havde det godt, altså dem der ikke trivedes ikke… forstår du hvad jeg mener? Jeg kunne bare se dem.
Sp; Fik praktikken i børnehaven dig til at få lyst til at arbejde med denne alders‐
gruppe, når du nu snart er færdiguddannet?
Sv; nej, nej, slet ikke, jeg har brugt meget tid på at få viden om udsatte unge, mis‐
brug, kriminalitet og al sådan noget, og det vil jeg gerne bruge bagefter…” (Citat fra fokusgruppeinterview)
Den faglige viden, der kan indkredses gennem interviewforløbene, tager der‐
imod især afsæt i de forskellige former for undervisning, som de studerende har modtaget gennem uddannelsen. Her betones især, at de studerende gene‐
relt selv synes, at de mangler faglig viden om socialt udsatte børn og unge, mens det almenpædagogiske område synes at være et område, hvor der gives megen undervisning.
Det almenpædagogiske område bestemmes i interviewforløbene at høre til daginstitutionen, hvor især undervisning i læreplaner ser ud til at fylde meget.
Det samme gælder viden om pædagogiske teorier, såvel som viden om børns udvikling. Direkte adspurgt kan nogle af de studerende nævne forskellige ud‐
viklingspsykologiske teorier, som f.eks. Stern, som grundlag for deres viden om børns såkaldte normale udvikling. Herudover betones, at de studerende gene‐
relt får en god almenundervisning, hvilket omfatter viden om børns almindeli‐
ge psykologiske og sociale udvikling, men at specialiseringsområderne frem‐
træder mangelfulde.
Faget Individ, institution og samfund fremhæves i fokusgruppeinterview‐
ene som et af de fag, de studerende synes er særligt spændende, og hvor de især er blevet introduceret til forskellige aspekter af social udsathed hos forskel‐
lige grupper i samfundet. En række tematikker, som f.eks. omsorg og omsorgs‐
svigt, mestringsteorier, inklusion og eksklusion og normalitet og afvigelsesteo‐
rier, drøftes ivrigt blandt de studerende under fokusgruppeinterview. Hertil betones også forskellige samfundsteorier, som de studerende har stiftet be‐
kendtskab med, f.eks. Luhmann, Bourdieu, Foucault og Giddens.
Sammenfattende samler alle de studerende i interviewforløbene dog op, at de synes, de modtager en god undervisning, men ”det teoretiske niveau lægger man selv”. Denne udtalelse viser hen til, at flere af de studerende fortæller, at nogle af deres medstuderende ser de aldrig, fordi de ikke møder op til under‐
visning, eller generelt giver indtryk af at være engageret i deres uddannelse, hvilket vækker en del harme, især blandt de studerende i de to fokusgruppein‐
terview, hvor de studerende er ved at være færdige med deres uddannelse.
Generelt tegner de studerende i alle tre fokusgruppeinterview konturerne af nogle meget engagerede studerende, der er optagede af deres eget personlige uddannelsesforløb i form af at søge viden, deltage i alle studiets aktiviteter, men også at være særligt optaget af at tilegne sig viden, der er aktuel og forsk‐
ningsbaseret. Således sluttede to af interviewene da også med, at de studerende
bad om nye forskningsundersøgelser på hver deres specifikke interesseområde, bøger, som de ikke kendte til, eller rapporter, som nyligt var udkommet. Der blev skrevet flittigt ned, og forskellige undersøgelser blev drøftet. De studeren‐
de gav udtryk for at være bredt orienteret inden for området social udsathed i bred forstand, men medgav ligeledes, at det især var anbringelsesområdet, un‐
ge udsatte, misbrugsområdet og børnehjem, der havde deres store interesse.
Udsatte børn i daginstitutionen var derimod ikke et område, som de stu‐
derende generelt var optagede af med undtagelse af en enkelt studerende. Ge‐
nerelt var daginstitutionsområdet relativt underrepræsenteret hos de studeren‐
de i deres fokus og interesse, og sammenhængen mellem udsatte børn og dag‐
institutionens pædagogiske arbejde stort set fraværende, herunder også eksiste‐
rende forskning på området (Ploug, 2003, 2007; Jensen, 2005; Jensen et al., 2006, 2009).
Al viden om udsathed, marginalisering, udviklingsmæssige vanskelighe‐
der og begreber som negativ social arv og omsorgssvigt, som de studerende beskrev, blev forbundet til arbejdet med anbringelsesområdet, arbejdet med psykisk syge voksne, unge med misbrug eller andre mere socialpædagogiske områder, og tilsyneladende slet ikke knyttet til pædagogisk arbejde i daginstitu‐
tionen.
Uanset de pædagogstuderendes fremadrettede interesser var de dog alle optagede af begreber som social arv, omsorgssvigt og udsathed, således som også Dybbroe (2005) tidligere har indkredset og peget på i høj grad kunne handle om en søgen mod en professionel identitet, såvel som søgen mod en fag‐
lig forståelse af hverdagsviden, som vi alle møder, f.eks. gennem medierne.