Korn og græs
T ø r k e n har sat sit præg på bl. a. græsmarkerne mange steder i landet.
I det nordlige Jylland synes tørken at have gjort sig stærkest gældende (M artin Christensen, Sindal; Arne Pedersen, Thisted; S. Andreassen, Lemvig; K. Jessen, Skive, og J. J. Jakobsen, Grindsted).
H v e d e n s s t i n k b r a n d (Tilletia caries) er konstateret med meget stærke angreb enkelte steder i landet. I alle tilfælde er anvendt udsæd af egen avl, som ikke har været afsvampet de sidste år (K. Jessen, Skive; Sv. Stanley Hansen, Næstved, og Frits Christensen, Bornholm).
G u l r u s t (Puccinia striiformis). Mange steder i landet tales om for ringe hvedeudbytte, bl. a. forårsaget af stærke angreb af gulrust. Sommerens tørke samt de meget tørre jordbundsforhold i efteråret 1972, som vanskelig
gjorde fremspiringen af vinterhvedemarkerne, og som mange steder gav for tynd plantebestand, synes også at være medvirkende. I forsøg på Lolland- Falster og Stevns i marker, der var tidligt og stærkt angrebne af gulrust, har bekæmpelse med Plantvax i midten af maj måned, der synes at være det ideelle tidspunkt, givet en udbytteforøgelse på cirka 25 pct. I ubehandlet har udbyttet ligget på knap 40 hkg/ha, hvilket ikke er tilfredsstillende på de omtalte jorder.
H v e d e n s b r u n p l e t s y g e (Septoria nodorum) synes ikke at have haft nogen større betydning i de tørre vejrforhold, vi har haft i sommeren 1973.
A k s f u s a r i o s e (Fusarium spp.) har været uden større betydning i de tørre vejrforhold.
Bælgplanter
K r a n s s k i m m e l (Verticillium albo-atrum). Johs. Petersen, Rudkø
bing, omtaler, at mange 2. års lucernemarker i den sidste tid er blevet angrebet af kransskimmel, selv Vertusstammen synes angrebet ikke så lidt. P. Bruun Rasmussen, Næsby, omtaler svage angreb, men skriver, at tørken i høj grad har sat sit præg på lucernemarkerne. Carlo Frederiksen, Holbæk, skriver, at der indtil nu kun er set meget lette angreb.
Bederoer
T ø r k e . Sommerens sparsomme nedbør og den ligeledes meget spar
somme nedbør, der er faldet i august måned, har givet alvorlige tørkeskader i bederoemarkerne mange steder i landet. M artin Christensen, Sindal, skriver
OVERSIGT OVER PLANTESYGDOMME. AUGUST l!)73 5 9
således, at han ikke før har set så alvorlige tørkeskader i roerne på egnen.
S. Andreassen, Lemvig, skriver, at tørken nu i slutningen af august er meget følelig i roemarkerne, selv på svære lerjorder synes væksten at være gået helt i stå. Han skriver endvidere, at bederoerne synes at klare sig lidt bedre end kålroerne. K. Jessen, Skive, skriver, at Salling og især Fjends herred næsten ingen regn har fået, og at grovfodermangelen bliver stor. S. Nørlund, Aulum, skriver, at tørke nu er et alvorligt problem. Bladene på bederoerne ligger fladt hen ad jorden og tørres bort. J. J. Jakobsen, Grindsted, skriver, at tørken må betegnes som den værste sygdom i denne egn i sommeren 1973. Man havde håbet på en god eftersommer til roerne, men nu sover de igen. Vandingsan
læggene går igen på fuld tryk for at redde roerne. Bent Olesen, Varde, skriver, at mange roemarker i de sidste uger i august har ligget fladt hen ad jorden med toppen på grund af tørke.
M a g n e s i u m m a n g e l bedømmes som noget mere udbredt end de foregående år, hvor mangelen har været bedømt som godartet. Angrebene be
dømmes imidlertid overalt som svage, og fra flere sider skrives, at tørken synes at udslette symptomerne på magnesium.
K. Henriksen, Årslev, skriver, at det er almindeligt med svage symptomer på magnesiummangel i rødbeder.
V i r u s g u l s o t (Beta virus 4) synes at være lidt mere udbredt end de foregående års svage angreb. Angrebene bedømmes imidlertid overalt som forholdsvis svage, men der skrives ligeledes, at symptomerne er vanskelige at erkende på grund af tørken. Jens V. Højmark, Lundgård, skriver således, at det på grund af tørke er meget vanskeligt at se, om der er virusgulsot i bede
roerne. Roerne sover hele døgnet. N. M. Nielsen, Jerslev, skriver, at virusgulsot synes at være tidligere på vej og mere udbredt, end den var i fjor. Aage M ad
sen, Store-Heddinge, skriver, at angrebene er meget kraftige og næsten ens i alle bederoemarker. Kaj N. Eriksen, Nykøbing Fl.: „I begyndelsen af måneden kunne der ses mindre pletter af virusgulsot i sukkerroerne. Der er dog ikke iagttaget en væsentlig forværring i månedens løb“.
Kålroer, raps o. a. korsblomstrede
T ø r k e n har også på kålroerne sat sit præg. S. Nørlund, Aulum, skriver, at tørken synes at være det mest alvorlige problem.
M a g n e s i u m m a n g e l bedømmes som godartet, men også her skal det bemærkes, at tørken evt. kan tilsløre angrebene noget.
K å l b r o k (Plasmodiophora brassicae) synes at optræde noget mere ud
bredt end de foregående år. Jørgen Kristensen, Skive, skriver, at kålbrok kan findes i mange kålroemarker, men at tørken nok har hæmmet udbredelsen
noget. O. Th. Nielsen, Viborg, skriver, at der er iagttaget en del kålbrok, også på lokaliteter, hvor der ikke har været korsblomstrede i en længere årrække.
H. P. Nielsen, Bjerringbro, skriver ligeledes om enkelte meget stærke angreb, hvor der sløses med sædskiftet, eller markskellene glemmes. P. Svenstrup, Brande, skriver, at der findes en hel del kålbrok på trods af, at kålroearealet ikke er særlig stort. Angrebene synes at være værst, hvor der bruges gylle.
J. J. Jakobsen, Grindsted, omtaler angrebene som mere udbredt til trods for, at der ikke siden midt i halvtredserne er dyrket ret mange kålroer. Knud Sehe
sted, Lunde, omtaler enkelte spredte angreb, hvor dyrkning af korsblomstrede har været for hyppig.
J. C. Tvergaard, Jyderup, omtaler en enkelt vårrapsmark meget stærkt angrebet af kålbrok.
S t o r k n o l d e t k n o l d b æ g e r s v a m p (Sclerotinia sclerotiorum) er iagttaget med svage angreb i enkelte vårrapsmarker (Johs. Petersen, Rudkø
bing og Carlo Frederiksen, Holbæk). H arald Jensen, Asnæs, omtaler et større areal med vårraps meget stærkt angrebet af storknoldet knoldbægersvamp.
Kartofler
T ø r k e . Aage Bach, Tylstrup, skriver, at væksten er gået helt i stå ved udgangen af august måned, og spørgsmålet er, om det ikke kun er de sildige sorter, der vil få gavn af en eventuel nedbør. J. J. Jakobsen, Grindsted, skriver, at hvor man ikke kan vande kartoflerne, er der stor sandsynlighed for, at de giver mindre end halvt udbytte, og gengroning kommer der givetvis en masse af.
K a r t o f f e l s k i m m e l (Phytophthora infestans). I de første dage af august synes der at være tilløb til begyndende angreb af kartoffelskimmel, men meget tørre vejrforhold standsede den videre udbredelse. Skimmelangrebene bedømmes på nuværende tidspunkt som meget svage. Mikkel S. Holm, Samsø og Harald Jensen, Asnæs, nævner begge, at sorten Octavia ikke synes at være så modtagelig for skimmel som Bintje.
Kommen
S t o r k n o l d e t k n o l d b æ g e r s v a m p (Sclerotinia sclerotiorum). I en kommenmark ved Slagelse, hvor der i 1972, ved optælling i stubben, fandtes 64 pct. af planterne angrebet af storknoldet knoldbægersvamp, fandtes der i den samme mark i år 75 pct. angrebne planter. Forsøg med forskellige be
kæmpelsesmidler havde ingen virkning på svampen.
Ole Bagger.
OVERSIGT OVER PLANTESYGDOMME. AUGUST 1973 6 1