Sundhed og trivsel

Ulighed i sundhed er et vedvarende fund inden for sundhedsforskningen. Fra undersøgelser ved vi, at mennesker med psykiske vanskeligheder i gennemsnit dør tidligere end andre og i højere grad oplever udfordringer med livsstilssygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2018). Samtidig er der både nationalt og i landets regioner en politisk vision om at give mennesker med psyki-ske vanpsyki-skeligheder lige adgang til sundhedstilbud og dermed muligheden for et sundt, aktivt og selvstændigt liv. I dette kapitel sætter vi fokus på, hvordan bostøtte kan understøtte borger-nes sundhed og trivsel.

Vi sammenfatter i det følgende væsentlige pointer fra Region Midtjyllands inspirationskatalog

’Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien’ (Nielsen, Winther & Meillier, 2015, red.). Inspira-tionskataloget er baseret på et projekt i perioden 2012-2015, hvor 20 socialpsykiatriske tilbud i fire kommuner og fire regionale bosteder i Midtjylland deltog.

Boks 2.6 Udvalgt publikation om sundhed og trivsel

1. Nielsen, L. A., Winther, S. B. & Meillier, L., red. (2015). Sundere rammer og valg i socialpsyki-atrien – et inspirationskatalog. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Folkesund-hed og SundFolkesund-hedstjenesteforskning, Region Midtjylland.

I dette inspirationskatalog formidler Region Midtjylland, hvordan socialpsykiatrien kan støtte borgerne til forandring af livsstil, samvær, trivsel og sundere valg. Inspirationskataloget er baseret på erfaringer og eksempler fra projektet ’Sundere liv i socialpsykiatrien’ (2012-2015), hvor 20 socialpsykiatriske tilbud i fire kommuner og fire regionale bosteder i Midtjylland deltog. I projektet blev der udviklet en række tiltag, hvilende på to tilgange:

 Strukturel forebyggelse gennem praksisforandringer i de tilbud, mennesker med psykiske lidel-ser færdes i

 Livsstilsvejledning i gruppeforløb eller som individuel rådgivning i livsstilscafétilbud.

Forfatterne pointerer, at motivationen til et sundere liv generelt er stort blandt borgere med psykiske vanskeligheder.

Det er altså ikke motivationen til forandring blandt dem, der har usunde vaner, som mangler. Derimod mangler der effektive indsatser, støtte og opbakning, som imø-dekommer behovet. (s.15)

Baseret på borgerinterview fremhæver forfatterne følgende gode råd til personalet om at gøre det sundere valg lettere for borgere i bostøtteindsatsen (s. 16f.):

 Tal om udfordringer på gåture

 Etabler rygestop eller etabler rygestoptilbud på apoteket

 Skab kontakt til frivillige idrætsforeninger for psykisk sårbare

 Vær opmærksom på, at madgrupper inspirerer til at lave mad i egen lejlighed.

Desuden fremhæves gruppeaktiviteter som en indgang til at arbejde med sund mad og mad-vaner (s. 106-107). Eksempelvis nævnes kommunale forsøg, hvor madgrupper etableres og tilbydes som en del af bostøtten. I madgrupperne arbejdes der med planlægning, indkøb og tilberedning af hverdagsmad ud fra et fokus på sundhed, hygiejne, kostråd mv.

I tillæg til arbejdet med sund mad og madvaner rummer inspirationskataloget eksempler på, hvor-dan den socialpsykiatriske indsats kan skabe støttende rammer for motion (Nielsen, Winther &

Meillier, 2015, red.: s. 135f.). Som eksempel nævnes bl.a. træningsstøtte i form af ugentlig led-saget træning i et lokalt center. Målet med træningsstøtten er trefoldigt: 1) At øge udbuddet af ud-af-huset aktiviteter, som styrker muligheden for motion, socialt samvær, kulturoplevelser mv.;

2) at skabe mulighed for, at mennesker med psykisk sårbarhed i højere grad deltager i aktiviteter i lokalsamfundet; 3) at borgerne med tiden selv kan komme afsted uden støtte (s. 135).

Forfatterne fremhæver generelt grupper som en god indgang til sundhed og trivsel (s.169f.):

Hvis man sidder alene derhjemme, er det svært at ændre livsstil. Grupper kan un-derstøtte forandring af sundhedsvaner, og deltagerne kan hjælpe sig selv og hinan-den ved at dele oplevelser og følelser, sammenligne holdninger og erfaringer, støtte hinanden i at eksperimentere, udveksle idéer, give hinanden modforestillinger og udvikle relationer og netværk.

Gruppemetoder kan på den måde bidrage til en bedre udnyttelse af deltagernes egne ressour-cer og bidrage til problemløsning, som styrker deltagernes selvværd. Et eksempel, som frem-hæves i inspirationskataloget, er den gruppebaserede bostøtte, hvor bostøtten gives både som en individuel og som en gruppebaseret ydelse. En del danske kommuner har forsøg eller etab-lerede praksisser med gruppebaserede bostøtteformer. Se mere om gruppebaseret bostøtte i afsnit 2.6.1 om nye måder at organisere bostøtten. De gruppebaserede indsatser kan eksem-pelvis være sundhedsrettet med fokus på træning, vægttab, aktiviteter, madlavning mv.

Ud over sunde vaner, mad og motion, er forebyggelse i form af tidlig opsporing og behandling en central del af en sundhedsfremmende indsats. Som et nyligt eksempel herpå fremhæver vi derfor Region Sjællands projekt ’Gå til lægen i tide’, som er evalueret af VIVE (Jensen & Grønfeldt, 2019). Projektet består bl.a. af en sundhedsoplysende indsats til ledere og medarbejdere i regi-onens kommuner, der skal hjælpe de professionelle med at genkende tegn på fysisk sygdom blandt borgere i socialpsykiatrien og på den baggrund støtte borgeren i at komme til lægen i tide.

Eksempel: ’Gå til lægen i tide’ – evaluering af indsatsen

Region Sjælland har udviklet en sundhedsoplysende indsats, der skal hjælpe medarbejderne i social-psykiatrien med at genkende tegn på fysisk sygdom blandt borgerne og få dem til lægen i tide.

Formålet med indsatsen er, at flere borgere i Region Sjælland overlever kræft i længere tid sammen-lignet med andre regioner, og at ulighed i sundhed samtidig reduceres i regionen. Der er tale om en flerstrenget indsats, som bl.a. både henvender sig til beboere i områder, der har en boligsocial hel-hedsplan, og til medarbejdere i socialpsykiatrien.

VIVE har evalueret den del af indsatsen, der henvender sig til medarbejderne i socialpsykiatrien.

Indsatsen har været tilbudt til ledere og medarbejderne i socialpsykiatrien i de kommuner, der er tilknyttet Region Sjælland. Denne del af indsatsen består af et 3 timer langt arrangement, som afvikles af et team bestående af en sundhedsfaglig person, to skuespillere og en journalist, som har stået for hhv. et sund-hedsfagligt oplæg, dilemmaspil (om hhv. motiverende samtale og lægebesøg) og facilitering.

Læringsmålene har bl.a. været, at indsatsen giver anledning til refleksion over, hvordan man kan moti-vere borgeren til at søge læge på trods af forskellige barrierer, samt hvordan medarbejdernes faglighed og kendskab til borgeren kan være med til at skabe en tryg situation i forbindelse med et lægebesøg.

Indsatsen ’Gå til lægen i tide’ er relevant for bostøtte til borgere i eget hjem, idet de medarbejdere i socialpsykiatrien, der deltog i indsatsen, bl.a. var tilknyttet kommunernes § 85-bostøttetilbud og et kombineret § 85 og aktivitetstilbud.

VIVEs evaluering af indsatsen viser, at det i vid udstrækning er lykkedes at skærpe medarbejdernes opmærksomhed på borgernes sygdomme, men at der ligger et fortsat arbejde i at få borgeren til lægen og forankre indsatsen i kommunerne. Læs mere om indsatsen i VIVEs evaluering:

 Jensen, M. C. & Grønfeldt, S. T. (2019). Fokus på sundhed i socialpsykiatrien. Evaluering af indsatsen ’Gå til lægen i tide’. København: Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

2.6.1 Opsummering

Forskningen viser, at borgere med psykiske vanskeligheder dør tidligere end andre og er i særlig risiko for udviklingen af en række fysiske sygdomme. I dette afsnit har vi belyst, hvordan bostøtteindsatsen kan være med til at understøtte borgernes sundhed og trivsel.

Vi præsenterer en anvendelsesorienteret dansk udgivelse, som er et inspirationshæfte baseret på projekt ’Sundere liv i Socialpsykiatrien’, hvor 20 socialpsykiatriske tilbud i Region Midtjylland har arbejdet med at støtte borgerne i deres livsstil, trivsel, samvær og sundhedsvalg. Forfat-terne fremhæver en række anbefalinger til, hvordan medarbejdere kan arbejde med borgernes sundhed, fx gennem gruppebaserede aktiviteter og brobygning til frivillige foreninger. De næv-ner også gruppebaseret bostøtte, hvor medarbejderne kan facilitere gruppeaktiviteter med fo-kus på madlavning, kost, rygestop m.m.

Under dette tema har vi også præsenteret en evaluering af indsatsen ’Gå til læge i tide’, hvor formålet med indsatsen er at kvalificere medarbejdere i socialpsykiatrien i at opspore og identifi-cere tegn på fysisk sygdom hos borgerne. Evalueringen viser, at medarbejderne har fået øget viden og opmærksomhed på at opspore fysiske sygdomme og få borgerne til læge, men at der fortsat er brug for at arbejde med dette fokus for at understøtte borgernes sundhed og trivsel.

De to præsenterede udgivelser kan således fungere som inspiration til, hvordan bostøttemedar-bejdere kan arbejde mere målrettet med borgernes sundhed og trivsel fx ved at facilitere grup-pebaserede, sundhedsfremmende indsatser samt have fokus på tidlig opsporing af fysiske syg-domme hos borgeren og samarbejde med praktiserende læge.