Gård nr. 18 Brovejen 8
Gomme Clausens 1. søn Peder Gommesens 4 søn Claus Møller Pedersen
189 Strynø Mølle & Strynø Møllegård
Ole Mortensensøn og Hans Larsen har forfattet bogen ”MØLLER OG MØLLEFOLK – på Langeland”, og i den bog – som Langelands Museum udgav i 1982 – kan man også læse om Strynø Mølle.
Jeg citerer fra ovennævnte bog side 98:
”Indtil 1832 har der ingen mølle været på Strynø. Det år fik greven på Langeland den fornødne tilladelse fra kongen til at lade opføre en mølle, der skulle indeholde en melkværn og en skalkkværn. Når møllen blev sat i gang, skulle der betales en årlig skat til den kongelige kasse på 4 Rbd. sølv af melkværnen og 10 Rbd. sølv af skalkkværnen.
Bygningen af møllen blev klaret på den måde, at møllebygger Mads Jørgensen fra Ærø forpligtede sig til at bygge den for egen regning inden 1. november 1835. Til gengæld fik han fæstebrev på møllen, så han selv kom til at drive den mølle, han byggede.
Mads Jørgensen blev en stor mand på Strynø. I folketællingen fra 1845 kaldes han gårdmand, sogneforstander og møller på øen. I 1855 kaldes han lægdommer.
Efter at Mads Jørgensen havde fået en aftægtskontrakt i stand med sønnen Claus Møller Madsen, overtog denne mølleriet i 1877, og møllen har siden været i slægtens besiddelse. I dag ejes den af Mads Jørgensens oldebarn.
Den mølle, der blev bygget i 1830erne, er den samme hollandske, som står i dag. Dengang var den sandsynligvis som de fleste andre møller beklædt med strå eller rør. Nu er den beklædt med tagpap.
Den nederste etage i møllen er kælderetagen. I den har der stået en sigte, et sold og to melkasser.
Kværnloftet har fire døre ud til en omgang på jordoverfladen, som er omgivet af stensætning hele vejen rundt. Foruden de to oprindelige kværne var der i 1877 også installeret en grynkværn. Strynø mølle adskiller sig fra møllerne på Langeland ved, at stjernhjulet ikke har sit eget loft. I Strynø mølle er stjernhjulet anbragt på kværnloftet over kværnene.
Fuglevad mølle, som står på Frilandsmuseet ved København, har stjernhjulet anbragt på tilsvarende måde. Måske har Mads Jørgensen stået i lære på Sjælland. Møllehatten ser dog ikke ud, som det var sædvane på Sjælland. Den har den for egnen typiske båd-form, og ikke den sjællandske løgform.
Med sit vindfang på 29 alen hører Strynø mølle til de mindre, men der har næppe været brug for en større i det lille øsamfund.
På et tidspunkt blev møllen gjort selvsvikkende og selvkrøjende. I 1918 fik den sin første motor til at supplere vindkraften. Møllen var intakt indtil 1961. I de sidste år, vingerne fungerede, blev vindkraften brugt til at trække dieselmotoren i gang. Den trak så kværnene.
”Møllerne var en rimelig god pengeanbringelse for folk der havde noget på kistebunden. Velhavende skulle man være for at købe en mølle. Især de nye hollændermøller – som den på Strynø – var kostbare. Mens vurderingssummen for stubbemøllerne i 1830 lå på 1.700 rigsdalere i gennemsnit, kostede de nye hollændermøller fire gange så meget.”
190
Bjarne Rasmussen supplerer her i 2017:
I bogen ”Historiske huse og gårde på Strynø” nævnes på side 103: ”Grundstykket mat. nr 72 (Kærvej 7) var oprindeligt udlagt som møllelod ved udskiftningen af gårdene i 1810, men den senere møllebygger foretrak at opføre møllen ved den vestvendte strand, Møllevejen 28” og på side 127: ”Allerede før udskiftningen (af gårdene) i 1810 havde der med andre ord været bestræbelser på at få en mølle til Strynø, men først i 1832 fik godsejeren kgl. Tilladelse til at lade opføre en mølle på Strynø”
I bogen ”MØLLER OG MØLLEFOLK – på Langeland” side 10 nævnes ”En ny hestemølle blev i slutningen af 1600tallet indrettet af Byfoged Claus Bertelsen. Den eksisterede endnu i 1761 og lå dengang i Rue i en sidebygning til købmandsgården på hjørnet af Torvet og Rue.” Læs også om den store Bjerreby Mølle på Langeland i 1600 tallet. Byfoged i Rudkøbing, Claus Bertelsens søsterdatter Riborrig Albertsdatter var gift med Peder Gommesen Gebert, der var bror til Anna Gommesdatter der var gift med Claus Jensen Møller der blev Birkedommer over Strynø i 1704. Han døde i 1740 hvorefter sønnen Gumme Clausen overtog embedet.
Birkedommer Claus Jensen Møllers oldebarn var Claus Møller Pedersen.
I årene 1831 – 1834 byggede Mads Jørgensen Strynø Mølle på den jord (Møllevej 28) som Claus Møller Pedersen havde fæstet allerede fra 1787 – fremfor på det udlagte møllelod på Kærvej 7, der var i fæste af gårdejer mat. nr. 7 i Strynø By, Rasmus Dam Rasmussen …. Claus Møller Pedersens gård lå på det tidspunkt syd for ”Firlinge –anlægget” i Strynø By. Næsten lige ved siden af lå i øvrigt Claus Møller Pedersens farbror Claus Gommesens gård – ”Gammelgård” – der var en af Strynøs største gårde.
Mads Jørgensen byggede møllen sammen med sin daværende svoger, der var broder til Mads Jørgensens daværende kone Maren Christensen. Mads Jørgensen og hans kone Maren Christensen medbragte deres små 3 døtre. De kom alle fra Søby på Ærø. Maren Christensen døde i 1836 hvorefter Mads Jørgensen giftede sig samme år med Claus Møller Pedersens datter Karen Møllers Clausdatter.
Omkring 1839 udflyttede Claus Møller Pedersen sin gård (nr. 18) der lå syd for ”Firlinge anlægget” i Strynø By og byggede den op igen som Møllegården lige ved siden af Strynø Mølle.
I 1839 overtog Mads Jørgensen både svigerfaderens Claus Møller Pedersens udflyttede gård (Møllegården) og den fæstede jord. Mads Jørgensen søn Claus Møller Madsen overtog mølleriet og gården efter sin far osv.
I folketællingen fra 1845 kaldes Mads Jørgensen gårdmand, sogneforstander og møller på øen. I 1855 kaldes han lægdommer.I skrivende stund gætter jeg på, at Møller Mads Jørgensen som sogneforstander og senere lægdommer, videreførte noget af traditionen fra ”Claus Jensen Møller slægten” idet Møller Mads Jørgensen kone Karen Møllers Clausdatters oldefar Gumme Clausen og hendes tipoldefar Claus Jensen Møller, begge to var Birkedommere på Strynø.
Jeg gætter også på, at der i Birkedommer Claus Møller Pedersens slægt og/eller omgangskreds udenfor Strynø – sandsynligvis på Langeland og Ærø - har været personer som har set potentialet i, at der blev etableret en mølle på Strynø efter landboreformene som medførte, at gårdene skulle udflyttes (efter 1810). Møllen stod færdig i 1840, og det var lige præcis fra det tidspunkt, at der blev større og større efterspørgsel efter produkterne thi befolkningsantallet sted kraftigt på Strynø fra 1840 – 1900. Men hvem mon finansierede byggeriet af Strynø Mølle dengang thi den var lige fra starten af ejet af møllebyggeren …?
191
Mat nr 27b,