gennem 100 år
Jørgen Søgaard Hansen, NaturErhvervstyrelsen
Den danske plantesundhedsmyndighed udsprin-ger af et pionerarbejde for over 100 år siden i regi af dengang Landbrugsministeriet, Den Kgl. Vete-rinær- og Landbohøjskole, Statens Planteavlsud-valg og Statens plantepatologiske Forsøg under Statens Planteavlsforsøg.
Fremsynede og engagerede mennesker etable-rede, parallelt med opbygningen af de plantepa-tologiske forsøg, planteavlsforsøgene og i samspil med professoraterne i discipliner som plante-patologi, forstpatologi og entomologi, de vigtige grundstene til et offentligt dansk tilsyn for plan-tesygdomme. Undervisning i plantesygdomme var indledt ved Landbohøjskolen allerede i 1883, som det første sted i verden.
Indsatserne førte til etableringen af et offentligt dansk plantetilsyn i 1913, med domicil på Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg og under ledelse af professorerne dr. phil. J.E.V.
Boas og dr. phil. F. Kølpin Ravn. Senere overtog professor, dr. phil. C. Ferdinandsen ledelsen fra professor Kølpin Ravn i forbindelse med, at sidst-nævnte blev medlem af Statens Planteavlsudvalg.
Disse betydelige profiler på det plantepatologiske område har haft stor betydning for en god start for såvel Statens plantepatologiske Forsøg som for en dansk plantesundhedsmyndighed.
Den internationale samhandel med plan-ter og planteprodukplan-ter
Allerede fra starten havde Landbrugsministeriets Tilsyn med Planteskoler og Planteskoleartikler 1 et internationalt tilsnit, idet en af de vigtige
bevæg-grunde for oprettelsen og udviklingen af tilsynet var ønsket om at kunne stille garantier over for andre lande i verden, at danske planter, i første omgang planteskoleplanter og kartofler til USA, var sunde.
Det formodentligt første danske plantesund-hedscertifikat blev udstedt af Landbrugsministeri-ets Tilsyn med Planteskoler og Planteskoleartikler den 17. marts 1913. Certifikatet udstedtes på bag-grund af en inspektion den 15. marts 1913, gen-nemført af mykolog og assistent J. Lind, Korsør, for en sending roser og frugttræer til USA fra Ma-thiesens Planteskole i Korsør. Certifikatet bærer, foruden assistent Linds signatur, professor Boas og professor Kølpin Ravns underskrifter.
I de forgangne 100 år er det blevet til 100.000-vis af dansk udstedte plantesundhedscertifikater, stadigt udstedt på det formelle grundlag, at en myndighed i eksportlandet stiller garantier over for en myndighed i importlandet, at produkterne efter en officiel undersøgelse vurderes at være frie for de plantesygdomme og skadedyr, importlan-det regulerer for.
I dag er grundlaget for plantesundhedsmyn-digheders funktion og internationale forpligtel-ser betydeligt mere omfattende end i starten for 100 år siden, idet der i henhold til WTO aftalen og dens veterinær- og plantesundhedskapitel (SPS-aftalen) stilles krav om, at importbestemmelser er nøje risikoafvejede og ikke stiller urimelige hin-dringer i vejen for sikker samhandel. I tæt sam-spil hermed har den internationale plantebeskyt-telseskonvention (IPPC), hvor Danmark har været
1Etableret 1913 under navnet ”Landbrugsministeriets Tilsyn med Planteskoler og Planteskoleartikler”. Skiftede samme år navn til ”Landbrugsministeriets Tilsyn med smitsomme Plantesygdomme”. I 1946 etableredes ”Statens Plantetilsyn” i eget domicil og samme år oprettedes Plantesundhedsrådet. Statens Plantetilsyn integreredes i 1990 i Plantedirektoratet og i 2011 integreredes Plantedirektoratets plantesundhedskontrol i NaturErhvervstyrelsen.
Plantesundhedsmyndighedens laboratorium for diagnostik havde siden tilsynets dannelse været en integreret del af tilsynet. Fra 2011 blev laboratorieaktiviteterne flyttet til Fødevarestyrelsen. Plantesundhedsmyndigheden, inklusive laboratoriet har alle årene været en del af Landbrugsministeriet, nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Det formodentligt første danske plantesundhedscertifikat, gengivet fra 50 års jubilæumsskriftet for Sta-tens Plantetilsyn 1913-1963; v. Paul Neergaard, Kbh. 1965.
med fra starten, udviklet sig markant og rummer i dag et betydeligt antal standarder, som har til formål at støtte myndighedsarbejdet på det brede plantesundhedsområde. Også i regi af den euro-pæiske plantesundhedsorganisation EPPO fore-går der meget videnskabeligt baseret arbejde, som ligeledes har til formål at støtte plantesundheds-myndighedernes kontrol-, overvågnings- og diag-nosearbejde samt støtte myndighedernes arbejde med vurdering af plantebeskyttelsesmidler. Kva-liteten af det internationale samarbejde har været helt afhængigt af den videnskabelige ekspertise, institutioner som Statens plantepatologiske For-søg har kunnet bidrage med op gennem tiderne.
Risikovurdering af planteskadegørere og udviklingen af kontrol- og analysemetoder Plantesundhedsmyndigheden har i dag, lige som for 100 år siden, brug for et videnskabeligt baseret og uvildigt grundlag for den offentlige regulering og den offentlige kontrol, diagnostik og overvågning, der gennemføres på plantesundhedsområdet.
NaturErhvervstyrelsen efterspørger derfor løbende bidrag fra forskningen til blandt andet videnskabelige risikovurderinger for planteska-degørere, viden om nye diagnosemetoder samt viden om nye kontrol- og overvågningsmetoder for planteskadegørere, herunder ikke mindst hos Aarhus Universitet – lige som det tidligere Plante-direktoratet efterspurgte viden hos det tidligere Danmarks JordbrugsForskning - og det endnu tidligere Statens Plantetilsyn efterspurgte viden hos det tidligere Statens Planteavlsforsøg/Statens plantepatologiske Forsøg. Bidrag fra forskningen skal danne grundlag for danske myndighedsbi-drag og – indstillinger i det forpligtende interna-tionale samarbejde under Den Europæiske Union, herunder i regi af risikoanalysearbejdet i det euro-pæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA2.
Der er ingen tvivl om, at ny viden på plante-sundhedsområdet stadigt vil blive efterspurgt i fremtiden. Især viden, som gør os i stand til bedre at forebygge mod introduktion af nye farlige plan-teskadegørere samt bedre forudse, hvilke udfor-dringer klimaænudfor-dringer og ændrede
samhandels-mønstre kan føre med sig.
Hertil er grundlæggende discipliner som viden om planteskadegøreres biologi og dynamik lige så vigtig som for 100 år siden, suppleret med krav om ny viden om sikre og hurtige analyse- og kon-trolmetoder for planteskadegørere og viden om biologiske og socioøkonomiske effekter af plante-skadegøreres introduktion og spredning.
Styrkelse af internationalt baseret forsk-ning på plantesundhedsområdet
I løbet af 1990´erne indså man på europæisk plan, at der var alvorlig fare for, at den forskningsmæs-sige ekspertise på karantæne-planteskadegører-området ikke kunne opretholdes og fornyes, hvis mønsteret fortsatte, med nedlæggelse af professo-rater på de videregående uddannelsessteder, be-skæring af forskningsbevillinger, nedlæggelse af plantepatologiske samlinger og manglen på friske kræfter, som beskæftigede sig med klassisk plan-tepatologisk og entomologisk forskning og arts-identificering og -biologi.
De europæiske plantesundhedsmyndigheder vedtog derfor en fælles EPPO resolution i 2004, hvori den negative udvikling og de deraf følgende konsekvensen for myndighedsarbejdet blev poin-teret. Opråbet førte blandt andet, via initiativ fra EU, til dannelsen af et europæisk plantesundheds-relateret ERA-net3, som koordinerende samlings-punkt for de forskningsbevilligende myndigheder på området. Netværket benævnes EUPHRESCO.
Samarbejdet kan kun karakteriseres som en stor succes, som har betydet afgørende ny bevillings-mæssig og faglig fokus i Europa på vidensop-bygningen på plantesundhedsområdet. Aarhus Universitet har været en meget aktiv forsknings-partner, og det store engagement fra såvel dansk bevillingsside som fagligt og organisatorisk fra de danske plantepatologiske og entomologiske forsk-ningsområder har været af stor betydning for, at initiativet er blevet en succes og har ført til fornyet positionering af områderne på det internationale forskningslandkort.
NaturErhvervstyrelsen ønsker Aarhus Univer-sitet et stort tillykke med 100 års jubilæet på det plantepatologiske område og ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde.
2EFSA: European Food Safety Agency
3ERA: European Research Area
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myn-digheder, organisationer og erhvervsvirksomheder.
Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende delområde:
Institut for Husdyrvidenskab Institut for Fødevarer Institut for Agroøkologi Institut for Ingeniørvidenskab
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som har forskning af relevans for fagområdet.
AARHUS UNIVERSITET
Den 1. april 1913 blev Statens plantepatologiske Forsøg etableret. I anledning heraf afholdes 100 års jubilæum med følgende indlæg:
• Plantebeskyttelsesforskning i Danmark 1913-2013
• Rust og værtsskifte med berberis
• Udvikling inden for diagnostik og genetisk karakterisering af patogener
• Afprøvning af pesticider – historisk perspektiv
• Udvalg for Planter og Plantesundhed – historie og plantesundhed
• Hvad optager private haveejere og haveselskaber nu om dage?
• Statens plantepatologiske Forsøg og den danske plantesundhedsmyndighed – en fælles start og samarbejdet gennem 100 år