Det har fra gammel Tid været et staaende Emne, om man kan vedligeholde Jordens Ydeevne ved Anvendelse af Kunstgødning alene - og hvilken Værdi man kan tillægge Staldgødningen.
Fastliggende Gødningsforsøg til Sammenligning mellem Staldgødning og Kunstgødning er da ogsaa efter Statskonsulent P. Nielsens Tilskyndelse paabegyndte paa Forsøgsstationerne ved Tystofte og Askov i 1893. Forsøgene ved Tystofte blev ind-stillede i 1897, men ved Askov fortsættes Forsøgene fremdeles baade paa Lermarken og Sandmarken.
Tilsvarende Forsøg er paabegyndte ved Lyngby, og mere omfattende Forsøg er anlagte ved Aarslev i 1911 og ved Studs-gaard i 1917.
I det følgende gives en Oversigt over Resultaterne af For-søgene ved Askov fra 1894 til 1922, og til Sammenligning her-med her-meddeles en foreløbig Opgørelse af Forsøgene ved Lyngby fra 1910 til 1921. For Aarslevforsøgenes Vedkommende henvises til N. A. Hansens »Gødningsforsøg paa Forsøgsstationen ved Aarslev 1911 til 1918«, 140. Beretning fra Statens Forsøgsvirk-somhed. Men da der ofte i nærværende Beretning vil blive draget Sammenligninger med Aarslevforsøgene, er der Side 625 -30 givet en ganske kort Oversigt over Gennemsnitsresultaterne af Forsøgene ved Aarslev .
Efter Omtalen af Forsøgene paa de enkelte Forsøgssteder er der Side 630-68 givet en samlet Oversigt over Resulta-terne. Denne Oversigt falder i følgende Afsnit:
a. Sædskifte- og Gødningsfordeling.
b. De enkelte Afgrøders Forhold over for Staldgødning og Kunst-gødning.
c. Sandmarken, sammenlignet med Lermarken.
d. Staldgødningens og Kunstgødningens Indflydelse paa Jordens Ydeevne.
e. Virkning og Eftervirkning.
f. Værdiforholdet mellem Staldgødning og Kunstgødning.
g. Staldgødningens Indhold og Vurdering.
A. Askov 1894--1925.
Disse Forsøg blev paabegyndte i 1894 og er gennemførte baade paa Lermarken og Sandrnarken.
Formaalet har været ved en Sammenligning mellem Stald-gødning og KunstStald-gødning at undersøge, om man kunde ved-ligeholde Jordens Ydeevne ved Anvendelse af Kunstgødning alene, samt hvilken Værdi man kan tillægge Staldgødningen.
Forsøget omfatter følgende Led:
1. Ugødet.
2. Staldgødning.
3. Kunstgødning.
Sædskiftet har paa Lermarken indtil 1907 været 5·aarigt med: 1. Rug, 2. Rodfrugt, 3. Havre, 4. og 5. Kløver og Græs, men fra 1908 4· aarigt med kun een Græsmark. Paa Sand-marken har Sædskiftet hele Tiden været 4-aarigt: 1. Rug, 2. Roer og Kartofler, 3. Havre og 4. Kløver og Græs eller en Blanding af Hestebønner og Ærter.
Af Staldgødning er der gennemsnitlig anvendt 9000 kg aarlig pr. ha (= 10 000 Pd. pr. Td. Ld.). Staldgødningen er paa Lermarken indtil 1907 fordelt med % til Rug og 8fr, til Rodfrugter, men fra 1908, da Sædfølgen blev 4-aarig, med 3/4
til Rodfrugt og 1/4 til Havre. Paa Sandrnarken har Fordelin-gen fra 1894 til 1907 været 1/, til Rug, 2/, til Rodfrugt og 1/, til Havre og fra 1908 ligesom paa Lermarken med 8/, til Rod-frugt og 1/, til Havre.
Staldgødningen, der er anvendt i Forsøgene, har i Gennem-snit for samtlige Forsøgsaar indeholdt 0.46 pCt. Kvælstof, 0.32 pCt.
Fosforsyre og 0.42 pCt. Kali, hvilket svarer til et Indhold af 41., kg Kvælstof, 28.9 Fosforsyre og 37.5 kg Kali i den til-førte Staldgødning pr. ha pr. Aar.
I Kunstgødningen skulde der efter Planen gives de samme Mængcier Kvælstof, Fosforsyre og Kali, som i den anvendte Staldgødning. Men da Staldgødningen i de første Aar blev be-regnet til kun at indeholde 0.43 pCt. Kvælstof, 0.30 pCt. Fosfor-syre og 0.36 pCt. Kali, blev der i Aarene 1894-1906 kun anvendt 252 kg Chilesalpeter, 153 kg 18 pCt. Superfosfat og 270 b:g Kainit pr. ha. Fra 1907 blev Mængderne efter en fore-løbig Opgørelse af Forsøgsresultaterne forhøjet til 276 kg Chile-salpeter, 171 kg Superfosfat og 293 kg Kainit. I Gennemsnit for hele Forsøgsperioden stiller Forholdet mellem de tilførte Mængder af PlantenæringsstofTer sig saaledes:
j Staldgødning ... . i Kunstgødning ... .
kg aarlig pr. ha:
Kvælstof 41.4 40.s
Fosforsyre 28.9 29.5
Kali 37.5 36.s De staldgødede Parceller har saaledes faaet 1.1 kg Kvæl-stof og 1.2 kg Kali mere men 0.6 kg Fosforsyre mindre pr. ha aarlig end de kunstgødede Parceller. Denne Forskel er der set bort fra ved Opgørelsen.
Kunstgødningen blev i de første Aar fordelt med lige store Mængder til alle Afgrøder, men fra 1907 er der foretaget den Ændring, at Rodfrugtmarken har faaet forholdsvis mere Salpeter end Kløver- og Græsmarken. Fordelingen har herefter været 248 kg til Rug, 450 kg til Rodfrugter, 270 kg til Havre og 135 kg til Kløver og Græs, hvorimod Superfosfat og Kainit alle Aar er fordelt med lige store Mængder til alle Afgrøder.
Parcellernes Størrelse har været 70-110 mt
e
/80-1/50 Td.Ld.) paa Lermarken og 55 m2 (1/100 Td. Ld.) paa Sandrnarkell.
Ved Høstningen~ er som Regel fraskaar'et Værnebælter for at undgaa Nabovirkning fra Parcel til Parcel.
Fællesparcellernes Antal har paa Lennarken været 3-8.
I den ene Mark bød Pladshensyn, at Antallet maatt~ ind-skrænkes til 3, i de øvrige Marker har som Regel været 4-5, et enkelt Sted lidt flere. Paa Sandrnarken, hvor Forsøgsplanen har været ens for alle 4 Marker, har der været 3 Fælles-parceller.
Angaaende alle DetaiIspørgsmaal, Afgrødernes Størrelse og Kvalitet i de enkelte Aar, samt Bemærkninger om Væksten henvises til Oversigten bag i Beretningen, Side 719 og følg.
Ligesom i de foran omtalte Forsøg er Resultaterne ogsaa her - for i nogen Grad at udligne Vækstkaarenes Indflydelse - opgjorte i 4-aarige Perioder.
Sædskiftet har, som tidligere nævnt, i de første Aar været 5-aarigt paa Lermarken, men i Opgørelsen her er der set bort fra 2. Aars-Græsmark og kun taget Hensyn til de 4 Afgrø-der, der fælles for Lermarken og Sandrnarken er gennemførte i alle Aarene. I Rodfrugtmarken har Parcellerne i begge Mar-ker været delt i to Halvdele, der skiftevis er dyrket med Runkelroer og Kartofler. I de første Aar er der tillige dyrket Kaalroer og Gulerødder i Rodfrugtparcellerne ; angaaende U d-byttet af disse henvises til 71. Beretning. Roetoppen er bort-ført fra Parcellerne, men ikke medtaget i efterfølgende Opgørelse over Udbyttet. - En Redegørelse for den avlede Topmængde fremgaar af Tabellerne 102 og 114, Side 732 og 740.
For at kunne sammenligne Udbyttet af de forskellige Af-grøder, er Udbyttet omregnet i Foderenheder efter Forholdet 1 kg Rug, 1.2 kg Havre, 1.1 kg Roetørstof, 2.5 kg Hø og 5 kg Halm = 1 F.-E.
1. Lermarken.
Forsøgene er her anlagte i· de samme Marker som de foran omtalte Forsøg med forskellige Mængder af Staldgød-ning. Angaaende Jordbundsforholdene henvises derfor til Om-talen Side 566.
I Tabellerne 22-26 er meddelt Høstresultater for de fem
Afgrøder: Rug, Roer, Kartofler, Havre og Høafgrøder. Tabel-lernes venstre Side angiver Udbyttet i ihkg F.-E. pr. ha, og i højre Side er Udbyttet omregnet i Forholdstal med 1
Stald-gødning sat = 100. •
Rugafgrøderne (Tabel 22) er saavel paa de gødede som pau, de ugødede Parceller større i 2. Periode, 1896-99, end i 1. Periode, 1894-97. Det højeste Udbytte for de staldgødede og ugødede Parceller høstes i 1896-99, medens Kunstgødnin-gen naar sit højeste Udbytte i 1910-13.
Tabel 22. Rugafgrøder
i Forsøg med Staldgødning og Kunstgødning.
Askov Lermark.
hkg F.-E. pr. ha Forholdstal Aar
Ugødet I
Sta~dg.
Ugødet 1 I 1 1
Stal dg. Kunstg. I{unstg.
1894--1897 ... 19.9 27.2 32.6 73, 100 120 1896--1899 ... 26.7 29.5 33.3 70 100 113 1898--1901 ... 18.8 28.5 31.7 66 100 111 1900--1903 ... 15.0 25.6 29.6 59 100 116 1902--1905 ... 14.6 26.5 30.7 55 100 116 1904--1907 ... 15.5 27.0 31.8 58 100 118 1906-1909 .... " ... 16.5 27.8 32.7 59 100 118 1908--1911 ... 16.8 29.4 35.' 57 100 121 1910--1913 ... 14.5 27.0 36.5 54 100 136 1912-1915 ... 13.8 25.6 35.1 54 100 137 1914--1917 ... 15.8 24.8 335 64 100 135 1916--1919 ... 15.1 21.9 27.5 69 100 126 1918--1921 .. .... 14.5 21.4 28.9 68 100 135 1920--1922 .... , ... 15.3 22.0 32.7 69 100 149
1922--1925 ... 15.7 - - -- -- --
--Gennemsnit 1894--1922 .. 16.3 I 26.0 I 32.2 63 I 100
I
124Ved Sammenligning mellem Staldgødning og Kunstgødning maa det erindres, at Rugen indtil 1907 er tilført 18000 kg Stald-gødning pr. ha. Fra 1908 er Rugen ikke direkte gødet med Staldgødning. De kunstgødede Afgrøder, der gennem hele For-søgstiden har faaet tilført ca. 275 kg Chilesalpeter pr. ha, staar derfor relativt højere i sidste end i første Del af Forsøgs-perioden.
Udbyttet paa de ugødede Parceller daler, med den foran nævnte Undtagelse, ret regelmæssigt til 14.6 hkg F.-E. i
1902-05. Men endog i 6 af de følgende 10 Perioder ligger Udbyttet højere end i 1900-03. Det synes saaledes, som om J ordens gamle Kraft allerede er opbrugt i 1900-03, og at de øvrige Variationer i Udbyttet paa de ugødede Parceller kan tages som Udtryk for Vækstkaarenes Forskelligheder fra Periode til Periode.
Runkelroerne (Tabel 23). De staldgødede Parceller er gennem hele Forsøgstiden tilført 27000 kg Staldgødning, og Udbyttet er ret konstant i de tre første Perioder, 54 hkg. Det højeste Udbytte naas derefter i 1904-07 med 55.4 hkg og i 1910-13 med 53.3 hkg F.-E. Kunstgødningen giver indtil 1907 ret konstant 2-5 pCt. større Afgrøde end Staldgødning. Fra 1907 foretages, som tidligere nævnt, en Ændring i Gødnings-fordelingen, idet Mængden af Chilesalpeter forhøjes fra 252 til 450 kg pr. ha. Udbyttet efter Kunstgødning stiger derfor stærkt, og for Am"ene 1907-22 ligger Udbyttet efter Kunstgødning gennemgaaende 25 pCt. over Staldgødning (se Tabel 41).
Paa de ugødede Parceller, hvor Ændringen i Gødnings-fordelingen jo ingen Indflydelse øver, daler Ud hyttet jævnt fra
Tabel 23. Runkelroeafgrøder
i Forsøg med Staldgødning og Kunstgødning.
Askov Lermark.
hkg F.-E. pr. ha Forholdstal Aar