Stabile holdninger

Resultaterne i dette kapitel antyder, at danske læreres holdning til it ikke har ændret sig mærkbart i respons på coronapandemien men i stedet er kende-tegnet ved stabilitet. Vi finder enkelte ryk i lærernes opfattelser. Eksempel-vis er der nu en anelse flere, der er enige i, at it understøtter elever på deres eget niveau, ligesom færre lærere mener, at it skader elevernes begrebsdan-nelse. Men det er substantielt små forandringer, og i det store billede, på tværs af mange forskellige indikatorer, er der ikke tegn på, at læreropinio-nen er blevet systematisk mere positiv eller for den sags skyld negativ over for brug af it i undervisningen. Langt størstedelen af lærerne har fastholdt den præcis samme opfattelse af it’s konsekvenser i perioden.

Vi kan dog ikke sige det helt præcist. De fleste lærere i denne under-søgelse deltog første gang i 2018, og de besvarede spørgeskemaet for anden gang i slutningen af 2020 eller starten af 2021, dvs. i tiden inden genåbningen efter den anden skolenedlukning. Det betyder, at lærerne havde oplevet den første skolenedlukning mellem de to målinger, men altså endnu ikke havde overstået den anden. Det kan således ikke udelukkes, at lærernes holdning har ændret sig i de sidste måneder af den anden skolenedlukning.

Endelig har vi i dette kapitel set nærmere på, hvor stabile eller foran-derlige lærernes holdninger til it er på individniveau. Som allerede nævnt finder vi en meget høj grad af stabilitet, og på langt størstedelen af spørgs-målene har mindst 7 ud af 10 lærere udtrykt samme opfattelse i 2020 som i 2018. Men vi finder også tegn på, at lærernes opfattelser af it faktisk ændres og justeres i takt med nye erfaringer. Lærernes opfattelser viser mindst sta-bilitet på spørgsmål om it’s betydning for kommunikation og samarbejde, og netop lærernes brug af samarbejds- og kommunikationssoftware er øget i samme periode. De resultater, vi har præsenteret her, giver anledning til videre forskning i, hvordan læreres holdning til it skabes og ændres. I hvil-ket omfang kan ny indsigt og erfaring med it ændre læreres holdning til it, og i hvilket omfang er holdninger til it rodfæstet i grundlæggende træk ved lærere, fx personlighedstræk, didaktiske grundopfattelser eller uddannelse?

Dette er oplagte spørgsmål at undersøge for at forbedre vores forståelse af, hvad der gør lærere disponeret for at bruge it i undervisningen.

7 Skolelederperspektivet

Christian Christrup Kjeldsen

Undervisning og skolekontekster kan beskrives og undersøges på forskellig vis og bringes i samspil med læringsudbyttet. Der kan peges på forhold, der går forud for læringsudbyttet hos den enkelte elev. Disse forudgående fak-torer kan betragtes som kontekstuelle forudsætninger, der har en indirekte effekt på det samlede udbytte hos eleven. Hertil henregnes omverdensfakto-rer, der spiller ind i processen mellem skolens ledelse, underviserne og den faktiske didaktiske praksis udført i klasserummet mellem lærer og elev eller elever imellem. Der tales om såkaldteeksogenefaktorer, hvilket eksempel-vis kan dække alder, køn, socioøkonomisk status for elevens familie samt skolens generelle elevgrundlag i forhold til hjemlige ressourcer. Disse ekso-gene faktorer er samtidig niveauspecifikke (klasse, skole, skolevæsen m.v.) og kan blive påvirket af forløb og processer, der findes på et højere analytisk niveau (Fraillon m.fl. 2014).

For at afdække denne kontekst er der i ICILS 2013 og 2018 også udvik-let et spørgeskema til skolelederne, hvor de spørges til en række faktuelle karakteristika omkring deres skole. Spørgsmålene afdækker bredt de gene-relle elevbaggrunde på skoleniveau, altså skolens geografiske og demogra-fiske kontekst. Også forhold som skolens it-ressourcer og prioriteringer af forskellige praksisser i relation til it i undervisningen afdækkes. Som det fremgik af den danske rapport i 2018, ”indgik fx spørgsmål om skolens ad-gang til it og spørgsmål der belyser skolens tilad-gang til at arbejde med elever-nes computer- og informationskompetence samt kompetencer i datalogisk tænkning” (Bundsgaard m.fl. 2019, 195). De internationale resultater i 2018 pegede på stor diversitet i skoleledernes forskellige perspektiver og priorite-rede områder omkring brugen af it til undervisning og læring. Diversiteten kunne påvises både mellem lande og inden for de deltagende lande (Fraillon m.fl. 2020b, 16).

På denne vis bidrager dette kapitels fokus på skoleledernes svar med et kontekstuelt bagtæppe for lærernes håndtering af coronapandemien.

Ligeledes er der deendogenefaktorer, der er foranderlige og indvirker mere direkte i læringsprocesser og den måde, den enkelte lærer praktiserer sin undervisning på. Disse forhold er også søgt inddraget i skolelederspør-geskemaet i form af spørgsmål, der relaterer sig til foranderlige forhold, så-som skolelederens forventninger, prioriteringer, beslutninger eller måder, at føre tilsyn med skolens praksis på. På denne vis bidrager skolelederspør-geskemaet med blandt andet kontekstuel viden på skoleniveau om forhold, som ikke alene er eksogene, men også endogene og dermed noget, skolen og skolens ledelse kan øve indflydelse på. Sidstnævnte er nok så vigtigt, hvis ambitionen er at bidrage med indsigter, der kan handles på.

I forhold til denne konceptualisering påvirkes lærerens praksis af for-anderlige faktorer på skoleniveau. Her spiller skolelederen en central rolle, hvorfor skolelederperspektivet kan bidrage med indsigter, der virker direkte ind i selve læringsprocessen, ligesom der kan tegnes konturer af skolefor-hold, der mere indirekte virker ind som forudsætning i forløbet frem mod elevens tilegnelse af læring i lærer-elev-interaktionen. Skolelederspørgeske-maets indhold bidrager i bred udstrækning til forståelse af deeksogene fak-torer, der nok har betydning for den samlede tilegnelse af viden og færdig-heder gennem undervisningen, men som skolen og skolens ledelse kun i mindre grad kan øve indflydelse på. Disse sammenhænge mellem eksem-pelvis læringsudbyttet og skolens socioøkonomiske sammensætning er af-dækket tidligere i de internationale rapporter i 2013 og 2018. Omvendt er der også en række beslutninger, forventninger og prioriteringer, som skole-lederen gør sig, som får indflydelse på skolekonteksten for klassen og lære-rens udfoldelse, kompetenceudvikling m.v. Gennem skoleledelære-rens besva-relser tilbydes der således et billede af forhold på skoleniveau, der bidrager til at forme forudsætningerne for it-læringen, og læringen med it, hos den enkelte elev, og som også sætter rammerne om lærernes didaktiske praksis.

Disse beslutninger, politikker, forventninger eller prioriteringer er nok så vigtige, omend det er forhold, der spiller indirekte ind i relationen mellem lærer og elev.

På sin vis bidrager skolelederen til at forme konteksten på skoleniveau (meso) omkring læreren og klassen (mikro), og vi kan derfor fra et læ-rerperspektiv sammenholde skolelederens og lærernes besvarelser. Vi vil således med kapitlet om skolelederperspektivet pendulere mellem på den ene side at have skolelederbesvarelserne og forandringerne heri som central analyseenhed og på den anden side at have læreren som analyseenhed og se på sammenhængen mellem lærernes besvarelser og skolelederens. Fokus