Specielle forudsætninger for SMV i forhold til CPFR

Ifølge Hung og Jeong er der generelt i management litteraturen taget udgangspunkt i større virksomheder. De mener derfor at ved at tage udgangspunkt i forskellene mellem større virksomheder og SMV, og derefter teste management teorierne på SMV, kan finde ud af om de fungerer i lige så høj grad i denne kontekst.¹⁶⁸

Jeg vil fokusere på den forudsætning der ofte går igen i litteraturen, og det er at SMV ofte karakteriseret ved at være relativt ressourcesvage.¹⁶⁹

Dette betyder at et scenarie hvor SMV implementerer CPFR fuldt ud på alle processer, og samtidig integrerer sig fuldt i dybden, er usandsynligt da dette alt andet lige, vil kræve langt flere ressourcer end der er til stede i virksomheden.

I og med at der eksisterer denne specielle forudsætning for SMV, vil jeg også justere på den teoretiske referenceramme, jeg tidligere fandt frem til.

168 Hong og Jeong, 2006. s. 293.

169 Williams, 2006, s. 3833. E.N. Tan et al., 2006, s. 239. Çalıpınar, 2007, s. 91.

Det må på linje med den generelle antagelse om at der i et CPFR samarbejde vil være en relativt høj frekvens af transaktioner, samt en relativt høj usikkerhed, også forudsættes at disse er til stede hvis den ene eller begge parter i samarbejdet er SMV.

De transaktionsspecifikke investeringer vil ligeledes være en blanding af specifikke og ikke-specifikke investeringer. Det må dog forudsættes at de transaktionsikke-specifikke investeringer SMV foretager sig, alt andet lige vil udgøre en relativt stor del af virksomhedens samlede investeringer, og dermed have stor indflydelse på virksomheden.

SMV vil i et samarbejde med en større virksomhed sjældent kunne opnå et gensidigt niveau af transaktionsspecifikke investeringer, da værdien af disse som oftest vil være mindre for den større virksomhed. Derfor vil SMV i et CPFR forhold med en større virksomhed altid have risiko for at sidstnævnte opfører sig opportunistisk, da det ikke er muligt fra SMV’s side at gardere sig mod denne opportunisme gennem transaktionsspecifikke investeringer. Derfor bør SMV søge at minimere de transaktionsspecifikke investeringer i forbindelse med et CPFR samarbejde med en større virksomhed. På den måde kan SMV undgå at blive ”låst” i et samarbejde, der viser sig ikke at være fordelagtigt for dem.

Da SMV har begrænsede ressourcer, samt i mange tilfælde heller ikke har det samme langsigtede forretningsmæssige fokus som større virksomheder, kan der være nogle implikationer i forhold til netværksteoretiske synspunkt.

Jeg fandt tidligere ud af at virksomheder i et CPFR samarbejde i høj grad ville udvikle stærke tekniske og sociale bånd.

I forhold til tekniske bånd vil det for SMV højst sandsynligt være sværere at udvikle disse bånd. Dette skyldes at ressourcer til investering i teknologi, samt træning af medarbejdere i dette, vil være lavere i SMV.

Som tidligere nævnt vil informations udveksling også kunne faciliteres gennem mere

lavteknologiske former, eksempelvis telefon eller e-mail. Derfor vil det for SMV ikke være en umulighed at udvikle tekniske bånd, men de må alt andet lige forudsættes at være svagere end hos større virksomheder.

I forhold til sociale bånd må det forudsættes at SMV vil knytte stærkere sociale bånd i et CPFR samarbejde, end større virksomheder vil. Dette skyldes at der som regel er langt færre personer tilknyttet et givent forretningsområde i SMV, eksempelvis marketing. Derfor vil den

eller de relativt få personer her, alt andet lige have mere kontakt med samarbejdspartneren, og dermed kunne knytte stærkere bånd. I modsætning til større virksomheder, hvor der

formentlig vil være langt flere forskellige personer der varetager kontakten med

samarbejdspartneren og derfor ikke vil knytte lige så stærke sociale bånd. Desuden må det forudsættes at SMV søger at kompensere for manglende ressourcer på andre områder, ved at søge at knytte stærkere sociale bånd.

SMV vil som oftest være mere afhængig af den større samarbejdspartner, end denne er af SMV. Dette gælder specielt hvis SMV er leverandør eller producent og den større

samarbejdspartner er kunde. Dette betyder at magtbalancen i forholdet svinger over til den større samarbejdspartners fordel.

Vi kan dog tage med fra den forudgående analyse, at der er størst mulighed for et succesfuldt CPFR samarbejde, såfremt begge parter har lige stor magt i forholdet med hinanden. Magt, eller afhængighed, er i teorien ikke afhængig af størrelsen på virksomhederne. I praksis vil størrelsen dog som oftest have indflydelse på afhængigheden parterne imellem.

For SMV gælder det derfor i praksis om at indgå i CPFR samarbejde med en partner der har omtrent den samme størrelse som SMV selv, det vil sige en anden SMV. Der kan selvfølgelig være andre kontekstuelle faktorer end størrelsen, der har indflydelse på magtbalancen, men alt andet lige vil der som udgangspunkt være en relativt lige stor, gensidig afhængighed mellem virksomheder af samme størrelse.

For kort at opsummere, er der derfor nogle ting SMV bør gøre anderledes end større virksomheder, i forhold til den teoretiske referenceramme jeg tidligere fandt frem til.

• Fra et transaktionsomkostningsteoretisk synspunkt skal SMV søge at minimere de transaktionsspecifikke investeringer, for på den måde ikke at binde sig for tæt til en anden virksomhed, eller blive ”låst” i et CPFR samarbejde.

• Fra et netværksteoretisk synspunkt skal SMV søge at udnytte de specifikke styrker der er ved at være en mindre virksomhed. Dette kan blandt andet være at knytte stærke sociale bånd.

• Fra et magtteoretisk synspunkt skal SMV søge at indgå CPFR samarbejde med virksomheder der har omtrent samme størrelse som dem selv.