skifter spor i den økonomiske politik
I 2014 vokser effekten til knap 0,5 pct. højere BNP, mens beskæftigelsen vil være løftet til et niveau på knap 820.000 over alternativet. Knap 1/5 af beskæftigelseseffekten ligger uden for de lande, der stimulerer. Dertil kan naturligvis komme afledte tillidseffekter på væksten og beskæftigelsen i EU.
Flere lande, som har sunde økonomier, har mulighed for at gøre noget ved den manglende efterspørgsel
Hvis de bedst stillede lande udformede en koordineret vækstpakke vil det skabe omkring 1 mio. job i EU
Kursskifte i EU er nødvendigt
Hvis de sociale konsekvenser af krisen skal mindskes, er det afgørende, at EU skifter spor i den økonomiske politik. Den nuværende kurs øger arbejdsløsheden – herunder langtidsledigheden og ungdomsledigheden, og samtidig risikerer flere at blive marginaliseret.
Man bør derfor overveje fire centrale punkter i den økonomiske politik:
1) Spred de finanspolitiske opstramninger ud over længere tid
EU-landene befinder sig fortsat i krise, og opsvinget bliver formentlig svagt og ikke selvbærende. Derfor bør konsolideringen i det spredes ud over flere år.
2) ECB skal være mindre restriktive og mere aggressive
ECB bør om nødvendigt støtteopkøbe statsobligationer for at holde renten i de gældsplagede lande nede. Samtidig vil det sende et kraftigt og positivt signal til de finansielle markeder.
3) Større udnyttelse af udlån fra Europæiske Investeringsbank (EIB) og strukturfondene
Midler fra eksempelvis EIB kan anvendes til at øge private investeringer i infrastruktur, grønne investeringer mm. Samtidig er det ikke et tiltag, som i nævneværdigt omfang skader de offentlige finanser.
4) Større koordination i finanspolitikken
Lande, der har råderum, bør føre en ekspansiv finanspolitik til gavn – ikke kun for dem selv – men for hele EU. Samtidig skal EU-landene ikke gennemføre besparelser på de offentlige budgetter på én gang, da de afledte handelseffekter er meget store.
Et skifte i EU’s økonomiske politik er afgørende
Anbefalinger til den økonomiske politik:
1
Spred de finanspolitiske opstramninger ud over længere tid
2
ECB skal være mindre restriktive og mere aggressive
3
Større udnyttelse af udlån fra Europæiske Investeringsbank (EIB) og strukturfondene
4
Større koordination i finanspolitikken
Bilag 1. Økonomiske sundhedsindikatorer
Her vil vi gennemgå hvert enkelt element af den samlede score præsenteret i figur 1 og tabel 1.
Offentlig saldo
Figur A1 viser EU-Kommissionens seneste prognose (februar 2013) for, hvad den offentlige saldo ender på i 2012. Den nuværende offentlige saldo giver et simpelt øjebliksbillede af sundheden i de offentlige finanser. I figur A1 er vist den offentlige saldo for de 20 EU/OECD-lande, som er med i sammenligningen.
Figur A1. Offentlig saldo 2012 i pct. af BNP
Kilde: EU-Kommissionens prognose, februar 2013
Betalingsbalancens løbende poster
Betalingsbalancens løbende poster i 2012 fra OECD’s seneste prognose er anvendt.
Betalingsbalancens løbende poster giver et øjebliksbillede af den nationale balancesituation ift.
udlandet – tjenes der penge på handel og formueindkomst fra udlandet, eller sendes pengene ud af landet? I figur A2 er rangeringen på denne indikator afbilledet.
-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2
-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2
Tyskland Sverige Estland Finland Ungarn Italien Belgien Østrig Polen Danmark Holland Slovenien Frankrig Slovakiet Portugal Tjekkiet UK Grækenland Irland Spanien
pct. af BNP pct. af BNP
Figur A2. Betalingsbalancens løbende poster 2012 i pct. af BNP
Kilde: OECD Economic Outlook 92
Privat opsparingsbalance
Privat opsparing er beregnet ud fra betalingsbalancens løbende poster og den offentlige saldo.
Hvis nationen som helhed tjener penge ift. udlandet, mens det offentlige har underskud, må den private sektor i landet per definition have et opsparingsoverskud16.
Figur A3. Privat opsparing 2012 i pct. af BNP
Kilde: OECD Economic Outlook 92
Som det ses af figuren, har alle lande på nær Polen et privat opsparingsoverskud. Igen præger de nordeuropæiske økonomier, bortset fra Finland, billedet i toppen, mens man finder de gældsplagede lande, på nær Irland, længere nede af listen.
16 Beregningen er et overslag og vil ikke matche de faktiske private opsparinger 100 pct., da man da skal anvende nettofordringserhvervelsen over for udlandet i stedet for betalingsbalancens løbende poster.
-8
Holland Tyskland Sverige Danmark Irland Slovenien Østrig Slovakiet Ungarn Tjekkiet Estland Italien Finland Belgien Spanien Frankrig Portugal UK Polen Grækenland
pct. af BNP
Holland Irland Danmark Slovenien Tyskland Sverige Slovakiet Spanien Østrig Ungarn UK Tjekkiet Frankrig Portugal Italien Belgien Grækenland Estland Finland Polen
pct. af BNP pct. af BNP
Offentlig nettogæld
Figur A4 viser den offentlige nettogæld i 2012 fra OECD’s prognose. Det er vigtigt at skelne mellem netto- og bruttogælden, hvor den sidste er den, som omtales fx i konvergenskriteriet på max. 60 pct. af BNP. Nettogælden er et mere retvisende begreb for den offentlige finansielle position, da en stor gæld ikke er et problem, hvis det modsvares af store aktiver, og derfor benyttes dette begreb.
Figur A4. Offentlig nettogæld 2012 i pct. af BNP
Kilde: OECD Economic Outlook 92
Som det ses af figuren, er der meget stor spredning i, hvor stor en nettogæld landene har. Tre lande, Finland, Estland og Sverige, har sågar en offentlig nettoformue, mens Grækenland i den anden ende har næsten 1,5 gange deres BNP i offentlig nettogæld.
Strukturel saldo
Figur A5 viser den strukturelle saldo i 2012, som er opgjort i EU-Kommissionens helt nye prognose (februar 2013). Den strukturelle saldo er en indikator for den underliggende stilling på de offentlige finanser, idet der renses for konjunkturernes indflydelse og særlige forhold.
-60 -30 0 30 60 90 120 150 180
-60 -30 0 30 60 90 120 150 180
Finland Estland Sverige Danmark Tjekkiet Slovenien Slovakiet Polen Holland Østrig Tyskland Ungarn Spanien Frankrig UK Irland Belgien Portugal Italien Grækenland
pct. af BNP pct. af BNP
Figur A5. Strukturel saldo 2012
Kilde: EU-Kommissionens seneste prognose, februar 2013.
Som det fremgår, ligger Sverige og Tyskland i top og har overskud på den strukturelle saldo.
Herefter følger Danmark, Estland, Grækenland og Finland, som har forholdsvis små strukturelle underskud.
En lang række lande har dog meget store underskud på den strukturelle saldo. I Irland er det strukturelle underskud således på næsten 8 pct. af BNP og over 6 pct. af BNP i UK og i Spanien.
Udlandsformue / udlandsgæld
Figur A6 viser udlandsformuen / udlandsgælden beregnet for 2011 (senest tilgængelige år) på basis af Eurostat. Tallet viser, om nationen som helhed skylder udlandet penge, eller om der er tilgodehavender. En håndfuld lande, særligt fra den ”grønne” gruppe, har pæne udlandsformuer, mens de resterende har gæld. En håndfuld, heraf især fra den røde gruppe, har meget stor udlandsgæld.
-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1
-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1
Sverige Tyskland Danmark Estland Grækenland Finland Italien Ungarn Tjekkiet Holland Østrig Belgien Polen Slovenien Frankrig Portugal Slovakiet Spanien UK Irland
pct. af BNP pct. af BNP
Figur A6. Udlandsformue/udlandsgæld 2011 i pct. af BNP
Kilde: Eurostat
Som det fremgår af figur A6, har Belgien den største udlandsformue på over 60 pct. af BNP.
Herefter følger Holland, Tyskland og Danmark, hvor udlandsformuen udgør mellem 20-40 pct. af BNP.
I den anden ende af skalaen finder vi Ungarn, Portugal, Irland, Spanien og Grækenland, hvor gælden til udlandet udgør mere end 80 pct. af BNP.
-120 -100 -80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80
-120 -100 -80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80
Belgien Holland Tyskland Danmark Finland Østrig Sverige Frankrig UK Italien Slovenien Tjekkiet Estland Polen Slovakiet Grækenland Spanien Irland Portugal Ungarn
pct. af BNP pct. af BNP
1651 København V.
Tlf. 33 55 77 10 E-mail: ae@ae.dk www.ae.dk