Skolens dannelsesopgave

Folkeskolens almene dannelsesopgave fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf (§ 1). For-målsparagraffen slår bl.a. fast at folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie samt give eleverne en forståelse for andre lande og kulturer. Der står også at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Formålet med dansk som andetsprog præciserer dannelsesopgaven i forhold til un-dervisning af tosprogede elever og anlægger et særligt perspektiv på mødet og samspillet mellem

30 Danmarks Evalueringsinstitut

forskellige sprog og kulturer. Faget skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvik-ling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kultur-baggrund.

Mange lærere og ledelsesrepræsentanter fra de seks skoler oplever at dannelsesopgaven er van-skelig i forbindelse med undervisning af tosprogede elever. Dokumentationen viser at de seks skoler tolker dannelsesopgaven meget forskelligt, samtidig med at der ligger forskellige normsæt til grund for deres tolkning af opgaven. Nogle lærere og ledelser ser det som deres opgave at ind-føre de tosprogede elever i skolens normer, herunder danske traditioner og dansk kultur. Det gør de ud fra en forestilling om at eleverne på den måde vil lære at begå sig i uddannelsesverdenen og i samfundet. Andre understreger at det flerkulturelle bør fylde mere i skolen, og at de ser det som en af deres væsentligste opgaver at rumme elever med forskellig kulturel baggrund.

På flere af de selvevaluerende skoler skelner lærere og ledelser ikke eksplicit mellem folkeskolens almene dannelsesopgave og det at indføre tosprogede elever i ”dansk kultur”. De anvender be-greber som ”dannelse”, ”integration”, ”den danske folkeskole” og ”de danske traditioner” i flæng når de diskuterer hvordan de skal sikre at deres tosprogede elever får et optimalt udbytte af undervisningen. Nogle af skolerne ser dannelsesopgaven som en særlig, kulturformidlende op-gave. ”Vi er kulturformidlere”, fortæller en lærer og henviser til at hun og hendes kolleger lærer de tosprogede elever at begå sig i en dansk skolekontekst. Mange lærere giver udtryk for at de anser det som deres opgave at formidle ”skolens kultur” til tosprogede elever, og beskriver to-sprogede elevers kultur som forskellig fra skolens. Dannelsesopgaven handler for disse lærere om at alle elever skal lære skolens normer, og det er efter deres mening nemmere for nogle end an-dre.

Lærernes opfattelse af den almene dannelsesopgave som en indføring i skolens normsæt kom-mer særligt til udtryk i deres opfattelse af tosprogede elever og samarbejdet med de tosprogede elevers forældre. En lærer fortæller fx om et forældremøde der satte betydningen af faget kri-stendom på dagsordenen:

Ingen (forældre, red.) sagde noget, men efter mødet kom (en far, red.) op og sagde at hans søn ikke skulle have kristendom, og så var han ellers bare på vej ud ad døren. Det er et problem at de forældre bare kommer op og siger sådan nogle ting der, og så tror de at det er ude af verden. Der er den kulturforskel […] Det er et problem at de forældre måske ikke helt forstår kulturen i den danske folkeskole.

Læreren anser det som problematisk at forældre nogle gange ikke forstår ”kulturen i den danske folkeskole”, og antyder som flere andre at det er væsentligt at forældrene kender skolens kultu-relle kode. Citatet er samtidig et eksempel på hvordan flere lærere anser religion som en kulturel

31

barriere, en udfordring som ofte kommer til udtryk i forbindelse med fag som idræt og kristen-dom. En række lærere og ledelsesrepræsentanter fortæller at religion og kultur tvinger dem til at holde fast i værdien ”den danske folkeskole”. En ledelsesrepræsentant uddyber hvordan de gør det:

Man siger nej til fritagelse for idræt, svømning, hjemkundskab osv. Det er vi nødt til, det står i folkeskoleloven. Og hvis de ikke vil det (deltage i undervisningen, red.), så er vi ikke skolen for dem. Det er sjældent vi møder det, men det gør vi.

Flere af skolerne er principfaste i forhold til fritagelse for undervisning, og de fritager yderst sjæl-dent elever for fag som idræt og kristendom. Men som en skoleleder peger på, er der måske en tendens til at principdiskussioner får en særligt principiel klang når det drejer sig om tosprogede elever og deres familier. Konkret henviser skolelederen til et eksempel hvor hans skolebestyrelse satte badning på dagsordenen fordi nogle etnisk danske forældre problematiserede at badning efter idræt udstiller de overvægtige elever. Skolebestyrelsen gik åbent og pragmatisk ind i denne diskussion. Skolelederen refererer til denne problemstilling for at pege på at diskussioner om fx fritagelse for badning efter idræt er mindre legitime når årsagen er religiøs eller kulturel.

De seks skoler oplever kulturelle og religiøse udfordringer i mange forskellige sammenhænge. Ik-ke kun i fag som kristendom og idræt er skoleledelser og lærere opmærksomme på de tosproge-de elevers kulturelle og religiøse baggrund. Men tosproge-der er forskel på om lærere og letosproge-dere ser på kul-turel og religiøs baggrund som en hindring, eller om de gør brug af den i undervisningen. Klasse-læreren i en klasse med udelukkende tosprogede elever forklarer at han i sin undervisning anven-der elevernes kulturelle baggrund som en ressource ved fx at inddrage moralske og religiøse di-skussioner i sin undervisning. Han peger på at mange didi-skussioner kan overføres til andre kontek-ster og derfor bidrage til elevens forståelse. Læreren anser elevens baggrund som en ressource og et redskab i undervisningen. En anden lærer inddrager på lignende vis elevernes baggrund i sin undervisning. I en modtagelsesklasse med bl.a. islandske elever diskuterede klassen i en lektion som EVA’s projektgruppe overværede, fx en håndboldkamp mellem Danmark og Island.

Ledelsen på en anden skole illustrerer det modsatte syn på elevernes baggrund. Ledelsen under-streger at den anser traditioner som fastelavn, jul og luciaoptog som vigtige i forhold til skolens opgave, og tilføjer at det i nogle tilfælde kan være svært at holde fast i at være ”en dansk folke-skole”:

Der hvor der virkelig er et problem, det er når unge piger, specielt af deres ældre brødre, bliver tvunget til at gå med tørklæde, til at blive mere religiøse end de i virkeligheden er.

32 Danmarks Evalueringsinstitut

Ledelsen taler her om elevernes muslimske baggrund som en udfordring frem for et aspekt i en multikulturel skole. For den er det et problem når de tosprogede elevers religiøsitet bliver synlig, mens den fx anser deltagelse i luciaoptog som en del af skolens dannelsesopgave og som religiøst neutralt. Som konsekvens af dette syn på elevernes religiøsitet som noget der står i modsætning til den ”danske folkeskole”, kommer dannelsesopgaven til at handle om at nedtone elevernes religiøse overbevisning.

De selvevaluerende skolers syn på religion og kultur er mange og modsatrettede, men for lærere og ledere er kultur og religion på forskellige måder centrale omdrejningspunkter i deres tilgang til undervisning af tosprogede elever. Flere af skolerne fokuserer på begrænsninger i forhold til to-sprogede elever, og det betyder at disse skolers dannelsesopgave i højere grad handler om at væ-re principfast og at definevæ-re det skolen står for, og i mindvæ-re grad om at mødes.

Evalueringsgruppen problematiserer at nogle lærere og skoleledelser forklarer tosprogede elevers manglende læring med religion og kultur. Skolerne bør være varsomme med at anvende kulturel-le og religiøse forklaringer på mangkulturel-lende læring. Pædagogik er afgørende for den enkelte ekulturel-levs læring. Desuden vurderer evalueringsgruppen at skolerne begrænser deres muligheder for indfly-delse på mødet mellem skolen og den enkelte tosprogede elev ved at fokusere på barrierer for mødet.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at lærerne udvikler deres kulturforståelse og anser kultur som noget der skabes. Fx kan lærerne skabe faglig kultur på skolen ved at lade undervisningen tage udgangspunkt i fælles oplevelser som eleverne får i skoleregi. Desuden kan kurser i kulturforståelse bidrage til lærernes tilrettelæg-gelse af undervisningen og til udviklingen af skole-hjem-arbejdet.