Hvor familien udgør det ene centrale omdrejningspunkt i børnenes liv, udgør skole og kammerater det andet centrale omdrejningspunkt. Skolen er vigtig, fordi børnenes grundlæggende kundskaber, som er helt centrale i et videre uddannelsesforløb, fastlægges her. Derudover foregår en stor del af socialiseringsprocessen i skolen i forhold til lærere, venner og kammerater. Som tidligere nævnt har fx Pisa-undersøgelserne påpeget, at børn med anden etnisk baggrund har sværere ved at klare sig i skolen end børn med dansk baggrund. Et resultat fra Pisa Etnisk er, at hele 53 pct. af eleverne i folkeskolen med ikke-vestlig baggrund er uden funktio-nelle læsekompetencer, hvilket vil sige, at de læser for dårligt til at kunne klare et uddannelsesforløb med krav om boglige færdigheder (Egelund &
Tranæs, 2007). Til sammenligning er det samme tilfældet for 17 pct. af eleverne med dansk baggrund. Specielt drengene med anden etnisk bag-grund har vanskeligt ved at komme videre i uddannelsessystemet (Tra-næs, 2008). Der er derfor god grund til at analysere, hvordan skolesitua-tionen er for de 11-årige børn med anden etnisk baggrund sammenlignet med børn med dansk baggrund.
I dette kapitel ser vi først på børnenes skoleliv – hvordan børn og mødre vurderer børnenes faglige niveau - og på, hvor glade børnene er for at gå i skole. Vi ser desuden på eventuelle problemer i forbindelse med skolegangen. Dernæst ser vi på børnenes sociale relationer – herun-der særligt samvær med venner og kammerater.
SKOLELIV
Den mest almindelige skoleform for både børn med anden etnisk bag-grund og børn med dansk bagbag-grund er folkeskolen, enten i skoledistrik-tet, hvor børnene bor, eller på en folkeskole uden for distriktet (tabel 5.1). Mere end 80 pct. af børnene går i folkeskole. I forhold til andre skoler er der substantiel forskel på andelen af børn, der går på en privat-skole med et religiøst grundlag. Denne privat-skoleform anvendes af dobbelt så mange børn med anden etnisk baggrund som børn med dansk baggrund.
Som beskrevet i det foregående kapitel spiller religion en større rolle i hverdagen for familier med anden etnisk baggrund end for familier med dansk baggrund, hvilket kan være en del af forklaringen på forskellen i skolevalg. Det er dog stadig mindre end hvert tiende barn, der går i pri-vatskole med religiøst grundlag.
TABEL 5.1
Morens angivelse af barnets skoletype, skolefaglig vurdering og brug af specialundervisning. Procent.
EFU BFU χ2
Skoletype
Folkeskole i eller uden for skoledistrikt 81 84 23,1***
Folkeskole med specialundervisningsklasser 4 3 (DF=4) Privatskole med religiøst grundlag 8 4
Anden type privatskole 6 8
Andet 1 1
Barnet kan følge med i skolen i nogen grad eller i høj grad Antal observationer 509-513 4.539-4.562
Anm.: ns = ikke-signifikant, * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersø-gelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = ForløbsundersøForløbsundersø-gelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til moren.
Mødrene er blevet spurgt til deres vurdering af, hvorvidt barnet fagligt kan følge med i skolen i forskellige fag (tabel 5.1). Mødrene vurderer generelt deres børns faglige niveau i skolen meget højt, både for børn med anden etnisk baggrund og for børn med dansk baggrund. Der er kun meget lille forskel på, hvordan mødre med hhv. dansk og anden etnisk baggrund vurderer børnenes niveau – forskellen i natur og teknik samt engelsk er signifikant på 5 pct. niveau – men forskellene er langt fra substantielle. Ligeledes er der ikke substantiel forskel på andelen af børn med anden etnisk baggrund og børn med dansk baggrund, der modtager specialundervisning. Ligesom deres mødre vurderer langt de fleste af børnene, at de fagligt set klarer sig godt eller virkelig godt i skolen (tabel 5.2). Børnene vurderer dog sig selv lidt lavere, end mødrene gør. Der er ingen forskel på, hvor godt børn med anden etnisk baggrund og børn med dansk baggrund mener at klare sig i skolen.
Resultaterne her er interessante i relation til Pisa-under-søgelserne, fordi de tyder på, at forskellen mellem børn med anden et-nisk baggrund og med dansk baggrund endnu ikke for alvor er opstået i 11-års-alderen, hvor de fleste børn går i 5. klasse. Den ikke-eksisterende forskel bliver endvidere understreget af bortfaldsproblematikken blandt børnene med dansk baggrund, som gennemsnitligt er fra relativt mere ressourcestærke familier end landsgennemsnittet for denne gruppe. Det kan også bemærkes, at vi ikke finder nogen særlig kønsforskel i forhold til den faglige vurdering, hverken for børn med anden etnisk baggrund eller med dansk baggrund (ikke vist i tabel). Desværre har vi kun subjek-tive vurderinger af børnenes faglige niveau til rådighed, og derfor kan det være svært at vide, om den subjektive vurdering dækker over en objektiv forskel på børnenes niveau. Det, der taler imod dette, er, at børnene også selv vurderer sig på samme niveau, da børn generelt er gode til at vurdere sig selv relativt til klassekammeraterne (Andersen, 2005).
TABEL 5.2
Barnets vurdering af egen skolegang. Procent.
EFU BFU χ2 (DF=1)
Klarer sig fagligt godt eller virkelig godt 85 82 3,6ns Synes, det er godt eller virkelig godt at gå i skole 84 70 52,9***
Antal observationer 557-558 4.563-4.564
Anm.: ns = ikke-signifikant, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til barnet.
Tabel 5.3 viser, hvor godt børnene kan lide at gå i skole opdelt efter køn.
Tabellen viser, at børnene med anden etnisk baggrund generelt er gladere for at gå i skole end børn med dansk baggrund, og endvidere, at piger generelt er gladere for at gå i skole end drenge. Således synes kun 2 ud af 3 drenge med dansk baggrund, at det er godt eller virkelig godt at gå i skole, mens næsten 9 ud af 10 piger med anden etnisk baggrund er meget glade for at gå i skole. Det kan dog bemærkes, at tallet i sig selv ikke siger noget om, hvorfor børnene er glade for skolen – om det er pga. kamme-rater, lærere, det faglige eller noget helt andet.
TABEL 5.3
Barnets vurdering af, om det er godt at gå i skole, opdelt på køn.
Procent.
Drenge Piger
EFU BFU χ2 (DF=1) EFU BFU χ2 (DF=1) Synes, det er godt eller
virkelig godt at gå i skole 81 65 27,6*** 88 75 25,3***
Antal observationer 283 2.361 275 2.203
Anm.: ns = ikke signifikant, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til barnet.
Et andet element af børnenes forhold til skolen er problemer. I tabel 5.4 ser vi på problemer i forhold til skolen efter mødrenes opfattelse i løbet af de sidste 12 måneder. De to mest almindelige problemer i skolen er konflikter med kammeraterne (hhv. 17 pct. og 26 pct. for børn med anden etnisk og dansk baggrund) og koncentrationsproblemer (hhv. 17
pct. og 23 pct. for børn med anden etnisk og dansk baggrund). På alle områder med signifikante forskelle mener mødrene med dansk grund, at barnet har flere problemer end mødre med anden etnisk bag-grund. Det er dog kun i forhold til psykiske problemer, at forskellen er substantiel. Det skal her bemærkes, at mødre med dansk baggrund, jf.
kapitel 4, taler mere med deres børn om venner og kammerater, og det er således en mulighed, at mødrene med dansk baggrund derfor bliver op-mærksomme på flere og andre problemstillinger. Omvendt kan proble-merne selvfølgelig også betyde, at der er mere at tale om.
Hvis mødrene svarer bekræftende på, at der har været problemer i skolen, er de blevet spurgt, hvem de har taget kontakt med i den for-bindelse. De fleste mødre både med anden etnisk og dansk baggrund vælger at kontakte klasselæreren angående barnets problemer i skolen og derefter skolens ledelse. Mødre med anden etnisk baggrund sætter sig signifikant oftere i kontakt med sundhedsplejerske end mødre med dansk baggrund. Det kan skyldes, at mødrene i forvejen er mere i kon-takt med sundhedsplejersken, fordi de gennemsnitligt har flere børn og derfor er trygge ved kontakten med denne.
TABEL 5.4
Morens opfattelse af barnets problemer i skolen samt kontakt i forbindelse med problemer. Procent.
EFU BFU χ2 (DF=1)
Problemer inden for de seneste 12 måneder
Psykiske problemer 9 20 37,3***
Koncentrationsproblemer 17 23 8,7**
Tale- og sprogproblemer 4 3 1,9ns Konflikt med kammeraterne 17 26 22,3***
Konflikt med læreren 11 13 0,6ns
Andre problemer 3 6 9,3**
Antal observationer 510-512 4.548-4.562 Kontakt til bestemte personer i forbindelse med problemer
Klasselæreren 80 78 0,2ns
Skolens ledelse 35 30 2,2ns
Sundhedsplejerske 14 8 6,7**
Talepædagog 5 4 0,3ns
Skolepsykolog 13 18 2,0ns
Antal observationer 159 2.149-2.153 Anm.: ns = ikke signifikant, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til moren.
SOCIALE RELATIONER
Som indikeret ovenfor er relationerne til venner og kammerater vigtige på godt og ondt. Både mødre og børn har svaret på spørgsmål om bør-nenes kammerater (se tabel 5.5). Tæt på alle børn har mindst én god ven, uafhængigt af etnisk baggrund – lidt færre mødre end børn mener, at barnet har mindst én god ven. Der er dog nogen forskel på, hvordan børn med anden etnisk baggrund og børn med dansk baggrund er sam-men med deres venner. Børnene med dansk baggrund har substantielt oftere kammerater med hjemme (både svar fra mødre og børn) og har substantielt oftere været på besøg hjemme hos kammerater eller venner (svar fra børnene).
TABEL 5.5
Barnets kammerater og samvær med kammerater. Procent.
EFU BFU χ2 (DF=1)
Morens opfattelse
Barnet har mindst én særlig god ven 95 93 4,9*
Barnet har haft mange skiftende bekendtskaber
eller ved ikke 4 3 5,0*
Barnet har haft et eller flere børn fra klassen
hjemme inden for 12 måneder 72 94 298,5***
Antal observationer 512 4.555-4.565 Barnets opfattelse
Én god ven 98 99 1,1ns
Kammerater eller venner på besøg hjemme
mindst én dag om ugen 62 75 44,8***
På besøg hjemme hos kammerater eller venner
mindst én dag om ugen 66 78 39,8***
Antal observationer 558 4.566
Anm.: ns = ikke-signifikant, * = p < 0,05, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til moren og til barnet.
Der kan være flere forklaringer på dette resultat. Den ene forklaring kan være, at børnene med anden etnisk baggrund ikke er så meget sammen med venner og kammerater som børn med dansk baggrund – fx fordi de har flere pligter hjemme i familien. Men den anden forklaring kan være, at de er sammen med kammeraterne andre steder end i hinandens hjem – fx i gården eller andre steder i det offentlige rum. Dette kan skyldes, at der er mindre mulighed for at være sammen i hinandens hjem pga.
min-dre plads – vi ved jo således, at børnene med anden etnisk baggrund generelt bor sammen med både flere søskende og flere voksne familie-medlemmer end børnene med dansk baggrund.
Samværet med kammerater er opdelt efter barnets køn i tabel 5.6. Forskellen mellem børn med anden etnisk baggrund og med dansk baggrund findes uanset, om vi ser på piger eller drenge. Specielt drenge med anden etnisk baggrund har efter mødrenes vurdering kun i mindre grad end andre haft kammerater fra klassen med hjemme i løbet af det sidste år.
TABEL 5.6
Kammerater med hjemme på besøg, opdelt på køn. Procent.
Drenge Piger
EFU BFU χ2 (DF=1) EFU BFU χ2 (DF=1) Morens opfattelse
Barnet har haft et eller flere børn fra
klassen hjemme inden for 12 måneder 83 96 87,8*** 91 98 51,8***
Antal observationer 261 2.352 251 2.213 Barnets opfattelse
Kammerater eller venner på besøg
hjemme mindst én dag om ugen 62 73 14,1*** 61 77 32,6***
På besøg hjemme hos kammerater
eller venner mindst én dag om ugen 67 76 10,7** 66 81 33,8***
Antal observationer 283 2.362 275 2.204 Anm.: ns = ikke signifikant, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til moren og til barnet.
Problemer med sociale relationer kan fx give sig udslag i mobning. Både mødre og børn er blevet spurgt om oplevelser med mobning eller mere konkret, hvorvidt de selv er blevet mobbet inden for det sidste halve år eller har været med til at mobbe andre (tabel 5.7). Efter barnets opfattel-se er oplevelopfattel-sen af at blive mobbet lige stor blandt børn med anden et-nisk og dansk baggrund. Der er signifikant flere børn med anden etet-nisk baggrund, der angiver at have mobbet andre børn inden for det sidste halve år; forskellen er dog ikke stor nok til at være substantiel. Igen kan det dog være på sin plads at nævne bortfaldsproblematikken, som vil påvirke resultatet, hvis børn i ressourcesvage familier oftere er indblandet i mobning, idet forskellene mellem de to grupper i så fald reelt er mindre.
TABEL 5.7
Er blevet mobbet eller har mobbet andre inden for det sidste halve år op til interviewet. Procent.
Antal observationer 557 4.564-4.565
Anm.: ns = ikke signifikant, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til moren og til barnet.
SAMMENFATNING
Sammenfattende er der nogen forskel på, hvilken type af skole børnene med anden etnisk og med dansk baggrund går på. Forskellen skyldes, at substantielt flere børn med anden etnisk baggrund går på privatskole med religiøst grundlag. Langt de fleste børn uanset baggrund går dog i almindelig folkeskole.
De fleste børn klarer sig fagligt rigtig godt i skolen, både efter deres egen og efter deres mødres vurdering. Derimod er børn med dansk baggrund substantielt mindre glade for at gå i skole end børn med anden etnisk baggrund, hvilket gælder både for piger og drenge, og drenge er generelt mindre glade for at gå i skole end piger. Efter mødrenes vurde-ring har børn med dansk baggrund haft flere problemer i skolen i løbet af de sidste 12 måneder end børn med anden etnisk baggrund. For begge grupper af børn er de mest almindelige problemer dog konflikter med kammerater samt koncentrationsproblemer.
Så godt som alle børn har mindst én god ven, men børn med dansk baggrund er substantielt mere sammen med kammerater i hinan-dens hjem end børn med anden etnisk baggrund. Dette gælder både efter børnenes egen vurdering og efter mødrenes vurdering. Derudover er der en mindre, men ikke substantiel, forskel i, at børn med anden etnisk baggrund lidt oftere har været med til at mobbe andre børn,
sammenlig-net med børn med dansk baggrund, men denne forskel bliver sandsyn-ligvis forstærket af bortfaldsproblematikken.
KAPITEL 6
FRITID
Børns fritid er fyldt med både organiserede og uorganiserede fritidsakti-viteter. Fritidsaktiviteter er bl.a. vigtige, fordi forløbsstudier har vist, at fritidsaktiviteter kan være forebyggende i forhold til stress (Werner, 1985). Undersøgelser har endvidere vist, at børn fra ressourcesvage fami-lier har et mindre aktivt fritidsliv sammenlignet med børn fra famifami-lier med flere ressourcer (Baviskar & Dahl, 2008). Ud over at se på fritidsak-tiviteter ser vi i kapitlet på, hvor meget børnene får i lommepenge, og hvordan de bruger disse penge.
FRITIDSAKTIVITETER
Børn kan være sammen om mange forskellige former for uorganiserede fritidsaktiviteter, fx almindelig leg. Vi har ikke oplysninger om denne form for samvær, men ved i stedet noget om børnenes medieforbrug i forhold til fjernsyn, computer, internet og læsning (se tabel 6.1). Både børn med anden etnisk og børn med dansk baggrund bruger en stor del af deres fritid på disse medier. Børn med anden etnisk baggrund ser sig-nifikant mere fjernsyn end børn med dansk baggrund. Børn med anden etnisk og dansk baggrund benytter sig lige meget af computere, men indholdsmæssigt benytter danske børn internettet mere. Forskellene er
dog ikke substantielle. Endelig er der ingen forskel på, hvor stor en andel af børnene der sommetider læser i fritiden.
TABEL 6.1
Barnets angivelse af tid brugt på fjernsyn, computer, internet og læsning. Procent.
EFU BFU χ2 (DF=1)
Ser fjernsyn mere end 3 timer om dagen 20 14 11,3***
Bruger computer mindst 2 dage om ugen (fx hjemme
eller i skolen) 14 15 0,3ns
Bruger internettet mindst 2 dage om ugen (fx hjemme
eller i skolen) 17 22 8,3**
Læser sommetider bøger, blade, aviser eller
tegnese-rier i fritiden 89 90 0,6ns
Antal observationer 519-557 3.986-4.567
Anm.: ns = ikke signifikante ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = Forløbsundersøgelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til barnet.
De fleste børn deltager i organiserede fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen (tabel 6.2), men substantielt flere børn med dansk baggrund end børn med anden etnisk baggrund deltager. Næsten 9 ud af 10 børn med dansk baggrund deltager i en eller anden form for organiseret fri-tidsaktivitet hver uge, mens dette kun er tilfældet for 2 ud af 3 børn med anden etnisk baggrund.
Den mest almindelige fritidsaktivitet er fodbold, uanset etnisk baggrund. Der er dog nogle forskelle i forhold til typen af fritidsaktivite-ter, som børn med hhv. anden etnisk og dansk baggrund foretrækker.
Børn med dansk baggrund går substantielt oftere til gymnastik, ridning, anden sport, motion samt musik. Omvendt går børn med anden etnisk baggrund substantielt oftere til fodbold, kampsport og undervisning i skolefag (hvor sidstnævnte fx kan dække over koranskole eller moders-målsundervisning).
TABEL 6.2
Barnets angivelse af organiserede fritidsaktiviteter. Procent.
EFU BFU χ2 (DF=1)
Mindst én organiseret aktivitet i løbet af ugen 66 86 157,6***
Type af aktivitet (pct. af dem, som har en aktivitet)
Fodbold 47 31 39,0***
Håndbold 9 13 6,7**
Andre boldspil (hold) 5 3 1,2ns Andre boldspil (individuel) 8 15 12,2***
Gymnastik 3 14 30,6***
Svømning 11 12 0,4ns
Ridning 1 10 36,8***
Dans 5 7 3,1ns
Kampsport 10 4 24,9***
Anden sport og motion 1 8 22,6***
Spejder 2 10 26,9***
Laver film eller teater 0 2 6,2*
Musik 6 17 29,8***
Rollespil 0 2 8,7**
Hobby 1 2 1,3ns
Undervisning i skolefag 5 0 146,7***
Antal observationer 558 4.565
Anm.: ns = ikke signifikant, * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersø-gelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = ForløbsundersøForløbsundersø-gelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til barnet.
I tabel 6.3 er organiserede fritidsaktiviteter opdelt efter køn. Både for piger og drenge er der færre med anden etnisk baggrund, der går til mindst én fritidsaktivitet end børn med dansk baggrund. Men forskellen er specielt stor og substantiel for pigernes vedkommende: Kun 54 pct. af pigerne med anden etnisk baggrund går således til en organiseret fritids-aktivitet mindst én gang om ugen i forhold til 88 pct. af pigerne med dansk baggrund. For drengenes vedkommende er forskellen mellem de to grupper til gengæld kun på 8 procentpoint. Særligt for pigernes ved-kommende er der altså meget stor forskel på de to grupper af børn.
TABEL 6.3
Barnets angivelse af organiserede fritidsaktiviteter, fordelt på køn.
Procent.
Drenge Piger
EFU BFU χ2 (DF=1) EFU BFU χ2 (DF=1) Mindst én aktivitet i løbet af ugen 77 85 11,6** 54 88 209,0***
Type af aktivitet
(pct. af dem, som har en aktivitet)
Fodbold 67 44 40,8*** 19 18 0,0ns Håndbold 4 10 7,9** 15 17 0,3ns Andre boldspil (hold) 5 6 0,3ns 3 2 0,8ns Andre boldspil (individuel) 6 19 23,4*** 11 10 0,2ns Gymnastik 0 7 15,3*** 6 17 13,0***
Antal observationer 283 2.362 275 2.204
Anm.: ns = ikke-signifikant, * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. EFU = Forløbsundersø-gelsen af børn med anden etnisk baggrund. BFU = ForløbsundersøForløbsundersø-gelsen af børn med dansk baggrund.
Kilde: Spørgeskema til barnet.
Hvis man ser på de enkelte fritidsaktiviteter, er det tydeligt, at det specielt er fodbolden, der gør, at relativt mange drenge med anden etnisk bag-grund har en organiseret fritidsaktivitet – 2 ud af 3 drenge med anden etnisk baggrund går således til fodbold, mens det kun gælder knap halv-delen af drengene med dansk baggrund. Blandt de i alt 16 forskellige aktiviteter, som er sammenlignet, er der signifikante forskelle mellem drenge med anden etnisk og drenge med dansk baggrund for 10 ud af 16 aktiviteter, og heraf er 7 af 10 substantielle forskelle. Drenge med anden etnisk baggrund går oftere til fodbold og undervisning i skolefag, mens drenge med dansk baggrund oftere går til fx gymnastik, spejder og mu-sik. For pigernes vedkommende er der signifikante forskelle mellem piger med dansk og piger med anden etnisk baggrund for 7 ud af 16 aktiviteter, og heraf er 5 af 7 substantielle. Piger med anden etnisk
bag-grund går oftere til kampsport og undervisning i skolefag, mens piger med dansk baggrund oftere går til gymnastik, ridning og spejder. Samlet er der altså nogen forskel på organiserede fritidsaktiviteter for børn med anden etnisk baggrund og børn med dansk baggrund.
LOMMEPENGE
I 11-års-alderen får de fleste børn lommepenge. Mindre end en tredjedel af alle børn i undersøgelsen får ingen lommepenge (tabel 6.4). Lidt flere børn med dansk baggrund end børn med anden etnisk baggrund får ikke fast lommepenge. Endvidere får børn med anden etnisk baggrund flere penge ad gangen – over halvdelen af de børn med anden etnisk bag-grund, som får lommepenge, får mere end 200 kr. om måneden, mens kun en fjerdedel af børnene med dansk baggrund får så store beløb.
Denne forskel finder vi for både piger og drenge (ikke vist i tabel).3
TABEL 6.4
Barnets angivelse af lommepengebeløb per måned. Procent.
EFU BFU χ2
EFU BFU χ2