SKABE ET BEDRE SAMFUND FOR ALLE.”
Christian Bjerre, generalsekretær, Blå Kors
Partnere
Vi kommer let til at tale om Den aktive borger som en uafhængig borger. Men det er udtryk for, at vi kigger med systemets briller på borgeren. Uafhængighed fra systemet kan godt være et mål, men hvis vi kigger på borgeren i et bredere perspektiv, er uafhængighed ikke målet. Tværtimod er Den aktive borger en borger, der har flere relationer. Og altså er afhængig af andre. Se også s. 14.
Den aktive borger har flere relationer, fordi hun del-tager i dagligdagen og samfundslivet, arbejds- og fri-tidslivet. Relationerne er ikke uafhængige af hinanden.
Hvis du er syg og skal tilbage på arbejde, kan du have behov for opbakning fra din familie og penicillin fra din læge. Arenaerne hænger altså sammen. En relation har mindst to parter og kan vokse. Tag f.eks. naboskabet på Bolbro Villavej, se side 10. Fra blot at bo i huse ved siden af hinanden er beboernes liv flettet så tæt sammen, at man deltager i hinandens fødselsdage og besøger dem, der er blevet alene.
I modellen på næste side har vi illustreret den aktive og forbundne borger.
Hvem skaber velfærd:
Aktivitet sker i relationer
31
Model:
Den aktive borger er en forbunden borger
Figur 8: Der kan tegnes 5,5 millioner forskellige tegninger af, hvordan borgernes relationer ser ud. Nogle har mange – også flere end i den skitserede model. Andre har færre. Nogle har relationer, der er filtret ind i hinanden, andre har meget skarpt opdelte relationer. Vi skal ikke kunne tegne ens ”kort” for alle borgere i Danmark. Men vi skal vide, at aktive borgere har mange relationer, og derfor skal aktivitetsfremme indrettes, så det styrker relationer.
aktiv borger i arbejdstiden
Flere og flere organisationer og virksomheder lader medarbej-dere arbejde frivilligt med løn. Det kaldes corporate volunte-ering, employee volunteering eller frivilligt arbejde. De frivillige timer kan bruges i en lektiecafé, en gældsrådgivning, som en frivillig organisation kører, eller man kan f.eks. uddanne frivil-lige i organisation eksempelvis i projektledelse.
Frivillige organisationer består af aktive borgere Masser af danskere yder en frivillig indsats i små loka-le foreninger elloka-ler i verdensomspændende organisa-tioner. Uanset om det handler om en lokal lektiecafe eller nødhjælp til Afrika, bygger indsatsen på engage-mentet fra aktive borgere.
Læren fra landsbyen
”Du kalder det frivillighed, jeg siger: Vi hjælper naboen”. Sådan er reaktionen ofte, når man taler med beboere i lands-bysamfund. Lokalsamfundet er ofte en arena, hvor aktive borgere er en naturlig del. Der er tale om et usynligt socialt kit.
Man lever tæt på hinanden og hjælper hinanden, når det giver mening.
Pårørende – i daglig tale familier
Forældre bygger legepladsen, og bedsteforældre hjælper i frikvartererne. på nogle plejehjem er man også gået i gang med at være meget tydelige om-kring, hvad man forventer af beboernes familier – og hvad familien til gengæld kan forvente. Familien er stadig et afgørende ankerpunkt for de fleste, men samtidig kan man ikke regne med, at alle har en.
”Håndboldklubben”
Det danske foreningsliv har været med til at fremelske et væld af relationer, der har værdi langt ud over fodbold- eller hånd-boldbanen. Venskaber, netværk til jobsøgning, fysisk aktivitet, kompetenceudvikling og forpligtende samarbejde betyder, at fritidsaktiviteterne er storleverandører af aktive borgere. po-tentialet bliver da også i stigende grad set og udnyttet, f.eks.
når Nordsjællands Håndboldklub kobler udsatte unge med sponsorerende virksomheder efter henvendelse fra kommu-nen i Nordsjællands Håndboldklub.
Kilde: Mandag Morgen.
31
Dilemmaspørgsmål:
Er målet at styrke eller svække forholdet mellem borgeren og det offentlige?
Hvem er du mest enig med – og hvorfor?
A: Relationen mellem borgerne og det offentlige er blevet alt for stærk og dominerende. Det vigtige fremover bliver at mind-ske denne relation til fordel for andre relationer.
B: I en tid, hvor der skal træffes mange svære valg og prioriteringer, er det vigtigere end nogensinde, at relationen mellem borgerne og det offentlige fornys og styrkes, så borgerne får indflydelse på og tager medansvar for de svære beslutninger.
Henrik er 50 år og arbejder som salgschef. En dag falder han om på arbejdet og bliver indlagt med akutte smerter i hjertet. Henrik har fået en blodprop. Undersøgelserne på hospitalet viser, at han også har sukkersyge. Set fra syste-met går der nu et lineært forløb i gang fra modtagelse til indlæggelse, ambulant kontrol og rehabilitering.
Set med Henriks øjne er forløbet anderledes. Her spiller langt flere relationer ind. Henrik har kontakt med sin ar-bejdsgiver, sin familie, hospitalet, sin praktiserende læge, den lokale afdeling af Hjerteforeningens patientgruppe, a-kassen, fysioterapeuten og de hjemmesygeplejersker, der hjælper med at få hans hjemmemonitorering op at køre.
Henriks største bekymring er, om han kan være klar til at få købt gaver til sine børn til jul, så de ikke synes, at deres far er forsvundet helt ud af deres liv.
Henriks forløb og behov ser altså meget forskellige ud, alt efter hvor man følger udviklingen fra. Hvis man ser det fra Henriks perspektiv, får man øje på, at han har en masse relationer, som alle sammen spiller en rolle i hans sygdoms-forløb. Alle disse relationer er afgørende i Henriks proces med at blive rask – og flere af dem rummer nok større kilder til motivation end lægernes formaninger.
Kilde: Mandag Morgen.
Borgercase:
Borgerens sundhed handler om relationer
“AKTIVE BORgERE HANDLER IKKE KUN OM AT pLUKKE DE LAVTHæNgENDE FRUgTER. MAN FåR FAKTISK RIgTIg MEgET MERE UD AF AT RYKKE
FOR ALVOR BLANDT SAMFUNDETS SVAgESTE.”
Cliff Kaltoft, sekretariatschef, Landsforeningen af VæreSteder
33
arbejdsspørgsmål:
Hvem samarbejder I med?