3 Konkurrencesituationen mellem traditionelle og digitale selskaber
3.2 Konkurrencesituationen mellem traditionelle og digitale selskaber
3.2.2 Konkurrencesituationen
3.2.2.1 Selskabsskattens påvirkning af konkurrencesituationen
Ligesom i de ovenstående eksempler betragtes et duopolmarked. Markedet består af Selskab A og Selskab B, som udbyder de samme ydelser og har identiske marginalomkostninger. Begge selskaber er en del af multinationale koncerner med forretningsaktiviteter i flere lande. Begge selskaber søger at sætte en tilstrækkelig konkurrencedygtig pris, som afspejler deres maksimale produktionsbe-grænsninger, samtidig med at de opnår størst mulig profit. Antagelsesvis vil selskabernes produk-tion være begrænset til maksimalt seks annoncer hver. Den samlede markedsefterspørgsel er på ti annoncer. Selskaberne betaler begge 25 kroner i skat. Bertrand-Edgeworth-modellen har ikke et naturligt ligevægtspunkt. For at kunne sammenligne selskabernes resultater, antages begge selska-ber at sætte den mest konkurrencedygtige pris.71 Den mest konkurrencedygtige pris vil i dette til-fælde være lig med marginalomkostningerne inklusiv skatten.72
71 Det antages at selskaberne ikke har incitament til at sætte en pris, der fører til et negativt resultat
72 Under visse betingelser er det blevet påvist at Bertrand-Edgeworth-modellen kan have en konkurrencedygtig ligevægt
Selskaberne sætter således den samme pris, hvilket betyder at de deler markedet ligeligt mellem sig, så de sælger fem annoncer hver. Såfremt skatten er ens for begge selskaber, vil selskaberne hver sætte en pris på 55 kroner, som er højere end deres marginalomkostninger, og ingen af selska-berne vil ende med et negativt resultat. Dette er illustreret i figuren nedenfor:
Figur 19
Profit (DKK) Stk. pris Selskab A Stk. pris Selskab B
Produktionsbegrænsning (stk.) 6 6
Markedsefterspørgsel = 10 5 5
Pris 55 275 55 275
Marginalomkostninger -50 -250 -50 -250
Profit 25 25
Skat -25 -25
Resultat 0 0
Ingen af selskaberne har incitament til at sætte en pris lavere end 55 kroner, eftersom dette ville medføre et negativt resultat. Sammenlignet med det foregående eksempel har selskaberne hævet prisen, for at udligne den skat de bliver pålagt.
Som tidligere beskrevet er der stor forskel mellem den gennemsnitlige effektive skat, som henholds-vis et traditionelt og et digitalt selskab betaler. For at undersøge effekten af den differentierede effektive skattesats på konkurrencesituationen, introducere nedenstående figur en situation hvor Selskab A betaler 23 kroner, og Selskab B betaler 10 kroner i skat.
Figur 20
Profit (DKK) Stk. pris Selskab A Stk. pris Selskab B
Produktionsbegrænsning (stk.) 6 6
Markedsefterspørgsel = 10 4 6
Pris 55,75 223 51,67 310
Marginalomkostninger -50 -200 -50 -300
Profit 23 10
Skat -23 -10
Resultat 0 0
Eftersom Selskab B betaler en lavere skat, kan de sætte en lavere pris end Selskab A og dermed være forbrugernes foretrukne selskab. Da Selskab B har en produktionsbegrænsning på seks annon-cer, vil resten af markedsefterspørgslen tilfalde Selskab A, som er nødsaget til at sætte en højere pris, end Selskab B, for at undgå et negativt resultat.
Såfremt Selskab A fik udnyttet deres produktionsbegrænsning, og solgte 6 annoncer, vil den laveste pris de kunne sætte være 53,83 kroner per annonce.
Figur 21
Profit (DKK) Stk. pris Selskab A
Produktionsbegrænsning (stk.) 6
Markedsefterspørgsel = 10 6
Pris 53,83 323
Marginalomkostninger -50 -300
Profit 23
Skat -23
Resultat 0
Siden Selskab B kan sætte prisen til 51,67 kroner per annonce, når de udnytter deres produktions-begrænsning, vil Selskab A kun kunne sælge til resten af markedet, som illustreret i figur 20.
Det digitale selskab har altså en konkurrencemæssig fordel grundet differencen i den skat selska-berne bliver pålagt. En sådan konkurrencemæssig fordel er dog ikke nødvendigvis en økonomisk problemstilling i sig selv. En sådan problemstilling kan dog opstå, såfremt den differentierede skat medfører at et selskab som er mere efficient end sin konkurrent, ikke kan konkurrere på markedet, da selskabet betaler en højere skat. I nedenstående eksempel er denne situation opstillet.
Figur 22
Profit (DKK) Stk. Pris Selskab A Stk. Pris Selskab B
Produktionsbegrænsning (stk.) 6 6
Markedsefterspørgsel = 10 4 6
Pris 53,8 215 51,7 310
Marginalomkostninger -48 -192 -50 -300
Profit 23 10
Skat -23 -10
Resultat 0 0
Som figuren illustrerer, er Selskab A nu mere efficient, hvilket kommer til udtryk i marginalomkost-ningerne, der er faldet til 48 kroner. Selvom Selskab A er mere efficient end Selskab B, kan Selskab B stadig udbyde til den laveste pris. Den differentierede skat medfører altså en skævvridning i kon-kurrencesituationen, da det mest efficiente selskab ikke længere er konkurrencedygtige.
For at undersøge nærmere hvad denne skævvridning betyder for den samfundsmæssige efficiens, sammenlignes resultatet med eksemplet, hvor skatten er ligeligt fordelt.
Figur 23
Profit (DKK) Stk. Pris Selskab A Stk. Pris Selskab B
Produktionsbegrænsning (stk.) 6 6
Markedsefterspørgsel = 10 6 4
Pris 50,8 304,5 54,1 216,5
Marginalomkostninger -48 -288 -50 -200
Profit 16,5 16,5
Skat -16,5 -16,5
Resultat 0 0
Selskaberne bliver stadig pålagt en samlet skat på 33 kroner, men i dette eksempel er den ligeligt fordelt mellem begge selskaber. Da Selskab A har de laveste marginalomkostninger kan de også udbyde deres produkt til den laveste pris, og opnår en efterspørgsmål på 6. Selskab B opnår den resterende efterspørgsel på 4.
Det samfundsøkonomiske overskud kan beregnes som det samlede overskud som de forskellige ak-tører har. Det vil altså sige at det ikke alene er selskabernes overskud, men også forbrugernes og statens overskud (Eide & Stavang, 2008, s. 34-36). Eksemplerne i figur 22 og figur 23 ændrer ikke i statens overskud, der stammer fra skatten som selskaberne bliver pålagt. Skatteindtægten er 33 kroner i begge figurer. Selskaberne har i begge figurer sat deres priser således at de ikke vil opnå et tab, men resultatet ender lig nul. For at beregne forbrugernes overskud antages deres reservations-pris at være lig med 55 kroner, for selskabernes specifikke produkt. I figur 22 vil forbrugerne således opnå en samlet nytte på: 55 ∗ 10 − 215 − 310 = 2573. I figur 23 er forbrugernes nytte lig med 55 ∗ 10 − 304,5 − 216,5 = 29. Det samlede samfundsøkonomiske overskud er opsat i nedenstående figur.
73 Hvor 55 er reservationsprisen per produkt, 10 er antallet af produkter der købes, 215 er den samlede pris for
produk-Figur 24
Samfundsøkonomisk overskud
Differentieret skat Lige fordelt skat
Stat 33 33
Selskaber 0 0
Forbrugere 25 29
I alt 58 62
Med analogi til Pareto-efficiens begrebet kan det altså udledes, at situationen hvor skatten ikke er ligeligt fordelt mellem de to selskaber ikke er efficient, da det er muligt at optimere situationen for forbrugerne, uden at det påvirker selskaberne eller staten. En Pareto-forbedring er mulig, såfremt skatten blev fordelt ligeligt mellem de to selskaber (Eide & Stavang, 2008, s. 34-36). Konkurrencesi-tuationen ville således være mere fri, hvilket vil føre til at forbrugerne kan købe produkterne til en lavere pris.