Scaliabilty

I beskrivelsen af blockchainteknologien redegør vi for, at transaktioner indenfor et givent tidsinterval placeres i en blok. Blokken verificeres af noderne, som efterfølgende overføre blokken til hovedbogen. Denne proces medfører dog nogle problemstillinger, som begrænser blockchainens anvendelse. I følgende afsnit analyserer vi disse nærmere.

9.2.1.1. Antallet af transaktioner

En væsentlig begrænsning ved blockchain, navnlig bitcoinblockchainen, er volumen. I skrivende stund kan bitcoins blockchain cleare mellem 5 og 7 transaktioner pr. sekund, svarende til en maksimal kapacitet på 600.000 transaktioner pr. dag. Betragtes antallet af transaktioner i 2017 blev gennemsnitligt foretaget 275.611 transaktioner pr. dag på bitcoins blockchain, svarende til over 100 millioner i hele 2017. Den 1. august blev foretaget 131.875 transaktioner, hvilket var færrest transaktioner på en dag, i 2017. Modsat blev der d. 14. december foretaget 490.644 transaktioner, og var dermed den dag på året med mest aktivitet (Blockchain, 2018).

Til sammenligning blev der på dankortet i gennemsnit foretaget 3.450.359 transaktioner pr. dag i 2017 (Dankort, 2018). Problemet med bitcoins kapacitet, fremstår endnu værre hvis tallene sammenlignes med Visa. Visa gennemfører i omegnen af 2.000 transaktioner per sekund, tilsvarende 170 millioner daglige transaktioner (Titcomb, 2017). Derudover har Visa en maksimal

80 / 134

kapacitet på hele 65.000 transaktioner per sekund, mod bitcoins syv (Visa, 2017). Der foretages altså omkring 12,5 gange flere dankort transaktioner, og 618 gange flere Visa transaktioner dagligt, end der foretages bitcoin transaktioner i hele verden.

Begrænsningen i antallet af transaktioner på en blockchain har tiltrukket megen fokus fra de flere tusinde kryptovaluta. I det kommende afsnit vil vi analysere nogle af de potentielle løsninger.

9.2.1.1.1. Videreudvikling og hard forks

En metode at løse kapacitetsproblemet på, er gennem såkaldte hard forks. Et hard fork er en radikal ændring af den kode, som blockchainen kører på og som gør tidligere ugyldige transaktioner gyldige, hvorved der opstår en ny kryptovaluta. Der har været flere hard forks af bitcoin, som blandt andet har medført nye kryptovaluta som Bitcoin Cash, Segwit2x og Bitcoin Gold. Forhåbningen med en hard fork er at skabe en valuta, som er mere effektiv og hvor der for eksempel kan foretages flere transaktioner i sekundet. Den nævnte kryptovaluta Bitcoin Cash er en konsekvens af en hard fork, som blev foretaget for at øge størrelsen på blocken. Det bevirkede at Bitcoin Cash er i stand til at foretage 61 transaktioner per sekund.

En anden løsning på kapacitetsproblemet er teknologiens udvikling. Som nævnt var bitcoin verdens første blockchain og allerede nu argumentere flere, at teknologien er forældet. Flere nye kryptovaluta er opstået, en af dem er for eksempel kryptovalutaen NEM, som kan cleare 4.000 transaktioner i sekundet grundet en anden konsensusmetode, kaldet Proof-of-Importance.

9.2.1.2. Størrelsen på hovedbogen

En anden begrænsning for blockchain er datamængden i hovedbogen. Hovedbogen vokser hele tiden og d. 1. marts 2017 fyldte hovedbogen 105 gigabyte. Præcist ét år senere var selvsamme vokset til 159 gigabyte. Udvides tidsperioden yderligere var størrelsen på hovedbogen i 2014 blot 15 gigabyte (Blockchain (I), 2018).

81 / 134

Betingelserne for at agere node i netværket er blandt andet, at have nok diskplads til rådighed til, at kunne downloade hele hovedbogen. Hovedbogen skal downloades for at deltage i vedligeholdelsen, hvorfor størrelsen på denne kan være et potentielt problem. Såfremt blockchainen skal gennemføre det samme antal transaktioner som Visa, vil størrelsen på hovedbogen vokse betydeligt. Det vil bevirke, at færre noder vil have diskplads nok til at kunne downloade hele hovedbogen, ligesom andre tekniske begrænsninger, som internethastighed og lignende bliver et parameter.

Resultatet af dette er formentlig, at hovedparten af alle noder kun kan fungere som Simplified Payment Verification (SPV). SPV’er verificerer transaktioner uden at downloade hele hovedbogen.

En mulig konsekvens af dette, vil være at kun store virksomheder, institutioner og andre professionelle vil have computersystemer store nok til at fungere, som almindelige nodes. Hermed er der en risiko for at den decentraliseret valuta, vil fremstå centraliseret, fordi kun få fungerer som almindelig node. Dette vil øge sandsynligheden for, at en node kan besidde mere end 50% af CPU-kraften, hvorfor den kan ændre i hovedbogen uden at blockchainen opdager dette.

9.2.1.2.1 Pruning

En potentiel løsning, som nogle blockchains benytter, for at begrænse størrelsen af hovedbogen, er

“pruning”. Ved pruning slettes alt data, som ikke er relevant for blockchainen. Som beskrevet tidligere kan der på bitcoins blockchain skabes flere blokke på samme tid. I dette tilfælde vil kun den ene blok blive verificeret og den anden afvist. Men selvom den ene blok afvises, gemmes den stadig i hovedbogen og er dermed med til at øge størrelsen på hovedbogen. Ved pruning slettes de afviste blokke for dermed at begrænse størrelsen på hovedbogen.

En anden løsning med pruning er, kun at holde få blokke for hver adresse. Dermed består hovedbogen kun af de seneste blokke for hver adresse og de ældre blokke slettes dermed fra hovedbogen. Konsekvensen af pruning er, at man mister dele af historikken og dermed en del af den transparens, som hele blockchainen er funderet omkring (Nano, 2018)

82 / 134

Kapacitetsproblemerne er et af de mest omtalte problemer for blockchainen og har derfor stort fokus hos de forskellige blockchains virksomheder. Ovenfor er forskellige løsningsforslag, men mulighederne er flere, ligesom teknologiens daglige udvikling bringer nye og bedre løsninger til (Desardins, 2017).

9.2.1.3. Delkonklusion på scaliability

Scalability er et stort problem for blockchainteknologien. I særdeleshed er blockchainen begrænset i antallet af transaktioner, som kan gennemføres per sekund, ligesom den voksende hovedbog udgør et problem. Teknologien har fundet flere løsninger på dette, men problemerne er langt fra løst.

En sjov perspektivering kan laves til d. 29. oktober 1969, hvor verdens første host-til-host, blev foretaget. Her forsøgte afsenderen at sende beskeden ”Login” til en modtager, men kun ”Lo” blev sendt og modtaget, da systemet crashede. Sidenhen har teknologien udviklet sig til internettet.

Teknologi udvikler sig og udviklingen går utrolig stærkt i ny teknologi. Da blockchainteknologien kun er omkring 10 år gammel og derfor meget ny, synes vi det er rimeligt at antage, at teknologien på sigt vil løse scalability problemet. Derfor beskæftiger vi os ikke nærmere med problemet, men det er således vigtigt at understrege at hvis clearing i højere grad skal gennemføres ved blockchain skal scalability problemet løses.