Sammenhæng mellem oplevede resultater og beskæftigelsesrettede effekter I udviklingsanalysen af de oplevede resultatmål så vi, at borgerne har oplevet en positiv udvikling

gange større for indsatsgruppen, end den er for kontrolgruppen. Det vil sige, at der er over dob-belt så stor sandsynlighed for at opnå ustøttet beskæftigelse i en situation, hvor man modtager projektets indsats sammenlignet med en situation, hvor man ikke gør.

Figur 5-9: Indsatsens effekt på borgernes gennemsnitlige ustøttede beskæftigelsesgrad (procentpoint)

1 %-point 1 %-point

-1,0%

-0,5%

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

Forskel 1-6 mdr. efter opstart (n=878) Forskel 7-12 mdr. efter opstart (n=636) Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af registre fra Danmarks Statistik.

Note: Signifikansniveauer: * p<0,05, ** p<0,01, *** p<0,001. Beregningerne er foretaget med en multivariat OLS-regression.

Der er taget højde for borgernes baggrundskarakteristika og arbejdsmarkedshistorik. De blå søjler er punktestimater for forskel i ustøttet beskæftigelsesgrad, og de lodrette linjer angiver 95 pct. konfidensintervallet. Hvis konfidensintervallet krydser 0, er forskellen ikke statistisk signifikant.

Til trods for, at en større andel af borgerne i indsatsgruppen opnår ustøttet beskæftigelse, kan der ikke identificeres en effekt på omfanget af den ustøttede beskæftigelse, de opnår. Dette fremgår i Figur 5-9 ovenfor, som udtrykker forskellen i indsats- og kontrolgruppens ustøttede beskæftigel-sesgrad hhv. første og andet halvår efter indsatsens opstart. Den gennemsnitlige ustøttede be-skæftigelsesgrad er ét procentpoint højere for indsatsgruppen både første og andet halvår efter opstart i indsatsen sammenlignet med kontrolgruppen, men denne forskel er ikke statistisk signi-fikant (p>0,05).

5.3 Sammenhæng mellem oplevede resultater og beskæftigelsesrettede effekter

5.3.1 Metodisk fremgangsmåde for sammenhængsanalysen

Resultaterne af ovenstående er illustreret i tabel 5-2 nedenfor, som er sammenhængsresultater mellem indsatsdeltagernes udvikling på resultatmålene og deres senere beskæftigelsessituation fra seks regressionsanalyser (OLS)¹⁴. Det skal bemærkes, at dette ikke er en effektanalyse, men en sammenhængsanalyse, som kan sandsynliggøre, hvorvidt udviklingen på resultatmålene har betydning for borgernes senere arbejdsmarkedstilknytning. For at tage højde for noget af den va-riation i den senere beskæftigelsessituation, som forklares af andre faktorer end udviklingen på resultatmålene, er der i analyserne taget højde for borgernes baggrundskarakteristika samt deres ydelses- og beskæftigelseshistorik. Derudover er borgernes score på resultatmålet ved første pro-gressionsmåling inkluderet som kontrolvariabel.

I de grå kolonner fremgår de to afhængige variable, som er andelen, der opnår ustøttet beskæfti-gelse og den gennemsnitlige beskæftibeskæfti-gelsesgrad 7-12 måneder efter borgernes opstart i indsat-sen. Begrundelsen for dette tidsperspektiv er, at udviklingen i fx øget trivsel skal have en vis tids-periode til at indfinde sig, før de potentielt vil manifestere sig i borgernes beskæftigelsessituation.

Den forklarende variabel i hver af analyserne er borgernes udvikling fra første til seneste måling på de tre resultatmål skitseret i tabellens rækker. I tabellen er en positiv, statistisk signifikant sammenhæng mellem udviklingen i resultatmålet og den givne beskæftigelsesindikator udtrykt ved et grønt flueben.

Tabel 5-2: Betydning af udvikling i oplevede resultater for senere beskæftigelse (7-12 mdr. efter opstart)

Kilde: Rambølls beregninger på baggrund af progressionsmålinger i Rambøll Results samt registre fra Danmarks Statistik.

Note: Beregningerne er foretaget med en multivariat OLS-regressionsmodel. Der er taget højde for borgernes baggrundska-rakteristika, arbejdsmarkedshistorik samt deres score på resultatmålet ved første progressionsmåling. I beregningen indgår de borgere, som har besvaret to progressionsmålinger eller flere, og som i DREAM kan følges i minimum 12 måneder efter deres opstart i indsatsen. I fortolkningen af resultaterne skal der således tages forbehold for, at ca. 30 pct. af indsatsgruppen ikke indgår i analyserne. De grønne flueben angiver, at sammenhængen mellem borgernes udvikling i forhold til de skitserede resultatmål og deres senere ustøttede beskæftigelsesresultater er statistisk signifikant (p<0,05).

Tabellen viser, at der er positive, statistisk signifikante sammenhænge mellem udviklingen i hen-holdsvis tro på egne evner samt arbejdsmarkedsparathed og andelen, som opnår beskæftigelse i andet halvår efter opstart i indsatsen. Det betyder med andre ord, at jo større en positiv udvik-ling, borgerne oplever på de to resultatmål i indsatsen, desto større er sandsynligheden for, at de senere opnår beskæftigelse. Der kan ikke ses en sammenhæng mellem udvikling i borgernes triv-sel og andelen, som opnår beskæftigelse, men sammenhængen er dog signifikant på 10 procents signifikansniveau (p<0,1).

14 Multivariate OLS-regressioner, hvor der kontrolleres for følgende karakteristika: Score på resultatmålet ved første progressionsmåling, køn, alder, antal børn i familien, civilstand, familietype, herkomst, psykiatriske diagnoser, modtagelse af handicapydelser, kontakter til psykiatrien, kontakter til almen praktiserende læge, kontakter til speciallæge, uddannelse, kriminalitetsdomme, anbringelser som barn/ung, anciennitet på kontanthjælp, kontanthjælpsgrad inden indsatsen, beskæftigelsesgrad inden indsatsen, grad af virksomhedsrettet indsats samt antal praktikker inden indsatsen.

Ser vi dernæst på resultatmålenes betydning for borgernes gennemsnitlige ustøttede beskæftigel-sesgrad 7-12 måneder efter deres opstart i indsatsen, er billedet mere klart. Her er der en positiv, statistisk signifikant sammenhæng mellem udviklingen i alle tre resultatmål og deres ustøttede beskæftigelsesgrad. Det betyder, at en større positiv udvikling i resultatmålene er forbundet med en større gennemsnitlig beskæftigelsesgrad.

Analysen sandsynliggør således, at de tre faktorer, herunder især borgernes tro på egne evner og deres arbejdsmarkedsparathed, er underliggende mekanismer i indsatsen, som er med til at bringe borgerne tættere på ordinær beskæftigelse. I forlængelse af dette så vi i udviklingsanaly-sen, at det netop er disse to parametre – tro på egne evner og arbejdsmarkedsparathed, som borgerne ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke har rykket sig nævneværdigt på, mens de har deltaget i indsatsen (se afsnit 5.1). Analysen peger således på, at hvis man i fremtiden vil arbejde med indsatsmodellen for Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job for målgruppen af akti-vitetsparate kontanthjælpsmodtagere, bør man arbejde målrettet med at understøtte borgernes udvikling i deres tro på egne evner og deres arbejdsmarkedsparathed.