• Ingen resultater fundet

10. Konklusion

10.6. Sammenfatning

Det at konkludere en eksakt omstruktureringsmodel i et generationsskifte kan ikke gøres entydigt. Der er mange forskellige løsningsmodeller og disse kan kombineres næsten på forgodtbefindende. En

gennemgang af samtlige kombinationsmuligheder med dertilhørende konsekvenser og muligheder, besværliggøres ved den limiterede størrelse af afhandlingen, vi vil derfor foreslå en konkret

generationsskifteplan for parterne.

Vores bud på den bedste løsning for BM og hans søn, vil være, at dele generationsskiftet op i flere trin.

1. Omstrukturering af BB ApS – holdingstruktur/pengetanksreglen

2. Overdragelse med succession herunder inddragelse af gaveelementsbetragtningerne 3. Finansiering

4. BMs formueforhold efter generationsskiftet

Ad 1. Omstrukturering af BB ApS – holdingstruktur/pengetanksreglen

Da BB ApS i 2013 og 2014 var en pengetank, jf. afsnit 4.7. hvor selskabet i 2015 ophører som pengetank ved køb af VVS firmaet FA ApS, muliggøres en succession til nærtstående parter. Vi foreslår i forbindelse med den fremtidige succession, at der stiftes enten en holdingstruktur eller foretager en grenspaltning.

80 Muligheden for at pengetanken kan ophøre på trods af gennemsnitsbetragtningen, er at indtægts- og aktivkriteriet vil blive beregnet fra omstruktureringsdatoen og dermed ikke anvender et historisk perspektiv med de tre seneste aflagte årsregnskaber.

Ulempen for BM, ved at etablere en holdingstruktur vil derfor blive, at sønnen vil succedere i hele selskabet og derfor ikke kun i driftsdelen.

Fordelen ved grenspaltning er, at successionsreglerne kan anvendes på driftsselskabet alene og for at gennemføre successionen med det samme, så har det en tidsmæssig betydning om BM vælger at søge om tilladelse eller ej. Hvis BM får tilladelse, så gælder ejertids kravet kun, hvis tilladelsen gives med betingelser herom.

Vi vil derfor opfordre BM til, at søge tilladelse til at foretage en grenspaltning af driftsselskabet såfremt sønnen skal succedere i 2016, for derefter at lade sønnen succedere heri. Årsagen til, at vi ikke anbefaler det objektive spor i dette tilfælde for indkomståret 2016, skyldes altså værnsreglen om ejertids kravet.

Successionen bør kun foretages i 2016 såfremt at SKAT giver tilladelse herved og at der ikke foreligger et gaveelement ved overdragelsen.

Såfremt der overdrages med en gave, kan det have en økonomisk betydning for sønnen om BM anvender det subjektive- eller objektive spor. Eftersom det vil være en fordel at succedere på det tidspunkt, hvor den laveste gaveafgiftssats kan anvendes, jf. beregning i afsnit 9.4 og 9.6. Dette er selvfølgelig forudsat at handelsværdien ikke afviger væsentligt, hvilket udviklingstendensen ikke umiddelbart giver anledning til at tro.

Ad 2. Overdragelse med succession herunder Inddrage gave elements betragtningerne

Vi anbefaler derfor, at en del af overdragelsen gives med gave, således sønnen kan få et nedslag i værdien af det overdragede driftsselskab efter ABL 34, jf. beregning i afsnit 9.4 og 9.6.

Vi fremfører derfor to scenarier for overdragelsen, hvor der i begge tilfælde skal beregnes en passivpost.

Enten overdrages hele BB ApS eller alternativt overdrages driftsdelen af BB ApS.

Ved overdragelse af hele BB ApS, så foreslås vederlaget at udgøre en betydelig større andel af den overdragne værdi, da det for BM også er den formue som skal forsørge ham fremadrettet. Derfor har vi i beregningen foreslået et vederlag på kr. 5 mio.

Ved overdragelse af driftsselskabet alene, så foreslås vederlaget at udgøre kr. 1 mio., da BM har foretaget grenspaltning af de øvrige værdier svarende til kr. 8,915 mio.

81 Ad 3. Finansiering

Efter de under ad 2 opstillede scenarier, hvor sønnen skal vederlægge henholdsvis kr. 5 mio. eller kr. 1 mio..

Såfremt sønnen ikke kan erlægge disse beløb fra egne midler, så kan han vælge at søge andre

finansieringsmuligheder enten ved at optage banklån, lån ved uafhængig part på markedsmæssige vilkår eller ved crowdfunding.

Sønnen kan ligeledes opnå finansiering hos BM, ved at BM udsteder et simpelt gældsbrev på beløbet uden forrentning. Denne type finansiering vil lette finansieringsomkostningerne betragteligt, hvilket er at foretrække for sønnen. Dog oppebærer BM risikoen for, at han ikke får sine penge, hvis selskabet skulle gå konkurs og sønnen bliver insolvent.

Vi anbefaler, at BM udsteder et simpelt gældsbrev uden forretning for at sikre sønnen de bedst mulige vilkår. Men det er en risikoafvejning BM må gøre sig inden finansieringen foretages.

Ad 4. BMs formueforhold efter generationsskiftet

Efter en endt grenspaltning, hvor driften og øvrige aktiver bliver adskilt, vil successionen medføre at BM udtræder fuldt af driftsselskabet, han vil skulle vederlægges kr. 1 mio. fra sønnen, hvilket vil blive gjort ved simpelt gældsbrev. Resten af handelsværdien bør gives i gave. Det foreslås derfor at selve successionen udføres i 2020, såfremt BM vurderer at handelsværdien ikke ændres væsentlig. Da generationsskiftet vil medføre at sønnen får en betragtelig besparelse i gaveafgiften fra en afgift på 15 % til en afgift på 5 %. BM vil efter endt succession med sønnen stadig have aktiver i form af ejendom, værdipapirer og

kapitalandelene i FA ApS. De nævnte aktiver kan han løbende trække udbytte af eller helt vælge at afstå, hvorefter udbytte samt afståelse vil blive skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, så længe BM er den direkte kapitalejer.

Såfremt BM ikke forventer at sælge aktiverne i nærmeste fremtid, vil han efter endt ejertids krav, kunne foretage en aktieombytning i det nye selskab og på sigt afstå aktiverne skattefrit. Dette kræver dog en tidshorisont på op til 6 år og vil ikke nødvendigvis være en fordel, såfremt datterselskabet FA ApS og ejendomsværdien bliver forringet.

BM bør efter vores opfattelse ved beslutning af ovennævnte løsningsforslag, tage stilling til hans personlige behov for udnyttelse af de opsparede værdier i selskabet, og hvor meget han vil udlodde som udbytte over en årrække samt finansieringen af sin pension. Beslutningen herfor vil også have en påvirkning på

generationsskiftet til sønnen, da forskellen imellem at succedere i hele selskabet og kun driftsselskabet med 2 så forskellige vederlag, vil få stor betydning for sønnens økonomiske råderum.

82 Parterne bør huske på, at lovgivers hensigt med generationsskifter er, at sikre selskabers fortsatte drift og ikke nødvendigvis, at sikre en overdragelse til lavest mulige beskatning. Beskatningselementet er en mulighed for fremadrettet at sikre de bedste levebetingelser i selskaberne.