Revalidering er en opgave, som kommunerne i høj grad skal løfte sammen med det amt, de hører under. Konkret varetager amterne driften af revalideringsinstitutioner, revalideringsprojekter mv., ligesom amtet står for at servicere kommunerne via en række konsulentfunktioner. Kommunerne blev på den baggrund spurgt, i hvilket omfang amtskommunens indsats på en række udvalgte områder dækkede deres behov. Af svarene gengivet i tabel 4.4 fremgår det, at kommunernes behov, som selvsagt kan være meget varierende, generelt ikke dækkes fuldt ud. Der synes såle-des, set fra kommunernes synspunkt, at være et potentiale for en bedre opbakning fra amternes side omkring kommunernes revalideringsindsats.
En faktoranalyse på de variabler, der indgår i spørgsmålet omkring kommunernes vurdering af amternes indsats, viser, at besvarelserne kan kategoriseres som vur-deringen af behovsopfyldelsen i forbindelse med amternes varetagelse af hhv. kon-krete funktioner (varetagelsen af revalideringsinstitution og revalideringsprojekter) og konsulentfunktioner (undervisning for medarbejdere, vidensudbredelse, konsu-lentbistand, samarbejde på andre områder). Inden for disse hovedkategorier er der med andre ord høj grad af sammenhæng - det er de samme kommuner, der tenderer
til fx at være tilfredse med revalideringsinstitutionen og revalideringsprojekterne, og de samme kommuner, der er tilfredse med undervisningen, vidensudbredelsen, konsulentbistanden og andet samarbejde. Kommunerne kan derimod godt være tilfredse med de konkrete funktioner, men mindre tilfredse med konsulentfunktio-nerne eller omvendt, ligesom de kan opleve, at deres behov hhv. opfyldes og ikke opfyldes på begge områder.
For overskuelighedens skyld er kommunernes besvarelse omkring opfyldelsen af deres behov for amtets indsats på revalideringsområdet lagt sammen i et groft måltal (der ikke tager højde for de to faktorer, der kan identificeres). Det maksimale mulige antal point (24) svarer til fuld opfyldelse af behovene, mens det laveste mulige antal point (6) svarer til slet ingen opfyldelse af kommunens behov. Figur 4.11 viser et Danmarkskort, hvor gennemsnittet af kommunernes måltal i deres respektive amter er fordelt på fire pointkategorier (under 15 point; 15-17 point; 17-19 point; og over 19 point ) repræsenteret ved en farveskala fra mørk mod lys. Kommunerne i Fyns amt og Bornholms amt har tilkendegivet den laveste opfyldelse af behov, mens kommunerne i Fredensborg amt og Vestsjællands amt har tilkendegivet den højeste.
Tabel 4.4.
Fordeling af kommunerne efter i hvor høj grad kommunerne vurderer, at amtskommunens indsats på en række områder opfylder kommunens behov.
Procent.
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Procent-grad grad grad ikke grundlag
Afholdelse af undervisning for 3 19 46 31 99 226
revalideringsmedarbejdere
Udbredelse af viden og erfaringer 4 18 47 31 100 225
på revalideringsområdet indsamlet fra amtets forskellige kommuner
Udvikling af revalideringsprojekter 3 26 49 21 99 225
Konsulentbistand fra 10 20 39 32 101 225
amtskommunen
Amtets revalideringsinstitution 20 48 27 5 100 226
Samarbejde på andre områder 2 25 48 25 100 166
Frederiksberg Københavns amt Frederiksborg amt
Roskilde amt Vestsjællands amt
Storstrøms amt Bornholms amt
Fyns amt
Sønderjyllands amt Ribe amt
Vejle amt Ringkøbing amt
Århus amt Viborg amt
Nordjyllands amt
København
<15 15-17 17-19
>19
Figur 4.11.
Danmarkskort - Gennemsnit for kommunernes besvarelser vedrørende opfyl-delsen af behov på seks områder fra amtets side - aggregeret til et overordnet måltal. Illustreret med fire intervaller. Særskilt for amter.
Anm.: Højeste mulige aggregerede score = 24 (dvs. fuld opfyldelse af alle behov relateret til amtets indsats);
mindste mulige aggregerede score = 6 (dvs. slet ingen opfyldelse af behovene). Københavns kommune er talt med under gennemsnittet for Københavns amt. Der foreligger ikke besvarelse fra Frederiksberg kommune til dette spørgsmål.
Kapitel 5
Om undersøgelsen
Spørgeskemaet, som ligger til grund for denne undersøgelse, er udarbejdet på bag-grund af et foreliggende skema, som blev anvendt i 1996. En række spørgsmål er blevet ændret eller tilføjet, og sektionen, der omhandler kommunernes revalideringsindsats, er koblet på. Informative interview med repræsentanter fra to sociale forvaltninger samt diskussioner i undersøgelsens følgegruppe har bidraget til udvælgelsen og formuleringen af spørgsmålene.
Data er indsamlet via udsendelsen af et spørgeskema til landets 275 kommuner i februar 2000. Skemaet blev for de kommuner, der ikke returnerede skemaet i ud-fyldt stand inden for den angivne tidsfrist, fulgt op af op til to yderligere skriftlige henvendelser og endelig eventuelt en telefonisk henvendelse. Med udgangen af maj måned forelå 235 besvarede spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 85. 92 procent af befolkningen bor i kommuner, der har besvaret skemaet. Dataindsamlin-gen er, med undtagelse af den afsluttende telefoniske rinDataindsamlin-gen rundt, forestået af SFI-SURVEY.
Tabel 5.1 viser en oversigt over andelen af kommuner, der har besvaret spørgeske-maet, og andelen af befolkningen som er bosat i de kommuner, som dermed er dækket af undersøgelsen fordelt på kommunestørrelse.
Tabel 5.1.
Andelen af kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, og andelen af landets befolkning, som bor i kommuner, der har besvaret spørgeskemaet. Fordelt på kommunestørrelse. Procent.1)
Andel kommuner Andel indbyggere i Procentgrundlag der har svaret kommuner der har svaret
Små kommuner 83 83 137
Mellemstore kommuner 82 86 94
Store kommuner 95 98 44
Hele landet 85 92 275
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har flere end 25.000 indbyggere.
27) Der er taget udgangspunkt i den dominerende ydelse (altså den ydelse personen har modtaget i længst tid, hvis personen har modtaget forskellige indkomsterstattende ydelser i løbet af året). Det betyder fx, at en given person ikke samtidigt kategoriseres som kontanthjælpsmod-tager og modkontanthjælpsmod-tager af revalideringsydelser.
Vægtning
I de tilfælde hvor det er angivet, at data er blevet vægtet, er kommunernes besvarel-ser talt med i forhold til deres andel af den klientgruppe, som det pågældende spørgsmål omhandler (kontanthjælpsmodtagere, eventuelt hhv. over og under 30 år, revalidender, hvor kilden har været Den Sammenhængende Socialstatistik, 1998-tal, hentet via KSDB),27)eller deres andel af den danske befolkning pr. 1.1. 2000 (hvor kilden har været Danmarks Statistikbank). Kommuner med en stor andel af den pågældende klientgruppe vægtes således forholdsvist mere end kommuner med en lille andel. Hvor ikke-vægtede tal giver mulighed for udsagn om, hvor stor en andel af kommunerne som har en bestemt praksis, opfattelse e.l., giver de vægtede tal mulighed for udsagn om, hvor stor en andel af en given klientgruppe (eksempelvis kontanthjælpsmodtagere under eller over 30 år eller revalidender) der bor i en kom-mune, hvor man har en bestemt praksis, opfattelse e.l. Ved at vægte undgår man med andre ord, at besvarelser fra kommuner med meget få klienter kommer til at tælle lige så meget som kommuner, som har mange. En sådan opgørelse vil selvsagt i mange tilfælde ikke give et repræsentativt billede af den samlede kommunale beskæftigelsesindsats. Ulempen med at vægte er, at besvarelserne fra de helt store kommuner får utrolig stor vægt i materialet med risikoen for, at eksempelvis fejl, misforståelser og lignende giver en skæv repræsentation af den kommunale beskæf-tigelsesindsats.
Sammenligning med 1996-undersøgelsen
Store dele af spørgeskemaet er konstrueret med udgangspunkt i det spørgeskema, som lå til grund for SFI’s 1996-undersøgelse. På grund af den ændrede lovgivning er en række spørgsmål og svarkategorier dog ændret i større og mindre omfang.
Dette gælder særligt for inddelingen på aldersgrupper, hvor 1996-undersøgelsen opererede med aldersgrupperne under 25 år og 25 år og derover på baggrund af Lov om kommunal aktiverings skelnen. Da sådanne forskydninger betyder, at præcise sammenligninger alligevel ikke er direkte mulige, er det valgt ikke nødvendigvis at bevare den fuldstændig samme ordlyd og inddeling i spørgsmål og svarkategorier/-intervaller. Hvor det er fundet hensigtsmæssigt i forhold til afdækningen af de aktu-elle forhold, er disse ændringer således foretaget på bekostning af sammenlignelig-heden. Flere steder er det valgt at operere med kortere intervaller og dermed flere svarkategorier eller med åbne kategorier, hvor kommunerne er blevet bedt om at angive et procenttal.
Bilag
Tabel B1.
Kommunerne fordelt efter angivelse af hvorvidt det registrede antal ledige alene med ledighed som problem er dækkende. Fordelt på kommunestørrelse.1) Procent.
Væsentligt Lidt Omtrent Lidt Væsentligt
Procent-højere højere præcist lavere lavere grundlag
Små kommuner 7 20 41 19 12 109
Mellemstore 6 24 37 14 18 78
kommuner
Store 14 19 38 14 14 42
kommuner
Samlet 8 21 39 17 14 229
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
Tabel B2.
Kommunernes vurdering af hvor stor en andel gruppen alene med ledighed som problem skønnes at udgøre af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere.
Særskilt for aldersgruppe. Procent.
Under 30 år 30 år og derover
0-20 pct. 36 46
21-40 pct. 29 29
41-60 pct. 21 16
61-80 pct. 12 7
81-100 pct. 1 2
I alt 99 100
Gennemsnit1) 33 28
Vægtet gennemsnit2) 28 22
Procentgrundlag 230 228
1) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 10 pct., 20 pct., osv.
2) Kommunernes besvarelser er vægtet efter antallet af kontanthjælpsmodtagere hhv. under og over 30 år.
Tabel B3.a
Kommunernes vurdering af i hvor høj grad en række problemer kendetegner grup-pen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed under 30 år. Procent.
0-25 pct. 26-50 pct. 51-75 pct. 76-100 pct. I alt Procentgrundlag
Familiemæssige problemer 51 39 10 1 101 214
Boligproblemer 77 18 4 1 100 212
Gældsproblemer 51 33 14 2 100 209
Misbrugsproblemer 50 42 9 0 101 224
Sprogproblemer 91 8 1 0 100 210
Psykiske problemer 58 35 7 0 100 223
Andre helbredsproblemer 70 24 6 0 100 216
Socialt utilpasset 27 37 30 6 100 226
Andre problemer 70 22 7 1 100 140
Tabel B3.b
Kommunernes vurdering af i hvor høj grad en række problemer kendetegner grup-pen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed på 30 år eller der-over. Procent.
0-25 pct. 26-50 pct. 51-75 pct. 76-100 pct. I alt Procentgrundlag
Familiemæssige problemer 26 52 20 2 100 221
Boligproblemer 76 21 2 1 100 216
Gældsproblemer 36 37 25 3 101 216
Misbrugsproblemer 27 47 23 3 100 230
Sprogproblemer 75 22 2 1 100 214
Psykiske problemer 36 51 13 0 100 228
Andre helbredsproblemer 28 50 21 1 100 220
Socialt utilpasset 25 36 31 7 99 226
Andre problemer 64 24 10 2 100 140
Tabel B4.
Kommunerne fordelt efter i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere får flere aktiveringstilbud at vælge i mellem. Særskilt for kommunestørelse. Procent.1)
Små kommuner Mellemstore kommuner Store kommuner Alle kommuner
Stort set altid 38 49 72 49
Ofte 35 27 23 29
Ind imellem 20 19 0 16
Sjældent 6 3 5 4
Aldrig 1 1 0 1
I alt 100 99 100 99
Procentgrundlag 111 82 41 234
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
Tabel B5.
Kontanthjælpsmodtagernes mulighed for at få indflydelse på deres aktivering på forskellige områder. Vægtede tal. Procent.1)
I høj I nogen I mindre Slet ikke I alt
grad grad grad grundlag
Valg af type af aktiveringstilbud 66 30 2 1 99 230
Valg af konkret aktiveringsprojekt 38 52 8 2 100 228
Valg af konkret jobtræningstilbud 63 31 5 0 99 230
Valg af konkret uddannelsestiltag 72 18 9 1 100 232
Valg af det ugentlige antal timer i aktivering 9 18 50 23 100 229 1) Kommunerne er her vægtet med antal kontanthjælpsmodtagere. Svar fra kommuner med mange kontanthjælpsmodtagere
vægtes således højere end svar fra kommuner med få kontanthjælpsmodtagere.
Tabel B6.
Kommuner fordelt efter i hvor høj grad forskellige forhold er medvirkende til, at nogen kontanthjælpsmodtagere med ret til at blive aktiveret ikke aktiveres.
Kommunernes besvarelser i 1996-undersøgelsen angivet i parentes. Procent.1)
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Procent-grad grad grad ikke grundlag2)
Kontanthjælpsmodtagerne møder ikke 11 40 34 15 100 184
op i tilbudene (15) (42) (35) (9) (100) (191)
Visse kontanthjælpsmodtagere er der 8 24 46 22 100 183
ikke noget formål med at aktivere (15) (24) (33) (28) (100) (193)
Kontanthjælpsmodtagerne har 22 48 26 4 100 187
problemer, der gør, at de ikke er i (32) (51) (13) (4) (100) (201) stand til at deltage i eksisterende tilbud
Kommunerne har ikke ressourcer til at 22 28 32 18 100 184
udvikle tilbud til de svært aktiverbare (16) (36) (32) (16) (100) (201)
Kommunerne har ikke kapacitet til at 14 26 31 29 100 184
aktivere alle (10) (10) (33) (47) (100) (187)
Kontanthjælpsmodtagerne er i en form 14 50 33 2 99 187
for eller venter på lægelig behandling (-) (-) (-) (-) (-) (-)
Kontanthjælpsmodtagerne mangler 3 10 41 46 100 187
børnepasningsmuligheder (-) (-) (-) (-) (-) (-)
1) I 1996-spørgeskemaet angik spørgsmålet kun gruppen af kontanthjælpsmodtagere over 25 år. ‘-’ angiver, at den pågældende svarkategori ikke indgik i 1996-undersøgelsen.
2) Det relativt lave procentgrundlag skyldes, at kommuner, der har angivet, at de aktiverer 100 procent af deres kontanthjælps-modtagere, selvsagt ikke har skulle besvare spørgsmålet.
Tabel B7.
Andel af kommunerne der anvender forskellige sanktioner over for kontanthjælps-modtagere, der ikke møder op i aktiveringstilbudene. Særskilt for kontanthjælpsmod-tagere henholdsvis alene med ledighed som problem og problemer ud over ledighed.
Procent.
Alene ledighed som problem Problemer ud over ledighed Ikke vægtet Vægtet Ikke vægtet Vægtet
Foretager fradrag i tillæg 81 91 79 87
Foretager fradrag i kontanthjælp 85 94 83 90
Standser udbetalingen af kontanthjælp 90 94 77 85
Indfører kortere udbetalingsintervaller 79 67 80 70
Placerer kontanthjælpsmodtageren i et “åbent 68 67 64 60
tilbud”, hvor ydelsen udbetales ved fremmøde
Tilbyder mindre attraktiv foranstaltning 13 11 11 5
Procentgrundlag 231 231 230 230
Tabel B8.a
Omfanget af i hvilken grad forskellige elementer indgår i de foranstaltninger, som særligt retter sig mod kontanthjælpsmodtagere under 30 år med store problemer ud over ledighed. Vægtede tal. Procent.1)
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Procent-grad grad grad ikke grundlag
Arbejde 24 43 29 4 100 221
Praktik/arbejdsprøvning 25 59 16 0 100 225
Personlighedsudvikling 27 58 12 3 100 222
Undervisning 4 71 23 1 99 226
Jobsøgningsfremmende aktiviteter 7 45 45 3 100 221
Aktiviteter der primært sigter mod 17 31 46 6 100 221
at fremme deltagernes livskvalitet
1) Kommunerne er her vægtet med antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Svar fra kommuner med mange kontanthjælps-modtagere under 30 år vægtes således højere end svar fra kommuner med få kontanthjælpskontanthjælps-modtagere under 30 år.
Tabel B8.b
Omfanget af i hvilken grad forskellige elementer indgår i de foranstaltninger, som sær-ligt retter sig mod kontanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover med store problemer ud over ledighed. Vægtede tal. Procent.1)
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Procent-grad grad grad ikke grundlag
Arbejde 11 40 41 8 100 218
Praktik/arbejdsprøvning 10 76 14 0 100 227
Personlighedsudvikling 17 49 32 2 100 225
Undervisning 3 49 47 1 100 228
Jobsøgningsfremmende aktiviteter 4 46 39 10 99 219
Aktiviteter der primært sigter mod 29 34 36 1 100 225
at fremme deltagernes livskvalitet
1) Kommunerne er her vægtet med antal kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover. Svar fra kommuner med mange kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover vægtes således højere end svar fra kommuner med få kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover.
Tabel B9.
Kommunernes aktiveringsstrategi i forhold til afprøvning af erhvervs- og uddannelses-ønsker. Særskilt for personer hhv. alene med ledighed som problem og problemer ud over ledighed. Procent.
1996 2000
Alene ledighed Problemer Alene ledighed Problemer som problem ud over ledighed som problem ud over ledighed
I høj grad 45 21 36 22
I nogen grad 44 58 50 54
I mindre grad 10 21 12 23
Slet ikke 0 0 2 1
I alt 99 100 100 100
Procentgrundlag 232 232 231 232
1) Kommunerne er her vægtet med antal kontanthjælpsmodtagere. Svar fra kommuner med mange kontanthjælpsmodtagere vægtes således højere end svar fra kommuner med få kontanthjælpsmodtagere.
Tabel B10.
Kommunerne fordelt efter vurderingen af i hvilken grad aktiveringen er medvirkende til, at kontanthjælpsmodtagerne kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Procent.
Alene ledighed som problem Problemer ud over ledighed
1996 2000 1996 2000
I høj grad 45 35 7 8
I nogen grad 47 53 37 34
I mindre grad 8 13 54 54
Slet ikke 0 0 2 5
I alt 100 101 100 101
Procentgrundlag 231 232 232 232
Tabel B11.
Kommunerne fordelt efter vurderingen af hvorvidt aktiveringen er medvirkende til, at kontanthjælpsmodtagerne med problemer ud over ledighed får en bedre hverdag.
Procent.
1996 2000
I høj grad 45 41
I nogen grad 49 55
I mindre grad 6 4
Slet ikke 0 0
I alt 100 100
Procentgrundlag 231 234
Tabel B12.
Kommunerne fordelt efter i hvilket omfang forskellige kriterier har betydning, når kommunerne vælger, hvilke foranstaltninger der skal benyttes i indsatsen. Procent.
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Procent-grad grad grad ikke grundlag
Kommunernes nettoudgift ved 1996 17 43 33 7 100 231
tilbudet 2000 9 43 40 8 100 230
Foranstaltningernes forventede 1996 9 63 27 0 99 231
betydning for deltagerens
arbejdsmarkedstilknytning 2000 89 11 0 0 100 230
Foranstaltningernes forventede 1996 55 40 5 0 100 231
betydning for deltagerens
muligheder for ordinær uddannelse 2000 68 28 3 0 99 230
Foranstaltningens forventede 1996 33 48 19 0 100 231
betydning for deltagerens dagligdag 2000 33 51 16 0 100 230
Tabel B13.
De væsentligste årsager til at kommunerne igangsætter revalideringsforløb, fordelt på kommunestørrelse. Vægtede gennemsnit. Procent.1) 2)
Små Mellemstore Store Alle Store kommuner kommuner kommuner kommuner kommuner ekskl. de 3 største3)
Fysiske handicap 30 29 20 23 28
Psykiske handicap 12 13 11 12 15
Nedslidning af tidligere 31 31 24 26 24
beskæftigelse
Misbrugsproblemer 5 5 7 7 8
Belastende sociale forhold 13 14 10 11 14
Kombination af faktorer, hvor 8 7 24 19 9
ingen af de ovenfor nævnte har været den væsentligste
Andet 1 2 3 2 2
I alt 100 101 99 100 100
Procentgrundlag 97 73 37 207 34
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
3) Alle kommuner, der har besvaret dette punkt på spørgeskemaet ekskl. de 3 kommuner, som har det største indbyggertal.
Tabel B14.
Revalidendernes forsørgelsesgrundlag lige før de påbegyndte revalidering med erhvervsplan, fordelt på kommunestørrelse. Vægtede gennemsnit. Procent.1) 2)
Små kommuner Mellemstore kommuner Store kommuner Alle kommuner
Kontanthjælp 26 24 35 32
Sygedagpenge 58 60 51 53
Førtidspension 2 1 1 1
Dagpenge 7 7 7 7
Almindelig lønindkomst 6 6 3 4
Ægtefælleforsørgelse 1 1 2 2
Andet 1 1 1 1
I alt 101 100 100 100
Procentgrundlag 95 69 34 198
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
Tabel B15.
Kommunerne fordelt efter hvor stor en andel af personerne i forskellige grupper der får efterkommet et ønske om at komme ind i et revalideringsforløb. Procent.
Modtagere af Modtagere af Modtagere af Modtagere af kontanthjælp sygedagpenge førtidspension arbejdsløshedsdagpenge
0-20 pct. af sagerne 17 2 48 38
21-40 pct. af sagerne 22 8 8 27
41-60 pct. af sagerne 26 24 9 20
61-80 pct. af sagerne 26 43 12 8
81-100 pct. af sagerne 9 22 24 7
I alt 100 99 101 100
Gennemsnit1) 48 65 41 34
Vægtet gennemsnit2) 43 61 42 30
Procentgrundlag 223 225 217 215
1) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 10 pct., 30 pct. osv.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
Tabel B16.
Kommunernes vurdering af hvilke visitationstyper, der leder til revalidering, fordelt på kommunestørrelse. Vægtede gennemsnit. Procent.1) 2)
Små Mellemstore Store Alle Store kommuner
kommuner kommuner kommuner kommuner ekskl de 3 største3)
Selvvisitering 13 14 10 11 10
Visitering via private 4 4 4 4 6
arbejdspladser
Visitering via offentlige 4 4 5 5 6
arbejdspladser
Visitering via fagforening 10 9 8 9 9
eller a-kasse
Kommunal visitering 67 65 70 68 68
Andet 2 5 2 3 1
I alt 100 101 99 100 100
Procentgrundlag 85 64 33 182 30
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
3) Kommuner med mere end 25.000 indbyggere, der har besvaret dette punkt på spørgeskemaet ekskl. de 3 kommuner, som har det største indbyggertal.
Tabel B17.
Kommunerne fordelt efter i hvor høj grad forskellige overvejelser er afgørende for, at der visiteres til revalidering. Vægtede tal. Procent.
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Procent-grad grad grad ikke grundlag
Om borgeren vurderes at have de fornødne ressourcer 78 20 1 0 99 231 til at gennemføre et revalideringsforløb
Om borgeren vurderes at ville kunne bestride den 86 13 1 0 100 230 jobfunktion, som revalideringen sigter mod
Om arbejdsmarkedet vurderes at byde på job, der 26 54 20 0 100 231 matcher de kvalifikationer, som vedkommende vil få
gennem den revalideringsindsats, vedkommende ønsker
Om kommunen har de fornødne faglige og 7 12 34 47 100 231
økonomiske ressourcer til at kunne iværksætte en relevant revalideringsindsats
Andet 28 20 23 30 101 40
Tabel B18.
Kommunerne fordelt efter i hvor høj grad forskellige aktører har indflydelse på, om en person kommer ind i et revalideringsforløb. Procent.
I høj I nogen I mindre Slet I alt
Pro-grad grad grad ikke
centgrund-lag
Sagsbehandleren 84 14 2 0 100 232
Beskæftigelseskonsulenten 32 37 24 7 100 217
Den enkelte borger 64 32 4 0 100 230
Borgerens fagforening eller a-kasse 4 50 44 3 101 229
Borgerens tidligere arbejdsplads 4 26 57 13 100 227
Borgerens læge 26 58 16 0 100 230
Andre 18 22 38 22 100 50
Tabel B19.
Kommunerne fordelt efter hvor stor en andel af sagerne vedrørende forrevalidering der opfylder forskellige formål. Procent.
At afklare At afklare At afklare At foretage At opkvalificere Andet almene uddannelses- erhvervs- en
arbejds-kvalifikationer egnethed ønsker prøvning
0-20 pct. af sagerne 18 16 21 11 31 73
21-40 pct. af sagerne 30 35 30 24 20 9
41-60 pct. af sagerne 20 22 23 33 26 7
61-80 pct. af sagerne 18 16 18 25 12 4
81-100 pct. af sagerne 14 12 9 7 10 7
I alt 100 101 101 100 99 100
Gennemsnit1) 46 45 43 49 40 22
Vægtet gennemsnit2) 46 44 47 49 32 47
Procentgrundlag 227 227 227 224 220 45
1) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 10 pct., 30 pct. osv.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
Tabel B20.
Forrevalideringens varighed, fordelt på kommunestørrelse. Vægtede gennemsnit.1) 2) Procent.
Små Mellemstore Store Alle Alle kommuner
kommuner kommuner kommuner kommuner ekskl. de 3 største3)
1-3 måneder 25 22 24 24 24
4-6 måneder 29 33 26 28 30
7-12 måneder 29 31 26 27 29
13-24 måneder 12 10 20 18 12
Længere end 25 måneder 4 5 3 4 5
I alt 99 101 99 101 100
Gennemsnit i måneder4) 8 8 9 9 8
Procentgrundlag 100 75 40 215 212
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
3) Alle kommuner, der har besvaret dette punkt på spørgeskemaet ekskl. de 3 største kommuner, målt i indbyggertal.
4) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 2 måneder, 5 måneder osv. For kategorien “Længere end 25 måneder” er varigheden sat til 25 måneder.
Tabel B21.
Kommunerne fordelt efter hvor stor en andel af sagerne vedrørende revalidering med erhvervsplan, der indeholder forskellige mulige elementer. Procent.
0-20 pct. 21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-100 pct. I alt Vægtet Procent af sagerne af sagerne af sagerne af sagerne af sagerne gennem- grundlag
snit1)
Arbejdsprøvning hos 45 32 17 5 0 99 27 222
offentlig arbejdsgiver
Arbejdsprøvning hos 41 34 17 7 1 100 30 220
privat arbejdsgiver
Virksomhedsrevalidering 64 26 8 1 0 99 24 217
hos offentlig arbejdsgiver
Virksomhedsrevalidering 44 36 16 4 0 100 30 214
hos privat arbejdsgiver
Uddannelse 3 12 38 36 11 100 56 222
Kommunalt tilrettelagte 87 10 2 1 0 100 18 206
kurser
Hjælp til etablering af 100 0 0 0 0 100 10 211
selvstændig virksomhed
Andet 90 10 0 0 0 100 19 49
1) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 10 pct., 30 pct. osv. Kommunerne er vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
Tabel B22.
Varigheden af revalidering med erhvervsplan. Særskilt for kommunestørrelse.1) Vægtede gennemsnit. Procent.2)
Små Mellemstore Store Alle
kommuner kommuner kommuner kommuner
1-12 måneder 13 13 14 14
13-24 måneder 16 16 25 23
25-36 måneder 34 36 26 29
37-48 måneder 29 29 26 27
Længere end 49 måneder 8 5 9 8
I alt 100 99 100 101
Vægtet gennemsnit i måneder3) 30 30 29 29
Procentgrundlag 96 69 36 201
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
3) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 6 måneder, 18 måneder osv. For kategorien “Længere end 49 måneder” er varigheden sat til 49 måneder.
Tabel B23.
Kommunerne fordelt efter i hvor høj grad frafald undervejs i revalideringsforløbet skyldes en række forskellige nærmere angivne årsager. Procent.
I høj I nogen I mindre Slet I alt
grad grad grad ikke grundlag
Revalidenderne afbryder revalideringen, 1 6 69 24 100 220
fordi de kommer i ordinær beskæftigelse eller starter på en ny uddannelse, der falder uden for erhvervsplanen
Revalidendernes helbredstilstand forværres 14 57 28 1 100 222
Revalidendernes psykiske tilstand forværres 9 47 42 2 100 220
Der indtræffer sociale begivenheder, der 11 45 40 4 100 219
skaber problemer for revalidendernes deltagelse i revalidering
Revalideringsforløbet var tilrettelagt forkert 1 16 74 10 101 219
Andet 4 28 43 26 101 47
Tabel B24.
Revalideringsindsatsens virkning i forhold til at blive selvforsørgende. Særskilt for kommunestørrelse. Vægtede gennemsnit. Procent.1) 2)
Små Mellemstore Store Alle
kommuner kommuner kommuner kommuner
Bliver helt selvforsørgende 70 71 66 68
Bliver delvist selvforsørgende 16 13 12 12
Bliver ikke selvforsørgende 13 16 22 20
I alt 99 100 100 100
Procentgrundlag 62 61 36 159
1) Små kommuner er kommuner med færre end 10.000 indbyggere; mellemstore kommuner har mellem 10.000 og 25.000 indbyggere, og store kommuner har over 25.000 indbyggere. Der er taget udgangspunkt i kommunernes indbyggertal per 1.
januar 2000.
2) Kommunerne er her vægtet med antal revalidender. Svar fra kommuner med mange revalidender vægtes således højere end svar fra kommuner med få revalidender.
Tabel B25.
Kommunerne fordelt efter den skønnede andel af kontanthjælpsmodtagere, der efter visitationsperioden har ret til aktivering, men som forlader kontanthjælpssystemet inden eller når, de får et tilbud. Særskilt for aldersgruppe. Procent.
Under 30 år 30 år eller derover
Alene ledighed Problemer Alene ledighed Problemer som problem ud over ledighed som problem ud over ledighed
0-20 pct. 55 86 65 92
21-40 pct. 17 11 16 4
41-60 pct. 18 2 12 1
61-80 pct. 7 0 4 1
81-100 pct. 4 1 3 1
I alt 101 100 100 99
Gennemsnit1) 28 14 23 13
Vægtet gennemsnit 33 16 25 15
Procentgrundlag 228 226 229 227
1) Gennemsnittet er beregnet ud fra hver kategoris midtpunkt, dvs. 10 pct., 30 pct. osv.