UNGES UDVIKLING
I dette kapitel gennemgår vi, hvordan de unges sagsbehandlere vurderer, at de hyppigst forekommende problemer, de unge havde ved den første dataindsamling, har udviklet sig i det efterfølgende år frem til den anden dataindsamling. Sagsbehandlerne har angivet, om situationen er forbed-ret/problemets omfang er reduceret, situationen er uændforbed-ret/problemets omfang er uændret, eller om situationen er forværret/problemets om-fang er forøget. Vi kan ikke på baggrund af disse vurderinger fra sagsbe-handlerne konkludere, om eventuelle ændringer skyldes de unges foran-staltninger. Men dette kapitel tegner et billede af, hvordan sagsbehand-lerne vurderer, at unge med forebyggende foranstaltninger i eget miljø generelt udvikler sig. Vi kommenterer desuden, hvis denne udvikling adskiller sig signifikant fra udviklingen blandt unge anbragt uden for hjemmet med de samme problemtyper.
De unges problemer er i kapitlet opdelt i problemer knyttet til den unges forældre og stedforældre, problemer i relationen mellem den unge og familien, faglige og sociale problemer i skolen, den unges psyki-ske problemer og endelig den unges misbrugsproblemer. Vi beskriver problemernes udvikling i kapitlet i den nævnte rækkefølge. Vi behandler løbende sagsbehandlernes kendskab – eller mangel på samme – til pro-blemernes udvikling. Ligesom vi beskriver eventuelle forskelle til de an-bragte unges problemudvikling.
Vi analyserer ikke udviklingen inden for andre problemtyper, som fx de unges kriminalitet eller fysiske helbredsproblemer, da data-grundlaget er for spinkelt, idet relativt små grupper af de unge med fore-byggende foranstaltninger i eget miljø havde disse problemtyper (Bengts-son, Knudsen & Nielsen, 2009).
FORÆLDRE OG STEDFORÆLDRES PROBLEMER
Forebyggende foranstaltninger for unge er primært rettet mod relations-problemer i familien, den unges egne relations-problemer eller relations-problemer i den unges omgivelser. Alligevel har vi spurgt sagsbehandlerne, hvordan det er gået med de mere grundlæggende problemer, som ofte knytter sig til de unges forældre og disses eventuelle samlevere. Da de ofte udgør en betydelig del af de unges problemprofil og af den situation, som de unge skal manøvrere i og leve med. Tabel 4.1 viser sagsbehandlernes vurde-ring af udviklingen i de hyppigst forekommende problemer hos forældre og forældres samlevere for unge med forebyggende foranstaltninger i eget miljø ved første dataindsamling.
Tabel 4.1 viser, at forældrenes og deres eventuelle samleveres problemer som hovedregel ikke har forandret sig mellem de to dataind-samlinger. Ud af de sagsbehandlere til unge med forebyggende foran-staltninger i eget miljø, der har kendskab til udviklingen i forældrenes problemer, har 77-81 pct. angivet, at problemer, der var til stede i foråret 2008, havde et uændret omfang 1 år senere. Kun i enkelte tilfælde er omfanget blevet forøget. Det gælder for 7-8 pct. af forældrene med fat-tigdomsproblemer, langvarig arbejdsløshed, alkoholmisbrug, psykiske problemer, manglende empati og støtte i forhold til den unge eller mang-lende forældreevne. Forældrene med somatiske sygdomme er også kun relativt sjældent blevet mere raske, men en forbedring her er dog en smu-le hyppigere (12 pct.) end for de øvrige forældrerelaterede probsmu-lemer.
Desværre er en lige så stor andel (12 pct.) af forældrene med somatiske sygdomme i stedet blevet mere syge hen over undersøgelsesperioden.
Forældres fattigdomsproblemer er den problemtype, der mest hyppigt af alle problemtyper stadig er status quo året efter (90 pct.), men også forældre, der havde været langvarigt arbejdsløse ved den første dataindsamling, var det altovervejende fortsat ved den anden dataind-samling (81 pct.). Givet den voksende arbejdsløshed i
undersøgelsesperi-oden er det dog ikke overraskende, at allerede svage grupper på arbejds-markedet ikke har fået nemmere ved at komme i job.
TABEL 4.1
Unge med forebyggende foranstaltninger i eget miljø fordelt efter sags-behandlerens vurdering af udviklingen i de hyppigste problemer knyttet til den unges forældre og hjem, der var til stede i 2008, frem til dataindsam-lingen i 2009. Opgjort særskilt for forskellige problemtyper. Procent.
Problem Omfanget er
reduceret
De voksne i hjemmet mangler empati, støtte og tilknytning
til den unge 18 75 7 44 29 (40 pct.)
Manglende forældre-evne og forståelse af den unges behov/
umodne forældre 20 72 8 64 25 (28 pct.)
De forældrerelaterede problemer er uden sammenligning den problem-type, der mindst hyppigt har gennemgået en positiv forandring i løbet af undersøgelsesperioden. Blandt forældre og stedforældre med alkohol-misbrug, behandlingskrævende psykiske problemer, manglende empati og støtte i forhold til den unge eller manglende forældreevne er proble-mernes omfang ifølge de unges sagsbehandlere kun reduceret for mellem 1 ud af 7 og 1 ud af 5 unge (14-20 pct.). Som eksempel herpå ses Kathri-nes beretning i delrapport 1, hvor hun fortæller om at opleve et forbed-ret forhold til sin mor efter anbringelse, men at morens problemer (mis-brug) fortsat gjorde det svært. Den sociale indsats forbedrede således en række problemer for Kathrine, men ikke problemerne med hendes mor (Bengtsson, Knudsen & Nielsen, 2009).
Tabel 4.1 viser samtidig, at ca. halvdelen (40-53 pct.) af sagsbe-handlerne slet ikke har kendskab til udviklingen i problemerne knyttet til forældre og stedforældre til unge med forebyggende foranstaltninger i eget miljø. Kun udviklingen i forældrenes eventuelle manglende foræl-dreevne adskiller sig her, da andelen af ’ved ikke’-besvarelser er nede på 28 pct.
Udviklingen i omfanget af de anbragte unges forældres proble-mer er ikke signifikant anderledes end de ikke-anbragte unges (analyserne er ikke vist i tabellen). Til gengæld synes sagsbehandlerne lidt oftere at have indblik i udviklingen af de anbragte unges forældres problemer sammenlignet med de ikke-anbragte unge. Andelen af ’ved ikke’-besvarelser er således 5-15 procentpoint lavere for de anbragte unge for alle andre forældrerelaterede problemer end fattigdomsproblemer sam-menlignet med ’ved ikke’-andelen for de unge med forebyggende foran-staltninger i eget miljø illustreret i tabel 4.1.
Dette skyldes ikke, at de anbragte unge oftere har haft den sam-me sagsbehandler gennem hele undersøgelsesperioden, da de på dette område ikke adskiller sig signifikant fra de unge med forebyggende for-anstaltninger i eget miljø. Alle de unge i undersøgelsen har gennemsnit-ligt haft 1,9 sagsbehandlere i løbet af året mellem de to dataindsamlinger.
Til gengæld kan det tænkes at hænge sammen med dels lovkravet om årligt tilsyn med anbragte unge. Og dels at der i anbringelsessager oftere foreligger et mere dokumenteret sagsarbejde på grund af flere involvere-de parter med et mere formaliseret samarbejinvolvere-de og mere systematiske afrapporteringsformer. Det medfører, at skriftligheden generelt er højere i anbringelsessager end ved forebyggende foranstaltninger.
PROBLEMER I RELATIONEN MELLEM DEN