S UNDHEDSPÆDAGOGISK INDSATS

Det var som nævnt en betingelse i opslag til satspulje ”Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper” af 12.04.2012, at projektet tilføjede større

sammenhæng i den social- og sundhedsfaglige indsats. PALS-arbejdet udbygger ofte det tværfaglige samarbejde, men mental sundhedsprojektet tilføjer et ekstra fokus på at inddrage den sundhedspædagogiske indsats i den samlede skoleudvikling. Derfor er også tilføjet et sundhedspædagogisk vidensgrundlag, bl.a. hentet fra Peter Paulus, der er professor i psykologi ved Lüneburg Universitet i Tyskland, og den definition, der bl.a.

også er kommet til udtryk i projektet ”Joint Action om Mental Health and Wellbeing {Caldas de Almeida, J. M. 2016}:

”En mental sundhedsfremmende skole er en skole, der forædler sin pædagogiske kvalitet gennem sundhedsfremmende interventioner og samtidig opfylder specifikke sundhedspædagogiske mål som en del af skolens pædagogiske ansvarlighed. Det bringer pædagogik og mental sundhed sammen på en ny måde gennem et konsekvent fokus på sundhed i skolens didaktik. Det handler om at bringe sundhed sammen med skolens kerneydelser” {Paulus, 2009, egen oversættelse}.

I projektet er den trivselsindsats, som skal lede til opfyldelsen af dette mål, betragtet som værende todelt. Der er dels ekstra indsatser, der medvirker til at udvikle

kompetencer og nye sundhedspædagogiske handlemuligheder blandt fagpersoner, dels indsatser, der forøger den mentale sundhed og styrke hos børnene. Personalet får øgede kompetencer til at støtte børnene i at møde verden med de udfordringer i

forhold til den mentale sundhed, som dette bringer med sig, og kan iværksætte forløb, der skal sikre, at børnene har nogle handlekompetencer i henhold til samme møde med verden.

Opsamling af erfaringerne med inddragelsen af den sundhedspædagogiske indsats

Erfaringerne med inddragelse af den sundhedspædagogiske indsats er opsamlet via spørgeskemaundersøgelse, hvor den samlede bevarelse ses i Bilag 6.1 Undersøgelse af skolesundhedsplejerskens rolle.

Bevarelsesprocenten var 100, dvs. at 11 skolesundhedsplejersker deltog i undersøgelsen.

Af besvarelserne ses, at

• alle sundhedsplejersker har været involveret i projektets afprøvning på pilotskolerne

• alle har fået etableret et samarbejde med PALS-vejlederne på skolen, og over halvdelen har faktisk været en fast del af skolens PALS-team.

Det har betydet, at sundhedsplejerskerne har fået viden om PALS og etableret et nyt tværfagligt samarbejde både med PALS-vejlederen og også med de lærere,

pædagoger og den skoleleder, som er en del af PALS-teamet. Kun få af

sundhedsplejerskerne har fulgt op på de igangsatte cyklusser. Det kan skyldes, at de fleste cyklusser fandt sted i starten af projektet, og der har været udskiftning af

sundhedsplejersker på enkelte af skolerne undervejs. Men det kan også betyde, at den del af rollen har været svær eller uvant at praktisere i hverdagen på skolen.

Sundhedsplejerskerne har bakket op om de programmer, der skulle afprøves, som Min Glade Bog og mini-Reach Out. Flere har deltaget i kursusdagene sammen med lærere og pædagoger og har givet sparring til forløbene til underviserne. At ingen har deltaget i selve undervisningen af eleverne kan både handle om ressourcer, men også at rollen har været facilitator/konsulent. I forhold til Curriculum for Mental Sundhed har en del af sundhedsplejerskerne været involveret i udarbejdelsen af materialerne og

præsentation af dette på skolerne.

Det har givet nye samarbejdsmuligheder med skolens personale og redskaber til egen praksis. Elementer, som f.eks. et fokus på elevernes styrker, fra Min Glade Bog og mini-Reach Out har kunnet bruges i sundhedssamtaler. Det udviklede Curriculum for Mental Sundhed har været et redskab, flere sundhedsplejersker har henvist til, når der har været problematikker i sundhedssamtaler, som der med fordel kunne arbejdes med i klasserummet.

I Robusthedsprogram og Det Mentale Sundhedstræningscenter ses, at

sundhedsplejersken får en rolle, hvor denne sammen med lærere/pædagoger er gruppeleder for børn/unge og laver et egentligt tværfagligt forløb indeholdende fælles planlægning, fælles undervisning, sparring og opfølgning.

Af kommentarerne i undersøgelsen ses, at de forskellige indsatser har haft stor betydning for det fælles sprog, for det tværfaglige samarbejde om elevernes trivsel, men også for sundhedsplejerskens tilknytning hertil og dermed arbejdsmiljø på skolen.

Delkonklusion vedr. den sundhedspædagogiske indsats fra projektets styregruppe

På baggrund af den ovennævnte undersøgelse samt fra erfaringsopsamlingen fra skolernes PALS-team (med deltagelse af skoleleder) kan det konstateres, at der er stor gevinst af skolesundhedsplejens tættere samarbejde med vejler og

PALS-teamet generelt. Det har været afgørende, at der forekommer konkrete arbejdsopgaver med et sundhedsfagligt perspektiv, hvor sundhedsplejeren kan bidrage. Her kan som eksempel nævnes arbejdet med Robusthedsprogrammet og Det Mentale

Sundhedstræningscenter. Det har også været væsentligt, at skolesundhedsplejen har deltaget i kortlægningen med sin specifikke viden og her har kunnet bidrage med viden om tiltag på skoleniveau.

Styregruppen anbefaler at styrke det tværfaglige samarbejde omkring den mentale trivsel mellem sundhedsplejen og skole ved at indarbejde strukturerede

samarbejdsformer, hvor begge parter har specifikke arbejdsopgaver på såvel PALS-skoler som på ikke-PALS-skoler.

Det anbefales projektkommunerne fortsat at tildele konkrete arbejdsopgaver og allokere tid til skolesundhedsplejersken til gennemførelse af mentale

sundhedselementer på forebyggende og foregribende niveau for at fastholde det etablerede samarbejde på PALS Mental Sundhed-skoler samt etablere dette samarbejde på ikke-PALS-skoler.

Det anbefales, at der i kommuner, hvor sundhedsplejen tildeles forstærket position i det mentalt sundhedsfremmende arbejde i skolen, etableres opkvalificering af sundhedsplejen til arbejdet i et Whole-School-Approach som PALS. I disse kommuner anbefales et tværsektorielt ledelsessamarbejde til styrkelse og effektivisering af samarbejdet mellem skole og sundhedspleje.

Det anbefales VIA University College, at der i PALS-implementeringen tilskrives skolesundhedsplejen en aktiv rolle i implementeringen af PALS, samt at

skolesundhedsplejen bør deltage ad hoc i PALS-teamets opgaver samt i konkrete mentale sundhedsmæssige tiltag.

Anbefaling fra projektets styregruppe, den 27. feb. 2017