S TATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF REFORMEN FOR VOKSNE

2.3. Status på implementeringen af reformen for voksne

For voksne og unge med en uddannelse bygger reformen på det grundlæggende princip, at alle skal i arbejde, hvis de kan. Borgere, der ikke kan arbejde, skal have hjælp til at komme tættere på job.

De jobparate borgere skal aktivt søge job. Hvis jobsøgningen ikke lykkes, skal de senest efter tre måneder mødes med et krav om at arbejde og gøre nytte for kontanthjælpen.

Aktivitetsparate voksne skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Ingen må overla-des til sig selv og en passiv hverdag, og alle skal have en indsats, der skaber stabilitet og tager hånd om deres specifikke udfordringer. Indsatsen skal så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads, samtidig med at kommunen parallelt hjælper borgeren i forhold til øvrige udfor-dringer. Borgere, der ikke er i stand til at deltage i aktive tilbud, skal tilbydes mentorstøtte.

De aktivitetsparate voksne skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler, der skaber sammen-hæng i indsatsen på tværs af myndigheder og aktører.

2.3.2 Samtaler og jobfokus

40 pct. af de voksne får en samtale inden for den første uge

Registerdata viser, at ved udgangen af 2014 får 40 pct. af de voksne den første samtale inden for en uge. Efter en måned har omkring 70 pct. af de voksne fået en første samtale med job-centret.

9 Borgerne oplever et stort fokus på job i samtalerne

Omkring tre fjerdedele af de jobparate borgere tilkendegiver, at de oplever samtaler med fo-kus på CV, jobmuligheder, jobkvalifikationer, jobsøgning og joblog. Samtidig peger ca. halvde-len af de jobparate på, at de har et godt udbytte af samtalerne – f.eks. i form af bedre CV, bed-re jobsøgning og styrkede kvalifikationer.

Den nye joblog er integreret i samtalerne

Borgersurveyen viser, at den nye joblog til registrering og dokumentation af jobsøgningsaktivi-teter er blevet en fast del af samtalerne med de jobparate. Ca. 85 pct. af de jobparate borgere oplyser, at der tales om jobloggen i samtalerne. Mange kommuner fremhæver, at jobloggen anvendes som et dialogværktøj, der skærper fokus på job og kan sætte jobsøgning i centrum i samtalerne. De gennemgåede sager viser, at 62 pct. af de jobparate borgere har registreret deres jobsøgningsaktiviteter i jobloggen i 2014. Heraf har 35 pct. af borgerne registreret inden for den seneste måned af deres ledighedsforløb.

Der er fokus på progression mod job i samtalerne med de aktivitetsparate voksne

Omkring tre fjerdedele af de aktivitetsparate voksne oplever, at der i samtalerne tales om for-hold, der skal ændres for at komme i job. Mange oplever også, at der tales om langsigtede planer for job, og hvilke typer af indsatser der kan understøtte vejen mod job.

2.3.3. Jobrettet indsats

Omfang og intensitet i indsatsen varierer på tværs af målgrupper

I 2014 var 89 pct. af de jobparate omfattet af en aktiv indsats, mens det gjaldt for 69 pct. af de aktivitetsparate voksne.¹ Aktiveringsgraden for de jobparate var på 30 pct., og for de aktivi-tetsparate var den på 18 pct. Kommunerne peger i interviewene på, at der er en gruppe af aktivitetsparate voksne, som det er vanskeligt at aktivere, dels fordi de har massive og kom-plekse problemstillinger, og dels fordi de kan være svære at få kontakt med.

Knap en tredjedel af de jobparate arbejder for deres kontanthjælp efter 3 måneder

Reformen stiller krav om, at jobparate skal have et virksomhedsrettet tilbud inden for de før-ste 3 måneder. Ved udgangen af 2014 sker det for 38 pct. af målgruppen. I interviewene frem-hæver kommunerne, at de har fokus på og arbejder med at opbygge den nødvendige kapacitet af virksomhedsrettede tilbud til at leve op til lovgivningens krav.

Godt to tredjedele af de aktivitetsparate voksne får et aktivt tilbud inden for 6 måneder 63 pct. af de aktivitetsparate voksne påbegynder et aktivt tilbud inden for 6 måneder. Efter 7 måneder er andelen steget til 68 pct. Kommunerne peger selv på, at en del af målgruppen ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud på dette tidspunkt og derfor i stedet tilbydes mentor-støtte.

Kommunerne peger på, at der er behov for at øge mentorkapaciteten

De gennemgåede sager viser, at 22 pct. af de aktivitetsparate voksne har fået et tilbud om mentor i 2014. Der er tale om, at 16 pct. har fået mentor parallelt med anden indsats, mens 6 pct. har fået mentor som eneste indsats. Kommunerne peger selv på, at de har arbejdet med at øge kapaciteten af mentorer til de aktivitetsparate voksne, men at der fortsat er en del af målgruppen, der hverken får et aktivt tilbud eller en mentor.

1Målingen er foretaget på borgere med minimum 26 ugers anciennitet i 4. kvartal 2014, og der er målt ét år tilbage

10 Der arbejdes ikke systematisk med realkompetencevurderinger og FVU-test og -kurser Kommunerne peger på, at realkompetencevurdering af ufaglærte er et af de elementer i re-formen, som man ikke er kommet langt med i implementeringen. Spørgskemaundersøgelsen viser, at under en femtedel af kommunerne arbejder systematisk med realkompetencevurde-ring af ufaglærte voksne. Det kan f.eks. være via aftaler med uddannelsesinstitutioner om del-tagelse på informationsmøder, hvor de fortæller om realkompetencevurderingen samt med-virker til at udpege borgere, som skal tilbydes en sådan. Kommunerne peger desuden selv på, at der mangler systematik i læse-, skrive- og regnetest for voksne og opfølgning på henvisnin-gen til kurser.

2.3.4 Tværgående og koordinerende indsats for de udsatte voksne

Kommunerne har øget fokus på helhedsorienteret og tværfaglig indsats for de udsatte Ca. en tredjedel af de aktivitetsparate voksne har modtaget en tværfaglig indsats uden for beskæftigelsesområdet i 2014. Knap halvdelen af de tværfaglige indsatser er på sundhedsom-rådet, mens ca. en tredjedel er på socialomsundhedsom-rådet, og ca. 16 pct. er på børne-/familieområdet.

Spørgeskemaundersøgelsen og interview peger på, at samarbejdet om den tværfaglige indsats er inde i en positiv udvikling. Men kun en femtedel af kommunerne angiver, at de i høj grad har øget brugen af tværfaglige indsatser for de aktivitetsparate voksne. Den primære udfor-dring er ifølge kommunerne, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet og adgang til de nødvendige indsatser i de andre forvaltninger, ligesom der fortsat er udfordringer med at få samarbejdet om den helhedsorienterede og tværfaglige indsats til at fungere i praksis.

Den hidtidige sagsbehandler har fået rollen som koordinerende sagsbehandler

Stort set alle de medvirkende kommuner oplyser, at den hidtidige sagsbehandler i jobcentret har fået rollen som koordinerende sagsbehandler over for de aktivitetsparate voksne. I inter-viewene har mange kommuner peget på, at sagsbehandlerne også før reformen havde en ko-ordinerende rolle, og de oplever derfor ikke, at den koko-ordinerende sagsbehandler har betydet den helt store forandring i indsatsen. Kun 10 pct. af kommunerne vurderer, at implementerin-gen af den koordinerende sagsbehandler udgør en stor forandring i indsatsen for de voksne.

Knap halvdelen af borgerne oplever, at de har en koordinerende sagsbehandler

Kommunerne oplyser i interviewene, at de i langt de fleste tilfælde giver de aktivitetsparate voksne en koordinerende sagsbehandler. De oplyser samtidig, at de har prioriteret implemen-teringen af den koordinerende sagsbehandler for de unge højere end for de voksne, og at der ikke altid er tydelighed omkring, at den voksne har en koordinerende sagsbehandler. 44 pct. af de aktivitetsparate voksne angiver selv, at de har fået en koordinerende sagsbehandler, mens 43 pct. svarer, at de ikke har fået en koordinerende sagsbehandler.

11