RISIKOPROFILER OG MÅLGRUPPER PÅ KRISECENTRENE

Evalueringen skal blandt andet sandsynliggøre sammenhænge mellem det tilbud, som kvinderne har fået og deres efterfølgende udvikling. Derfor er det centralt, at evalueringen giver viden om, hvordan man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger indsatsen ift. forskellige grupper af kvinder, da en mere målrettet tilrettelæggelse af indsatsen kræver, at man ved, hvad der virker for hvilke målgrupper. Omdrejningspunktet for evalueringen er således en række risikoprofiler eller såkald-te undergrupper af voldsudsatsåkald-te kvinder.

Risikoprofiler er en kategorisering eller gruppering af voldsudsatte kvinder i en række relativt homogene grupper på baggrund af ét eller flere udvalgte baggrundskarakteristika. Risikoprofiler-ne er danRisikoprofiler-net på baggrund af følgende datakilder:

• Det gennemførte litteraturstudie af risikofaktorer for kvinders voldsudsættelse i nære re-lationer.

• Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets krisecentre, der blandt andet stiller skarpt på krisecentrenes målgruppe.

• Kvantitative analyser af kvinder med ophold på krisecenter, foretaget på registerniveau.

• Casebesøg på ni udvalgte krisecentre, herunder interviews med ledere og medarbejdere med deltagelse af repræsentanter fra ni krisecentre.

• Procesanalyser med gennemgang af typiske krisecenterforløb for forskellige målgrupper af kvinder.

Risikoprofilerne dannes således på baggrund af litteraturstudiet, en statistisk analyse baseret på tilgængelige registeroplysninger om kvinderne og krisecentrenes egne erfaringer med kvinderne, der opholder sig på centrene. Ved at inddrage, vurdere og sammenligne ovenstående datakilder sikres det, at de identificerede grupper ikke blot giver mening statistisk, men også i forhold til krisecentrene og kvindernes virkelighed.

I de følgende kapitler vil disse risikoprofiler eller målgrupper af kvinder på krisecenter blive be-skrevet og anvendt i kortlægningen af de indsatser, der ydes på landets krisecentre.

6.1 Risikofaktorer for voldsudsættelse

På baggrund af det gennemførte litteraturstudie har vi identificeret en række risikofaktorer, som har betydning for, at kvinder udsættes for vold i nære relationer og eventuelt kommer på krise-center. Risikofaktorerne relaterer sig således ikke udelukkende til kvinder på krisecenter, men til kvinder udsat for vold i nære relationer. Langt størstedelen af de inkluderede studier baserer sig dog på kvinder med ophold på krisecenter. De identificerede faktorer relaterer sig til alder, børn, etnicitet, sociale faktorer, misbrug, psykisk helbred og funktionsnedsættelse.

Alder er ikke i sig selv en risikofaktor, da volden rammer kvinder i alle aldre. Alder er derimod en faktor, der har betydning for hvilken type af vold, kvinden udsættes for, og hvordan kvinden håndterer det. Studier viser, at kvindens alder kan have betydning for hvilke typer af hjælp, der er mest hensigtsmæssige og dermed bør tilbydes kvinderne. Det fremgår ikke af studierne hvil-ken indsats, der er mest hensigtsmæssig til en specifik aldersgruppe, men blot at alder som et parameter kan være en del af vurderingen af, hvilken indsats der passer bedst til kvinden. Litte-raturen peger på, at der er en større grad af mørketal og underestimering af andelen af ældre kvinder udsat for vold i nære relationer. Dette begrundes med, at ældre generationer af kvinder kan have en anden opfattelse og definition af vold, og derfor er tilbøjelige til ikke at angive voldsudsættelse. I litteraturen nævnes en række aldersrelaterede risikofaktorer for at blive udsat for vold. Blandt yngre kvinder handler det om tidlig seksuel debut, vidne til vold mod moderen i barndomshjemmet, trusler om vold eller udsættelse for fysisk vold i barndomshjemmet, alkohol-forbrug og brug af euforiserende stoffer.

Kvinder med børn fremstår i litteraturen på den ene side som en særlig udsat gruppe, men på den anden side som en gruppe, der særligt evner at søge hjælp af hensyn til barnet. Således ses i nogle studier en overrepræsentation af kvinder med børn på krisecentrene. Dermed kan børn betragtes som en risikofaktor for voldsudsættelse, men en beskyttende faktor i forhold til at bry-de med voldsspiralen.

På nordiske krisecentre er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund overrepræsenterede i forhold til den andel, de udgør i den generelle befolkning. Gruppen udgøres hovedsageligt af kvinder med ikke-vestlig baggrund. Denne gruppe af kvinder beskrives i litteraturen som særligt udsatte, da de er en minoritetsgruppe og dermed har en større risiko for at have begrænsede sociale net-værk samt en lav tilknytning til arbejdsmarkedet såvel som det nordiske samfund i sin helhed.

Ligeledes fremhæves det, at de oftere end majoriteten af kvinder har manglende kendskab til rettigheder og hjælpeforanstaltninger, ligesom de oftere har lavere tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystem. Som en særlig form for vold blandt kvinder med etnisk minoritetsbag-grund nævnes æresrelateret vold, der er kendetegnet ved, at det er kvindens familie, der udsæt-ter hende for eksempelvis fysisk vold, social kontrol, forbud eller tvangsægteskab. Det er særligt yngre kvinder, der udsættes for den æresrelaterede vold.

En række studier peger på, at flere sociale faktorer er overrepræsenterede blandt kvinder udsat for vold og særligt blandt kvinder med ophold på krisecentre. Disse kvinder har ofte lavere socio-økonomisk status end den resterende del af befolkningen, og særligt at de har et lavere uddan-nelsesniveau og i højere grad er uden arbejde. Desuden behandles forhold som ensomhed, man-gel på socialt netværk og skilsmisse som faktorer, der særligt optræder blandt kvinder udsat for vold i nære relationer. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at der er meget få studier, som følger kvinder udsat for vold over en længere tidsperiode, hvorfor det ikke er muligt at udtale sig om en egentlig virknings-/årsagsrelation.

Studier peger på, at der er flere kvinder med misbrug blandt gruppen af voldsudsatte kvinder sammenlignet med kvinder, der ikke har været udsat for vold. Der er både indikationer på, at vold i nære relationer fører til misbrugsproblemer, samt at misbrug medfører øget risiko for vold i nære relationer. Kvinder, der har et misbrug, fremstår således i litteraturen som værende udsat for vold i højere grad end kvinder uden misbrug. Foruden deres misbrug er denne gruppe af kvinder mere socialt udsatte end andre kvinder, blandt andet fordi volden ofte negligeres, da kvindens misbrug betragtes som en forklarende faktor herfor.

Dårligt psykisk helbred er ifølge litteraturen en risikofaktor for at blive udsat for vold. Litteraturen om psykisk helbred som risikofaktor for voldsudsættelse kan grupperes i to dele. Første gruppe omfatter studier, der belyser kvinder med psykiske problemer, mens den anden gruppe omhand-ler kvinder, der har været udsat for overgreb og svigt i barndommen. Psykiske problemer define-res bredt og inkluderer forhold som alvorlige psykiske sygdomme til mildere symptomer som ensomhed, tristhed, stress og koncentrationsbesvær. Overgreb i barndommen kan både være omsorgssvigt og fysiske overgreb, herunder af seksuel karakter. Samtidig behandler en stor del af litteraturen de psykiske konsekvenser, der opstår som følge af vold. Blandt kvinder udsat for vold i nære relationer er tilfælde af PTSD og depression således overrepræsenteret i forhold til den resterende del af befolkningen.

Kun ét studie ser på kvinder med funktionsnedsættelse(fysisk, psykisk eller intellektuel nedsæt-telse af funktionsevnen), som har været udsat for vold i nære relationer. I dette nordiske studie konkluderes, at kvinder med funktionsnedsættelse i højere grad end øvrige kvinder har risiko for at blive udsat for vold. Det fremhæves, at vold mod kvinder generelt medfører alvorlige konse-kvenser for kvindens psykiske og fysiske helbred, men at dette er mere komplekst, når der er tale om kvinder med funktionsnedsættelser. Denne særlige kompleksitet i voldens konsekvenser kræver derfor også særlig målrettet behandling til denne gruppe af kvinder.

6.2 Mønstre og grupperinger af kvinderne

Der tegner sig et billede af, at kvinder med børn, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og unge kvinder under 25 år kvantitativt udgør en stor andel af kvinder på krisecentrene sammenlignet med den generelle kvindelige befolkning (jf. kapitel 3). Desuden har en relativt stor andel af kvinderne på krisecentrene haft gentagende ophold på et krisecenter.

Der tegner sig ligeledes et billede af, at de fire førnævnte målgrupper af kvinder ikke bare udgør en stor del af krisecentrene kvantitativt, men også kvalitativt (jf. spørgeskemaundersøgelsen, interviews, procesanalyser og casebesøg). Krisecentrene oplever, at kvinderne med børn, de unge kvinder, de etniske minoritetskvinder og kvinderne med gentagne ophold fylder meget i deres arbejde, har særlige behov og udfordringer og dermed skaber særlige faglige udfordringer og behov for løsninger for krisecentrene.

På denne baggrund, samt med inddragelse af Socialstyrelsens Årsstatistikker om kvinder og børn på krisecentre (2011, 2012, 2013, 2014), har vi i de efterfølgende analyser derfor valgt at sætte særligt fokus på følgende målgrupper eller risikoprofiler af kvinder med ophold på krisecenter:

• Kvinder med børn (der er medfølgende på krisecentret)

• Unge kvinder (under 25 år)

• Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund (ikke-vestlig baggrund)

• Kvinder med gentagne ophold på krisecenter

Vi ser også på de voldudsatte kvinder, der modtager ambulant støtte og rådgivning i regi af et krisecenter, men som ikke tager ophold på krisecentret:

• Kvinder uden ophold på krisecenter

Dette valg udspringer fra de involverede datakilder, såvel som viden fra allerede eksisterende evalueringer og analyser²⁴ om, at en hel del kvinder benytter sig af den ambulante rådgivning.

Derudover viste kortlægningen af krisecentrenes tilbud, at langt størstedelen af krisecentre tilby-der ambulant rådgivning i større eller mindre omfang og af forskellig karakter (se kapitel 5).

Udover de valgte baggrundsvariable er der en række baggrundskarakteristika og andre forhold, der beskriver kvinderne. I analyserne benyttes CPR-nummer-baserede registeranalyser²⁵, kvalita-tive data fra interviews og workshops med krisecentrene, samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt de 42 krisecentre. Dette danner samlet et billede af, hvem kvinderne er, og hvad der kendetegner deres støtte- og indsatsbehov. Dette vil vi udfolde i de følgende afsnit.

24Interventionscenter ved partnervold, Socialstyrelsen 2015 og Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder, Socialstyrelsen 2015.

25 Det er ikke muligt at foretage de CPR-nummer-baserede registeranalyser på kvinder uden ophold på krisecenter, idet kvinderne ikke opgiver deres CPR-nummer til Socialstyrelsens årsstatistik om kvinder og børn på krisecentre.