1: 2Q0 .
1u? •ig. j .
Stadfeldt- parti s in. tumor Delvis
hg.
4
.' >" %v \ V^«3&rt5WN.
-.4*4.*J
tf'/
1 200
" w v , r v N . s * - j & r
<!&-i **-i
•v«£/? ■
Tri B ergh? Irth inst.
' I
.. i
' i
t ,
<
* )
B
>
\
■ /
ii
EMPYEMET
SOM
C. He i s z.
r
Dot modic. F a k u lt. S k rifte r Nr. 3.
7 T ~ u
D e n i de senere A ar saa hyppige A nvendelse af Troi- karten ved B ehandlingen af P lenritis h ar i flere P u n k ter modi
ficeret A nskuelserne om denne Sygdom, idet T horacopunkturen ikke blot har givet therapeutiske R esultater, men ogsaa O plys
ninger om Sygdommens Patliologi. I det følgende skal jeg meddele nogle U ndersøgelser over Em pyem ets Forhold til Pleu- ropneumoni, hvilke tildels ere bragte tilveje ved Hjælp af T ho
racopunkturen paa Levende, tildels ogsaa ved tidligere og sam tidig foretagne anatom iske U ndersøgelser paa K adaveret.
Medens disse sidstnæ vnte anatom iske U ndersøgelser allerede begyndte for en Række af A ar tilbage under min V irksom hed som Professor i pathologisk Anatomi, ere de kliniske U nder
søgelser foretagne i de sidste 5 A ar paa min H ospitalsafdeling paa det kgl. F rederiks Hospital. Da der paa denne A fdeling ikke optages smaa B ørn, vedkom m er Indholdet af denne A f
handling kun Voksne og større Børn.
F or at stille mine U ndersøgelser og de R esultater, hvortil de føre, i et k lart Lys, er det nødvendigt at gaa ud fra E m py
emets Æ tiologi.
D en ældre Opfattelse af E m pyem et som en morbus sui generis maa opgives. De Tilfælde, hvor en R æ kke af successive P u n k tu rer har vist en serøs P len ritis, der je v n t er gaaet over i en plenritis suppurativa, ere allerede tilstede i et betydeligt A n ta l, og som Em pyem fra første F æ rd af b liv er kun tilbage en m indre Række af E m p y e m e r, enten frem kaldte derved at Pus baner sig Vej ind i P leura fra L ungerne eller andetstedsfra,
eller opstaaecle direkte eller indirekte under Forløbet af pyæ- miske og septicliæmiske Sygdomme. Em pyem et har kortsagt m istet sin Selvstændiglied, det er blevet til pleuritis purulenta og burde maaske allerhelst miste sit selvstændige Navn og kal
des for hvad det er. N aturligvis kan man gjerne beholde og h ar beholdt N avnet Enrpyem for med K irurgerne at betegne den Tilstand, hvor Pleurasæ kken er fyldt med Pus, og ligeledes beholde Benævnelsen „afkapslet E m pyem u for det egentlig langt rigtigere — abscessus pieur æ , som kortere og bedre angiver at Talen er om en begræ ndset Pusansam ling i Pleura.
Da E m pyem et saaledes er blevet en Form af Pleuritis, en pleuritis suppurativa eller p u ru len ta, deler det A arsager med Pleuritis, og det kommer ved dets Æ tiologi m indre an paa at opregne alle A arsagerne til P leuritis end paa at angive, under hvilke B etingelser en P leuritis bliver purulent. B etingelserne herfor ere tildels vel kjendte. Yi vide, at en Del ren t l o k a l e B etingelser, f. Eks. P leu ritis’ U dvikling fra en b ristet eller dog en Lungesæ kken berørende Lungeabsces, kunne bevirke, at Pleu- riten bliver purulent. Yi vide, at en Del a l m i n d e l i g e B etin gelser, f. Eks. slet E rnæ ringstilstand hos P atien ten form edelst P hthisis, N ephritis chronica, at Erysipelas, Pyæmi, D iphtlieritis o. s. v. ligeledes bevirke at en Pleuritis bliver purulent. Men medens disse to K ategorier af A arsager til Em pyem ere be- kjendte nok, bliver der tilbage en ikke ringe Række af Em - pyem er, hvor vi hverken tydelig kunne paa vise nogen lokal eller nogen alm indelig Betingelse for at Pleuriten bliver puru
lent, hvor dennes p u n d en te K arak ter, dens Overgang i E m pyem, saa at sige overrasker os, og hvor m an i ætiologisk H en
seende er blevet staaende ved visse mere hypothetiske ætiolo
giske Momenter. Maaske kunde nem lig A arsagen i nogle af disse Tilfælde søges i en betydelig H eftighed a f den prim ære pleuritiske B etæ ndelse; dog se vi rigtignok de Empyemer, som her omtales, snart at udvikle sig stormende, med heftige Sym p
tomer, snart mere stilfæ rdigt, saa at denne Antagelse i og for sig ikke forekommer mig at være m eget tiltalende. Maaske kunde dernæ st Aarsagen i andre Tilfælde søges i den ubekjendte
F a k to r, som vi kalde constitutio cpidemica, og lierved vil jeg bem æ rke, at det liar slaaet m ig, at i m in kortvarige V irksom hed som Overlæge A aret 1877 staar som et ren t Jn b elaar i R e t
ning af F rihed for Em pyem er, altsaa med en gunstig Constitutio cpidemica sam m enlignet med de næ rliggende Aar, idet der i det nævnte A ar slet ikke forekom Em pyem paa m in Afdeling.
J e g vilde derfor — det være sagt i Forbi'gaaeiide — sætte ' overordentlig P ris paa en S tatistik i denne R etn in g om fattende mange A år og saa mange H ospitalsservicer som m uligt. Fore-, løbig staar Constitutio cpidemica — her som saa ofte ellers — kun som en H ypothese. Medens de h er n æ v n te ' M omenter saaledes henstaa som M uligheder, skal jeg henlede Opmærk
somheden paa et ætiologisk Moment for Em pyem et, som neppe har fundet al den Opm ærksom hed, som det fortjener, nem lig
• *
Pleuropneum onien.
Da Pneum oni saa ofte ledsages af P le u ritis, for den Sags Skyld egentlig altid for saa vidt Talen er om genuin, kroupøs Pneum oni, følger det af sig selv, at det jev n lig er blevet ia g t
taget, at en Pleuropneumoni. har m edført U dviklingen a f et E m pyem , og U dviklingen af Em pyem et h ar da undertiden væ ret betinget af en af de bekjendte A arsager til Em pyeni, enten en mere lokal Lidelse f. Eks. en Vomica i L u n gen eller en mere alm indelig Lidelse f. Eks. Pyæm i. Men ved nøjere B etragtning af Pleuropneum oni e r , hvis P leuritis ender i E m pyem , ses det le t, at der ogsaa her bliver en Del Tilfælde tilb a g e , hvor der hverken kan paavises nogen lokal eller nogen alm indelig B etingelse for at P leuriten bliver puru- lent. Ogsaa her kunde m an da liypotlietisk tale om B etæ n
delsens særlige H eftighed eller Indflydelsen af Constitutio cpidc- mica. Medens jeg for Pleuropneum oniens Vedkommende tvivler
om Indflydelsen a f det første M om ent, fordi disse Pleuropneu-monier langtfra altid optræde med usædvanlig H eftighed,
an-♦
tag er jeg gjerne foreløbig, at det sidste Moment vil kunne spille en R olle, ikke m indst fordi jeg i det Hele er tilbøjelig til at dele den bekjendte Opfattelse af Pneum onien som eii In- fectionssygdom , og .ved Infectionssygdom m ene spiller den
saa-kaldte Gonstitutio cptdemica jo netop en Rolle — om ellers nogensinde. Im idlertid — det egentlige ætiologiske Moment forbliver ogsaa lier, ligeoverfor Pleuropneiunoniens U dgang i Em pyem , skjult.
Men der opstaar nu det Spørgsmaal, som snarere vil kunne løses, om Pleuropneum oni da særlig ofte gaar over i Em pyem uden at der kan paavises nogen af de førnævnte lokale eller alm indelige B etingelser som A arsag dertil, og naar dette Spørgsm aal er besvaret, opstaar et nyt. Have saadanne Pleuro- pneum onier som medføre Em pyem muligvis ejendommelige K arakterer, saa at man kan kjende dem i Tide og stille sin Prognose og m uligvis sin B ehandling derefter? D et er til B e
svarelsen af disse Spørgsmaal, at vi i det følgende skulle gaa over.
H vor ofte gaar en Pleuropneum oni over til E m pyenr uden at der findes nogen anden særlig, lokal eller alm indelig Aarsag dertil? D et er forholdsvis tem m elig hyppigt.
I 5 A ar har jeg paa min A fdeling liavt 41 Pleuropneu
moni er, deraf 6 med U dgang i E m pyem ; i 1 af disse Tilfælde var der en af de anførte alm indelige B etingelser for at Pleu- ritis bliver purulent, nem lig Diphtheritis faucium, der var tillige Lungeabscesser, saa at dette Tilfælde udgaar af den K ateg o ri som her omtales — nem lig K ategorien af Pleuropneum onier endende med Em pyem uden nogen anden bekjendt lokal eller alm indelig Betingelse for Overgangen i Empyem. Ses altsaa bort fra dette Tilfælde, bliver der tilbage 5 Tilfælde a f Em pyem ved 41 Pleuropneum onier; o: i 12,2 p. CU udviklede der sig Em pyem uden at nogen særlig lokal eller alm indelig A arsag dertil kunde paavises. Med andre Ord: om trent hver 8de Pleuropneum oni endte med U dgang i Em pyem , afset fra det Tilfælde, hvor der forelaa en anden Aarsag. D ette vilde være et m eget m ærke
ligt Forhold, hvis ikke Tallene uheldigvis vare for smaa til at man kan betragte Forholdet som fast begrundet ved dem. Ogsaa her maa jeg udtale Ønsket om en større S tatistik paa dette Felt.
H er følger min egen i
Tabel I.
F o r e k o m s t a f P i e u r o p n e u m o n i s a m t d e n s U d g a n g i E m p y em.
Aar.
Antal af Pleuropneu-
monier.
Deraf med Udgang i Empyem.
1874 16 1
1875 14 - 2
1876 6 2 ( i l tillige Diphtheritis)
1877 0 0
1878 5 1 •
1874 78 41 6
hvoraf tillige Diphtheritis 1
o: 41 5 ( = c. 12,2 pCt.)
U ndersøger jeg dernæst, hvor mange Tilfælde a f Empyem, hvortil ogsaa regnes Pyopneum othorax, der forekom i de samme Aar, bliver S varet: ia lt 15, og af disse 15 frem kaldtes E m pyem et som sagt 6 Gange ved Pleuropneum oni, eller rettere kun 5 Gange, idet det ene Tilfælde ved D iphtheritis gaar fra.
De øvrige A arsager til Em pyem ses af følgende
Tabel II.
Aar. Nr. Lidelsen med dens lokale eller •
almindelige Aarsag. Udfald. Operation.
1874 1 Pyopneumothorax e phthisi pulm. Død Thoraeentese per puncturam.
2 Empyem ved Mb. cordis. Kacliexia
cardiaca. Død Ej opereret (Debi
litet).
— 3 Pyopneumothorax e phthisi pulm. Død 2 Gange Tliorac.
per punct.
— 4
%
Pyopneumothorax e phthisi pulm. Død Ej opereret (Debi
litet).
— 5 Pyopneumothorax e phthisi pulm.
Udskrevet i forbedret
Tilstand
5 Gange Tliorac.
per punct.
>
Aar. Nr. Lidelsen med dens lokale eller
almindelige Aarsag. Udfald. Operation.
1874 6 Empyem efter Pleuropneumoni. Helbredet Incision 1875 7 Empyem efter Pleuropnenmoni. Død Ej opereret
— 8 Empyem efter Pleuropneumoni. Død Ej opereret
--- -- 9 Empyem e phtliisi pulm. Død Ej opereret
1876 10 Empyem et abscessns pulm. in
Dipli-tlierit. fancinm. Død Ej opereret
11 Empyem in plitliisi pulm. Død Ej opereret
— 12 Empyem in plitliisi pulm.
Udskrevet i forbedret Tilstand.
3 G. Tliorac.
per punct.
— 13 Empyem efter Pleuropnenmoni Helbredet Punctur. Incision
Udskrevet i •
— 14 Empyem e plitliisi pulm. forbedret Tilstand
Expectoreret
1878 15 Empyem efter Pleuropneumoni. Helbredet Punctur. Incision.
D enne Tabel lærer, at Em pyem et, som forekom 15 Gange, frem kaldtes 10 Gange ved nogle af de oftnævnte lokale eller
alm indelige Aarsager, nem lig
ved D iphtheritis 1 G ang
- Plitliisis pulm. 8 — (heraf 4 Pyopneum otliorax) - Mb. cordis med Kacliexi 1 — ;
m en 5 Gange o : i Va af Tilfældene ikke frem kaldtes ved nogen af disse alm indelig bekjendte lokale eller almindelige Aarsager til Em pyem et. Og denne Tabel lærer tillig e, at Em pyem et i alle de Tilfæ lde, livor dets A arsag ikke laa k lart for Dagen, livor der altsaa efter det Foregaaende kunde blive Tale om at ty til H ypotliesen om en særlig H eftighed af Betændelsen eller maaske hellere til H ypotliesen om en egen Coustitutio epidemica, i alle disse Tilfælde udviklede det sig af en Pleuro-
pneumoni.
De her m eddelte to Tabeller fuldstændiggjøre da hinanden.
Den første v is e r, at der opstod Em pyeni i 12,2 p. C. af alle Pleuropneum onier eller hos om trent hver 8de P atien t med
Pleuropneum oni j m en Tallene ere smaa. D en anden Tabel læ rer, at af 15 Em pyem er kan A arsagerne til de to Tredie- dele m eget nøjagtigt bestemmes som hørende til de bekjendte K ategorier af lokale eller alm indelige A arsager til Em pyem , en Trediedel lader sig ikke bestem m e saaled es, men viser sig
at hidrøre fra Pleuropneum oni.
D et første Spørgsm aal vi opstillede : hvor ofte gaar P leu ropneum oni over i Em pyem uden at der findes nogen særlig lokal ellér alm indelig A arsag dertil? lader sig da vistnok trods vore smaa Tal besvare m e d : forholdsvis hyppigt ! og m an tør efter mine E rfaringer nok paastaa, at Pleuropneum onien af
giver et bety d elig t K o n tin g en t til Frem kaldelsen af de E m pyemer, som ikke skyldes de oftnænte lokale eller alm indelige B etingelser, om det lille A ntal Iag ttag elser end ikke tillader et mere bestem t Svar.
J e g vil dog langtfra paastaa, at alle Em pyem er, som u d vikle sig uden at være betingede- af en af de bekjendte lokale
• •
eller alm indelige A arsager, m ed andre O rd, at alle tidligere saakalte spontane, prim ære Em pyem er absolut skulde skyldes Pleuropneum oni. J e g er overbevist om at Em pyem et kan udvikle sig spontant fra en simpel P leuritis af, saaledes som m angfoldige Forfattere angive, men jeg kan bevise, at det i alle de T il
fælde, jeg har iag ttag et paa min H ospitalsafdeling, h ar udviklet sig af Pleuropneum oni. F or mine egne Iagttagelser kan jeg indestaa, men naar jeg søger en Støtte for min Anskuelse i L itteraturen, da m angler en saadan tilsyneladende ganske, thi sædvanligvis omtales Pleuropneum oniens Forhold til Em pyem enten slet ikke eller berøres kun i Forbigaaende af F o rfa t
terne. D et er kun ved at gjennem gaa Em pyem ets K asuistik, at man bliver var, at E m pyem et m eget ofte slutter sig til Pleuropneum onien. D et følger im idlertid af sig selv, at man for at faa en brugbar Statistik, m aatte ikke blot kunne op
tælle en vis K ække af Em pyem er knyttede til Pleuropneum oni, men man m aatte ogsaa i disse Tilfælde kunne paavise at E m pyem et ikke skyldtes nogen anden lokal eller alm indelig Aar-
sag, og m an m aatte tillige helst kunne beregne, hvor ofte Em