Når sundhedsvæsnet bliver digitalt, er det vigtigt at sikre, at borgeren ikke oplever at blive afkoblet, eller oplever manglende sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres til borgeren.
I den nationale digitaliseringsstrategi (2016-2020) er principper som “sammenhæng” og “indflydelse på egen livssituation” væsentlige parametre. For at kunne levere denne sammenhængende oplevelse af, at “stafetten er givet sikkert videre” er det vigtigt, at alle aktører på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet kan få sikre adviser, dele udvalgte data, se status og sikre opfølgning.
Samtlige sygehuse, laboratorier, kommuner, apoteker og ydere i praksissektoren i Danmark anvender i dag rutinemæssigt MedCom-kommunikation i det daglige samarbejde om patientforløb. MedComs standarder er indarbejdet i mere end 150 IT-systemer og på en vilkårlig måned udveksles der ca. 5,5 millioner MedCom beskeder og dokumenter mellem parterne.
Den øgede kompleksitet af VANS og de øvrige led, der med tiden er blevet indføjet i forsendelsesforløbet medfører flere fejlkilder, samtidigt som det er blevet vanskeligt at søge efter og finde fejl. Dette står i vejen for, at imødekomme kravene til en sikker kommunikation og datadeling mellem sektorer ind i en fremtid, hvor vi kan forudse, at antallet af beskeder kommer til at stige, og at de i stigende grad bliver en del at en type af kommunikation, der er relevant for mere end én modtagerpart.
I Strategi for digital sundhed 2018-2022 er formuleret fire overordnede gevinster, som skal sikres igennem digitalisering:
➢ Sammenhæng og læring
➢ Et let og smidigt samarbejde
➢ Effektivitet i alle sundhedsforløb
➢ Rigtigere beslutninger træffes hurtigere
En moderniseret infrastruktur og paradigme for beskeddeling bør således have udmøntning af disse fire strategiske gevinster som overordnet målsætning.
MedComs infrastruktur skal i fremtiden - præcis som i dag - facilitere, at den kommunikations- og data-mæssige sammenhæng mellem aktørerne på sundhedsområdet kan opnås, og ikke forsinker leverancen af sundhedsydelsen til borgeren.
Derfor har dette moderniseringsoplæg fokus på seks program- eller initiativ-spor der samlet set dækker både de forretningsmæssige drivere eller behov fra det faglige, kliniske område og på de non-funktionelle og mere tekniske behov:
Den sømløse sektorovergang
For at sikre en sømløs og sikker sektorovergang for borgeren skal kommunikationen ske hurtigt og sikkert.
Afsenderen skal kunne have tillid til, at beskeder når den rette modtager, og modtageren kan agere korrekt ud fra beskedens indhold. Modtageren skal på den anden side smidigt og umiddelbart kunne bruge data.
Sikre datakvalitet
Vi skal kunne understøtte hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt, når behandlingsansvaret (entydigt) skifter mellem sektorer og aktører. Indholdsmæssige standarder er et væsentligt element i at sikre kvaliteten af data og en ensartet forståelse og anvendelse af data.
Adgang for øvrige aktører
Infrastrukturen kan facilitere adgangen for øvrige aktører - herunder borgeren selv, portal-initiativer og internationale samarbejdspartnere - der kan opnå adgang til oplysninger og beskeder. Adgang for øvrige aktører sikrer højere effektivitet i samarbejdet, muliggør læring og giver bedre vilkår for beslutningsstøtte.
Sikre udrulning og migrering
At indføre nye standarder, versioner og dokumentformater kræver tid og tilpasning hos alle parter omkring infrastrukturen. Nye krav, der kommer til som konsekvens af ny lovgivning eller nye aftaler, skal indføres hurtigere.
Høj oppetid og driftssikkerhed
Alle parter og brugere af infrastrukturen skal kunne have tillid til, at den er tilgængelig og har en høj driftssikkerhed - også under høj belastning og under stress.
Højt niveau af data- og kommunikations-sikkerhed
Den moderniserede infrastruktur kan imødekomme de stadig stigende krav til sikring af og sikkerhed omkring vores anvendelse og omgang med data. Fx fra EU’s persondataforordning.
Nærværende moderniseringsinitiativ beskriver et oplæg og forslag til et samlet katalog over enkelt-initiativer, samt en skitse til et roadmap eller en faseplan for det samlede initiativ.
2 Indholdsfortegnelse
1 Resumé: ... 2
2 Indholdsfortegnelse ... 4
3 Baggrund ... 6
3.1 Dokumentets opbygning ... 6
4 Kontekst og strategiske gevinster ... 6
4.1 Mål- og strategibillede ... 7
4.2 Ønsket situation (TO-BE) ... 8
4.2.1 Den sømløse sektorovergang ... 8
4.2.2 Sikre datakvalitet ... 9
4.2.3 Adgang for øvrige aktører ... 9
4.2.4 Sikre udrulning og migrering ... 9
4.2.5 Høj oppetid og driftssikkerhed ... 9
4.2.6 Højt niveau af data- og kommunikations-sikkerhed ... 9
4.3 Nu-situationen (AS-IS) ... 9
4.4 Løsningsstrategi (GAPS) ... 10
4.5 Roadmap for moderniseringsinitiativet ... 12
5 Bilag: Katalog over initiativer / Løsningsforslag ... 13
5.1 Eksempel ... 13
5.1.1 ”Eksempel” ... 13
5.2 Forretningsmæssige kvitteringer ... 14
5.2.1 Sporbarhed ... 14
5.2.2 Rettidig kommunikation ... 14
5.2.3 SLA’er ... 14
5.3 Korrekt adressering ... 16
5.3.1 Adresse og modtager ... 16
5.3.2 Mere korrekte og rettidige registreringer i SOR ... 16
5.4 Adviseringer ... 17
5.5 Centralt beskedhotel ... 18
5.6 Gode standarder og profiler ... 19
5.7 Korrekt adressering ... 21
5.8 Korrekte og strukturerede data ... 22
5.9 Understøtte portal-løsninger ... 24
5.10 Understøtte roller og rettigheder ... 25
5.11 Understøtte at modtager får relevante beskeder ... 26
5.12 Gode migreringsmodeller ... 27
5.13 Styret udvikling og anvendelse af standarder og profiler ... 28
5.14 Understøtte effektive udviklingsprocesser ... 30
5.15 Skalerbart løsningsdesign ... 31
5.16 Overvågning og rapportering ... 32
5.17 Udvidet SLA-begreb ... 33
5.18 Security by design ... 34
3 Baggrund
Som en del af MedCom8 blev de første forslag til et initiativ omkring kvalitetssikring og modernisering af den eksisterende MedCom kommunikation fremført i 2012-2013. Dengang var tiden ikke moden til igangsætning af et sådant initiativ. Siden MedCom8-beskrivelsen er der sket en modning af det øvrige nationale
systemlandskab blandt sundhedsvæsenets parter og der er et øget behov for at styrke den tværsektorielle kommunikation.
Mens de primære drivkræfter bag en modernisering af MedComs infrastruktur og formater til kommunikation og beskeder måske nok er de samme, har de i dag en samlet skala og indvirkning, der nu gør en modernisering af MedComs kommunikationsinfrastruktur nødvendig. Moderniseringsindsatsen har et bredt sigte, og
omfavner således både MedComs infrastruktur samt MedComs beskedformater.
Moderniseringsindsatsen skal betragtes som et nødvendigt skridt imod en fremtidssikring af infrastrukturen, der viderefører en sikker og stabil drift af kommunikationen mellem sundhedsvæsenets parter. Opgraderingen af beskedformaterne skal bidrage positivt til parternes implementerings- og udrulnings-hastighed, og skal sikre, at MedComs infrastruktur kan imødekomme de nye forretningsmæssige krav og behov, som anvenderne har nu og kan forventes at få i fremtiden.
3.1 Dokumentets opbygning
I følgende dokument præsenteres og motiveres den beskrevne moderniseringsindsats. Dette sker på baggrund af et to måneder langt forløb i efteråret 2017, hvor en række centrale aktører, interessenter og
interesseorganisationer er blevet inviteret til en dialog med MedCom omkring muligheder og udfordringer ved et fremtidigt kommunikationsparadigme. Dette forløb har ikke taget afsæt i en enkelt teknologi, eller i et konkret løsningsforslag, men har i stedet kortlagt de væsentligste behov, udfordringer, teknologier og platforme, som en forestående moderniseringsindsats kunne tage sit afsæt i.
Dokumentet er i det følgende struktureret således:
➢ Sektion 1: Udgangspunkt og kontekst (Denne sektion)
➢ Sektion 2: Kontekst og strategiske gevinster (Vision og målbillede)
➢ Sektion 3: Løsningsstrategi (Roadmap)
➢ Sektion 4: Katalog over initiativer (Selve moderniseringsprogrammet)
➢ Sektion 5: Bilag og supplerende materiale
Formålet med dette dokument er således ikke at kvalificere en konkret løsning, men at kortlægge og kvalificere de løsningselementer, som moderniseringsindsatsen kunne bygges op omkring.
4 Kontekst og strategiske gevinster
Moderniseringsinitiativet falder på mange områder i naturlig forlængelse af de nationale, regionale og kommunale ambitioner, der ligger i feltet mellem IT og sundhed. Når sundhedsvæsnet bliver digitalt, er det vigtigt at sikre, at borgeren ikke oplever at blive afkoblet, eller oplever manglende sammenhæng i de
sundhedsydelser, der leveres til borgeren. I den nationale digitaliseringsstrategi (2016-2020) er principper som
“sammenhæng” og “indflydelse på egen livssituation” væsentlige parametre. For at kunne levere denne sammenhængende oplevelse af, at “stafetten er givet sikkert videre” er det vigtigt, at alle aktører på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet kan få sikre adviser, dele udvalgte data, se status og sikre opfølgning. Dette bliver i stigende grad påtrængende. Både fordi antallet af både multisyge og kronikere stiger, fordi antallet af ældre medborgere stiger og ikke mindst i takt med at specialiseringen og konsolideringen af hospitalerne driver antallet af ambulante behandlingstilbud til erstatning for faste sengepladser op.
I Strategi for digital sundhed 2018-2022 er dette formuleret i fire overordnede gevinster, som digitaliseringen skal sikre:
➢ Sammenhæng og læring
➢ Et let og smidigt samarbejde
➢ Effektivitet i alle sundhedsforløb
➢ Rigtigere beslutninger træffes hurtigere
En moderniseret infrastruktur og paradigme for beskeddeling bør således have udmøntning af disse fire strategiske gevinster som overordnet målsætning. Den bør også - for at blive mere konkret og operationel - forholde sig til de nationale mål.1 Især målet om at sikre bedre kvalitet, sammenhæng og geografisk lighed i sundhedsvæsenet.
Et overordnet krav til den fælles nationale digital infrastruktur er, at driftssikkerheden skal være i top, så nedbrud på centrale komponenter ikke påvirker borgerens eller den sundhedsfagliges evne til at yde eller deltage i behandlingen. I et perspektiv hvor konsolidering af specialer og at antallet af faste sengepladser, der står til rådighed falder, er det kritisk, at infrastrukturen bedre og i højere grad end i dag understøtter flere, komplekse ambulante patientforløb. At infrastrukturen kan tilgodese en større fleksibilitet samt mere sikkert understøtte hyppigere sektorskifte hos patienter. Er IT-infrastrukturen ikke i tilstrækkelig grad gearet til at sikre rettidig og præcis kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter og sektorer, vil såvel patienter som sundhedsfaglige risikere at stå uden rettidig adgang til kritisk information med risiko for at både effektivitet og kvalitet i behandlingen går tabt.
Der er med andre ord et stort sammenfald mellem en modernisering af IT-infrastrukturen, og ønsket om at sikre både borgere og sundhedsfaglige de bedste forudsætninger for at deltage og bidrage til tryg og tillidsfuld behandling.
En række nationale og internationale initiativer - såsom eDelivery, IHE XDS og HL7 FHIR - føjer sig ind i det samlede landskab af muligheder af løsningsmodeller og koncepter, som dette moderniseringsinitiativ skal forholde sig til. Både for at favne den internationale standardisering, der pågår og for at sikre at de udbudte løsninger har en høj grad af interoperabilitet, og kan stimulere markedet.
4.1 Mål- og strategibillede
Det overordnede, styrende mål for moderniseringsinitiativet er:
MedComs infrastruktur skal som en integreret del af det nationale systemlandskab på sundhedsområdet gøre det muligt og enklere at stille de relevante data - fra både de
sundhedsprofessionelles fagsystemer og borgerens eget hjem - til rådighed på forespørgsel for sundhedsvæsenets parter. En egenskab der gør, at patientansvaret sikkert og kvalificeret kan overdrages ved sektorskift i et behandlingsforløb.
Denne målsætning og bidraget fra den nærværende initiativ-beskrivelse kan illustreres i nedenstående mål- og strategi-billede:
1 Strategi for digital sundhed 2018-2022, udpeger otte nationale mål der af pladshensyn er udeladt i dette oplæg, men som er indarbejdet. Her især målene om Bedre sammenhængende patientforløb, Styrket indsats for kronikere og ældre patienter, Øget Patientinddragelse og Mere effektivt sundhedsvæsen er centrale for dette moderniseringsinitiativ.
Billedtekst: Visionen for MedCom11 Moderniseringsinitiativet samt de største strategiske gevinster, som projektets initiativer samlet set skal bidrage med at indfri.
4.2 Ønsket situation (TO-BE)
I fremtiden skal MedComs infrastruktur (præcis som i dag) facilitere, at den kommunikations- og datamæssige sammenhæng mellem aktørerne på sundhedsområdet kan opnås, og ikke forsinker leverancen af
sundhedsydelsen til borgeren.
Dette udmøntes i seks program- eller initiativspor, der er udfoldet nedenfor. De fire første spor har primært fokus på forretningsmæssige drivere eller behov fra det faglige, kliniske område (fx et behov for facilitering af sektorovergange, adgang for aktører og datakvalitet). De to sidste spor har udspring og fokus på
non-funktionelle og mere tekniske behov. Fx behov for driftsstabilitet og højt sikkerhedsniveau.
4.2.1 Den sømløse sektorovergang
For at sikre en sømløs og sikker sektorovergang for borgeren skal kommunikationen ske hurtigt og sikkert.
Afsenderen skal kunne have tillid til, at beskeder når den rette modtager, og modtageren kan agere korrekt ud fra beskedens indhold. Modtageren skal på den anden side smidigt og umiddelbart kunne bruge data.
Derfor vil infrastrukturen stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel fra sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Data kan komme fra både de sundhedsprofessionelles fagsystemer og fra borgerens eget hjem. Dette sikrer en højere effektivitet i borgerens sundhedsforløb og sikrer at alle aktører undervejs i behandlingsforløb sikkert og kvalificeret kan overdrage behandlingsansvaret for borgeren ved sektorskift.
Netop fordi data og status omkring borgeren kan rekvireres online kan der træffes mere rigtige beslutninger hurtigere.
Afsenderen skal kunne have tillid til at modtageren har fået beskeden, og i visse tilfælde også at modtageren agerer som ønsket på baggrund heraf. En mulighed er, at afsenderen kan få forretningsmæssige kvitteringer fra modtageren. Disse forretningsmæssige kvitteringer skal sikre højere effektivitet og et bedre samarbejde
Rigtigere
• Behandlinger med sektor-overgange risikerer tab af kvalitet og effektivitet
• For lang time-to-market - Nye initiativer går tabt eller fejler
• Nationalt definerede formater, standarder etc.
risikerer at hæmme internationalt samarbejde
• Kompleks migrering af de eksisterende anvendere af infrastrukturen Højt niveau af data- og kommunikationssikkerhed
Drivere:
Større patient-mobilitet, flere skift mellem aktører
• Stigende behov for tidstro billede af borgerens forløb og status
• Stigende krav til indsigt for og inddragelse af borgeren
• Teknisk gæld i eksisterende infrastruktur
• Sikre sammenhængskraft med øvrig national infrastruktur og fælles-komponenter
MedCom skal som en integreret del af den nationale infrastruktur på sundhedsområdet gøre det muligt og enklere at stille de relevante data - fra både de sundhedsprofessionelles fagsystemer og borgerens eget hjem - til rådighed på forespørgsel for sundhedsvæsenets parter. En egenskab der gør, at
patientansvaret sikkert og kvalificeret kan overdrages ved sektorskift i et samlet
behandlingsforløb.
Vision for moderniserings-initiativet
mellem parterne. Alternativt kan den asynkrone beskedbaserede integration, der gør brug af kvitteringer, erstattes med synkron og serviceorienteret integration, hvor kvitteringsmekanismen er en indbygget del i servicen.
4.2.2 Sikre datakvalitet
Vi skal kunne understøtte hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt, når behandlingsansvaret (entydigt) skifter mellem sektorer og aktører. Indholdsmæssige standarder er et væsentligt element i at sikre kvaliteten af data og en ensartet forståelse og anvendelse af data.
Høj datakvalitet er en forudsætning for effektive forløb og samarbejde ligesom korrekte, validerede data er en forudsætning for bedre beslutningsstøtte.
4.2.3 Adgang for øvrige aktører
Infrastrukturen kan facilitere adgangen for øvrige aktører - herunder borgeren selv, portal-initiativer og internationale samarbejdspartnere - der kan opnå adgang til oplysninger og beskeder. Et højt sikkerhedsniveau og muligheden for at tildele og administrere roller og rettigheder til at sende, modtage, se beskeder og status giver bl.a. denne mulighed. Det åbner for, at beskeder og kommunikation ikke går tabt eller står stille fordi en læge har ferie, en praksislæge går på pension eller en ny aktør pludselig ønskes inddraget i et forløb.
Adgang for øvrige aktører sikrer højere effektivitet i samarbejdet, muliggør læring og giver bedre vilkår for beslutningsstøtte.
4.2.4 Sikre udrulning og migrering
At indføre nye standarder, versioner og dokumentformater kræver tid og tilpasning hos alle parter omkring infrastrukturen. Nye krav, der kommer til som konsekvens af ny lovgivning eller nye aftaler, skal indføres hurtigere. Gevinster i form af forbedringer for patienten eller for de sundhedsfaglige aktører skal i den moderniserede infrastruktur opnås hurtigere.
Netop fordi den eksisterende infrastruktur og de eksisterende beskedformater er så bredt anvendte og velintegrerede i de eksisterende løsninger, skal der foreligge koncepter og roadmaps for udfasning og
migrering. Koncepter der giver alle parter samt leverandører mulighed for at planlægge og gradvist ibrugtage den moderniserede infrastruktur. En stabil og sikker migrering af data sikrer, at samarbejdet mellem aktørerne ikke besværliggøres eller fordyres unødigt.
4.2.5 Høj oppetid og driftssikkerhed
Alle parter og brugere af infrastrukturen skal kunne have tillid til, at den er tilgængelig og har en høj driftssikkerhed - også under høj belastning og under stress. Parterne kan også på den moderniserede
infrastruktur indgå aftaler (SLA) på flere niveauer, der ikke alene dækker beskeders afsendelse og modtagelse, men også krav til indholdsformater, adressering og videre håndtering.
4.2.6 Højt niveau af data- og kommunikations-sikkerhed
Den moderniserede infrastruktur kan imødekomme de stadig stigende krav til sikring af og sikkerhed omkring vores anvendelse og omgang med data. Fx har implementeringen af EU’s persondataforordning vist sig at være en stor driver og opmærksomhedsskaber på disse forhold. I takt med at infrastrukturen involverer både flere aktører og anvendes bredt i mellem sektorer - måske med forskellige sikkerhedsmodeller - er det centralt, at designet af sikkerheden i infrastrukturen kan følge med.
4.3 Nu-situationen (AS-IS)
Samtlige sygehuse, laboratorier, kommuner, apoteker og ydere i praksissektoren i Danmark anvender i dag rutinemæssigt MedCom-kommunikation i det daglige samarbejde om patientforløb. MedComs standarder er indarbejdet i mere end 150 IT-systemer og på en vilkårlig måned udveksles der ca. 5,5 millioner MedCom
beskeder og dokumenter mellem parterne. MedCom-kommunikationen bestod oprindeligt kun af EDIfact-beskeder udvekslet via det kommercielle VANS-net. I takt med den teknologiske udvikling og fællesoffentlige beslutninger er der løbende gennemført moderniseringer.
MedComs standarder anvendes således aktuelt på fire forskellige måder, der sameksisterer parallelt:
1) EDIfact/OIOXML beskeder sendes via VANS-nettet (fx epikriser og genoptræningsplaner) 2) EDIfact sendes til central database, hvorfra der videresendes (fx henvisningshotellet)
3) OIOXML dokumenter udstilles via webservice direkte på Sundhedsdatanettet (fx laboratoriesvar området)
4) HL7-dokumenter deles online via centralt repository og den Nationale Service Platform (fx hjemmemonitorerings- og PRO-data)
VANS har været anvendt gennem mange år med løbende udvidelser, og er i dag veletableret i markedet, og ikke mindst i de løsninger, som de sundheds- og plejefaglige grupper anvender.
Ud over transport af EDIfact-meddelelser, understøtter VANS nu også - for udvalgte standarder og parter - mapning mellem formater. Den øgede funktionalitet har affødt en tilsvarende øget kompleksitet, som giver en langt større opgave og ressourcetræk alene med administrationen af VANS. Ligeledes har brugen af VANS gennem årene skiftet karakter, så det nu ikke længere er de enkelte IT-systemer der integreres direkte med VANS-topologien. I stedet sker integrationen i dag i højere grad via en eller flere
integrationsplatforme/mellemled (fx regionale applikationer som Cloverleaf eller kommunale
beskedfordelere). Samme udvikling er ved at ske i primærsektoren, hvor en fælles serviceplatform også er undervejs.
Denne øgede kompleksitet af VANS og de øvrige led, der er blevet indføjet i forsendelsesforløbet medfører flere fejlkilder, og samtidigt bliver det vanskeligt at søge efter og finde fejl. Der er simpelthen ingen mulighed for at lave en overordnet monitorering af hele forsendelsesforløbet og ingen aftalt SLA (Service Level
Agreement) mellem parterne.
Dette står i vejen for, at imødekomme kravene til en sikker kommunikation og datadeling mellem sektorer ind i en fremtid, hvor vi kan forudse, at antallet af beskeder kommer til at stige, og at de i stigende grad bliver en del af en type af kommunikation, der er relevant for mere end én modtagerpart.
4.4 Løsningsstrategi (GAPS)
Så hvilke ”gaps” er der mellem AS-IS og TO-BE, der skal lukkes? Nedenfor er otte foreslåede fokusområder for moderniseringsinitiativet opridset. For hvert område er der beskrevet en løsningsstrategi som initiativet kunne indeholde, for at opnå de ønskede resultater.
Fokus for modernisering -
“De største gaps”
Effekt - “Det vil vi opnå…” Løsningsstrategi - “Sådan vil vi gøre det…”
1 Facilitere sektorovergange I det parallelle samarbejde om patient- og borger-forløb vil vi kunne stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel fra sundhedsfaglige
L1.1 Understøtte
“forretningsmæssige”
kvitteringer
L1.2 Understøtte adviseringer
samarbejdspartnere. L1.3 Sikre korrekt adressering af beskeder
L1.4 Fremme rettidig/tidstro kommunikation
L1.5 Centralt beskedhotel
2 Sikre datakvalitet Vi skal kunne understøtte hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt, når
patientansvaret entydigt skifter mellem sektorer og aktører.
L2.1 Gode standarder og profiler
L2.2 Korrekt adressering L2.3 Korrekte og strukturerede data
3 Adgang for øvrige aktører Punkt-til-punkt beskeder gør det svært for øvrige aktører at modtage beskeder eller dele data.
Dette kan være portal-initiativer;
hvor borgeren ønsker at læse med eller blive inddraget.
Eller helt lavpraktiske tilfælde hvor en læge har ferie, går på pension, eller hvor en ny aktør pludselig inddrages i et forløb.
L3.1 Understøtte portal-løsninger. (Eventuelt også til borgerinddragelse, hvis dette skal håndteres af MedCom11) L3.2 Understøtte roller og rettigheder
L3.3 Understøtte afvigelseshåndtering
4 Sikre udrulning og migrering
At indføre nye standarder, versioner og dokumentformater kræver tid og tilpasning hos mange parter. Nye krav som
At indføre nye standarder, versioner og dokumentformater kræver tid og tilpasning hos mange parter. Nye krav som