Resumé af del 2

Temaet for rapportens del 2 er samspillet mellem sund kost og fysisk aktivitet. Der er mange ligheder mellem de to adfærdsformer ”at spise” og at være ”fysisk aktiv”. Begge ting er noget alle mennesker gør dagligt og som oftest ikke reflekteret og slet ikke sund-hedsreflekteret. Det er generelt forbundet med velvære at kunne spise, når man er sul-ten og at kunne bevæge sig ved egen kraft. Begge aktiviteter foregår ofte i en social sammenhæng. Spisning i familien og fysisk aktivitet sammen med andre.

Det er dog også aktiviteter, der i stigende grad flyttes fra familien til det ”offentlige rum”.

Kantiner på arbejdspladser, fast-food industrien, restauranter og caféer overtager og kommercialiserer hjemmets rolle. Den del af de fysiske aktiviteter, der er sundhedsrela-teret og bevidst, udøves ofte i klubber, centre eller på skovstier. Der er således god grund til at se på, hvordan de to adfærdsformer spiller sammen.

Sammenfattende viser litteraturgennemgangen af adfærdslitteraturen:

• At de to livsstilsfaktorer "fysisk aktivitet" og "sund kost" adfærdsmæssigt hænger sammen på en række områder.

• At en samtidig indsats for at fremme fysisk aktivitet og kost, ikke sker på bekostning af hverken den ene eller den anden adfærd.

• Der er ikke studier, der dokumenterer egentlig synergistisk effekt på adfærden ved at sammenkoble kost og motion i det sundhedsfremmende arbejde.

Der er forskellige måder hvorpå en sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet kan medieres:

Kroppens reaktion

• Kort- og langtidsændringer i appetitten i forbindelse med øget fysisk aktivitet.

• Øget behov for energi og mikronæringsstoffer ved hård fysisk aktivitet.

• Øget fysisk aktivitet giver mulighed for at spise mere og måske mere fedtrig kost uden at tage på i vægt.

• Ubevidste ændringer i madpræferencer i forbindelse med øget fysisk aktivitet. Fx præferencer for kulhydratrig eller fedtrig kost i forbindelse med øget fysisk aktivitet.

• Bedre fysisk formåen ved rigtige kostvalg. Både hos de velovervejede konkurrence-idrætsmænd hvor kostplaner skal give resultater og på det knap så velovervejede plan, hvor motionisten fx har det godt med bananer eller undlader kaffe, når de løbe-træner.

Ændret kropsbevidsthed

Bevidste ændringer i kostvaner og fysisk aktivitet påvirker den enkelte til en større op-mærksomhed på kroppen.

Vægttab

Vægttab kan i sig selv gøre det lettere at være fysisk aktiv, uanset om vægttabet i første omgang er forårsaget af kostændringer eller af øget fysisk aktivitet.

Udover den direkte sammenhæng hvor forhold i selve kroppen medierer samspillet mel-lem kost og fysisk aktivitet er der indirekte sammenhænge. Fælles underliggende – of-test socialkognitive faktorer - er bestemmende for ændringer i såvel kostvaner som i fy-sisk aktivitetsniveau. Den enkeltes opfattelse af at have tid, økonomi, sikkerhed, oplevel-ser med motion i skolen, familiær og genetisk disposition, sundhedsopfattelse, kropsop-fattelse og generel social deltagelse er blandt de forhold, der - i velplanlagte studier - har vist sammenhæng med fysisk aktivitet.

Adskillige kognitive forhold viser stor sammenhæng med såvel fysisk aktivitet som sund kost. Det er af betydning, om man er ”indrestyret” – har mest tendens til at tage vare på og ansvar for egne handlinger - eller om man er ”ydrestyret” - lader udefrakommende forhold dominere. Indrestyrede vælger sundere end ydrestyrede. Det har også betyd-ning, om man forventer at kunne gennemføre den pågældende adfærdsændring eller ej, hvilken uddannelse og social status man har, og om man generelt tror på en sundheds-mæssig ”effekt” af selv at gøre noget for helbredet. Alle disse ting skal selvfølgelig være i overensstemmelse med ens selvopfattelse for at virke.

”Social kompetence” – fx målt ved deltagelse i foreningsliv, at stemme, være aktiv i det nære demokrati eller den lokale kirkelige organisation - har vist sig at hænge sammen med sundhedsvaner.

Det at have et solidt socialt netværk, og evt. støtte fra samlever eller ægtefælle hænger ofte sammen med en sundere livsstil. Det at miste den støtte kan i særlig grad virke ne-gativt på sundhedsvaner.

Familiens traditioner og adfærd på området har stor indflydelse på børns vaner. Men må-ske mindre end man skulle tro på voksenlivets adfærd.

Der findes kun få studier af mekanismerne bag sammenhænge mellem lokale, kulturelle og politiske forhold. Nyere studier peger på lokalområdets beskaffenhed som prædiktor for beboernes sundhedsvaner. Er der trygt at være, er folk engagerede, er der parker,

biblioteker etc., som under et er den ”sociale kapital”, folk besidder ved at bo i et be-stemt område.

Størst effekt ses ved indsatser, der er baseret på en god teori, og på målgruppesegmen-tering med efterfølgende programdiffferentiering. Det er et kardinalpunkt, at det lykkes at få stor deltagelse og at deltagerne holder fast i planen. Der er mange ”settings” som kan anvendes, lokalmiljøet, skolen, den praktiserende læge, organiserede motions- og sportsklubber, men også mere fleksible indsatser ”motion på video suppleret med feed-back i form af breve” etc. har virket.

Der er mindre målelig effekt af de store kombinerede livsstilsindsatser i lokalsamfund og af massemediekampagner.

Perspektiver

Mange har ændret adfærd i positiv retning, men i store dele af befolkningen er det ikke lykkedes at påvirke adfærden i væsentlig grad. Fokus har ligget på formidling af viden om sundhedseffekt og meget mindre på at ændre de forhold, der fremmer eller hindrer adfærdsændringer. Det gælder både på individniveau og på det strukturelle niveau.

Sundhedsfremmende miljøer er den bund, der kan gøre det sunde valg til det lette valg.

Det er den enkelte, der vælger, men det er miljøet, der former valgmulighederne og på-virker valgretningen. Det er stadig viden, der mangler - både viden om sundhedseffekter og praksisviden.

Der er brug for politisk, kulturel og lokal facilitering af det sunde valg. Man kan komme langt med strukturelle forandringer i form af bedre udbud, der hvor det offentlige har ansvaret for den kost, der spises, øget tilgængelighed af mulighederne for at vælge at spise sundt og dyrke motion. Flere idrætstimer i folkeskolen og ikke mindst på ungdoms-uddannelserne. Sammenkobling af betaling til bedriftsundhedstjenesten med virksomhe-ders sundhedsfremmende aktiviteter, cykelvenlige kørselsfradrag, cykelstier – listen er lang og der er mange ting i gang allerede.

Generelt kan det konkluderes, at der på samme tid skal satses på at gøre den individuel-le rådgivning skræddersyet til den enkeltes behov. Personreindividuel-levant ekspertviden er nøgindividuel-le- nøgle-ordet. Her kan computeren og internettet støtte den traditionelle personlige rådgivning.

Samtidigt skal der tænkes i strukturelle forandringer på alle niveauer. Det kan i vid ud-strækning anbefales at sammentænke fysisk aktivitet og sund kost, hvor det er muligt.