Denne afhandling, ”Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser”, fokuserer på koblingen mellem naturfagslæreres professionelle udvikling som en social aktivitet og deres deltagelse i forandringsprocesser i uddannelsesreformer.
Læreres daglige arbejde relaterer sig mest til undervisningen i skolen og møder med kolleger, hvor man planlægger og tilrettelægger undervisning og øvrige gøremål. Udviklingsarbejder, forandringsprocesser og egen professionelle udvikling er også nogle af de elementer, som lærere forholder sig til i hverdagen. Koblingen mellem disse elementer er måske ikke tydelig i det daglige arbejde i skolen. Men andre steder i uddannelsessystemet – det man kunne kalde kontekstuelle faktorer omkring skolen – er der stor bevågenhed i forhold til, hvordan uddannelsesreformer og læreres professionelle udvikling kan kobles sammen. Ideen om naturfagsundervisning som et netværk af sociale naturfaglige praksisser introduceres som en forskningsstrategi til at studere indvirkningen af skolens kontekstuelle faktorer på naturfagslæreres professionelle udvikling og deltagelse i forandringsprocesser. Denne afhandling giver et muligt bud på, hvordan disse elementer kan kobles sammen, og hvordan man kan undersøge kvaliteten af denne sammenkobling med den hensigt, at lærerne får optimale betingelser for professionel udvikling, og at der er maksimal chance for succes med at opfylde målsætningerne i reformerne. Netværk af sociale naturfaglige praksisser defineres som en række sociale praksisser som bidrager til at give mening til aktiviteter hvor folk tænker, lærer eller underviser naturfagligt, såvel som når folk engagerer sig i situationer hvor naturfaglige elementer er til stede. En social naturfaglig praksis kan fx være et naturfagteam, en skole, et kommunalt naturfagligt netværk, et science center, en professionshøjskole eller en kommunal skoleforvaltning. Med andre ord, en praksis som spiller en rolle i forhold til naturfagsundervisning. Forskningsspørgsmålene, som har guidet den bagvedliggende forskning er:
1. Hvad var de politiske omstændigheder for naturfaglige uddannelsesreformer i Danmark i perioden 2001-2009?
2. Hvad var de overordnede karakteristika ved naturfaglige uddannelsesreformer i Danmark i 2001-2009 set ud fra lærernes perspektiv?
3. Hvilke relationer i et netværk af sociale naturfaglige praksisser kan konceptualiseres for at støtte natur/teknik-læreres professionelle udvikling?
4. Hvilke muligheder og barrierer er der for natur/teknik-lærere for at deltage i udvikling af sociale naturfaglige praksisser i skolen og i kommunale netværk?
5. Hvordan kan natur/teknik-læreres relationer i sociale naturfaglige praksisser i skolen støtte deres udvikling af professionel identitet?
10 Målene har været at identificere karakteristika ved de politiske omstændigheder for naturfaglige uddannelsesreformer i perioden 2001-2009, at undersøge natur/teknik-læreres professionelle udvikling ved deltagelse i forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser samt at identificere karakteristika ved sociale naturfaglige praksisser, som har betydning for udvikling af naturfagslæreres professionelle identitet.
På det samfundsmæssige niveau har jeg undersøgt, hvordan aktuelle forandringer inden for uddannelsespolitikken påvirker vilkårene for naturfagsundervisningen. Den empiriske basis for disse undersøgelser har været Fælles Mål, love, bekendtgørelser samt politiske tekster om henholdsvis folkeskolen og læreruddannelsen. Disse dokumenter er analyseret ved hjælp af en intertekstuel analyse. Undersøgelserne har udmøntet sig i to artikler, som jeg har skrevet sammen med to andre ph.d.-studerende og vores fælles vejleder. I den ene artikel har vi undersøgt diskursive relationer mellem magtniveauer i uddannelsessystemet, mens vi i den anden artikel har fokuseret på kvaliteter i uddannelsesreformerne ud fra naturfagslærerens perspektiv. Forskningen viste, at neoliberale ideer om kompetenceorientering af fagmålene og ansvarliggørelse af individet har manifesteret sig i dansk uddannelsespolitik og konkrete reforminitiativer. De neoliberale ideer udspringer af en global strømning, som legitimerer sig selv med reference til liberal økonomisk vækstteori, konkurrenceprincippet samt individets rettigheder og ansvarliggørelse. I artiklen dokumenteres et skifte fra en dannelsesorienteret uddannelsespolitik til et mere nytte- og kompetenceorienteret syn på uddannelse. Nytteperspektivet orienterer sig imod kompetencer, som primært efterspørges af erhvervslivet. Analysen udfolder også tre reforminitiativers bidrag til at forme lærernes muligheder for kapacitetsudvikling. Det drejer sig om en revision af naturfagenes målsætninger, naturfagsdidaktisk efteruddannelse af naturfagslærerne og en reform af uddannelsen til naturfagslærer i læreruddannelsen. Fra centralt hold har der ikke været tilstrækkelig opmærksomhed og tålmodighed over for den lokale implementering af de tre reforminitiativer på henholdsvis skolerne og i læreruddannelsen, hvilket har ført til, at de anvendte ressourcer ikke er udnyttet optimalt i forhold til at forbedre mulighederne for elevers læring i naturfagene i skolen.
På det kommunale, på det skolemæssige og på lærernes personlige niveau har jeg undersøgt, hvordan et netværk af sociale naturfaglige praksisser, som består af fagteam, kommunale naturfaglige netværk og andre aktører, bidrager til at støtte læreres professionelle udvikling i forandringsprocesser. Forskningen i dette felt er dokumenteret i fire artikler i denne afhandling. I den første artikel, som er skrevet sammen med to kolleger, dokumenteres muligheder for og trusler imod en styrkelse af den naturfaglige kultur blandt natur/teknik-lærere på skolerne. Den anden artikel, som er en konferenceartikel, præsenterer et eksempel på, hvordan et naturfagsteam, der er organiseret efter principper for professionelle lærende fællesskaber, kan styrke den enkelte
11 lærers professionelle udvikling samt skolens naturfaglige kultur. Skoleledelsens engagement har stor betydning for, at forandringsprocesser og udviklingsaktiviteter i fagteamet bidrager til alle naturfagslæreres professionelle udvikling. Den tredje artikel, som jeg har skrevet sammen med min vejleder, dokumenterer, at kommunale netværk kan danne bindeled mellem forskellige naturfaglige praksisser i en kommune og på den måde bidrage til den enkelte skoles og de deltagende læreres professionelle udvikling. En central aktør i udviklingen og vedligeholdelsen af kommunale netværk er den kommunale naturfaglige konsulent. Konsulenten har stor betydning som støttende faktor i læreres professionelle udvikling i fagteam- og netværksaktiviteter. Den fjerde artikel, som jeg også har skrevet sammen med min vejleder, dokumenterer, at karakteren af relationer til andre kolleger i skolen har stor betydning for nye naturfagslæreres professionelle identitetsudvikling.
Forskningen i forandringsprocesser i uddannelsessystemer og læreres professionelle udvikling har givet mig et teoretisk begrebsapparat til at beskrive de komplekse processer, der er med til at stilladsere læreres kompetenceudvikling. Ideen om naturfagsundervisning som et netværk af sociale naturfaglige praksisser har åbnet muligheden for at udforske indvirkningen fra skolens kontekstuelle faktorer på naturfagslærernes muligheder for professionel udvikling og deltagelse i forandringsprocesser.
De forskningsmæssige resultater kan bruges af forskellige aktører i uddannelsessystemet til at overveje, hvordan man skal stilladsere læreres professionelle udvikling og deltagelse i forandringsprocesser. For det første peger resultaterne på, hvordan effektiv professionel udvikling kan organiseres i lærende fællesskaber i skoler og kommunale netværk. For det andet udsiger resultaterne noget om, hvordan forandringsprocesser i fagteamet, skolen og i det kommunale netværk kan organiseres, så lærerne får mulighed for faglig udvikling og videndeling med kolleger. For det tredje kan det udledes, at integration af flere forskellige udviklingsprojekter i en skole kan skabe synergier, som bidrager til at styrke mulighederne for læreres professionelle udvikling. For det fjerde må man konkludere, at der er behov for pædagogisk ledelse og koordination for at stilladsere læreres professionelle udvikling i sociale praksisser i netværket. I skolen er det skolelederen, som har den rolle. I fagteamet er det fagteamkoordinatoren. I et kommunalt netværk er det den kommunale naturfaglige konsulent. For det femte udfordrer det forskningsperspektiv, som anvendes i denne afhandling, den måde, hvorpå man traditionelt har tænkt efteruddannelse af naturfagslærere. En konsekvens af denne afhandlings forskningsresultater må være, at ovennævnte kompleksitet medtænkes i fremtidige designs af efteruddannelsesprogrammer. Et efteruddannelsesprogram bør således kvalificere de faglige og didaktiske kompetencer hos den enkelte lærer samtidig med, at de deltagende lærere får mulighed for at afprøve og vurdere eksempler på god praksis i fællesskab med andre kolleger.
12
13