Inden præsentation af selve resultaterne fra præferenceundersøgelsen skal det det kort næv-nes, at små 11 % af respondenterne ikke har svaret på præferencespørgsmålene, mens næsten 89 % har svaret på et, to eller alle tre spørgsmål. Der er en smule selektion i forhold til nogle af respondenternes baggrundskarakteristika omkring, hvorvidt de har svaret på minimum et spørgsmål eller ej. Men da vi kontrollerer for relevante variable i præferenceanalyserne, an-ses det ikke som et problem.
Går vi videre til selve præferenceanalyserne, kan de statistiske resultater rekvireres hos forfatterne, hvor den teknisk interesserede læser kan finde baggrundsmodellerne for de re-sultater, som præsenteres i de næste afsnit. I den forbindelse skal det nævnes, at der er gen-nemført test af forskelle i præferencer imellem respondenter med forskellige baggrundska-rakteristika. Disse test er ikke vist, men er tilgængelige for evt. interesserede. Hvis ikke andet er nævnt, er de præsenterede resultater signifikante på et 90 % konfidensintervalsniveau.
5.2.1 Gennemsnitlige præferencer
I undersøgelsen blev respondenterne bedt om at afgive deres præferencer for, at BUPL i fremtiden skulle bruge mindre, den samme eller mere tid i forhold til hurtigere samarbejde mellem jobcenter og BUPL, reaktion ved den første sygemelding, bedre redskaber til lederen til at håndtere sygemeldinger og en mentorordning. Præferencer for disse områder er præ-senteret nedenfor sammen med et estimat for, hvor mange af respondenterne der har den pågældende præference8. Hvis ikke andet er nævnt, har det ikke været muligt at komme med et statistisk sikkert estimat for, hvor mange respondenter der har den pågældende præference.
Hurtigere samarbejde mellem jobcenter og BUPL
Næsten 85 % af respondenterne efterspørger, at BUPL bruger mere tid på jobcenterområdet.
Men resultaterne indikerer (dog ikke tilstrækkeligt sikkert statistisk) også, at respondenterne gennemsnitlig vil undgå, at BUPL bruger mindre tid på området. Det er ikke muligt at
8 Det er antaget, at præferencerne følger en normalfordeling og er kun afrapporteret, hvor estimatet for præferencefor-deling har en tilstrækkelig god forklaringskraft, dvs. er signifikant på et 90 % konfidensintervalsniveau.
Hvilken mulighed fortrækker du?
Mulighed A Mulighed B Hurtigere samarbejde mellem jobcenter og BUPL ÷ +
Reaktion ved første sygemelding + +
Bedre redskaber til lederen ÷ -
Mentorordning + ÷
Jeg vælger [ ] [ ]
me med et kvalificeret bud på andelen af respondenter, der efterspørger, at BUPL skal ikke bruge mindre tid på området.
Reaktion ved første sygemelding
Op i mod 65 % af respondenterne efterspørger, at BUPL bruger mere tid på den første syge-melding, men efterspørger også, at BUPL bruger den nuværende tid i stedet for at reducere den tid, de bruger på området. Det er ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på ande-len af respondenter, der efterspørger, at BUPL skal ikke bruge mindre tid på området.
Bedre redskaber til lederen
De estimerede præferencer peger på, at 90 % respondenterne efterspørger, at BUPL bruger mere tid på at give lederne bedre redskaber til at håndtere sygemeldinger. Men resultaterne indikerer (dog ikke tilstrækkeligt sikkert statistisk) også, at respondenterne gennemsnitligt er villige til, at BUPL skal bruge mindre tid på området. Disse lidt modstridende præferencer skal måske ses i forhold til, at respondenterne i deres valg har prioriteret imellem de forskel-lige områder, derunder om BUPL skal bruge mere tid på et hurtigere samarbejde mellem job-center og BUPL og på reaktionen ved den første sygemelding. Det er ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på andelen af respondenter, der efterspørger, at BUPL skal ikke bruge mindre tid på området.
Mentorordning
Udtrykt som et gennemsnit har respondenterne ikke signifikante præferencer for ændringer i BUPL’s arbejde i forhold til en mentorordning. Lidt over 50 % af respondenterne synes dog at have præferencer, for at BUPL bruger mere tid på området. Det er ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på andelen af respondenter, der efterspørger, at BUPL bruger mindre tid på området.
Præferencer på tværs af områderne
Overordnet viser respondenternes præferencer, at de gerne ser, at BUPL bruger mere tid på tre af områderne områder, men også at de ser det som en negativ ændring, hvis BUPL vælger at bruge mindre tid på nogle af områderne. I figur 5.1 nedenfor er vist, hvilke ydelser respon-denterne har stærkest præferencer for/efterspørger mest, at BUPL skal gennemføre. I figuren er et positivt tal (og de vandrette søjler) et udtryk for en positiv præference og omvendt. Jo større tallet er (positivt som negativt), desto stærkere er præferencerne.
Figur 5.1 Præferencestyrke på tværs af områderne målt i forhold til, at BUPL ikke æn-drer sin indsats på områderne
Overordnet viser respondenternes præferencer, at de gerne ser, at BUPL bruger mere tid på de tre ud af de fire områder, men også at de har præferencer for at undgå, at BUPL bruger mindre tid på en reaktion ved den første sygdom. Sammenlignes præferencerne på tværs af de fire områder, peger de på, at respondenterne har de stærkeste præferencer for, at BUPL skal bruge mere tid, for at lederne får bedre redskaber til at håndtere sygemelder, skal øge deres tid på at arbejde med at få en hurtigere kontakt med jobcentret og arbejde for en reak-tion ved den første sygemelding. Omvendt har respondenterne de svageste præferencer for, at BUPL skal bruge mere tid på en mentorordning.
Resultaterne peger altså på, at BUPL kan tilfredsstille medlemmernes præferencer ved at øge indsatsen på de nævnte områder. En sådan indsats er naturligvis ikke gratis. Men præfe-renceresultaterne viser også, at BUPL kan øge tidsforbruget på et eller flere områder, reduce-re tidsforbruget på andreduce-re områder og samtidig få mereduce-re tilfreduce-redse medlemmer. Resultaterne indikerer eksempelvis, hvis BUPL reducerer den tid, der bruges på hurtigere samarbejde mel-lem jobcenter og BUPL, reaktion ved den første sygemelding og en mentorordning, så vil re-spondenterne i gennemsnit være bedre stillet, hvis nedgangen i den brugte tid modsvares af at øge den tid, der bruges på at give lederen bedre redskaber.
Resultaterne giver således information om, hvordan BUPL kan sammensætte forskellige typer af ”indsatspakker”, hvor de kan reducere deres indsats på nogle områder og bruge de sparede ressourcer på at øge indsatsen på andre områder.
De præsenterede præferencer er baseret på et gennemsnit af de respondenter, som har svaret på præferencespørgsmålene. I det næste afsnit ses der nærmere på, hvordan præferen-cer mellem respondenter varierer.
0,0618 0,182
2,342 0,368
0,812 0,713
1,992 0,339
0 0,5 1 1,5 2 2,5
Mere tid på en mentorordning Undgå mindre tid på en mentorordning Mere til på bedre redskaber til lederen Undgå mindre til på bedre redskaber til lederen Mere tid på reaktion ved første sygemelding Undgå mindre tid på reaktion ved første
sygemelding
Mere tid på hurtigere samarbejde mellem jobcenter og BUPL
Undgå mindre tid på hurtigere samarbejde mellem jobcenter og BUPL
Præferencestyrke
5.2.2 Forskelle i præferencer
På baggrund af den estimerede præferencemodel (bilag A) er det muligt at udtrække præfe-renceparametre for hver enkelt respondent. Baseret på disse individuelle præferencepara-metre præsenteres resultaterne fra analyser9 af, hvilke respondentkarakteristika der kan for-klare forskelle i præferencer for de tre områder.
I samråd med BUPL er præferencerne analyseret i forhold til respondenternes køn, alder, uddannelsesår og uddannelsestype, hvilken type institution respondenten arbejder i, hvor mange år respondenten har haft den stilling, han/hun blev afskediget fra, hvor mange timer respondenten arbejdede om ugen, respondentens nuværende beskæftigelse, om responden-ten i dag ønsker at arbejde som pædagog, hvor lang tid sygdomsperioden varede, sygdom-mens karakter samt om respondenten har været tilfreds med den støtte, han/hun har fået fra BUPL i forbindelse med afskedigelsen10,11. Antallet af karakteristika og valg heraf skal ses som en analytisk prioritering i forhold til de data, som undersøgelsen har frembragt. I den forbindelse er det vigtigt at forklare, at de præsenterede præferenceforskelle er et udtryk for, at præferencerne ændres som funktion af eksempelvis alder, eller at to grupper af responden-ter (såsom pædagoger i forhold til ikke-uddannede pædagoger) har forskellige præferencer.
Dette gør præsentationen af resultaterne en smule kompliceret. For at give et så klart billede af forskellene gennemgås de forskellige karakteristika enkeltvis i forhold til, om responden-terne har stærkere præferencer for, hvordan BUPL skal arbejde med de fire områder. Kun forskelle i præferencer på et 90 % konfidensintervalsniveau bliver præsenteret. Der er ikke fundet signifikante forskelle i præferencerne på tværs af alder, uddannelsesår og uddannel-sestype.
Køn
Resultaterne viser, at kvinder, som udgør 91 % af samplet, i højere grad efterspørger, at BUPL bruger mindre tid på mentorordningen end i forhold til mandlige respondenter.
Stillingsår
Der er også præferenceforskelle i forhold til, hvor længe respondenterne havde haft deres stilling. Jo længere tid respondenten havde været ansat i sin stilling, desto stærkere er deres præferencer for, at BUPL skal arbejde mere med reaktionen ved den første sygemelding. Til gengæld efterspørger de i højere grad, at BUPL bruger mindre tid på en mentorordning. Eller sagt med andre ord: jo længere tid respondenterne have haft deres job, desto mere synes de,
9 Der er anvendt en standard lineær regressionsanalyse med robuste fejlled.
10 Der er lavet to analyser: en hvor alle karakteristika indgår, og en model hvor tilfredshedsvariablene er undladt. De af-rapporterede resultater for de socio-demografiske karakteristika er baseret på den sidste analyse.
11 I analyserne er der også kontrolleret for, hvilken lokal fagforening respondenterne har været medlem af. Overordnet set peger resultaterne på, at der er stor signifikant variation i præferencerne, afhængig af hvilken lokal fagforening re-spondenterne er medlem af. Såfremt BUPL har visioner om at tilpasse deres arbejdsindsatser på lokalt fagforeningsni-veau, er denne variation en stor kilde til inspiration og kan med fordel inddrages i BUPL fagforenings fremtidige ar-bejde. Resultaterne er dog ret komplekse, og det har ikke været muligt at give en konsistent afrapportering af resulta-terne inden for projektets rammer.
at BUPL skal reducere deres tid på mentorområdet og i stedet bruge mere tid på at arbejde for reaktionen ved den første sygemelding.
Arbejdstid
Antallet af timer, som respondenterne arbejdede, har en signifikant betydning for præferen-cerne. Respondenter, der arbejdede 37 timer pr. uge, (udgør 43 % af respondenterne i under-søgelsen) efterspørger, at BUPL arbejder mere med at give lederne bedre redskaber til at håndtere sygemeldinger, når de sammenlignes med respondenter, der arbejder under 30 ti-mer om ugen. Sidstnævnte gruppe udgør knap 6 % af respondenterne.
Arbejdssted
Respondenter, som ikke arbejdede i en børnehave, vuggestue eller SFO, har større efter-spørgsel efter, at BUPL bruger mere tid på at give lederne bedre redskaber til at håndtere sy-gemeldinger, når de sammenlignes med respondenter, der arbejdede i en børnehave. Re-spondenter, der arbejdede i børnehave, har stærkere præferencer for, at BUPL skal arbejde mindre for mentorordningen, når de sammenlignes med respondenter, der arbejdede i en vuggestue.
Nuværende beskæftigelse
Respondenter, der i dag er sygemeldt, udgør 15 % af respondenterne i undersøgelsen og har stærkere præferencer for, at BUPL skal arbejde mindre for en reaktion ved den første syge-melding end respondenter, der er uden for arbejdsmarkedet (udgør knap 31 %). Responden-ter, der er ledige, udgør næsten 17 % og har stærkere præferencer for, at BUPL skal arbejde mere på en hurtig kontakt til jobcentret, når de sammenlignes med personer, der i dag er i arbejde (udgør knap 26 % af respondenterne i undersøgelsen). Intuitivt giver det god mening, da de, der er i arbejde, nok i mindre grad har brug for jobcentrets hjælp.
Ønske om at arbejde som pædagog
Respondenter, der ønsker at arbejde som pædagog (58 % af respondenterne i undersøgelsen), efterspørger, at BUPL bruger mere tid på en hurtigt kontakt til jobcentret og en mentorord-ning, men har til gengæld også stærkere præferencer for, at BUPL skal bruge mindre tid på reaktionen ved den første sygemelding. Eller sagt med andre ord: respondenter, der ønsker at arbejde som pædagog, synes, at BUPL skal reducere deres tid på reaktionen ved den første sygemelding og i stedet bruge mere tid på at arbejde for en hurtig kontakt til jobcentret og en mentorordning.
Sygdommens længde
I forhold til de respondenter, der har været syge i mere end 52 uger (17 % af respondenterne i undersøgelsen), så har respondenter, der har været syge imellem 26-52 uger (27 % af respon-denterne), stærkere præferencer for, at BUPL arbejder mere for at give lederen bedre redska-ber til at håndtere sygemeldinger.
Sygdommens karakteristika
Respondenterne, der har været igennem et langvarigt fysisk sygdomsforløb, udgør 16 % af re-spondenterne i undersøgelsen og har generelt præferencer for, at BUPL ikke ændrer deres indsats i forhold til en hurtig kontakt til jobcentret. Til gengæld har de stærkere præferencer for, at BUPL skal arbejde mere for en mentorordning. Respondenter, der har haft et kortva-rigt fysisk forløb, udgør kun 3 % af respondenterne, men resultaterne peger ikke desto min-dre på, at de har stærkere præferencer for, at BUPL bruger minmin-dre tid på mentorordningen og på at give lederne bedre redskaber til at håndtere sygemeldinger. Sidstnævnte er også gæl-dende for respondenter, der har haft en kortvarig psykisk sygdom (10 % af respondenterne).
Tilfredshed med BUPL
Jo mere utilfredse respondenterne har været med den støtte, de har fået af BUPL, desto stær-kere præferencer har de for, at BUPL skal arbejde mindre for en mentorordning. Det kunne tyde på, at de hellere ser, at BUPL fokuserer deres arbejde på andre områder.