>
>
kort om følelsesmæssige krav i arbejdet
Følelsesmæssige krav i arbejdet omfatter de aspekter af arbejdet, som kræver en følelsesmæssig indsats af medarbejderen. Det antages, at disse krav oftest forekommer i jobs, hvor man arbejder med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis man arbejder med mennesker, som har store problemer, der er vanskelige at løse. Tidligere forskning fra NFA har vist, at høje følelses-mæssige krav kan have negative sundhedsfølelses-mæssige konsekvenser. I en undersø-gelse, hvor der indgik talrige arbejdsmiljøfaktorer, var følelsesmæssige krav en af de få faktorer, som var stærkt relateret til risikoen for langtidssygefravær. I en anden undersøgelse var høje følelsesmæssige krav relateret til en forhøjet risiko for at få behandling med antidepressiv medicin. Derudover viste undersøgelsen, at sammenhængen mellem at arbejde med mennesker og risikoen for behand-ling med antidepressiv medicin delvist kunne forklares med høje følelsesmæssige krav.
>
>
• Præcisionshåndværkere
• Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
• Produktionsmedarbejdere
• Lastbilchauffører
• Lager- og transportarbejdere
• Laboranter
• Postbude.
Se deltagernes svar om at forholde sig til andre menneskers problemer fordelt på jobgrupper
Følelsesmæssigt berørt af arbejdet
Deltagere i følgende jobgrupper bliver mest følelsesmæssigt berørt af arbejdet sammenlignet med gennemsnittet:
• Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
• Skolelærere
• Psykologer
• Gymnasielærere
• Specialundervisere
• Pædagoger
• Specialpædagoger
• Sygeplejersker
• SOSU’er
• Undervisere ved erhvervsskoler.
Deltagere med manuelt arbejde bliver mindst følelsesmæssigt berørt af arbejdet sammenlignet med gennemsnittet. Det drejer sig om følgende jobgrupper:
• Tømrere og snedkere
• Maskinførere
• Lastbilchauffører
• Produktionsmedarbejdere
• Maskinoperatører m.fl.
• Lager- og transportarbejdere
• Montører
• Mekanikere
• Smede.
Se deltagernes svar om at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet fordelt på jobgrupper
Alder og køn
• Kvinder svarer oftere end mænd, at de skal tage stilling til andre men-neskers problemer i arbejdet.
• Der er ingen klar sammenhæng mellem alder og dette spørgsmål.
• Kvinder svarer oftere end mænd, at de bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.
• Med stigende alder øges graden af følelsesmæssig berøring som følge af arbejdet for både mænd og kvinder.
Se deltagernes svar om at forholde sig til andre menneskers problemer fordelt på alder og køn
Se deltagernes svar om at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet fordelt på alder og køn
> læs mere om følelsesmæssige krav i arbejdet Videnskabelige artikler om:
om følelsesmæssige krav og sygefravær:
• Rugulies R, Aust B & Pejtersen JH. Do psychosocial work environment fac-tors measured with scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict register-based sickness absence of 3 weeks or more in Denmark?
Scandinavian Journal of Public Health 2010;38(3 Suppl):42-50.
om personrelateret arbejde, følelsesmæssige krav og risiko for behandling med antidepressiv medicin:
• Madsen IEH, Diderichsen F, Burr H & Rugulies R. Person-related work and incident use of antidepressants: relations and mediating factors from the Danish work environment cohort study. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2010;36(6):435-444.
om følelsesmæssige krav og risiko for behandling med antidepressiv medicin Danmark og Sverige:
• Magnusson Hanson LL, Madsen IEH, Westerlund H, Theorell T, Burr H, & Ru-gulies R. Antidepressant use and associations with psychosocial work cha-racteristics. A comparative study of Swedish and Danish gainfully employed.
Journal of Affective Disorders; online First, 6 September 2012.
http://dx.doi.org/10.1016/j.jad.2012.08.023
om måling af følelsesmæssige krav i særnummer om spørgeskemaet ’Copen-hagen Psychosocial Questionnaire’:
• Pejtersen JH, Kristensen TS, Borg V & Bjorner JB. The second version of the Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Scandinavian Journal of Public Health 2010;38 (Suppl 3):8-24.
>
Fysisk vold og trusler om vold
16.300 beskæftigede har udfyldt spørgeskemaet
’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’. Her er en gennemgang af resultaterne fra besvarelser om fysisk vold og trusler om vold
Af professor Åse Marie Hansen
Deltagerne har i to separate spørgsmål angivet, om de har været udsat for vold eller trusler om vold.
hovedkonklusioner
• 6 % har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sid-ste 12 måneder.
• 9 % har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder.
jobgrupper
• I følgende jobgrupper rapporterer flere end gennemsnittet, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder:
Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, specialpædago-ger, pædagogmedhjælpere, dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, SoSU’er, portører, politi- og fængselsbetjente samt skolelærere.
• I følgende jobgrupper rapporterer flere end gennemsnittet, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 må-neder: Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, specialpæ-dagoger, læger, socialrådgivere, SoSU’er, portører, brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter samt politi- og fængselsbetjente.
køn
• Flere kvinder end mænd svarer, at de har været udsat for fysisk vold og trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder.
kort om fysisk vold og trusler om vold
Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at man bliver udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads.
Det er oftest brugere (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende), som udsætter medarbejderne for fysisk vold eller trusler om vold. Det kan hænge sammen med, at nogle brugere er demente eller har andre psykiske lidelser, og at de let bliver vrede i situationer, hvor de fx ikke føler sig forstået. om man som medarbejder bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold, hænger også sammen med, hvor meget tid man tilbringer sammen med brugere, og hvor gode muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med bru-gerne. At blive udsat for fysisk vold og trusler om vold er derfor et vilkår i nogle job. Man er derfor også nødt til at overveje, hvordan man forholder sig til det.
>
>