Har I et samarbejde med PPR om de elever, der har behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte i mindre end 12 lektioner om ugen?
5.2 Ressourcepersoner og kompetenceudvikling
Følgende afsnit stiller skarpt på den rolle, som særlige ressourcepersoner spiller i arbejdet med inklusion. Først gives der et overblik over, hvilke typer af ressourcepersoner der indgår i arbejdet med inkluderende aktiviteter. Dernæst afdækkes graden af relevant efteruddannelse og kompe-tenceudvikling, som ressourcepersoner og den samlede lærergruppe har med hensyn til at indgå i arbejdet med inklusion.
5.2.1 Udbredelsen af ressourcepersoner
I spørgeskemaundersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvilke ressourcepersoner der er ansat på skolen. Tabel 9 giver et overblik over udbredelsen af forskellige typer af ressourcepersoner på skolerne.
Tabel 9
Hvilke af følgende typer af ressourcepersoner/vejledere har I på skolen? (N = 283) Skoler i procent
Læsevejleder 66 %
Specialundervisningskoordinator/-vejleder 66 %
AKT-vejleder 44 %
Matematikvejleder 24 %
Anden type ressourceperson med opgaver i relation til inklusion 22 %
Inklusionsvejleder 16 %
Vejleder i dansk som andetsprog 14 %
Vi har ingen af ovennævnte funktioner på skolen 8 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på de frie grundskoler, 2015.
Note: Respondenterne havde mulighed for at afgive flere besvarelser til dette spørgsmål, og derfor summerer pro-centtallene op til over 100 %.
Tabellen viser, at de mest udbredte ressourcepersoner på skolerne er læsevejleder og specialun-dervisningskoordinator/-vejleder, som begge er at finde på 66 % af skolerne. Derudover har lidt mindre end halvdelen af skolerne (44 %) en AKT-vejleder ansat, og ca. hver fjerde skole (24 %) har en matematikvejleder ansat. 16 % og 14 % svarer, at de har henholdsvis en inklusionsvejle-der og en vejleinklusionsvejle-der i dansk som andetsprog. 22 % svarer, at de ud over disse funktioner har en anden type ressourceperson, der har opgaver i relation til arbejdet med inklusion. Endelig svarer 8
% af skolerne, at de ikke har nogen af de ovennævnte funktioner ansat på skolen.
De 22 %, der har svaret ”Anden type ressourceperson med opgaver i relation til inklusion” på spørgsmålet, har i de åbne svar kunnet angive, hvilke type ressourceperson de har på skolen. Her er der både brede kategorier som en ”skolemor, der tager sig tid til en snak m.m.” og mere snævre funktioner som ”en støttepædagog, der efterhånden har specialiseret sig i problemstillin-ger inden for autismespektrum.” Andre typer, der nævnes, er familieterapeut og børnegruppele-der for skilsmissebørn. Flere nævner motorik som en ressource, de har på skolen. Endelig peger flere på ledelsen som en ressource, der har en funktion i relation til inklusion på skolen.
Interviewene viser også en variation med hensyn til, hvilke ressourcepersoner skolerne har ansat.
På en af de besøgte skoler, en kristen friskole, arbejdes der med flere typer af ressourcepersoner i personalegruppen, der bl.a. varetager opgaver i relation til skilsmissegrupper, sorggrupper og en autismegruppe. I forbindelse med arbejdet med disse udfordringer fremhæver lederen en gruppe lærere, der ikke har en diplomuddannelse, men en terapeutisk uddannelse, der er taget privat og ved siden af arbejdet som lærer. På skolen er der heller ingen færdiguddannet AKT-lærer (én er under uddannelse), hvilket bl.a. skyldes, at både ledelsen og de øvrige faglærere bruger meget tid på at tale med børnene om de problemer, der opstår:
Vi har ingen AKT-lærer, bl.a. andet fordi ledelsen også er gået meget ind i det og bruger meget tid på guidning og samtaler. Men vi har også en filosofi om, at den enkelte medar-bejder er højt kvalificeret med hensyn til at kunne gå ind i det relationelle arbejde, der er.
På en anden af de besøgte skoler, en muslimsk skole, hvis primære elevgruppe er børn af flygt-ninge- og indvandrerfamilier, er arbejdet med dansk som andetsprog en stor opgave. Derfor er der en større gruppe lærere, der har kompetencer i dansk som andetsprog, og én dansk som an-detsprog-ansvarlig lærer, der koordinerer arbejdet. Dansk som andetsprog-kompetencerne har lærerne typisk fra læreruddannelsen. Derudover har skolen en læsevejleder, en familievejleder, en skolepsykolog, en talepædagog og en trivselslærer ansat.
En tredje skole, en privat realskole, har flere ressourcepersoner ansat, heriblandt læsevejledere og en AKT-vejleder. Det afgørende element i skolens arbejde med inklusion er dog, at der er en in-klusionspædagog med ansvar for at være på forkant med de udfordringer, der løbende opstår for de elever, der har behov for særlig støtte. Det handler bl.a. om daglige udfordringer i forbindelse med, at elevernes lærere er syge, hvilket særligt skaber udfordringer for de elever, der har brug
for en mere fast struktur. Derudover kan inklusionspædagogen frit være til stede i forskellige klasser, hvor en eller flere elever har udfordringer. Som inklusionspædagogen forklarer, er strate-gien at være massivt til stede i klassen for både at støtte eleven og at hjælpe lærerne med at ud-vikle løsningsmodeller for herefter at gøre klassen selvkørende:
Så snart vi har et barn med udfordringer – med eller uden diagnoser – så lægger vi en massiv indsats på det barn. Og det kan godt være, at de 12 øvrige børn så ikke ser mig så meget i den periode, men det er en prioritering. Jeg kan være 20 timer om ugen i en peri-ode i en klasse for at stabilisere forholdet, afprøve nogle ting og snakke med lærerne. Og når det er sat i system, så bliver det selvkørende.
Som eksemplerne fra de åbne svar og interviewene viser, er udbredelsen af forskellige typer af ressourcepersoner varierende og hænger i høj grad sammen med skolernes overordnede profil og elevgrundlag.
I den statistiske analyse er det undersøgt, hvilken sammenhæng der er mellem udbredelsen af de forskellige ressourcepersoner og skolernes størrelse. Tabel 10 viser sammenhængen mellem sko-lernes antal ansatte (årsværk) og de typer af ressourcepersoner, der arbejder på skolen.
Tabel 10
Andelen af skoler med forskellige typer af ressourcepersoner/vejledere fordelt på skolernes antal af lærer-/pædagogårsværk (N = 283)
0-10 lærer-/
pædagogårsværk (N = 81)
10,1-20 lærer-/
pædagogårsværk (N = 125)
20,1-30 lærer-/
pædagogårsværk (N = 33)
Mere end 30 lærer-/
pædagogårsværk (N = 44)
Inklusionsvejleder 7 % 18 % 18 % 25 %
AKT-vejleder 20 % 47 % 58 % 70 %
Læsevejleder 52 % 67 % 70 % 86 %
Specialundervisnings-koordinator/-vejleder 36 % 73 % 85 % 91 %
Vejleder i dansk som
andetsprog 4 % 12 % 12 % 43 %
Matematikvejleder 11 % 22 % 36 % 48 %
Vi har ingen af oven-nævnte funktioner på skolen
23 % 4 % 0 % 0 %
Anden type ressource-person med opgaver i relation til inklusion
25 % 18 % 24 % 27 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på de frie grundskoler, 2015.
Tallene i tabellen peger på, at de forskellige typer af ressourcepersoner er mere udbredte på stør-re skoler end på mindstør-re skoler. Fx har hver fjerde stostør-re skole med mestør-re end 30 årsværk en inklu-sionsvejleder, hvor det samme kun gør sig gældende for 7 % af små skoler med maks. 10 års-værk. Ligeledes har mere end to tredjedele af de store skoler (70 %) med over 30 årsværk en AKT-vejleder, hvor det samme gør sig gældende på hver tiende skole med maks. 10 årsværk.
Tabellen viser med andre ord det markante mønster, at udbredelsen og andelen af forskellige res-sourcepersoner på skolerne stiger i takt med skolernes størrelse. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at ressourcepersoner med kompetencer, som er relevante for arbejdet med inklusion, er mindre udbredte på små skoler, selvom de små skoler generelt har større andele af elever med behov for supplerende undervisning eller anden faglig støtte i mindre end 12 lektioner ugen.
5.2.2 Omfanget af relevant kompetenceudvikling
I spørgeskemaundersøgelsen er lederne blevet bedt om at angive, hvor mange af deres ressour-cepersoner der har en efteruddannelse, og hvilket niveau denne efteruddannelse har. Svarene fremgår af tabel 11 og 12.
Tabel 11
Antal ressourcepersoner med en efteruddannelse, som svarer til mindst en diplomuddannelse (N = 266)
Antal ressourcepersoner Skoler i procent
Ingen 39 %
En 29 %
To 17 %
Tre eller flere 15 %
I alt 100 %
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på de frie grundskoler, 2015.
Tabellen viser, at 39 % af skolerne ikke har ressourcepersoner med en efteruddannelse, der rer til en diplomuddannelse. 29 % af skolerne har en ressourceperson, hvis efteruddannelse sva-rer til en diplomuddannelse. 17 % af skolerne har to ressourcepersoner med en efteruddannelse på dette niveau, og 15 % af skolerne har tre eller flere. Skolelederne har desuden angivet, om nogle af skolens ressourcepersoner har en efteruddannelse, som svarer til et modul af en diplom-uddannelse. Svarfordelingen fremgår af tabel 12.
Tabel 12
Antal ressourcepersoner med en efteruddannelse, som svarer til mindst et modul af en diplomuddannelse (N = 254)
Antal ressourcepersoner Skoler i procent
Ingen 24 %
En 30 %
To 24 %
Tre eller flere 22 %
I alt 100 %
Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på de frie grundskoler, 2015.
Tabellen viser, at 24 % af skolerne ikke har ressourcepersoner med en efteruddannelse, der sva-rer til et modul af en diplomuddannelse, mens 30 % af skolerne har en ressourceperson ansat, hvis efteruddannelse svarer til et modul af en diplomuddannelse.
Det fremgår altså, at mere end en tredjedel af skolerne (39 %) ikke har ressourcepersoner med en uddannelse, der svarer til en diplomuddannelse, og at en fjerdedel (24 %) ikke har ressource-personer med en uddannelse, der svarer til et modul af en diplomuddannelse.
I det følgende belyses skolernes fokus på kompetenceudvikling med henblik på øget forståelse af inklusion. Tabel 13 viser, i hvilket omfang skolerne har gennemført kompetenceudvikling i lærer-gruppen.
Tabel 13
Har I gennemført kompetenceudvikling for lærerne på skolen med henblik på øget